Jobskabelse, økonomi og fremtidens velfærdsstat

Hvordan får vi gang i jobskabelsen i Europa? Hvordan ser fremtidens europæiske velfærdsmodeller ud? Og hvad betyder et usikkert arbejdsliv for fremvæksten af højrepopulistiske partier? Det er blandt de vigtige spørgsmål Tænketanken Cevea sætter fokus på sammen med FEPS og det østrigske Renner Institut på konferencen ”Setting an ambition for the next Social Europe” ved en konference i dag kl. 9 - 16.

”Vi oplever i Danmark, at de sociale ydelser er under pres, og at et reelt lavtlønsarbejdsmarked rykker tættere og tættere på virkeligheden. Det ser vi blandt andet i disse dage, hvor en forringelse af dagpengesystemet fylder hele den politiske dagsorden. På konferencen den 19. oktober vil vi snakke om den overordnede europæiske ramme, som dagpengedebatten også skal forstås i,” siger Kristian Weise, direktør i Cevea.

Konferencen består af fire paneldebatter med internationale eksperter, tidligere statsministre, politikere samt repræsentanter fra fagbevægelsen.

På deltagerlisten står blandt andet Poul Nyrup Rasmussen, Alfred Gusenbauser, tidligere forbundskansler i Østrig og formand for FEPS Next Left Research Programme, Anton Hemerijck, professor ved Free University of Amsterdam, Maria Jepsen fra Det europæiske fagforeningsinstitut, Lars Andersen, AE-Rådet, Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Lizette Risgaard, næstformand LO, og flere Folketingsmedlemmer.

”Tendensen mod et mere usikkert arbejdsmarked og en udfordret velfærdsstat ses ikke kun i Danmark. Det sker på tværs af hele Europa. Derfor samler vi en lang række kloge hoveder i København. Vi må udnytte vores fælles kræfter til at løse de udfordringer, vi står overfor i forhold til arbejdsmarkedet, den økonomiske udvikling og fremtidens velfærdsstat,” slutter Kristian Weise.

Læs mere og se program for konferencen her

 

For yderligere oplysninger kontakt:
Direktør Kristian Weise: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. / tlf. 41 77 45 70