fbpx

Masterclass 2024 – Arbejdsmarkedet: Udfordringer, løsninger og politisk gennemslagskraft

Siden Hovedaftalen i 1899 har det danske arbejdsmarked været reguleret og koordineret i to spor. Dels gennem det kollektive aftalesystem og dels politisk. Det er i aftalesystemet, at løn og arbejdsvilkår fastlægges, men kan parterne ikke forliges, gribes der ind politisk. Der er tale om en balance, der er styret af normer. Normerne er stærke, men ikke ubrydelige.

Helt mod normen var det regeringen og Folketinget, der bestemte arbejdstiden, da de i foråret 2023 afskaffede Store Bededag uden at inddrage parterne. Og på kant med normerne var det også, da store faggrupper i det offentlige i efteråret 2023 fik et ekstraordinært lønløft gennem en trepartsaftale med regeringen.

Arbejdsmarkedets parter er helt afgørende aktører i aftalesystemet. De er også vigtige i den politiske arena. Men indflydelsen på Christiansborg og i kommuner og regioner kan ikke tages for givet. Fagbevægelsen og arbejdsmarkedets parter bliver til tider sat helt uden for døren, når vigtige beslutninger træffes.

Det sker, når vigtige arbejdsmarkedspolitiske beslutninger bliver en del af en finanspolitisk aftale en sen aftentime. Sådan blev de kommunale jobcentre skabt. Eller når ekspertudvalg forbereder reformer af dagpenge og beskæftigelsespolitik uden at parterne sidder med ved mahognibordene.

Til at gøre os klogere på både udfordringer og muligheder har vi inviteret de skarpeste eksperter og de mest erfarne forhandlere. Hen over 6 moduler i efteråret 2024 vil de både inspirere, udfordre og diskutere med os.

Masterclassen er for dig...

…der arbejder med politik og interessevaretagelse i en faglig eller politisk organisation

Efter masterclassen har du:

  • Fået den nyeste viden om aktuelle udfordringer fra dygtige aktører på området.
  • Fået et kompetenceløft og inspirere til, hvordan du kan blive endnu mere effektive og være på forkant i det politiske arbejde til gavn for medlemmerne.
  • Fået nye perspektiver på de problemstillinger du oplever i det politiske arbejde
  • Fået konkrete værktøjer du kan bruge i det politiske arbejde
  • Fået udvidet dit netværk

1. modul: Globalisering, konkurrence og presset på den danske model

Globalisering, algoritmer og AI har åbnet mange muligheder for os som individer, men globaliseringen lægger også et stort pres på vores samfundsmodel. Arbejds- og lønvilkår er blevet et centralt konkurrenceparameter for multinationale virksomheder, hvilket udfordrer de aftaler, som vi gennem 125 år har opbygget i Danmark. Monopollignende vilkår i tech-industrien og aggressiv skattetænkning betyder, at skattebasen udhules, og at stater konkurrerer på lavere skatter for at fastholde og tiltrække virksomheder. Hvor truet er den danske model? Hvor stor er væksten i prekære ansættelser? Er velfærden, ligheden og den danske model under pres fra globalisering, skattetænkning og outsourcing? De udfordringer dykker vi ned i på 1. modul, og vi ser på hvordan fagbevægelsen kan spille ind i debatten med politiske løsningsforslag.

Oplægsholdere: Offentliggøres løbende

2. modul: Udfordringer for det kollektive aftalesystem

De seneste to års overenskomstforhandlinger har givet historisk høje lønstigninger på bagkant af energikrisen og den høje inflation efter invasionen af Ukraine. Men udfordringerne er også til at få øje på. EU vil med minimumslønsdirektivet blande sig i løndannelsen. Trepartsaftalen i efteråret 2023, der gav et tiltrængt lønløft til mange offentligt ansatte, ses af nogen som et brud på aftalesystemet. Det faldende medlemstal i mange fagforeninger kan på sigt også blive en udfordring for aftalesystemet, ligesom det stigende antal ‘prekært’ ansatte og platformsarbejdere også kan blive det. Endelig er der kritiske røster, som hævder, at rollefordelingen i den offentlige sektor er mindre klar end i det private. Regeringen og Christiansborg er nemlig på den ene side arbejdsgiver og dermed part i forhandlingerne og på den anden side også den ‘overdommer’, der kan gribe ind, hvis forhandlingerne er kørt fast og strejkerne trækker ud.

