Danskerne vil hellere arbejde end modtage offentlig forsørgelse

Det er kun for én ud af 200 danskere i den arbejdsdygtige alder, at det ikke kan betale sig at arbejde. Det viser beregninger fra Tænketanken Cevea. Og tre ud af fem – for hvem det ifølge Finansministeriet ikke kan betale sig at arbejde – er alligevel i arbejde. Højrefløjen må stoppe mytedannelsen om de dovne danskere og frigøre sig fra deres ideologiske tunnelsyn, mener Cevea.

17.700 danskere er økonomisk set bedre tjent ved at vælge overførselsindkomst frem for arbejde, viser tal fra Finansministeriet, som flere medier omtaler i dag. Men gruppen udgør kun 0,6 procent af de arbejdsdygtige danskere (korrigeret for børn og unge under 20 år, studerende og pensionister).

Samtidig afslører Finansministeriets egne tal fra oktober, at 3 ud af 5 personer i denne gruppe alligevel arbejder, selvom de ikke har nogen direkte økonomisk gevinst. Dermed handler højrefløjens kamp for lavere ydelser mere om ideologiske principper og teoretisk arvegods end om de virkelige problemstillinger på arbejdsmarkedet.

Ceveas analysechef, Jens Jonatan Steen, siger:

"Jeg synes, at højrefløjen endnu engang blæser debatten ud af proportioner. De forsøger at fastholde myten om, at danskerne er dovne og ikke gider at arbejde. Men vi taler altså om et antal personer, der svarer til 0,6 procent af alle danskere i den arbejdsdygtige alder, eller hvad der svarer til 1 ud af 200 danskere. Samtidig viser tallene, at 3 ud af 5 af disse personer rent faktisk er i beskæftigelse, selvom de ikke har nogen direkte økonomisk gevinst.

Jens Jonatan Steen minder samtidig om, at højrefløjens forslag om yderligere forringelser af dagpenge, kontanthjælp og efterløn ikke får flere ledige i arbejde:

"Reelt aner vi ikke, om endnu mere pisk rent faktisk vil få de sidste 7.500 ledige i job. Hvad vi til gengæld ved fra flere undersøgelser er, at danskerne gerne vil arbejde. Men det kræver selvsagt at virksomhederne begynder at slå ledige stillinger op. Derfor giver højrefløjens strategi med lavere overførselsindkomster som middel til at presse ledige i job ingen mening. Det er vigtigt at slå fast, at det ikke alene er økonomiske incitamenter, der driver arbejdende mennesker. Den traditionelle ”rational choice”-teori og forestillingen om 'det økonomiske menneske' slår ganske enkelt ikke til."

"Det handler ikke om, at vi bare skal ignorere problemet. Det er naturligvis vigtigt at så mange som overhovedet muligt bliver beskæftigede. Men den enkle løsning på det problem er at investere os ud af krisen, så der igen bliver skabt arbejdspladser til de ledige. Det interessante i denne debat er derfor, at højrefløjen forsøger at sælge skræmmebilledet om en velfærdsstat, der bryder sammen på grund af for mange ledige, selvom vi taler om en minimal del af befolkningen," forklarer han og henviser til tidligere tal fra Finansministeriet, der viser, at 10.900 ud af de dengang 18.100 danskere, for hvem det økonomisk set ikke kan betale sig at arbejde, alligevel er på arbejdsmarkedet.

Lavere transportudgifter frem for lavere kontanthjælp
I de tilfælde, hvor det for en person på overførselsindkomst ikke kan betale sig at få et arbejde, skyldes det i høj grad én faktor: Transport.

”Finansministeriet understreger, at det negative forskelsbeløb hos de 17.700 danskere i langt de fleste tilfælde skyldes øgede udgifter til transport. Problemet er derfor ikke for høje overførselsindkomster. I stedet for at miskreditere velfærdsstaten, angribe de ledige og blæse problemet i vejret, kunne man overveje at reducere udgifterne til bus- og togbilletter for denne gruppe af danskere - ligesom det er tilfældet for studerende og unge. Det kunne være en måde at understøtte både statskassen og den enkeltes muligheder,” siger Jens Jonatan Steen.

For yderligere kommentarer, kontakt analysechef Jens Jonatan Steen på 41 77 45 71 eller Ceveas presseafdeling på 41 77 45 76.

Fakta
Ifølge Finansministeriet kan det ikke betale sig at arbejde, hvis disponibel indkomst inklusiv pensionsindbetaling og minus udgifter til transport er lavere i job end på overførselsindkomst.

Er det tilfældet har man et såkaldt ”negativt forskelsbeløb”.

Ceveas udregninger baserer sig på, at der samlet set – både i job og på overførselsindkomst - er 2.861.483 danskere mellem 20 og 60 år, som ikke er studerende. 17.700 udgør 0,6 procent af den gruppe.