Analyse

Nyeste analyser
29. August 2018

Måling: Danskerne tvivler på en værdig alderdom i velfærdsstaten. Men det er de unge, der tror mest på velfærden

En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Hent målingen her Målingen viser en noget lunken tilslutning fra danskerne med hensyn til, om den offentlige sektor er i stand til at sikre god kvalitet på syv forskellige velfærdsområder. Samtidig finder danskerne niveauet af og adgangen til overførselsindkomster passende. De unge viser sig i målingen at være mest positive over for velfærden generelt og på alle de syv områder. Højere alder viser sig derimod at gå hånd i hånd med større skepsis overfor, om den offentlige sektor er i stand til at sikre god velfærd. Samtidig er højere alder forbundet med en mere positiv holdning til overførselsindkomsterne. Analysen viser:   Danskerne mener generelt, at den offentlige sektor leverer gode ydelser, omend den samlede vurdering ikke kan kaldes begestret. Især kvaliteten af uddannelse vurderes højt. Danskerne mener, at den offentlige sektors evne til at sikre en værdig alderdom er dårlig. 57 procent af de 18-29-årige mener i høj eller meget høj grad, at den offentlige sektor sikrer god velfærd på tværs af de syv områder, og er dermed den mest positive gruppe blandt de adspurgte i målingen. Det samme gælder for 51 procent blandt de 30-39-årige, 46 procent blandt de 40-49-årige, 40 procent blandt de 50-59-årige, 37 procent blandt de 60-69-årige og 46 procent blandt personer på 70 år eller derover. Danskerne mener generelt ikke, at niveauet af overførselsindkomster er for højt og er overvejende uenige i, at det er for let at modtage overførslerne. Især de 60-69-årige mener at overførslerne er passende.   Cevea mener: Denne meningsmåling er en del af Ceveas arbejde på velfærdsområdet og løbende målinger af befolkningens holdninger til forskellige aspekter af velfærdssamfundet. De konkrete spørgsmål og design i denne undersøgelse er bl.a. lavet på baggrund af en overvejelse om, hvad der egentligt er den bagvedliggende grund til, at mere end hver femte unge vælger i det forgange år indikerede, at de ville stemme på Liberal Alliance. Det gav anledning til at undersøge, om der generationsmæssigt kan tales om, at der tages et skridt væk fra velfærdssamfundet i de yngre generationer. Og i så fald, om der er nogle af velfærdsstatens institutioner eller områder der særligt skuffer de yngre vælgere, samt om der er en utilfredshed med det sociale sikkerhedsnet og overførselssystemet i Danmark. Det ville ikke være nogen stor overraskelse, hvis der i de generationer, der har oplevet ”den reformerede” offentlige sektor, var en ringere tilslutning til velfærdssamfundet. De yngre generationer er vokset op med løbende 2 procents-besparelser i den offentlige produktion, fremdrifts- og SU-reform, tilbagetrækningsreform, med udsigt til et meget langt arbejdsliv, forringede dagpenge og muligheder for førtidspension til unge. Vi kan konstatere, at det ikke har medført en ringere vurdering af velfærdssamfundets produktion eller ydelser hos de yngre danskere. Tværtimod. For det er ikke blandt de unge, men blandt voksne og ældre danskere, at der findes en observerbar desillusion med selve velfærdsproduktionen. Altså dem der har oplevet samfundets udvikling over årtier. Undtaget herfra er de decideret ældre, aldersgruppen 70+, der i parentes bemærket er de, som oftest er brugere af en bredt set negativt vurderet ældreomsorg. Ser man på generationernes forhold til kvaliteten af kerneområderne i velfærdsstaten og størrelsen eller berettigelsen af ydelserne, er der intet generationsmæssigt der tyder på en svagere tilknytning – overordnet set. Når det så er sagt, så er det generelle tilfredshedsniveau langt fra højt. Særligt danskerenes lave forventning til en værdig alderdom vækker bekymring. De fleste danskere har ældre i deres familie, så omsorgen for ældre er ikke noget man kan mene, at danskerne alene har deres viden om fra kritiske sager i medierne. Holdningerne skyldes formentlig en kombination af egne erfaringer og indtrykket fra medierne. Denne undersøgelse er lavet i sammenhæng med en tidligere offentliggjort undersøgelse2, der har kastet lys over danskernes forhold til selve den offentligt ansatte medarbejdergruppe. Denne analyse viste, at 80 procent af danskerne overordnet oplever, at de offentligt ansatte, de møder, er dygtige til deres arbejde. Men at en overvældende del, 41 procent, ikke mener, at de offentligt ansatte har gode muligheder for at gøre deres arbejde. I Cevea er vi af den opfattelse, at denne undersøgelse understøtter et billede af et samfund, der på tværs af generationerne er tilfredst med velfærdssamfundet, men samtidig også mener, at der er en række mangler og således kun giver de fleste velfærdsområder en middelkarakter. Set i relation til den positive opfattelse af medarbejderne og deres kompetencer, virker det logisk, at der en frustration over det, man kunne kalde organisering og styring af den offentlige produktion. Derudover er der intet billede af, at befolkningen i noget bredt omfang eller i enkelte generationer mener, at overførsler ved arbejdsløshed er for lette at få eller er for rundhåndende – hvad man ellers kunne forvente på baggrund af den politiske debat, der har været på området de seneste år.        

