Cevea: Socialt taxameter skal omfordele for 750 mio. kr.

Tænketanken Cevea kommer i dag med det første konkrete bud på et socialt taxameter for gymnasier og erhvervsskoler. Forslaget indeholder en omfordeling mellem ungdomsuddannelserne på 750 millioner kroner.

Læs hele forslaget her

Undervisningsminister Christine Antorini (S) og hendes embedsmænd arbejder i disse måneder på at udarbejde et socialt taxameter for ungdomsuddannelserne, som skal sikre en mere ligelig fordeling af de statslige midler.

På den baggrund håber analysechef Jens Jonatan Steen, at Ceveas forslag kan fungere som inspiration og gøre en til tider hypotetisk og kompliceret debat mere konkret.

”Vi kommer med dette forslag om et socialt taxameter, fordi vi mener, at det vil kunne skabe grobund for et mere lige og fair uddannelsessystem. Der er ingen logik i, at et gymnasium med elever fra stærke akademikerhjem skal have det samme i støtte som et gymnasium, hvor karaktergennemsnittet fra folkeskolen er lavere, og hvor mange elever er mønsterbrydere. Uddannelse koster ikke det samme alle steder, og hele ideen med det nuværende taxametersystem er netop, at pengene skal følge eleverne og behovet," siger han og fortsætter:

”Vi håber, at vores forslag vil vække klangbund på Christiansborg og blandt embedsapparatet. Vores forslag tilfører det sociale taxameter mere end 750 millioner kroner og giver ekstra ressourcer til de gymnasier og erhvervsskoler, som har mest brug for at kunne tilbyde blandt andet ekstra vejledning og særlige læse- og skriveindsatser, ” siger Jens Jonatan Steen.

Han uddyber samtidig behovet for et nyt taxameter:

”Uligheden på ungdomsuddannelserne er ikke til at tage fejl af. De rigeste ungdomsuddannelser høster store overskud og iværksætter nye prestigebyggerier, mens mange andre skoler kæmper med høje frafaldsprocenter, store sociale udfordringer og stramme budgetter. Samtidig ved vi, at 70 procent af frafaldet på ungdomsuddannelserne kan forklares ud fra forældres uddannelsesbaggrund, og at karaktererne fra folkeskolen er klare indikatorer på, hvordan de unge klarer sig i deres videre uddannelse."

"Derfor er det helt logisk, at gymnasier, hvor mange elever har lave afgangskarakterer fra folkeskolen og kommer fra uddannelsesfremmede hjem, får mere i støtte end gymnasier, hvor det stik modsatte er tilfældet. Den skævhed skal det sociale taxameter dæmme op for,” siger Jens Jonatan Steen.

Læs hele Ceveas forslag her

Taxameteret på ét minut:
Det sociale taxameter handler i bund og grund om at omfordele ressourcer mellem ”stærke” og ”svage” ungdomsuddannelser. Cevea foreslår, at det gøres ved at afskaffe det såkaldte færdiggørelsestaxameter (som ligger på mellem 6000 og 11.000 kroner pr. elev). Disse penge (i alt 750 millioner kroner om året) skal i stedet fordeles mellem institutionerne.

Erhvervsskoler og gymnasier vil ud fra deres elevsammensætning blive inddelt i grupper fra 1-4. Institutioner i kategori 4 er de skoler, som har de største udfordringer, og vil derfor få en større del af det sociale taxameter. Det er blandt andet elevernes afgangskarakterer fra folkeskolen og deres forældres uddannelsesniveau, som ligger til grund for inddelingen i socialgrupper. Det skyldes, at netop de to faktorer er afgørende for elevfrafaldet. (http://cevea.dk/analyse/massiv-ulighed-paa-ungdomsuddannelserne)

Fordelingen skal både ske internt mellem henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler og eksternt mellem alle ungdomsuddannelser. 1/3 eksternt og 2/3 internt. Det sker for at beskytte de hårdest ramte gymnasier, da erhvervsskolerne har højere frafald og i højere grad har elever med lavere afgangskarakterer fra folkeskolen. Tog man ikke hensyn til dette, ville nogle af de gymnasier, som har mest brug for ekstra midler, miste penge.

For yderligere kommentarer, kontakt venligst analysechef Jens Jonatan Steen på 41 77 45 71 eller pressemedarbejder Christoffer Voss på 41 77 45 76.