Kooperationen og CEVEA har i fællesskab skabt en ny, spændende uddannelse, som klæder dig på til at tale den kooperative og socialøkonomiske sag i den offentlige debat.
Vi befinder os i en tid, hvor økonomisk og social bæredygtighed er på alles læber. Derfor er det vigtigt at de kooperative og socialøkonomiske indsatser og succeser bliver en del af den offentlige debat, ikke mindst ift. fremtidens arbejdsmarked og erhvervsliv. Det er vigtigt at værne om og fremhæve fællesskabet, omtanken og de langsigtede perspektiver, der ligger i det kooperative dna og som et kriseramt samfund nu higer efter.
Gennem blog-indlæg, artikler, radio og TV er meningsdannere med til at skabe opmærksomhed, debat og flytte holdninger, men det kræver en skarp pen og solide argumenter at bryde igennem mediemuren. I samarbejde med Kooperationen har vi derfor tilrettelagt et skræddersyet og målrettet forløb, som giver dig de bedste forudsætninger for at blive hørt og sætte dit aftryk.
Undervisningen
- Konkret erfaring med at skabe og skrive debatindlæg såvel som historier til aviser, radio og TV
- Oplæg, tips og tricks fra nogle af landets skarpeste redaktører, skribenter og debattører
- Den seneste viden og nyeste teknikker for brugen af sociale medier
- Faglige oplæg fra førende eksperter inden for den kooperative sektor
- Indsigt i tal og analyser bag de kooperative virksomheder i Danmark
- Et stærkt netværk af andre meningsdannere fra Det kooperative Danmark
Datoer og sted
Første modul afholdes: 6.-8. maj 2021.
Andet modul afholdes: 10.-12. juni 2021.
Tredje modul afholdes: 26.-28. august 2021.
Alle forløb vil foregå i Kooperationens lokaler i København.
Tilmelding og spørgsmål
Hvis meningsdanner-uddannelsen er noget for dig, skal du blot sende en kort motivation for din deltagelse til konsulent Søren Malmborg i Kooperationen på [email protected].
Kontakt endeligt også Søren, hvis du har yderligere spørgsmål på tlf.: +45 22950067.
KONTAKTPERSON