28. July 2018

Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde i skat

Nye tal fra SKAT viser et drastisk fald i andelen af virksomheder, der oplever en reel risiko for at blive opdaget i at snyde med skat og sort arbejde. Kun en tredjedel af virksomhederne oplever i dag en stor eller meget stor opdagelsesrisiko for skattesnyd. HENT NOTAT DANSKE VIRKSOMHEDERNE DALENDE FRYGT FOR SKATTEKONTROL Der er også god grund til, at en faldende andel af virksomheder oplever en reel risiko for at blive opdaget i snyd med skat og sort arbejde. På knap 20 år er andelen af virksomheder, der kontrolleres faldet med knap 35 procentpoint. Risikoen for at blive udtaget til kontrol er et af de vigtigste parametre for en effektiv skattekontrol, der frister virksomhederne til at unddrage skat. Årsagen skal i altovervejende grad findes i rammerne for SKAT. Antallet af ansatte generelt, samt til kontrolindsatser specifikt, er faldet støt, mens antallet af virksomheder er eksploderet. VOLDSOMT FALD I ANDELEN AF VIRKSOMHEDER DER KONTROLLERES Faldet i den oplevede opdagelsesrisiko skal ses i relation til, at SKAT de seneste mange år har prioriteret, at kontrolaktiviteterne skulle fastholde den oplevede opdagelsesrisiko blandt virksomhederne. De nye tal indikerer, at SKATs eksisterende ressourcer til kontrolaktiviteter er utilstrækkelige i forhold til at realisere denne vigtige målsætning. Rigrevisionen vurderede i sit eftersyn af SKATs kontrolindsats tilbage i 2015, at risikoen for udvælgelse til kontrol er et af de vigtigste forhold for at sikre en høj opdagelsesrisiko, motivere virksomheder til at selvangive korrekt og mindske risikoen for skattesnyd. Under den nuværende kontrolindsats ligner SKAT kun 3 pct. af de små og mellemstore virksomheder årlig basis. Til sammenligning kontrollerede det daværende Told & Skat hele 38 pct. af virksomhederne tilbage i 1999. På lidt under tyve år er det et fald på 35 procentpoint. HVER TIENDE VIRKSOMHED SNYDER BEVIDST Det dramatiske fald i den oplevede opdagelsesrisiko ved snyd kommer på et kritisk tidspunkt, hvor hver tiende virksomhed hvert år snyder bevidst med skat og moms, ifølge SKATs seneste opgørelse over virksomhedernes regelefterlevelse. 8 pct. af de små og mellemstore virksomheder snyder bevidst med skat, mens tallet er 11 pct. for moms. Det svarer til, at godt 70.000 små og mellemstore virksomheder omgår reglerne skattereglerne på årlig basis. Til sammenligning vurderer SKAT, at kun 0,4 pct. af borgerne bevidst snyder med selvangivelsen.Sammenlagt beløber virksomheders bevidste fejl med moms og skat sig til 7,2 mia. kr. ud af det årlige gab på 14,1 mia. kr. på virksomhedsområdet. FÆRRE ANSATTE I SKAT – FLERE VIRKSOMHEDER Ser man på udviklingen i antallet af virksomheder i Danmark og sammenholder det med udviklingen i antallet af ansatte i SKAT, får man et indtryk af, hvorfor flere virksomheder oplever, at det er mindre risiko for at blive opdaget i snyd. SKAT har sammenlignet med tidligere langt færre ansatte generelt, og til at føre kontrol med de virksomheder, som bevidst forsøger at snyde specifikt. Det er især på kontrolområdet, at antallet af årsværk er faldet. Hvor der i 2009 var 3.077 årsværk ansat på indsatsområdet, som arbejder med kontrol, lå antallet i 2017 på 1.984.7 Går man længere tilbage i tid, var der i 2005 samlet set 10.700 medarbejdere i SKAT, inden den kommunale og statslige skatteforvaltning blev fusioneret. Download notat & grafik

