Analyse

Nyeste analyser
7. marts 2017

Ligestilling er en god investering for Danmark

8 gode grunde til at investere i gode vilkår for danske børnefamilier  Sammenfatning Sammen med de andre skandinaviske lande skiller Danmark sig ud fra de øvrige OECD-lande ved at investere en forholdsvis stor del af BNP i offentlige børnepasningsordninger, børnepenge og andre politiske tiltag målrettet børnefamilier. Med 3,7 pct. af BNP var Danmark i 2013 det land i OECD, der investerede næstmest i området. Cevea har på baggrund af statistik fra OECD analyseret sammenhængen mellem hvor meget OECDlandene investerer i offentlige børnepasningsordninger på den ene side og en række centrale makroøkonomiske og sociale parametre på den anden. Analysen indikerer, at offentlige investeringer i børnepasningsinstitutioner har en positiv samfundsøkonomisk effekt. Offentlige investeringer i gode børnepasningsinstitutioner m.v. fremstår som lidt af en økonomisk ”mirakelkur”. Offentlige investeringer i disse områder går ikke blot hånd i hånd med højere BNP, beskæftigelse og produktivitet m.v., men også med ligestilling på uddannelsesområdet og ligeløn mellem mænd og kvinder. Nærmere bestemt finder analysen en positiv korrelation på tværs af OECD-landene imellem på den ene side, hvor meget et land investerer i offentlige børnepasnings- og familielivsinstitutioner og på den anden side BNP per indbygger, udbud af arbejdskraft, beskæftigelse, produktivitet samt kvinders uddannelseslængde, lønforskel mellem mænd og kvinder samt både mænd og kvinders generelle livstilfredshed. Analysen finder også en negativ korrelation imellem et lands familieinvesteringer og den gennemsnitlige årlige arbejdstid per beskæftiget. En sammenhæng, der dog skal ses i lyset af, at andelen af familier, hvor begge forsørgere arbejder fuldtid er højere og andelen af familier, hvor en af forsørgerne ikke er i beskæftigelse, er lavere i OECD-lande, der investerer en relativ stor del af BNP i offentlige børnepasningsinstitutioner m.v. Som sådan lægger analysen op til en bredere og mere nuanceret offentlig debat om de potentielt positive økonomiske, ligestillingspolitiske og sociale effekter af målrettede investeringer i offentlige børnepasningsinstitutioner m.v. Det anbefales, at Danmark ikke slækker sit, i internationalt perspektiv, høje familiepolitiske ambitionsniveau, idet det kan forventes at have potentielt negative konsekvenser for BNP, beskæftigelse, ligestillingen såvel som den generelle livstilfredshed i Danmark.   Læs analysen her

2. marts 2017

Tendens: jobvækst i brancher med høje og lave lønninger

I den internationale debat om arbejdsmarkedet i de industrialiserede lande og udviklede økonomier, har man længe peget på, at middelklassen er under pres og risikerer at blive udhulet. Det sker ganske enkelt fordi, der skabes flere lavt og flere højtlønnede jobs, mens de traditionelle jobs i midten af lønskalaen forsvinder. Dette notat indikerer, at denne tendens også er kommet til Danmark. Fra 2010 til 2014 kom der flere ansatte i de 6 brancher, der havde de laveste gennemsnitslønninger, færre ansatte i de 6 brancher, der havde gennemsnitlige gennemsnitslønninger, og flere ansatte i de 6 brancher med de højeste gennemsnitslønninger.   læs notatet her

23. februar 2017

Gevinsten ved lærlinge

Analyse: Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen. De forløbne år er det politiske fokus på nødvendigheden af uddannelsen af faglært arbejdskraft vokset. En grundpille i de danske erhvervsuddannelser er idéen om vekseluddannelse med en sammensætning af skoleforløb og praktisk erfaring. Det fundament er i stigende grad under pres. Andelen af elever på erhvervsuddannelser, der ser sig nødsaget til at vælge skolepraktik, vokser. Oveni dette er de korte uddannelsesaftaler også blevet mere populære blandt virksomheder og bidrager til et usikkert uddannelsesforløb for eleverne. Baggrund Andelen af elever på erhvervsuddannelser, som er i skolepraktik eller under en kortuddannelsesaftale pr. d. 01/08/16 er 21,7 %: en stigning på 8 % siden 2013. Mere end hver femte elev har altså ingen uddannelsesaftale eller ser et usikkert lærlingeforløb i møde. Såfremt virksomhederne forstår gevinsten ved at ansætte lærlinge, er det en rimelig antagelse at forvente, at det vil kunne modvirke denne udvikling. Opsummering Den direkte gevinst, dvs. dækningsbidraget, ved at have en lærling tilknyttet er op til 277.190kr. pr lærling. Det resultat bygger på de faktureringspriser, altså hvad mestre rundt i landet prissætter deres lærlinges arbejde til. Resultatet er er et gennemsnit beregnet på de priser 20 virksomheder har oplyst ifm. undersøgelsen, samt et estimat af hvor mange timer en lærling kan forventes at udføre fakturerbart arbejde for virksomheden.   Læs analysen