fbpx

Det Progressive Akademi 2024

Hvis du brænder for at forstå og forandre økonomisk politik – så er Det Progressive Akademi et kursus for dig!

På Det Progressive Akademi får du en indføring i, hvordan dansk politik og økonomi fungerer bag kulissen.

Kurset vil:

  • Gøre dig klogere på dansk politik, økonomi og arbejdsmarked bag kulissen.
  • Udstyre og udfordre dig til at analysere og formulere reelle og progressive løsninger på nogle af de store udfordringer, vi står overfor.
  • Give dig et stærkt netværk på tværs af fagligheder; både i universitetsverdenen og i fagbevægelsen.

Om Det Progressive Akademi

Sammen med ca. 25 andre studerende kommer du til at arbejde med nogle af de store udfordringer, dansk økonomi står overfor – og du kommer til at diskutere forslag til løsninger.

Du vil blive præsenteret for nyere rapporter og indlæg om politisk økonomi fra den nationale såvel som internationale scene. Og du vil få indblik i, hvordan forskellige interesser spiller en rolle for den førte politik herhjemme. Undervisningen veksler mellem oplæg fra bl.a. direktører, embedsmænd, cheføkonomer og forskere, hvor du har udfordringsret, og gruppearbejde, hvor du med dine medakademister udvikler progressive løsninger på nogle af samfundets store udfordringer.

Det er tænketankene Cevea og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der står bag kurset og hovedparten af undervisningen. Cevea og AE ønsker at samle en gruppe af dygtige og engagerede studerende med forskellige samfundsvidenskabelige baggrunde, give jer et indblik i dansk økonomis maskinrum og de politisk-økonomiske udfordringer, der præger samfundet i dag.

Med akademiet vil vi inspirere til reflekteret og progressiv tænkning. Som deltager på akademiet vil du blive en del af et netværk tilknyttet de to tænketanke og fagbevægelsen.

Det er gratis at deltage på akademiet, og kursister modtager et bevis for at gennemføre.

Skriv dig op

Næste forløb af Det Progressive Akademi afvikles til efteråret 2024.

Du skal være studerende for at deltage på Det Progressive Akademi.

Er du interesseret i at høre mere, så skriv dig op til vores nyhedsbrev, så vil du få flere informationer når ansøgningsprocessen åbner til efteråret.

Kontaktperson

Mathilde Kramer Lau

Vi har planlagt følgende uddannelser, som du kan melde dig til: