Danskerne ønsker mere lighed mellem rig og fattig

Danskerne er enige, når spørgsmålet kommer til ulighed. Otte ud af ti mener, at der burde være langt mere lige fordeling af formuerne mellem rig og fattig.

Der er stor forskel på danskernes idealbillede af formuefordelingen mellem rig og fattig og den reelle fordeling. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea. 80 pct. af danskerne mener, at den rigeste femtedel af befolkningen højest burde eje 40 pct. af de samlede formuer. Fakta er, at de rigeste 20 pct. ejer 113 pct. af den samlede formue. Og den rigeste ene procent ejer hele 32 gange mere end gennemsnitsdanskeren.

”Det er særligt tankevækkende, at der er så stor forskel på danskernes ønsker og den virkelige verden. Danskere ønsker en langt mere lige fordeling af formuerne, og det endda på tværs af det politiske spektrum,” siger Jens Jonatan Steen, Analysechef i Tænketanken Cevea.

”Selv over en tredjedel af dem, der stemmer på Liberal Alliance, mener, at der burde være en mere lige fordeling – og burde vel i så fald støtte større omfordeling. Det vidner om en kløft mellem politikernes prioritering af lighed og danskernes ønsker. Og også om et behov for, at politikerne handler på den stigende ulighed,” fortsætter Jens Jonatan Steen.

Tænketanken Cevea’s analyse peger på, at danskerne efterspørger tiltag, der skaber større lighed. Det er især ufaglærte og faglærte, der ønsker politisk handling. 96 pct. af de ufaglærte (specialarbejdere) og 87 pct. faglærte arbejdere mener, at der skal være større omfordeling mellem rig og fattig. Men undersøgelsen viser, at selv blandt de grupper, der tjener bedst, er der et flertal for mere omfordeling.

”Politikerne har i stigende grad accepteret, at uligheden stiger, bl.a. som følge af skattelettelser, der særligt er kommet de rige til gode. Det er paradoksalt, når vælgerne rent faktisk værdsætter lighed og efterspørger større omfordeling. Det understreger også, at der et vist rum for nye lighedsskabende tiltag. Det kunne fx ske ved at flytte beskatningen fra indkomst over på arv, pension, aktier, bolig, obligationer og globale finansielle transaktioner,” slutter Jens Jonatan Steen.