Presseinvitation: Konference om udviklingen af Europa

 Tænketanken Cevea sætter sammen med FEPS og Renner Institut fokus på arbejdsmarked, velfærdsstat og økonomisk udvikling i Europa. Det sker på konferencen ”Setting an ambition for the next Social Europe” den 19. oktober. Internationale eksperter, tidligere statsministre, politikere og repræsentanter fra fagbevægelsen vil være blandt de medvirkende eksperter.

Udfordringer med at skabe gode job, sikre en stærk økonomi og fremtidssikre velfærdsstaten er ikke kun danske, men europæiske. I hele Europa oplever befolkningen svækkede sociale ydelser, et voksende lavtlønsarbejdsmarked og generelt usikre arbejdsforhold.

Derfor er det er blandt de problematikker, Tænketanken Cevea tager fat på sammen med vores internationale samarbejdspartnere FEPS og Renner Institut på konferencen ”Setting an ambition for the next Social Europe” mandag den 19. oktober.

Direktør i Cevea, Kristian Weise vil indlede konferencen sammen med Lizette Risgaard, næstformand i LO, og Ernst Stetter, FEPS Secretary General. Herefter følger fire sessioner med paneldebatter, der dykker ned i hvert deres tema: Gode job og stærk økonomi, fremtidens velfærdsmodeller i Europa, forandringer på arbejdsmarkedet samt progressive valgkampe .

På deltagerlisten står blandt andet tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, tidligere østrigsk forbundskansler og nuværende bestyrelsesformand for FEPS Next Left Research Programme Alfred Gusenbauer, Anton Hemerijck, professor ved Free University of Amsterdam, Maria Jepsen fra Det europæiske fagforeningsinstitut, Lars Andersen, AE-Rådet, Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Lizette Risgaard, næstformand LO, og flere Folketingsmedlemmer.

Bliv klogere på fremtidens arbejdsmarked, velfærdsstat og økonomisk udvikling i Europa:

Tid: 19. oktober kl. 09.00-16.00
Sted: LO, Islands Brygge 32 D, 2300 København S.

Vær opmærksom på, at konferencen foregår på engelsk.

Læs mere og se program her.