Lars Løkke taler gerne klima, når der kan tjenes penge på det

Presseklip - d. 21. september 2017

LEDER - Oppositionen kritiserer Lars Løkke for sit manglende engagement i klimakampen på hjemmebane. Der er blevet tegnet et næsten skizofrent billede af statsministeren, der på den ene side ikke ønsker at indføre en grøn registreringsafgift, lægger afgifter på elbiler, skærer ned på energiforskningen, forsøger at aflyse havvindmølleparker og skærer ned på klimamålene, men på den anden siden træder frem som fortaler for klimakampen på den internationale scene.

Sidste år eksporterede danske virksomheder energiteknologi for mere end 71 milliarder kroner. Og Tænketanken Cevea vurderer, at Danmark har skabt et sted mellem 67.000 og 110.000 »grønne arbejdspladser« . Grøn teknologi er en god eksportvare. Så god, at»vores velstand er tæt knyttet til verdens grønne omstilling« , konkluderer Cevea i en rapport fra maj.

Hvis danske virksomheder også fremadrettet skal være en del af den gode fortælling, så kræver det, at regeringen tager klimaudfordringerne alvorligt på hjemmebane også. Det skylder Lars Løkke både dansk erhvervsliv og alle os andre.

Bragt i Information. Læs lederen her.