Presseklip

  • Rød boligpolitik skal gøre op med ulighed

    Presseklip ‐ 9. February 2018

    Det er vores lod i boliglotteriet, der afgør, om vi er formuende eller ej. Derfor skal boligpolitik tilbage på dagsorden hos centrum-venstre. En bolig er ikke længere bare noget, man bor i. For mange mennesker er det blevet det mest afgørende forhold for, om de får opbygget en formue, og om de bliver del af den mest velhavende del af danskerne. Med alle de fordele og frihed, det giver. Vi har fået en boligadel i Danmark. De ejer land, fordelene ved ejerskabet stiger over tid, og for mange går det i arv: Enten i form af et forældrekøb som indgangen til boligmarkedet eller som hjælp i forhold til udbetaling på den første ejerlejlighed. Boligejere har otte gange større formueSådan en hjælpende hånd er ikke uden betydning. Boligejernes formue er i gennemsnit 8 gange større end ikke-boligejeres, viser tal fra Danmarks Statistik. Noget af det skyldes, at boligejere generelt har længere uddannelser og højere løn end lejere. Men boligejernes indkomst er kun cirka dobbelt så stor som lejernes. Og boligen i sig selv er dermed af afgørende betydning for, om man havner på den grønne formuegren eller ej. Boligbeskatning skal tilbage på dagsordenenBoligpolitik må tilbage på dagsorden, særligt blandt partierne på centrum-venstre og venstrefløjen.  Og det må starte med boligskatten. Alle kan se, at det er skævt, at ejendomsværdiskatten har været fastfråsset i knap to årtier. Men ingen tør blinke først og gøre noget ved det. Det holder ikke og må ændres. Bedst vil det være, hvis boligskattesystemet gentænkes, så den løbende beskatning – grundskyld og ejendomsværdiskat – bliver sat ned, mens man til gengæld betaler skat af sin fortjeneste, hvis boligen sælges og man ikke geninvesterer pengene i en ny bolig.   Indlægget blev bragt på PioPio.dk d. 9 februar 2018.  

  • Ville du arbejde hårdere, hvis din chef tjente mere?

    Presseklip ‐ 29. January 2018

    Hvad stod der på din seneste lønseddel? Det kan alle med en smule privatøkonomisk nærvær nok svare på. Vi slider for vores løn. Men en ny analyse viser, at vi faktisk også slider for chefens løn. Hvis der er stor forskel mellem lønniveauerne i en virksomhed, arbejder vi nemlig hårdere og er mere tilfredse. Og det rejser spørgsmålet: Hvorfor ved vi egentlig så lidt om hinandens løn?  Et nøglepunkt i diskussionen er, om ulighed skaber mere vækst. Noget kunne tyde på, at det er tilfældet, når man ser på de resultater, som Jacob Lyngsie og Nicolai Foss kommer frem til, men Kristian Weise fra centrum-venstretænketanken Cevea mener alligevel, at man skal være påpasselig. Han henviser til et studie fra OECD fra 2014, der viste, at lande, hvor uligheden er lav, har højere vækst. »I de samfund, som på lang sigt har den mest lige fordeling, er det arbejdsmarkedet, som sikrer ligheden. Man har ikke et lavtlønsarbejdsmarked og samtidig har en virksomhedskultur, der ikke gør meget stor forskel på manden på gulvet og direktøren. Hvis uligheden på arbejdspladsen omvendt bliver større, og man gerne vil opretholde et nogenlunde lige samfund, så kræver det større politisk intervention,« siger han. »OECDs pointe er, at stigende ulighed giver dårlig udnyttelse af den menneskelige kapital. Det vil sige, at nogle folk, som egentlig er født med de rigtige talenter, ikke får chancen. Min pointe er overordnet, at det er vigtigt at have et arbejdsmarked, som er fair fordelende, for det er alle medarbejdere, som er med til at skabe værdi og produktivitet,« siger Kristian Weise.   Lederen blev bragt i Berlingske d. 28. januar 2018.