På 2. modul bliver vi klogere på aftalesystemet, samspillet med det politiske niveau og udfordringerne. Er rammerne kommet under pres? Kan forhandlingssystemet løfte opgaven? Hvornår er der utidig politisk indblanding? Og hvornår går vi selv den politiske vej for at få politisk hjælp?

Oplægsholdere: Offentliggøres løbende

3. modul: Flexicurity: Dagpenge, arbejdsløshedsforsikring og aktivering

Under den forrige regering fik vi den første forbedring af dagpengene i 30 år med reglerne om forhøjede dagpenge for mange under de første 3 måneder som ledig. Men samtidigt er den almindelige dagpengesats gennem en årrække blevet udhulet ligesom det også er sket med kontanthjælpen. Det underminerer en central del af den danske flexicurity-model. Som følge heraf har vi flere år set en stigning i antallet af private arbejdsløshedsforsikringer, både individuelle og kollektive. Hvilke udfordringer kan private arbejdsløshedsforsikringer skabe for grupper med høj arbejdsløshed? Kan der findes solidariske løsninger, hvor alle er med? Hvad er fremtiden for arbejdsløshedsforsikringen?

Aktiveringsdelen er den anden del af flexicurity-modellen, som har været kritiseret i de senere år. Jobcentrene skal spare – eller lukkes helt! I skrivende stund sidder ekspertudvalget og arbejder på forslag om en ny organisering af den aktive beskæftigelsespolitik. Skal a-kasserne mere på banen? Er det endnu en spareøvelse? Skal private aktører overtage hele butikken? For de forsikrede ledige er uddannelse og opkvalificering røget ud med badevandet de seneste mange år. Vil den udvikling fortsætte og er meningsfuld aktivering blevet en saga blot?

Hvis arbejdsgiverne vil bevare den lempelige adgang til at hyre og fyre, skal de andre to ben i flexicurity-modellen være stærke. Men både dagpenge og aktivering halter. Hvordan får vi rettet op på ubalancerne? Kan dagpengene løftes? Kan aktiveringen? På dette modul ser vi på udfordringerne og de mulige løsninger.

Oplægsholdere:

Sofie Holme Andersen, Cheføkonom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Verner Sand Kirk, Direktør Danske A-kasser

4. modul: Uddannelse, arbejdsmiljø og work-life balance

Uddannelse er helt afgørende for, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet. Både når det gælder indkomst og stabil beskæftigelse. Et godt arbejdsliv kræver også et sundt arbejdsmiljø, en fornuftig work-life balance og muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse hele livet. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er så udfordret i nogle brancher, at mange har svært ved at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men alle har ikke lige muligheder. Der er stadig omkring 15 pct. som ikke får nogen uddannelse. Efter- og videreuddannelse og livslang læring er mest udbredt blandt dem med de længste uddannelser.

Diskussionen om arbejdstid er også blevet aktuel igen. Arbejder vi for lidt, for meget eller tilpas? Og er der nok fleksibilitet til at gå op og ned i tid igennem arbejdslivet? Cevea viste i en analyse, at op imod halvdelen af alle lønmodtagere ønsker at gå ned i tid — også selv om de skal betale for det. Men samtidigt har vi mangel på ‘varme hænder’, og regeringen siger, at vi godt kan glemme enhver snak om kortere arbejdstid.

Hvordan skaber vi et godt arbejdsmiljø, en sund work-life balance og et rummeligt arbejdsmarked i en tid præget af stadig større krav? Hvordan sikrer vi, at også de kortest uddannede får videre- og efteruddannelse? Og hvordan skaber vi et uddannelsessystem, som får alle med? Hvad med arbejdstiden? Kan vi slet ikke se på den?

Oplægsholdere: Offentliggøres løbende

5. modul: Strategi og interessevaretagelse i nyt terræn - Hvilke værktøjer har I?

Traditionelt bygger det danske arbejdsmarkedssystem på, at parterne involveres tæt og høres, inden der træffes store politiske beslutninger, bl.a. gennem trepartsforhandlinger sådan som vi så det under Covid. Sådan er det dog langt fra altid. Det udfordrer fagbevægelsens rolle og selvforståelse, og det gør det nødvendigt at tage et kig i værktøjskassen for at se, hvordan man så kan komme til orde og få indflydelse — på kort og på lang sigt.

