I debatten og på lederplads i Berlingske er der et stærkt fokus på behovet for mere arbejdskraft. Fair nok. Men man får indtryk af, at lavere skatter til de højest lønnede og mindre ydelser til dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet, er de eneste veje til øget arbejdsudbud. Det er forkert.
Mange deltidsansatte vil hjertens gerne gå op i tid. Alene i det offentlige er der en arbejdskraftreserve på cirka 18.500 fuldtidsjobs, viser nye tal fra Cevea. Det kan kompensere for effekten af to Arne-reformer.
Tidligere regeringer fra Fogh over Løkke til Thorning har gennemført reformer, der har øget arbejdsudbuddet.
Det har de gjort ved at beskære ydelserne for dem, der er på kanten af arbejdsmarkedet: Kontanthjælpsloftet øgede arbejdsudbuddet med cirka 450 fuldtidspersoner, men gav markant lavere ydelser til cirka 36.000 mennesker.
Ny regulering af dagpenge til ledige udhulede dagpengene. Reformerne har haft små effekter på arbejdsudbuddet og store negative fordelingseffekter. De har øget uligheden og strammet vilkårene for udsatte grupper på arbejdsmarkedet.
Tidligere regeringer har desuden sænket skatten på arbejde, især for de højest lønnede, og gennemført reformer, der øger tilbagetrækningsalderen. Velfærdsaftalen fra 2006 og tilbagetrækningsaftalen fra 2011 batter meget i det regnskab.
Princippet i velfærdsaftalen er, at der skal være et rimeligt forhold mellem antal år på arbejdsmarkedet og det antal år, man kan nyde sit otium. Det er præcis det, Arne-pensionen sikrer, så det ikke kun bliver de langt uddannede med færre år på arbejdsmarkedet og udsigt til et langt liv, der tilgodeses. Prisen for Arne-pensionen er et lavere arbejdsudbud på 9.800 fuldtidspersoner.
Offentligt deltidsansatte vil arbejde mere
Gulerod til de bedst stillede og pisk til de dårligst stillede er ikke den eneste farbare vej til øget beskæftigelse. Arbejdsudbuddet kan øges dels ved at flere kommer i beskæftigelse, og dels ved at de beskæftigede arbejder mere. Og der er faktisk mange, der gerne vil arbejde mere. Helt frivilligt.
Alene i den offentlige sektor er der 230-240.000, som arbejder deltid. Det viser en ny analyse fra Cevea. I gennemsnit arbejder de deltidsansatte 22,5 timer om ugen, men de ønsker at arbejde 2,9 timer mere. De vil altså helt frivilligt arbejde 13 procent mere, end de gør nu. Det svarer til 18.385 fuldtidspersoner. Cirka dobbelt så meget som Arne-pensionen kostede i mindre arbejdsudbud.
Som det gælder alle beregninger over øget arbejdsudbud, kommer disse 18.385 jobs ikke af sig selv. Kommuner og regioner skal planlægge arbejdstiden anderledes end i dag. Ansvaret for, hvem der ansætter og har budgetansvar, skal måske også justeres. Det er langt fra en umulig opgave. For eksempel kan rengøringsassistenten have flere arbejdssteder.
Ved at udnytte de deltidsansattes egne ønsker om mere arbejdstid kan vi øge beskæftigelsen uden omkostninger for de mest udsatte på arbejdsmarkedet og uden at give store skattelettelser til dem, der i forvejen har rigeligt.
Bragt i Berlingske d. 30/1 – 2021
21725413