  • Mæglernes paradis

    Presseklip ‐ 2. January 2018

    Politiken mener: Boligmarkedet savner politisk ildhu. ... BOLIGOMRÅDET er gennemsyret af en snæver ejendomsmæglertænkning, som er blomstret op i fraværet af en samlet boligpolitisk diskussion. Vi har velfærdsaltaner og fod under egen gasgrill, men skønt vores boliger er private rum, er de også et samfundsanliggende, og boligejeren er blevet en attråværdig vælger, som få politikere tør sige imod. Hvordan kan nogen ansvarlig politiker forsvare, at det for så mange danskere bedre kan betale sig at bo end at gå på arbejde? I et interview i Politikens juleboligserie, ' Hjem, kære hjem', forklarede direktøren for tænketanken Cevea, Kristian Weise, hvorfor der er behov for politisk intervention: »Dynamikkerne på boligmarkedet kan betyde, at det ender med at være dem med de korte uddannelser, der bor på landet, og de højtuddannede, der bor i byen«. Det kræver en viljeshandling at tage et job i provinsen, når boligmarkedet belønner beboerne i de større byer. Den skævhed ændres ikke ved at udflytte statslige arbejdspladser, men ved eksempelvis at beskatte boligavancer og tale tydeligere om de skadevirkninger, som boligprisernes profitskabende vanvidskurver fordeler med ujævn hånd over hele landet. De konsekvenser skal der mere end fantasifuldejendomsmæglerlyrik til at skjule. Lederen blev bragt i Politiken d. 30. december 2017.

  • Velfærd, ja tak. Skattelettelser, nej tak!

    Presseklip ‐ 2. January 2018

    Danskerne har valgt en borgerlig regering, men i virkeligheden vil danskerne ikke have skattelettelser. Det mener valgforskere, som siden 1971 har spurgt danskerne, om de helst vil have skattelettelser eller velfærd. Spørgsmålet er, om det er et godt spørgsmål? ... Ceveas direktør Kristian Weise forstår godt, at man kan blive irriteret over forsimplingen i spørgsmålet om skattelettelser eller velfærd. »Det kunne være interessant, hvis man spurgte åbent, om man gik ind for lavere skat, og derefter spurgte, hvad man så skulle skære ned på. Og omvendt: går du ind for mere velfærd? Hvor skal pengene komme fra?« , siger Kristian Weise. »På den anden side må man sige, at det faktisk er fair at stille et spørgsmål, der stiller udgifter og indtægter over for hinanden,« siger Kristian Weise, som udmærket forstår, at det kan virke mærkeligt, at de samme vælgere, der har stemt på en borgerlig regering, ikke vil have skattelettelser. »De knap 20 procent af danskerne, der stemte på Dansk Folkeparti, har nok været klar over, at Dansk Folkeparti ville støtte en regering, der gik ind for skattelettelser, men man skal huske på, at vi mennesker ikke altid tænker over alle konsekvenserne af vores valg - at vi ikke opfører os fuldt rationelt eller har fuld information - og at det nok har været andre emner, der har været afgørende,« siger han og minder om flygtningekrisen op til valget i 2015. Hele artiklen blev bragt i Berlingske d. 23. december 2017.   

  • Frelsens Hær mener, det går bedre med beskæftigelsen, Røde Kors bekræfter billedet: Færre bornholmere søger julehjælp i år

    Presseklip ‐ 19. December 2017

    Hos Røde Kors Bornholm har de oplevet en stigning fra 80 ansøgere sidste år mod 109 ansøgere i år. Her bekræfter man dog også billedet af, at færre bornholmske familier søger om julehjælp. - Stigningen skyldes, at et betydeligt antal asylansøgere har søgt. Til gengæld er der færre indfødte bornholmere i blandt, siger Jens Christian Jacobsen fra Røde Kors Bornholm. Kontanthjælpsloftet spænder ben På landsplan har humanitære organisationer ellers oplevet henvendelser om julehjælp fra økonomisk pressede familier allerede i sensommeren. Ifølge en analyse fra tænketanken Cevea kan det tilskrives, at kontanthjælpsloftet nedsatte boligstøtten for 17.000 børnefamilier i 2016. Det skriver Ritzau. Men på Bornholm mærker man altså ikke, at de økonomisk trængende børnefamilier er blevet flere i år. Bragt i Bornholms Tidende d. 15. december 2017. 