Hvilke direkte og indirekte indflydelsesstrategier har vi? Hvordan får man indflydelse, når vigtige politiske beslutninger træffes? Og lige så vigtigt: Hvordan præger man den politiske dagsorden, skaber debatten og sikrer et strategisk beredskab – før beslutningerne træffes? Kan man både være insider og outsider på samme tid, eller skal man lægge bånd på sig selv, hvis man vil sidde med ved bordet og være venner med magthaverne?

Oplægsholdere:

Karen Hækkerup, Fhv. medlem af Folketinget, Socialdemokratiet. Fhv. Justitsminister, Integrations- og Socialminister samt minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. Nuværende bestyrelsesmedlem i bla. Danish Agro og Nordic Safe Cities. Bestyrelsesformand for Den Sociale Investeringsfond.

6. modul: Beslutningssituationer, politiske forhandlinger og aktørernes interesser

Beslutninger med konsekvenser for fagbevægelsen træffes hele tiden. Nogle beslutninger er stærkt politiserede, andre er ikke. Nogle er tekniske og komplicerede, andre er enkle men stærkt følelsesladede. Nogle gange er der god tid til at analysere og indgå alliancer, andre gange går det hurtigt. Man skal kunne læse en situation for at kunne agere effektivt. Der er pokker til forskel på trepartsaftalen under Corona-krisen, det lange forspil til Arne-pension og forthandlingerne om reorganiseringen af jobcentrene.

Det politiske spil er også forskelligt. Nogle gange er det et nulsumsspil, andre gange er der noget til alle, og så kan man dele i porten. Er der flere spil i gang på samme tid, kan man få noget på et område mod at give på et andet. Skal man mødes igen, kan der sættes i banken, og en gevinst kan – måske – indløses på et senere tidspunkt. Man skal kunne læse spillet, når man forhandler.

Dette modul handler om at afkode beslutningssituationer, læse det politiske spil og forstå sin modparts rolle. Hvornår skal man gå under radaren, og hvornår skal man gå ud i fuld offentlighed? Skal man søge mahognibordene eller medierne? Hvad er på spil? For hvem? Og hvad kan der handles med, hvis man skal i mål og komme igennem med sine dagsordner?

Oplægsholdere:

Asbjørn Sonne Nørgaard, direktør i Tænketanken Cevea

Kursusplan

Modulerne afholdes i København i tidsrummet kl. 9.00-13.00 og afsluttes med frokost.

Alle modulerne bliver optaget. Så hvis du er forhindret i at deltage på nogle af kursusgangene, har du mulighed for at se dem efterfølgende.
Adressen for alle moduler er Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

Uddannelsesplan:

1. modul: Globalisering, konkurrence og presset på den danske model.
Tirsdag den 8. oktober kl. 9.00-13.00.

2. modul: Udfordringer for det kollektive aftalesystem.
Tirsdag den 22. oktober kl. 9.00-13.00.

3. modul: Flexicurity: Dagpenge, arbejdsløshedsforsikring og aktivering.
Tirsdag den 5. november kl. 9.00-13.00.

4. modul: Uddannelse, arbejdsmiljø og work-life balance.
Tirsdag den 19. november kl. 9.00-13.00.

5. modul: Strategi og interessevaretagelse i nyt terræn – Hvilke værktøjer har vi?
Tirsdag den 3. december kl. 9.00-13.00.

6. modul: Beslutningssituationer, forhandlingsspillet og aktørernes interesser.
Tirsdag den 10. december kl. 9.00-13.00.

Pris & tilmelding

Masterclassen henvender sig til dig som er ansat eller politisk valgt i en faglig eller politisk organisation, som professionelt beskæftiger sig med arbejdsmarkedspolitik i bred forstand. Masterclassen vil være et fortroligt læringsrum for 20-25 deltagere på tværs af fagbevægelsen, hvor vi sammen kan lære af hinandens udfordringer og erfaringer i det politiske landskab, som faglige og politiske organisationer befinder sig i.

Prisen for deltagelse er 15.000 pr. person. Der er maximalt 25 pladser. Tilmeldingen lukker d. 16. september.

Du tilmelder dig via tilmeldingsknappen i højre side.

Ved tilmelding af fem eller flere deltagere fra samme organisation kan der aftales en særpris. Kontakt Mathilde Kramer Lau herom.

KONTAKTPERSONER

Mathilde Kramer Lau

Mød blandt andet

Vi har planlagt følgende uddannelser, som du kan melde dig til: