Analyse

Nyeste analyser
16. januar 2017

Priserne på boliger skævvrider Danmark - behov for nyt skattesystem

Lønudvikling vs. Prisudvikling på boligmarkedet Et ureguleret boligmarked, har skævvredet Danmark efter krisen. Der er mere at vinde på en boligprisstigning – hvis du vel at mærke bor i de store byer, eller i Nordsjælland - end ved lønstigninger i et regulært arbejde. Det gælder selv for topchefer, der har haft den største årlige lønstigning siden krisen var på sit højeste. Det står klart at særligt det københavnske arbejdsmarked har været mere interessant, fordi man har kunne lægge en stor formueskabelse oveni sin løn, noget der klart giver hovedstadsområdet og Aarhusområdet en forstærket værdi for mange lønmodtagere. Provinsen kan simpelthen ikke konkurrere med de betydelige værdistigninger husejere har kunnet lægge oven i deres ordinære indtægter. Mange steder i Danmark er boligpriserne tilsyneladende ikke færdige med at falde. Notatet viser også hvor stor i udviklingen i huspriser har været i nogen dele af landet, og at disse er helt afkoblet fra den gennemsnitlige lønudvikling. Notatet viser at: Udviklingen i boligpriser er mere afgørende for formueskabelsen end stigningen i lønninger. Det har været klart mest gavnligt ift. formueudvikling at bo i eller omkring byerne. Lønudviklingen mellem socioøkonomiske grupper på arbejdsmarkedet er ikke nær så ulige som udvikling i boligpriser mellem de danske kommuner Der er en geografisk ulighed både i forhold til lønudvikling og prisudvikling på boligmarkedet. Det viser sig dog at: Selvom der er geografiske uligheder i lønudviklingen, er forskelsbeløbene mellem kommunerne ikke i nærheden af forskellen i boligpriser. Man kan opnå langt en langt højere formue gennem boligspekulation, eller ved at købe bolig på det rigtige tidspunkt, end ved indkomststigninger på arbejdsmarkedet Den geografiske ulighed i Danmark øges med den aktuelle udvikling på boligmarkedet. Læs analysen:  https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Bolignotat-Cevea-20-jan-2017.pdf    

31. oktober 2016

Kun få ledige deltidsstillinger til kontanthjælpsmodtagere der rammes af 225-timers reglen

Siden første oktober har de kontanthjælpsmodtagere, som kommunen vurderer ikke har en meget begrænset arbejdsevne skulle forsøge at finde deltidsjobs, så de kan opnå 225 timer arbejde inden for et år for at undgå at blive trukket i kontanthjælp. Den 10. juni sendte KMD et varslingsbrev til 48.777 personer om, at de ville blive ramt af 225-timers reglen. Dette notat viser, at der er langt færre deltidsstillinger end der er kontanthjælpsmodtagere, der har brug for at optjene 225 timer arbejde. Det arbejdsmarked kontanthjælpsmodtagerne henvises til, er ikke umiddelbart til at lokalisere.  Læs rapporten her.

20. oktober 2016

Kontanthjælpsloft tvinger ledige væk fra jobs

Jobmulighederne er størst i de kommuner hvor det er dyrest at bo. Ledige der ikke har råd til fortsat at betale deres husleje - typisk i hovedstadsområdet - henvises til at flytte til dele af landet, hvor huslejen er billigere, men hvor det samtidigt er sværere at finde et ledigt job. Notatet analyserer sandsynlige effekt på bosætningsmønsteret. Konklusionerne er:   Arbejdsløse bliver tilskyndet til at flytte derhen hvor der er færrest jobs.  Sandsynligvis vil Nord, Vest- og Sønderjylland være de største modtagere af kontanthjælpsmodtagere der må fraflytte hovedstaden og Aarhus.  Regeringen indregner ikke de negative konsekvenser af et mere uhensigtsmæssigt bosættelses-mønster der fastholder ledige i ledighed. Vi ved ikke hvor meget det vil skade dansk økonomi hverken på kort eller lang sigt, men det er overvejende sandsynligt der vil være en negativ effekt.  Den økonomiske skævvridning af Danmark vil blive forstærket, med øget koncentration af kontanthjælpsmodtagere i de fattigste dele af Danmark og dermed en forstærket koncentration af bedre stillide i København og Aarhus.   Læs rapporten her