Produktivitetskommission bør overveje socialt taxameter

Tirsdagens rapport fra Produktivitetskommissionen kritiserer det nuværende taxametersystem, fordi det fokuserer på kvantitet fremfor kvalitet og overser de sociale udfordringer. Tænketanken Cevea bakker op om kritikken og foreslår at indføre et socialt taxameter.

Ceveas analysechef, Jens Jonatan Steen, udtaler:
"Det nuværende taxametersystem favoriserer i alt for høj grad de uddannelsesinstitutioner, der har elever fra velstående eller uddannelsesstærke hjem. Jo længere uddannelse dine forældre har, desto større chance har man for at gennemføre sin ungdomsuddannelse. Alligevel uddeles pengene til uddannelserne uden at tage højde for elevernes sociale baggrund, og dermed er den nuværende taxametermodel med til at opdele uddannelsesinstitutionerne i A- og B-hold."

Jens Jonatan Steen er derfor glad for, at dagens rapport fra Produktivitetskommissionen også indeholder en kritik af det nuværende taxametersystem:

"Produktivitetskommissionen rammer fuldstændig plet på dette punkt. Når institutionerne er selvejende, så resulterer det nuværende taxametersystem i en konkurrence mellem de forskellige typer ungdomsuddannelser. Derfor vil et socialt taxameter gøre det meget lettere for de mest udfordrede uddannelser at levere en højere kvalitet og blive endnu bedre til styrke den sociale mobilitet, simpelthen fordi de vil få tilført ressourcer, der står mål med den sociale opgave de løfter - eksempelvis i forhold til et gymnasium i Nordsjælland, hvor langt størstedelen af eleverne har akademiske forældre".

Jens Jonatan Steen påpeger dog, at et socialt taxameter både bør omfordele på tværs af uddannelsesinstitutionerne og inden for den enkelte uddannelsestype:

"På den måde sikrer vi, at erhvervsskolerne bliver tilgodeset, fordi de i højere grad optager folk fra uddannelsesfremmede hjem, samtidig med at de gymnasier der optager flest fra ikke-akademiske hjem tilgodeses".

Fakta

Produktivitetskommissionens kritik af taxametersystemet:

“Taxametersystemet udløser et tilskud for hver elev på uddannelsen. Det kan give institutionerne en tilskyndelse til at sænke det faglige niveau for at mindske frafald og gøre uddannelserne attraktive for unge med mindre gode faglige forudsætninger.”

“Det faktum, at institutionerne ofte er selvejende, kan føre til en uhensigtsmæssig konkurrence mellem gymnasier og erhvervsskoler, som kan forhindre et bedre samspil mellem de to typer uddannelsesinstitutioner."

For yderligere kommentarer, kontakt analysechef Jens Jonatan Steen på 41 77 45 71.