Cevea: For høje adgangskrav vil begrænse den sociale mobilitet

I dag genoptages forhandlingerne om adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, som er en del af erhvervsskoleforliget. Cevea mener, at begrænsede adgangskrav kan være fornuftige og bidrage til at minimere frafaldet. Men sættes adgangskravene for højt vil det have flere afledte negative konsekvenser og bidrage til at fastholde social arv. 





Cevea analyse viser, at sættes karakterkravet eksempel til 6,5 vil en række gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland på grund af mindsket elevoptag være særdeles pressede på finansieringen. Det kan i værste tilfælde betyde at enkelte institutioner kan blive tvunget til at dreje nøglen om, og gymnasievejen forhindres i disse dele af landet. 
 


Analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen siger:


"Der kan måske på nogle områder være politisk ræson i at indføre adgangskrav til landets gymnasier. Men vælger man at lade karakterkravet ende på helt op til 7, som Venstre og DF har prædiket for, vil det få en række afledte negative konsekvenser," siger han og fortsætter:


"Et adgangskrav på eksempelvis 6,5 vil nemlig betyde, at gymnasievejen vil blive forhindret i dele af især det såkaldte Udkantsdanmark, hvor de unge gennemsnitligt set går ud af folkeskolen med et snit under 6. Det vil fastholde den sociale arv i disse områder, og vanskeliggør den sociale mobilitet, som er så essentiel for vores danske velfærdssamfund. Høje karakterkrav afskærer unge menneskers mulighed for mønsterbrydning – allerede inden de har fået chancen for at forsøge".



Karakterkrav på 7 vil rydde pædagoger og sygeplejersker


Endvidere peger Ceveas analyse på, at særligt de mellemlange videregående uddannelser vil rammes markant, såfremt et karakterkrav på 7 indføres. Af de optagede elever i 2012 på mellemlange uddannelser havde 16.552 studerende et snit på 7 eller derunder fra folkeskolen. På de lange videregående var tallet 2.884. Hvis et karakterkrav på min. 4 var indført, ville det have ramt 1.306 elever fra de mellemlange videregående uddannelser. 



"Hvis man ser på tallene for optag på de særligt mellemlange videregående uddannelser, betyder det, at et karakterkrav på 7 vil en række af de nuværende studerende pædgagog og sygeplejerskeuddannelser aldrig have haft mulighed for at komme ind. Sålænge vi ikke har tilstrækkeligt alternative uddannelsestilbud og kan få behov for ekstra personale i f.eks. sundssektoren, så vil et højt karakterkrav være uhensigtsmæssigt. Det der virker positivt på kort sigt, kan virke negativt i det lange løb", siger Jens Jonatan Steen.
 


Gymnasier med stærk løfteevne trues


Ceveas analyse viser, at især 15 gymnasier i Udkantsdanmark vil være lukningstruede som følge af indførelsen af et adgangskrav på mellem eksempelvis 6,5. Samtidig viser Undervisningsministeriets tal, at flere af disse gymnasier løfter deres elever over det forventede karakterniveau, elevernes socioøkonomiske baggrund taget i betragning. 
 


"I stedet for at fokusere ensidigt på adgangskravet bør man også se på gymnasiernes evne til at løfte elevernes faglige niveau. Og er der netop flere af de 15 pressede gymnasier, der skiller sig ud ved en løfteevne langt over landsgennemsnittet. Det tyder på, at disse gymnasier har fundet måder at undervise på, der kompenserer for det efterslæb, som eleverne kommer med fra folkeskolen. Derved bliver det ekstra grotesk, hvis man følger højrefløjens krav om høje adgangskrav og sætter gymnasierne med størst løfteevne under pres. Man burde i stedet understøtte denne indsats og sikre at de øvrige uddannelsesinstitutioner kunne tage ved lære", siger Jens Jonatan Steen. 



Indfør et socialt taxameter


I dag finansieres gymnasier ved en taxameterordning, hvor de tildeles midler efter antal gennemførte elever. De gymnasier der mister elever som følge af karakterkrav vil altså blive ramt på deres økonomiske ressourcer. 


"Den nuværende finansieringsmodel for gymnasierne med de omdiskuterede taxametre betyder, at hvis man strammer adgangskravet for meget, risikerer adskillige gymnasier i i forvejen udsatte områder at komme til at mangle så mange elever, at de får svært ved at få økonomien til at hænge sammen og må dreje nøglen om. Derfor har Cevea foreslået indførelsen af et socialt taxameter, der fordeler ressourcer på tværs af institutioner. Således vil pengene i højere grad følge udfordringerne på de enkelte institutioner," afslutter Jens Jonatan Steen.



Læs Ceveas analyse om et socialt taxameter her, og


Læs Ceveas analyse om adgangskravenes konsekvenser her.

PÅBEGYNDT UDDANNELSE, 2012

KARAKTERSNIT FRA FOLKESKOLEN

4,00 og lavere

4,01-7,00

7,01 og højere

Uoplyst/ukendt

Total

Mellemlang videregående uddannelse

1.306

15.246

21.053

13.341

50.946

Lang videregående uddannelse

35

2.849

8.931

9.664

21.479

Total

1.868

22.395

32.234

28.032

84.529

Pædagog

469

2.585

793

1.693

5.540

Sygeplejerske

121

1.415

976

903

3.415

For yderligere kommentarer kontakt:


Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen på 41 77 45 71,


Ceveas presseafdeling på 41 77 45 76