fbpx

Masterclass 2024: Visioner og veje til velfærd

Velfærd er både mål og middel for det gode samfund. Mål, fordi vi kollektivt har besluttet, at adgangen til uddannelse, pleje, sundhed og meget andet er et fælles ansvar, som ikke afgøres af den enkeltes økonomiske formåen. Middel, fordi et velfungerende velfærdssamfund på en og samme tid øger den sociale og økonomiske lighed og sammenhængskraft og skaber gode betingelser for en sund og stærk økonomi, hvor fanden ikke tager de sidste.

Men velfærdsamfundet er også en politisk kampplads, der altid er til diskussion. På Ceveas masterclass i 2024 diskuterer vi alle de svære spørgsmål og store udfordringer. Dem er vi nødt til at tage alvorligt. Målet er at trykteste argumenterne for og imod velfærd og at udvikle progressive løsninger på velfærdssamfundets udfordringer. Vi skal både have blik for visionerne og vejene til velfærd.

 

Dem vil du blandt andet møde:

Målgruppe

Masterclassen henvender sig til dig, der arbejder med politik og interessevaretagelse i faglige og politiske organisationer. Det kan være som politisk valgt eller som ledelseskonsulent. Det kan også være, at du arbejder med uddannelse, kommunikation eller PR. Masterclassen vil udvikle dine faglige kompetencer og give dig et netværk til kolleger i andre organisationer, der arbejder med beslægtede temaer og problemstillinger

Datoer

Masterclassen er opdelt i 4 moduler

Modul 1: 10. april kl. 10.00 – 16.00

Modul 2: 24. april kl. 10.00 – 16.00:

Modul 3: 8. maj kl. 10.00 – 16.00

Modul 4: 29. maj kl. 10.00 – 16.00

Masterclassen afholdes på Svend Aukens plads 11, 2300 København S

Modul 1: Den danske velfærdsmodel: De stærkeste argumenter for velfærd

Velfærdssamfundet er danskernes kæreste eje. Den offentlige velfærd betales over skatten og stilles til rådighed for alle. Det gælder bl.a. sundhed, uddannelse og omsorg. Samtidigt er den offentlige velfærd afgørende for, at dansk økonomi og konkurrenceevne er helt i top. 

Men hvad er den danske og skandinaviske velfærdsmodels særtræk? Og hvad betyder den for lighed og omfordeling, for ligestilling og lige muligheder og for økonomien? Hvor er sprækkerne i velfærden, og hvordan står det i grunden til med ligheden?

Modul 2: Balancen mellem central styring og lokalt selvstyre

Det er kommuner og regioner, der driver og prioriterer velfærden. Den danske velfærdsstat er en velfærdskommune. Men ofte er de underlagt en stram styring, der undergraver det lokale selvstyre og som ifølge kommunerne selv ikke altid giver mening. I virkelighedens verden er der store forskelle på den velfærd borgerne møder. Universel velfærd bygger på rettigheder for alle. Men rettighedstænkning og regulering kan også føre til unødigt bureaukrati og mangel på fleksibilitet. Hvis alle behandles ens, får vi ikke lighed og lige muligheder. Der er en potentiel konflikt mellem ensartede centrale regler og standarder og hierarkisk ledelse på den ene side og behovet for professionelt skøn, faglig ledelse og tilpasning til den enkelte brugers behov på den anden.

Dilemmaerne er mange. Hvad er den rette balance mellem på den ene side centralt fastsatte krav om ensartet velfærd af høj kvalitet til alle og på den anden side et lokalt selvstyre med helt legitime forskelle i velfærdsprioriteringer? Skal al velfærd bestemmes centralt? Og hvordan ser det i grunden ud med velfærden på tværs af kommuner? Er det muligt og ønskeligt at have ens velfærd og rettigheder for alle? Er svaret altid mere tillid til det professionelle skøn?  Og hvad er grænserne for det professionelle skøn, hvis man samtidigt skal sikre demokratisk styring og politiske prioriteringer?

Modul 3: Regnemodeller og velfærd, der ikke tæller med

Der er en systematisk skævhed i den politiske diskussion af investeringer i velfærd. Skævheden handler om, hvad det kan betale sig på langt sigt. De såkaldt dynamiske effekter. I Finansministeriets regnemodeller giver lavere skat på arbejde og lavere ydelser til ledige altid et plus, som tælles med på bundlinjen. Langt de fleste investeringer i velfærd tæller kun på udgiftssiden og ender derfor i minus. Den største udfordring for progressive velfærdsløsninger er måden, vi regner på.

Hvad bygger regnemodellerne på? Hvor stærk er evidensen for de beregnede effekter? Hvad tælles med på plus- og minus-siden? Hvordan kan vi få andre former for evidens med i regnemodellerne? Hvordan gætter man kvalificeret, når man ikke ved alt? Hvad skal vi gøre ved det? Regne mindre, regne på en anden måde, eller hvad?

Modul 4: Private løsninger og kollektive aftaler: Kan velfærd kun være offentlig?

Selv med store investeringer i vores fælles velfærd, vil den offentlige velfærd ikke kunne dække alle behov. Med øget velstand stiger forventningerne og ønskerne, og der er grænser for, hvor meget man kan effektivisere velfærden. Gennem overenskomsterne har vi lavet private kollektive pensionsordninger, ligesom sygedagpengenes niveau og barselsvilkår også er aftalestof. A-kasser og forsikring mod ledighed bygger på en høj grad af selv-finansiering, ligesom tandpleje også bygger på egenbetaling. Ulykkes- og fritidsforsikringer må vi også selv tegne på markedsvilkår.

På den anden side af velfærdsstaten er civilsamfundet, markedet og private løsninger. Kan det private spille med, når det handler om velfærd? Hvordan? Er det helt urimeligt, at der kan tjenes penge på velfærd, som tilvejebringes af private aktører? Hvorfor? Hvad er individets eget ansvar? Og findes der kollektive og solidariske løsninger, som ikke kræver skattefinansieret velfærd? Er offentlig velfærd den eneste mulighed?

Pris

Prisen for deltagelse er 15.000 pr. person

KONTAKTPERSON

Thomas Juhl
Mathilde Kramer Lau

Vi har planlagt følgende uddannelser, som du kan melde dig til: