Indlægget blev bragt på Mindshare den 9. juni 2016
Udviklingen er faktisk længere, end de fleste er klar over. Kunstig intelligens har vundet over en GO stormester; et strategispil 100 gange mere kompliceret end skak, der ellers kun kan vindes gennem intuition og ved at overraske modstanderen. Supercomputeren Watson giver en hidtil uset data- og regne kraft, hvilket er nok til, at den er bedre end noget lægehold til at stille diagnoser.
Men kraften i Watson er en fraktion af den kraft, vi er ved at slippe løs med forskningen i bioinformatik. Det svarer til at sammenligne en lommeregner fra min skoletid i 70’erne med nutidens Iphone.
Vi laver allerede i dag bygninger beklædt med alger, som samler energi op af solen, og beton der reparerer sig selv. Og for de få, der har penge nok, findes der klinikker, som kan livsforlænge. Indenfor 20 år vil vi genmanipulere os ud af de fleste sygdomme. Allerede i dag kan vi lave bio- enforcement, hvilket vil sige mennesker, der er hurtigere, stærkere, og klogere eller ikke kan mærke smerte.
Mens vi råber på, at kødspisning er et bæredygtighedsproblem, kan vi i dag producere lækre bøffer i et laboratorium, hvor vi genetisk bygger bøffen. Jord er på ingen måde en betingelse for landbrug, da hydrophoniske anlæg er langt mere rentable.
Dem kan vi så have i de 57 etagers højhuse, som kineserne bygger med robotter på bare 19 dage. Vi kan sende sonder til Mars, og vi har teknologi til at kunne bebo Månen med selvopholdende liv.
Den udvikling vi ser nu, og vil se de næste 20 år, vil i sandhed forandre den verden vi lever i radikalt.
Herhjemme har det affødt diskussionen: Hvad skal vi leve af?
For når produkter fornyes, forretningsmodellerne forandres, materialerne og den bagvedliggende produktion bliver ganske anderledes end i går, så er den 4. industrielle revolution lig med nye vindere og nye tabere. Både blandt virksomheder og blandt lande.
Cevea har selv bidraget til debatten med analyser, der peger på, at knap 900.000 af de arbejdspladser, vi kender i dag, vil være erstattet af maskiner inden for de kommende årtier. Læs hele rapporten her.
For erhvervene og arbejdsmarkedet er tallene også skræmmende. Arbejdsmarkedet bliver globalt, da freelanceplatformene vinder frem. Så er danske vidensarbejdere i direkte konkurrence med folk i Pakistan, Singapore, Indien, Kina, USA, til mellem 3 og 20 $ i timen. Og med udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens, som slår ind i forbrugsartiklerne i de næste 2 -5 år, bliver presset på viden medarbejdere enormt.
De fleste af os laver givetvis noget ganske andet om 10 år, end vi gør i dag. Måske bliver nogle af os arbejdsløse. Der er en grund til, at de folk, der udvikler teknologierne i blandt andet Silicon Valley, nu taler for borgerløn. Af den simple grund, at de ved, at langt færre mennesker vil deltage i at brødføre verdens befolkning i bred forstand.
Men spørgsmålet, hvad skal vi leve af, er det forkerte at stille. Det negligerer den forandring, vi står overfor.
Vi burde i stedet stille spørgsmål: Hvordan vil vi leve?
Det er os, der udvikler teknologien, og det er os, der sætter den institutionelle ramme, som teknologierne bruges i. Teknologier stiller i dag som altid en række etiske og moralske spørgsmål. Forhåbentlig er der blevet løftet en flig af, hvor store og essentielle de spørgsmål er, i ovenstående.
Teknologi kan blive løftestangen til et bedre liv, den centrale drivkraft til vækst, velstand og udvikling. Men det kræver, at vi spørger os selv, hvordan vi vil leve.
