Topledere spurter fra de lavtlønnede

Danske toplederes disponible indkomst er vokset betydeligt mere end de lavtlønnedes, viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea. Mens topledernes rådighedsbeløb steg med 31 procent fra 2002 til 2012, voksede de lavtlønnedes kun med 15 procent. Den ringe stigning blandt de lavtlønnede er en klods om benet på den danske økonomi, mener analysechef.


Danske topledere har fået væsentligt flere penge mellem hænderne, efter skatten er betalt. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Cevea. På landsbasis er topledernes disponible indkomst steget med 31 procent i perioden 2002-2012. Til sammenligning er de lavtlønnedes rådighedsbeløb kun steget med 15 procent. I 2012 havde den gennemsnitlige topleder således 485.846 kroner til rådighed, mens den lavtlønnede måtte klare sig for 216.689 kroner. Dermed er forskellen på de to gruppers disponible indkomst på 10 år vokset med 86.000 kroner.

”Det er bekymrende at se, hvordan afstanden mellem top og bund i samfundet ufortrødent vokser. Når man ikke har særligt mange penge til rådighed, køber man naturligvis ikke så meget. Og det kan være rigtig skidt for væksten herhjemme. Samtidig er det også svært at se, hvorfor toplederne har gjort sig fortjent til dette betydelige lønhop i en tid, hvor mange virksomheder har fyret, tabt omsætning og generelt været udfordret på bundlinjen,” siger Jens Jonantan Steen, analysechef i Cevea.

Udviklingen har betydet, at København og omegn nu er det sted i landet, hvor afstanden mellem rådighedsbeløbene er størst. I gennemsnit havde en københavnsk topleder i 2012 628.056 kroner til rådighed mod 225.600 kroner for en lavtlønnet. Med 402.456 kroner til forskel har Københavns omegn overhalet Nordsjælland, som det mest ulige område i landet. Topledernes rådighedsbeløb er i Københavns omegn steget med hele 48 procent, mens de lavtlønnedes kun er vokset med 14 procent.

”Der tegner sig et klart billede af, at Danmark opdeles i to både hvad økonomi og geografi angår. De allerrigeste har slået ring om København og forskanset sig i rigmandsghettoerne i Nordsjælland. Det er et hårdt slag mod landets sociale diversitet og sammenhængskraft,” siger Jens Jonatan Steen.

Det er især store stigninger i formue- og erhvervsindtægter blandt de københavnske topledere, der lægger bag udviklingen. Fra 2002-2012 er indtægterne vokset med henholdsvis 27 og 29 procent. På landsplan er tallene ni og 19 procent. For de lavtlønnede har stigningerne kun været på fire og tre procent.

”Udviklingen rammer ikke kun dem med lav løn. Den trækker den samlede efterspørgsel ned og er med til at holde økonomien tilbage. Vi må væk fra det ensidige fokus på løntilbageholdenhed og i stedet sætte alle sejl ind på en løndrevet vækst. Moderate lønstigninger til den almindelige lønmodtager vil styrke købekraften og gavne hele samfundet,” siger Jens Jonatan Steen.