Analyse

Nyeste analyser
26. maj 2020

De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne

Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance. Læs hele analysen her. I forbindelse med analysen udgav vi også et katalog med fem forslag til øget vækst i land- og yderkommunerne. De fem forslag kan læses her. Resumé af analysen Opgjort på virksomhedsniveau voksede den private beskæftigelse målt på antal fuldtidsansatte i gennemsnit med 7,5 pct. på landsplan i perioden fra 2010 til 2017, men kun med 2,2 pct. og 3,9 pct. i henholdsvis land- og yderkommunerne. Den svage beskæftigelsesudvikling skyldes især en vigende beskæftigelse i mikrovirksomheder. Opgjort på arbejdssted i stedet for CVR-nummer er forskellen i beskæftigelsesudviklingen i bykommunerne og de øvrige kommunetyper endnu større. Erhvervslivet i land- og yderkommunerne er mindre dynamisk end i by- og i nogen grad mellemkommunerne. Virksomhedernes overlevelsesgrad er ganske vist højere i land- og yderkommunerne, men en mindre andel af de overlevende virksomheder vokser sig større, og de virksomheder, der vokser, er vokset mindre end i by- og mellemkommunerne. Land- og yderkommunerne tiltrækker færre nye virksomheder. Det gælder stort set uanset hvilken størrelse virksomhed, vi ser på. Land- og yderkommuner har tabt flere mikrovirksomheder, end der er kommet til. Denne tendens bekræftes af tal fra Danmarks Statistiks erhvervsbeskæftigelsesstatistik. Sammenfattende er udfordringerne for land- og yderkommunerne, at: færre af de overlevende virksomheder vokser, og de vokser mindre end i byerne der skabes færre nye virksomheder, særligt mikrovirksomheder og små virksomheder, end der tabes. Udviklingen er bekymrende, fordi særligt mindre virksomheder er vigtige for fremtidens vækst og beskæftigelse i yderområderne.

25. maj 2020

Årsrapport 2019

I forbindelse med årsmødet d. 2. juni 2020, har Cevea publiceret sin årsrapport med et tilbageblik på aktiviteter og analyser i 2019. Læs årsrapporten her.

17. maj 2020

Barsels-ligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau. Læs hele analysen her. Resumé Fra 2003 til 2018 er danske fædre gået fra at tage 6 pct. af den samlede barsel til at tage ca.10 pct. Det svarer til, at danske fædre gennemsnitligt var 32 dage på barsel i 2018. Fra 2010 til 2018 er fædres andel af barslen kun steget med ca. 1,5 pct.-point. Fædre med lange uddannelser og mænd, som danner par med en mor, der har en lang uddannelse, tager mere barsel. Når begge forældre højst har en ungdomsuddannelse, står far gennemsnitligt for 6 pct. af barslen, mens far gennemsnitligt står for 18 pct. af barslen, når begge forældre har lange uddannelser. Stigningen i fædrenes barselsandel er størst blandt fædre med lange uddannelser (100 pct.) i perioden 2003-2018 og mindst blandt fædre uden ungdomsuddannelser (13 pct.) Fars andel af barslen er forskellig på tværs af Danmark. Fædre i Syd-, Vest- og Nordjylland tager gennemsnitligt 8 pct. af barslen i 2018, mens fædre i København tager hele 15 pct. Også når vi kontrollerer for uddannelsesforskelle er der en geografisk forskel. Den skæve barselsfordeling har betydelige konsekvenser. Forskning viser, at hovedparten af løngabet mellem mænd og kvinder kan tilskrives den forskellige effekt af at få børn for mænd og kvinder. Cevea mener Ændringer på barselsområdet kan bidrage til at mindske uligheden mellem kønnene, især blandt kortuddannede. Cevea anbefaler, at man politisk (a) vedtager en barselsreform, der gør orloven til én lang barselsperiode, bl.a. for at imødekomme EU’s barselsdirektiv, og (b) indfører 3 måneders øremærket barsel til hver forælder. Cevea anbefaler også, (c) at arbejdsmarkedets parter fortsætter de gode takter fra OK20 og sikrer fuld lønkompensation under barsel i minimum 3 måneder, og sammen med organisationer og myndigheder (d) iværksætter lokale aktiviteter og initiativer, der informerer om og opfordrer fædre til at tage barsel.