  • Virksomheder ansætter flere med lang uddannelse

    Presseklip ‐ 19. December 2017

    Men flere bør udfordre sig selv på, om virksomheden kan styrkes ved at ansætte en akademiker. Flere og flere akademikere og andre langtuddannede finder vej ud i landets små og mellemstore virksomheder. Det viser en analyse, som tænketanken Cevea har gennemført for Akademikernes A-kasse og SMVdanmark. Når først de højtuddannede er ansat, får de hurtigt et stort ansvar og bidrager bl. a. med forbedrede arbejdsgange og produktudvikling. Og det er særligt oplevelsen, at dygtige faglærte og akademikere skaber værdi sammen, fordi de kan noget forskelligt,« siger Kristian Weise, direktør for Cevea. Bragt i Bladet Arbejdsgiverne d. 15. december 2017. 

  • Kontanthjælpsmodtagere bliver hjemme fra valget

    Presseklip ‐ 11. December 2017

    Det er ikke kontanthjælpsmodtagere, man ser flest af ved stemmeboksene til kommunalvalget. Kun lidt mere end 40 procent stemte ved forrige valg. Det bliver næppe bedre på tirsdag, spår ekspert og Cevea-direktør. »Jeg mener, det er en svaghed ved vores demokrati, at nogle af de mennesker, som det politiske betyder mest for, og som det har de største konsekvenser for, er dem der stemmer mindst. Det er noget, vi alle bør være opmærksomme på og bekymre os over,« siger Kristian Weise. Bragt i Ugebrevet A4 d. 16. november 2017. 

  • Vækstfremmer: Akademikere bringer vækst ind i SMV'er

    Presseklip ‐ 11. December 2017

    Højtuddannede indtager i stigende grad små og mellemstore danske virksomheder. Siden 2015 har der været en stigning på 33 procent af ansatte akademikere i små og mellemstore virksomheder. Det viser en undersøgelse, som tænketanken Cevea har gennemført for Akademikernes A-kasse og SMVdanmark. Samtidig peger en tidligere undersøgelse på, at akademikere i små og mellemstore virksomheder fører til??ere arbejdspladser, mere vækst og bedre overlevelse for virksomhederne. Bragt i Djøfbladet d. 25. november 2017. 

  • Flere akademikere til små firmaer

    Presseklip ‐ 11. December 2017

    Arbejdsmarked: Flere og flere højtuddannede finder vej ud i landets små og mellemstore virksomheder. Det viser en ny analyse, som tænketanken Cevea har gennemført for Akademikernes Akasse og SMVdanmark. Akademikerne bidrager især til at udvikle, nytænke og til at sætte ting i system. Blandt SMVdanmarks medlemsvirksomheder er der i dag akademikere ansat i 16 pct. af virksomhederne. Til sammenligning lå tallet i 2015 på 12 pct. Bragt i Jyllands-Posten d. 29. november 2017.

  • Børnefamilier rammes hårdt af kontanthjælpsloft

    Presseklip ‐ 7. December 2017

    Fattigdommen vokser i Danmark. Mindre i boligstøtte rammer 17.000 børnefamilier. Rekord mange søger julehjælp. Ansøgninger om julehjælp plejer at høre slutningen af november til, men i år oplevede humanitære organisationer et rykind af bekymrede forældre allerede i sensommeren. Og det kan der være en grund til, for antallet af økonomisk pressede børnefamilier vokser ifølge en analyse fra centrum-venstre tænketanken Cevea. Den bygger på data fra Danmarks Statistik, der viser, at kontanthjælpsloftet har nedsat boligstøtten med i gennemsnit 1500 kroner om måneden for 17.000 børnefamilier. Det berørte i alt 34.400 børn i 2016. – Loftet over kontanthjælp er slået hårdt igennem. Flere børn lever i fattige familier. Det kan betyde, at børnene udelukkes fra at kunne deltage i for eksempel fødselsdage og fritidsaktiviteter, siger Kristian Weise, direktør i Cevea. Tænketanken er tirsdag vært ved et topmøde i København, hvor forskere og organisationer sætter fokus på børnefattigdom. Ifølge Cevea er det ikke alene ulykkeligt her og nu at leve i en familie med dårlig økonomi. Det risikerer også at skade børnene på længere sigt. – Vi ved, at børn i lavindkomstfamilier klarer sig dårligere i skolen, og dermed kan de ende i samme svære økonomiske situation som deres forældre, siger Kristian Weise. Bragt d. 5. december 2017. Læs hele artiklen på Information.