Indlægget blev bragt i Berlingske den 22. januar 2016
Den teknologiske udvikling er allerede i gang med at omkalfatre måden, hvorpå vi arbejder, samt arbejdsmarkedets struktur. Disse forandringer, og hvilke konsekvenser den digitale revolution vil have for fremtidens danske arbejdsmarked, har vi i Cevea for nylig undersøgt nærmere.
Ceveas analyser finder to overordnede trends, der vil præge fremtidens arbejdsmarked: automatisering af jobfunktioner og udbredelsen af digitale jobplatforme.
Mange forskere er enige om, at en lang række jobfunktioner er i højrisiko for automatiseringen inden for de næste 10-20 år. I Danmark er det formentligt mere end 800.000 job, som er i risiko for at blive automatiseret. Det er særligt rutineprægede job samt job inden for kontor- og kundeservice. Til gengæld er job, der forudsætter højt vidensniveau og ledelsesarbejde, i meget lavere risiko for automatisering.
Ud over automatiseringen af job viser Ceveas analyser, at digitale jobplatforme vil komme til at spille en stadig større rolle i arbejdsmarkedets struktur. Digitale jobplatforme, hvor personer udbyder deres arbejdskraft, hyres og udfører deres opgaver digitalt, er i enorm fremvækst på verdensplan. Her betyder landegrænser ikke noget, og folk kan udbyde deres arbejde, hvor de vil, og foretage det, hvorfra de ønsker.
Arbejdsmarkedet bliver altså i stigende grad globalt, hvilket betyder, at konkurrencen skærpes – også for de jobtyper, der kræver specialiserede kvalifikationer.
Det er alvorlige udfordringer, som fremtidens arbejdsmarked byder på, som vil påvirke de fleste danskere, og som deltagerne ved World Economic Forum altså har drøftet i Davos i den forgangne uge.
Som følge af den digitale revolution risikerer vi, at en stor del af lønmodtagerne vil stå uden de rette kvalifikationer, når deres jobfunktion i stigende grad kan erstattes af maskiner og robotter eller bliver udliciteret via nye jobplatforme. En del af det har vi set før. Og vi har også tidligere med succes kunnet imødegå udviklingen via uddannelse og omskoling.
Alles kamp mod alle
Ikke desto mindre kan den seneste, accelererede udvikling føre til en polarisering i et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet. A-holdet vil bestå af personer med de rette kompetencer, der sidder i faste job. B-holdet vil derimod være præget af en alles kamp mod alle om freelance- og korttidskontrakter på det globale marked, hvor lønningerne presses ned.
Udfordringerne er altså ganske tydelige, når man tager et kig i krystalkuglen. Men de mange forandringer kan vendes til muligheder, hvis vi formår at tilpasse os.
Det er det, som trepartsforhandlingerne skal bruges til. Regeringen og arbejdsmarkedets parter indleder som bekendt forhandlinger inden længe. Integration er varslet som det første tema, parterne skal drøfte.
Men derudover må et af de afgørende temaer også være, hvordan vi kan løfte dansk erhvervsliv og arbejdsmarked ind i den digitale revolution, så vi udnytter mulighederne til fulde og bliver vindere i transformationen. Trepartsforhandlingernes rolle er netop at danne rammen om store samfundsmæssige udfordringer og at lægge de brede spor for fremtiden.
Opkvalificering bør her være et centralt redskab, så vi får løftet de mange, der risikerer at miste deres job på grund af automatisering og digitalisering. Det er skræmmende, at denne diskussion næsten ikke fylder noget i den offentlige debat eller i den politiske arena. Uddannelse og opkvalificering vil nemlig være langt mere afgørende for Danmarks fremtidige velstand og velfærd end de ændringer i det sociale sikkerhedsnet (dagpenge, kontanthjælp m.v.), der har domineret de senere år.
Desuden er det afgørende, at vi investerer i at gøre danske virksomheder dygtigere til at udvikle intelligent produktion og øge deres brug af teknologi, så vi kan fastholde produktionsvirksomheder i Danmark.
Vores fremtidige levestandard og -vilkår afgøres af, hvordan vi tackler denne udfordring. Danmark mangler ikke endnu en økonomisk 2025-plan, der fremskriver en forventet udvikling ud fra fortidens sammenhænge, men derimod en vision for, hvordan vi imødegår en fremtid, der ser anderledes ud end i dag.
Det er sværere og kræver mere kreativitet, end hvad man kan finde i et regneark alene. Men kan også gøre en meget større forskel.
