Kun 0,6 procent af danskerne taber penge ved at arbejde

Det er kun for én ud af 150 danskere i den arbejdsdygtige alder, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det viser beregninger fra Tænketanken Cevea. Og tre ud af fem – for hvem det ifølge Finansministeriet ikke kan betale sig at arbejde – er alligevel i job. Myter står for fald, mener Cevea.

18.100 danskere er økonomisk set bedre tjent ved at vælge overførselsindkomst frem for arbejde, viser tal fra Finansministeriet. Men gruppen udgør kun 0,6 procent af de arbejdsdygtige danskere (korrigeret for børn og unge under 20 år, studerende og pensionister).

Derfor er debatten om arbejde versus forsørgelse helt ude af proportioner og bidrager alene til at tegne et forkert billede af det danske velfærdssamfund, mener Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea.

”Når højrefløjen igen og igen råber højt om, at det skal kunne betale sig at arbejde, efterlader de indtrykket af, at det er et stort samfundsproblem. Men nye beregninger fra Cevea på baggrund af Finansministeriets data viser, at det kun er godt én ud af 150 danskere i den arbejdsdygtige alder, for hvem det at være på overførselsindkomst rent økonomisk bedre kan betale sig end at arbejde,” siger han.

”Det betyder ikke, at vi skal ignorere problemet, eller at de 18.100 ikke i sig selv er for mange. Men problemet ligger ikke i selve antallet, snarere i debattens proportioner. Højrefløjen prøver bevidst at skabe et billede af en velfærdsstat, der overforbruger vores fælles midler til at finansiere dovne danskere på kontanthjælp. Men det er ganske enkelt faktuelt forkert,” siger han og henviser til tal fra Finansministeriet, der viser, at 10.900 ud af de 18.100 danskere, for hvem det økonomisk set ikke kan betale sig at arbejde, alligevel er på arbejdsmarkedet.

”Det tal afliver myten om den dovne arbejdsløse. Danskerne vil gerne arbejde, også selvom det økonomisk set ikke giver den store gevinst. Derfor giver højrefløjens strategi med lavere overførselsindkomster som middel til at presse ledige i job ingen mening. Det er vigtigt at slå fast, at det ikke alene er økonomiske incitamenter, der driver arbejdende mennesker. Den traditionelle ”rational choice”-teori og forestillingen om 'det økonomiske menneske' slår ganske enkelt ikke til,” siger Jens Jonatan Steen.

Lavere transportudgifter frem for lavere kontanthjælp
I de tilfælde, hvor det for en person på overførselsindkomst ikke kan betale sig at få et arbejde, skyldes det i høj grad én faktor: Transport.

”Finansministeriet understreger, at det negative forskelsbeløb hos de 18.100 danskere i langt de fleste tilfælde skyldes øgede udgifter til transport. Problemet er derfor ikke for høje overførselsindkomster. I stedet for at miskreditere velfærdsstaten, angribe de ledige og blæse problemet i vejret, kunne man overveje at reducere udgifterne til bus- og togbilletter for denne gruppe af danskere - ligesom det er tilfældet for studerende og unge. Det kunne være en måde at understøtte både statskassen og den enkeltes muligheder,” siger Jens Jonatan Steen.

Fakta
Ifølge Finansministeriet kan det ikke betale sig at arbejde, hvis disponibel indkomst inklusiv pensionsindbetaling og minus udgifter til transport er lavere i job end på overførselsindkomst.

Er det tilfældet har man et såkaldt ”negativt forskelsbeløb”.

Ceveas udregninger baserer sig på, at der samlet set – både i job og på overførselsindkomst - er 2.861.483 danskere mellem 20 og 60 år, som ikke er studerende. 18.100 udgør 0,6 procent af den gruppe.

For yderligere kommentarer, kontakt analysechef Jens Jonatan Steen på 41 77 45 71 eller pressemedarbejder Christoffer Voss på 41 77 45 76.