19. June 2018

Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær

Det er blevet sværere at være millionær, men nemmere at blive milliardær Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste har tilsammen syvdoblet dollarmilliardærernes formue og øget den fra 6,4 til 43,7 milliarder dollars. Samtidig har de danske millionærer fået en markant mindre andel af den samlede formue end tidligere. Formuetal fra Credit Suisse i 2017 peger på, at velstandsfremgangen også i Danmark er koncentreret i den absolutte top. De 10 pct. rigeste ejer 68,3 pct. af formuen i Danmark, svarende til 850 mia. USD. Cirka halvdelen heraf, nærmere bestemt 33,2 pct., ejes af de 1 pct. rigeste[1]. De 10 pct. næstrigeste (9.decil) ejer til sammenligning 12,5 pct. af formuen. De 10 pct. rigestes andel af formuen er nogenlunde konstant over perioden fra 2000 til 2017 og er faktisk faldet 1,7 pct.-point. Til gengæld har den rigeste 1 pct. fået 2,7 pct.-point større andel af den samlede formue, mens andelen der tilfalder de næstrigeste 10. pct. (9. decil) er faldet 4,1 pct.-point. Tilsammen ejer de resterende 9. deciler 31,7 pct., og de 40 pct. fattigste ejer praktisk talt ikke noget. Den rigeste 1 pct. ejer mere end de 90 pct. fattigste. Fra 2000 til 2017 er Danmark gået fra at have 2 til 10 dollar-milliardærer. De danske dollarmilliardærer er gået fra at eje 6,4 mia. USD. i 2000 til 43,7 mia. USD. i 2017. Dermed er de danske dollarmilliardærers formue næsten syvdoblet i perioden, og de ejer i dag 3,5 pct. af Danmarks samlede formue. Uligheden i formue er markant større end uligheden i indkomst. Fx tjener de 10 pct. rigeste under 10 gange hvad de 10 pct. fattigste tjener, mens at de ejer markant mere. Gini-koefficienten for Danmark er også (i denne sammenhæng kun) 29,0 for indkomst og 80,9 for formue.   [1] Der er afvigelser mellem Credit Suisses opgørelse af formuekoncentration og fx AE-rådet brug af Danmarks Statistiks formueregistre. Credit Suisse finder, at den rigeste pct. tjener 32,3 pct. i 2017, mens at AE-rådet finder, at den rigeste pct. kun tjener 23 pct. af den samlede formue i 2014. Forskellen skyldes opgørelsesmetoden, hvor AE-rådet bl.a. personafgrænser anderledes og kun medtager voksne. Desuden inkluderer de ikke pensionsformue.   Læs hele analysen her.