Masterclass 2023: Strategisk politisk kommunikation

Ceveas Masterclass 2023 er rettet mod ansatte og tillidsvalgte i de faglige organisationer og andre, der arbejder med politisk og strategisk kommunikation professionelt. Måske er du faglig sekretær eller tillidsvalgt? Du kan også være konsulent eller noget helt fjerde.

1. modul: Politisk kommunikation i moderne politik 
Tirsdag den 29. august kl. 9.30-16.00.

2. modul: Kampen om opmærksomhed: Politiske dagsordner og sprogets magt  
Tirsdag den 12. september kl. 9.30-16.00.

3. modul: Kampen om holdninger: Følelser og fornemmelser, fornuft og fakta 
Tirsdag den 26. september kl. 9.30-16.00.  

4. modul: Kamppladsen: Strategisk politisk kommunikation med omtanke   
Tirsdag den 12. oktober kl. 9.30-16.00.

Alle fire moduler afholdes på Svend Aukens Plads 11, 2300 København S.

Viden 

Politisk kommunikation har ændret karakter de seneste 20-30 år. Vælgerne er blevet mere troløse og får i stigende grad deres viden om politik i en medialiseret virkelighed, som er præget af både traditionelle medier og sociale medier i det, man kan kalde det hybride mediesystem.   

Aktører bruger kommunikation til at fremme eller forhindre politiske beslutninger og til at præge den politiske dagsorden. Regeringer søger at legitimere upopulære beslutninger, oppositionen søger at anfægte dem, og faglige organisationer og et utal af andre aktører søger at fremme deres egne dagsordner. Hvad kan de gøre? Hvilke indflydelseskanaler er der? Virker de?  

På første modul ser vi på rammerne og vilkårene for den politiske kommunikation i en verden, hvor mange konkurrerer om opmærksomheden og kæmper for indflydelse for deres egne politiske dagsordner. Hvad vil du, hvordan vil du gøre det og til hvem kommunikerer du? 

Værksted 

På det første værksted diskuterer vi jeres aktuelle politiske dagsordner. Vi fokuserer på: 

• Hvilket politisk formål ønsker du at fremme?  

• Hvornår skal du bruge ølkassen, og hvornår skal du bruge de sociale medier? Kend dine kanaler.   

• Målgruppekendskab. Hvilke værdier har dem, du kommunikerer til? Hvad vil de tage godt imod? Og hvad kan de ikke fordrage?  

• Hvilke strategiske overvejelser gør du dig om kommunikationens form og indhold?  

Viden 

Ingen mennesker, heller ikke politikere, kan have opmærksomheden rettet mod alle politiske problemer samtidigt. Der er kamp om pladsen på den politiske dagsorden, og der er ofte langt fra en plads på den flygtige mediedagsorden til en plads på en regerings beslutningsdagsorden. Få emner er så selvindlysende presserende, at de kræver politiske løsninger nu og her. Politikere og offentlighed skal ofte primes for at få øje på et problem, og framingen af problemet er afgørende for, hvilke løsninger man ser.  

Vi diskuterer teorier om priming, framing og politisk dagsordensfastsættelse. Vi ser også på, hvordan konkurrerende frames påvirker effekten af vores politiske kommunikation, og vi ser på betydningen af vedholdende og gentagen kommunikation. 

Værksted 

På dagens værksted arbejder vi konkret med framing og priming og hvilke typer af sprog og fortællinger, man kan gøre brug af for at fremme en bestemt politisk dagsorden. Det handler om at publikum køber din idé. 

Ofte handler fortællinger om at koble ens egen dagsorden til værdier og målsætninger, som deles bredt i samfundet. Og lige så ofte handler det om at udnytte policy windows og koble sin egen dagsorden til aktuelle debatter. 

 Vi fokuserer på: 

• Hvordan kan de problemer, som du er optaget af, primes?  

• Hvilken framing understøtter din sag?  

• Og hvilke aktuelle debatter kan du knytte an til, hvis du ønsker at skabe en brændende platform og fremme din dagsorden? 

• Hvad skal der til for at skrive et godt debatindlæg? 

Som genre arbejder vi konkret med et debatindlæg, som kan sendes ind til et massemedie, fagblad eller lignende efter dagens modul.  

Viden 

Vil det mest fornuftige argument altid vinde, eller lader vi os forføre og rive med af følelser, karisma og fjendebilleder?   

