Kommunal beskæftigelsesindsats er et lotteri

I 2009 overtog kommunerne ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats. En ny analyse fra Cevea, som bringes i dagens Berlingske, viser, at der er massiv vilkårlighed i kommunernes indsats over for de ledige. Vilkårligheden ses både i selve indsatsen og dens effekter. En løsning på problemet er at give a-kasserne mulighed for at løse en større del af opgaven, hvilket kan sikre retning, større kvalitet og mere uafhængighed af postnummer.

Ceveas analyse understereger massive forskelle kommunerne imellem. F.eks. er det blot 0,5 pct. af dagpengemodtagerne i Stevns Kommune, som mangler et aktivt tilbud. Stevns er således en kommune, hvor indsatsen fungerer upåklageligt. I den anden ende af skalaen finder man Gladsaxe Kommune, hvor andelen er 21,2 pct. På samme måde er det kun 0,9 pct. af de ledige på Lolland, der mangler at komme til jobsamtale, mens det for Odenses vedkommende er 37,5 pct. af de ledige.

Vilkårligheden rammer en lang række parametre som aktive tilbud, jobsamtaler, aktiveringsgrad og dermed også evne til at få de ledige i beskæftigelse og give forudsætningerne for at opnå selvforsørgelse.

Analysechef i Jens Jonatan Steen siger:

"Beskæftigelsesindsatsen over for den enkelte ledige skal ikke afhænge af hvilket postnummer, vedkommende tilhører. Men sådan er det i høj grad, når man ser på den kommunale beskæftigelsesindsats i dag. Derfor er meget positivt, at den fortstående reform af beskæftigelsessystemet i højere grad vender blikket mod a-kassernes rolle. Det kan bidrage til en mere fokuseret og ensrettet beskæftigelsesindsats landet over".

Forskelle i indsats ikke bare et spørgsmål om lokale forudsætninger
Enhver kommune er forskellig set på borgernes uddannelsesbaggrund, aldersgennemsnit m.v., hvilket betyder, at man lokalt vil have visse udfordringer, som ikke opleves andre steder. Ceveas analyse påviser dog, at vilkårligheden i beskæftigelsesindsatsen går på tværs af kommunerne uafhængigt af deres størrelse og antallet af ledige det pågældende sted, hvilket udgør kommunernes rammevilkår for at bringe ledige i beskæftigelse.

"Der hersker en massiv vilkårhed i kommunernes indsats over for de ledige. Selv når man alene sammenligner kommuner af samme størrelse og med samme beskæftigelsesudfordring, så er det svært overhovedet at finde et mønster eller en forklaring. Nogle kommuner løfter en stor opgaver og er dygtige til aktivering, jobsamtaler og aktive tilbud, mens andre halter langt bagefter. Det er altså ikke strukturelt betinget, hvilke kommuner, der klarer sig godt eller skidt. Netop derfor kan man sige, at kommunernes beskæftigelsesindsats for den enkelte ledige er som at tage del i et lotteri" siger Jens Jonatan Steen, og fortsætter:

"Det er vigtigt, at kommunerne får selvstyre og fleksibilitet til at skrue deres egne tilbud sammen og afprøve nye metoder, men der er også grænser for, hvor store skel og tilfældigheder, der skal have lov til at kendetegne den enkelte lediges forløb. Det vil hvert fald være et problem, hvis den ledige har forringede muligheder for at komme tilbage i job, fordi han eller hun tilfældigvis bor et sted, hvor kommunerne underprioriterer aktivering og aktiv indsats."

"En oplagt løsning kunne være, at a-kasserne involveres yderligere. Med a-kasserne får vi en ensrettet og koordineret indsats landet over, fordi a-kasser er både landsdækkende, branchespecifikke og lokalt forankrede. Og samtidig er det også langt nemmere at skifte a-kasse end det er at flytte kommune. En anden mulighed kunne også være at styrke den enkelte lediges retssikkerhed og position ved indføre nogle afgrænsede minimumsrettigheder i systemet", siger Jens Jonatan Steen afsluttende.

Læs Ceveas analyse her.



For yderligere kommentarer kontakt:
Ceveas analysechef Jens Jonatan Steen på 41 77 45 71,
Ceveas presseafdeling på 41 77 45 76