Ny rapport: Behov for ny finansieringsmodel på ungdomsuddannelserne

Tænketanken Cevea har undersøgt effekterne af ungdomsuddannelsernes taxameterstyring og dokumenterer i en ny rapport, at den nuværende fordeling af ressourcer er med til at øge den uddannelsesmæssige ulighed. Derfor anbefaler Cevea et socialt taxameter, der tager hensyn til forældrebaggrund og karakterer fra folkeskolen.

Læs rapporten her

Regeringen er på trapperne med en tiltrængt og vigtig reform af erhvervsuddannelserne.

Men opgøret med de nuværende uligheder på ungdomsuddannelserne kræver, at der også bliver set nærmere på fordelingen af ressourcer gennem det såkaldte taxametersystem. Det er en af hovedpointerne i den rapport, Cevea præsenterer i dag, fortæller analysechef, Jens Jonatan Steen:

”Rapporten påviser, at taxametersystemet i alt for høj grad lægger vægt på kvantitet frem for kvalitet. I dag får skolerne udbetalt penge alt efter hvor mange elever, de har indskrevet på særlige tælledage, og hvor mange elever, der færdiggør uddannelsen. Det betyder, at økonomi ofte prioriteres over uddannelseskvalitet. Dét er ingen tjent med, og derfor er vi nødt til at se nærmere på, hvordan vi finansierer vores ungdomsuddannelser, så vi kan få mest muligt ud af systemet,” siger Jens Jonatan Steen.

Socialt taxameter
I alt kommer rapporten med fem konkrete forslag til ændringer, hvoraf det vigtigste handler om en mere retfærdig fordeling af taxametermidlerne med fokus på elevernes sociale baggrund.

”Elevernes baggrund har stor betydning for, hvordan de klarer sig. Taxametersystemet har blandt andet været medvirkende til at øge polariseringen på gymnasierne, hvor de bedst bemidlede og mest uddannelsesparate elever samles på få gymnasier. Samtidig ved vi, at frafaldet på ungdomsuddannelserne hænger kraftigt sammen med social baggrund, og karaktererne fra folkeskolen er en afgørende indikator for, hvordan eleverne klarer sig på uddannelsen. Det er udfordringer, som det nuværende system ikke i tilstrækkelig grad tager højde for. For at få mest for pengene og for at bryde de nuværende uligheder vil det derfor være rigtigt og oplagt at overveje mulighederne for at indføre et socialt taxameter, ” siger Jens Jonatan Steen.

Helt konkret foreslår Jens Jonatan Steen et system, hvor færdiggørelsestaxametret afskaffes, mens der indføres et nyt socialt taxameter, hvor der tages udgangspunkt i elevernes afgangseksamen fra folkeskolen og deres forældres uddannelsesbaggrund.

”Skoler med mange elever, hvis forældre ingen eller lav uddannelse har, har langt større frafald og får derfor færre penge. De skoler har brug for en udstrakt hånd til at løse deres opgaver, og derfor opfordrer vi de danske politikere til at indføre et socialt taxameter, hvor pengene fordeles der, hvor udfordringerne er størst,” siger han.

Læs rapporten her

Udvalgte konklusioner:
- Taxameteret gør, at økonomi prioriteres over uddannelseskvalitet.

- Ud fra de gennemførte interviews med vejledere og ledere tyder det på, at man på institutioner med højt frafald spekulerer i frafaldstidspunkter. Lærersurveyen bekræfter dette billede.

- Taxameteret ikke tager højde for elevernes forskellige baggrunde.

- Elevernes ressourcemæssige baggrund, forstået som afgangskarakterer fra folkeskolen samt forældrenes uddannelse, har stor betydning for frafald og faglighed.

- Efter taxametersystemets indførelse er tendensen til polariserede gymnasier blevet endnu kraftigere. Elever, hvis forældre har lange uddannelser, går i stigende grad på andre gymnasier end elever, hvis forældre har korte uddannelser.

Ceveas anbefalinger:

1. Socialfaktor i udbetaling af taxametertilskud
Der indføres en socialfaktor baseret på forældrenes uddannelsesbaggrund samt afgangskarakterer fra folkeskolen. Faktoren ganges på undervisningstaxameteret, således at institutioner med stærk social baggrund får en smule mindre end de institutioner, som har flere udfordringer.

2. Fra tælledage til ’glidende’ optælling
I fremtiden udbetales de elevafhængige taxametre ikke ud fra elevtal på én given dato, men på baggrund af et gennemsnit over elevtallet de sidste otte kvartaler.

3. Indførelse af et overflytningstaxameter
Der indføres en ny bestemmelse, så institutioner, der sender en elev videre på en anden uddannelse, fortsat modtager taxametertilskud to måneder efter, at frafaldet er indtruffet.

4. Afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret
Færdiggørelsestaxameteret afskaffes, og pengene overføres til undervisningstaxametret, så pengene bliver i systemet.

5. Holdtaxameter som supplement til elevtaxametre
Der indføres et supplement til de nuværende taxametre, som udbetales pr. oprettet hold på mere end 15 elever.

6. Binding på undervisningstaxameteret
Der indføres en binding på undervisningstaxameteret, således at det i fremtiden bliver et krav, at institutionens udgifter til undervisning er på niveau med de midler, der tildeles via undervisningstaxameteret.

7. Tværgående samarbejde indenfor geografiske områder
Institutioner, der ligger tæt på hinanden, skal belønnes for at arbejde tættere sammen og derved minimere de negative effekter af konkurrencen.


For yderligere kommentarer, kontakt analysechef Jens Jonatan Steen på 41 77 45 71 eller pressemedarbejder Christoffer Voss på 41 77 45 76.