Nyere forskning viser, at følelser betyder langt mere for, hvilke holdninger vi danner, og hvem vi sympatiserer med. Vrede, nervøsitet og entusiasme er stærke følelser, der påvirker vores holdninger. Til gengæld påvirker vores holdninger og sympatier, hvem vi lytter til, og hvor meget vi hører efter. Konflikten mellem ’os’ og ’dem’ betyder meget i politik og for vores politiske holdninger. Nogle gange mere end fakta.  

På modul tre ser vi nærmere på de psykologiske mekanismer, der er afgørende for menneskers holdningsdannelse. Grundlæggende holdninger er ikke lette at ændre, men nogle former for politisk kommunikation er mere effektive end andre.  

Værksted  

Vi arbejder med forskellige følelses- og fornuftsmæssige appeller i vores politiske kommunikation. Hvilke appel- og kommunikationsformer, der er mest hensigtsmæssige, afhænger af, hvad vi ønsker at opnå. Er det konsensus og fælles løsninger, man søger, skal man nok ikke appellere for stærkt til vrede mod ens politiske modstandere. Er det mobilisering, man søger, er tunge og lange saglige argumenter sjældent særligt effektive. Vi arbejder videre med jeres egne aktuelle politiske dagsordner: 

Vi får også besøg af Karin Slott, der er ekspert i strategisk kommunikation.

 Vi fokuserer på: 

• Hvordan skal budskabet frames, hvis du ønsker størst mulig mobilisering? 

• Hvilke virkemidler kan fremme dialog, samarbejde og forhandling om jeres dagsordner? 

• Hvilke kommunikationsformer egner sig bedst til jeres forskellige målgrupper? 

• Hvilke medie- og kommunikationskanaler egner sig bedst til forskellige appeller og argumenter? 

• Hvad betyder konteksten og situationen? Er der allerede konflikt? Bidrager din kommunikation til at øge konfliktniveauet eller finde en løsning?

Viden 

Politisk kommunikation foregår ikke i et vakuum. Der er ofte behov for at indgå alliancer og koordinere den politiske kommunikation med andre aktører. Men det kan sætte grænser for, hvad og hvordan man kan kommunikere. Nogle gange er den forsigtige og velgennemtænkte lobbystrategi på de bonede gulve mere effektiv, hvor den politiske kommunikation handler om at legitimere allerede vedtagne beslutninger og skabe opbakning blandt organisationens medlemmer til indgåede kompromisser. Andre gange skal man give den fuld skrue i medierne. I atter andre tilfælde handler det om krisehåndtering eller skandaler, der skal forklares. 

På det sidste modul ser vi på begrænsningerne for den offensive og pro-aktive politiske kommunikation. I oplever ofte, at I ikke kan designe jeres kommunikation frit og alene ud fra, hvad der virker kommunikativt. Vi udforsker sammen det strategiske terræn for den politiske kommunikation og har fokus på de organisatoriske og politiske begrænsninger og muligheder. 

Vi udforsker også, hvad vi gør, når det går galt. Hvordan kan vi bruge den politiske kommunikation til at rette op på image og relationer?  

Retoriker og eksterne underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Trine Nebel, holder oplæg om krisekommunikation.

Værksted 

Vi diskuterer den politiske kommunikation, der handler om at legitimere allerede vedtagne beslutninger og håndtere kriser. VI arbejder teknisk med interview. Hvad gør man, når journalisten ringer, og du skal stå på mål for din sag – også når det er en møgsag? 

 Vi fokuserer på: 

• Hvem er de vigtigste alliancepartnere for dig, og har I behov for at koordinere jeres kommunikation, internt i egen organisation og eksternt med andre organisationer? 

• Hvor frit kan du designe din politiske kommunikation, og hvor meget er bundne opgaver og formater? 

• Hvilke aktuelle interne kommunikationsopgaver har du lige nu, og hvad vil du opnå? 

• Hvilke virkemidler (jf. modul 2 og 3) benytter du dig primært af, når du skal håndtere kriser? 

Underviser og kursusleder på Masterclass er Asbjørn Sonne Nørgaard, som udover at være direktør for Cevea har en fortid som professor i statskundskab, hvor han blandt andet har forsket og undervist i politisk psykologi og politiske beslutningsprocesser.  

Værkstedsansvarlig er Dorte Qvortrup Geisling, som udover at være kommunikationsmedarbejder hos Cevea tidligere har været journalist, redaktør og redaktionschef på diverse medier fra DR over Ekstrabladet til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Derudover har hun en mastergrad i arbejdsmarkedsforhold.