Analyse

Nyeste analyser
22. May 2018

Bedre uddannelser vil øge velstanden

Samfundsøkonomisk kan det betale sig at investere i uddannelse. Analysen undersøger dels produktivitetseffekterne ved at bruge penge på flere lærere i folkeskolen for på den måde at sænke klassekvotienten. Dernæst viser analysen, at forbrug rettet mode at hæve mennesker der i dag kun får en gymnasial uddannelse op på kandidatniveau har en betydelig selvfinansieringsgrad for den offentlige saldo på grund af øgede skatteindtægter fra de mennesker der er hævet til kandidatniveau.   Blandt de vigtigste resultater er: Hvordan et øget offentligt forbrug på folkeskolen på 3,5 milliarder kroner rettet mod at sænke klassekvotienten med 10 procent vil styrke uddannelseskvaliteten og øge timeproduktiviteten i samfundet med 1,33 procent og dermed gøre samfundet som helhed rigere. Oversat til 2018-niveau, vil en sådan effekt betyde, at BNP ville være ca. 27 mia. kroner større end tilfældet er i dag. Hvordan øget offentligt forbrug, rettet mod at hæve de mennesker der i dag kun får en gymnasial uddannelse til at få en universitetsuddannelse, vil have en selvfinansieringsgrad på 51 procent alene som følge af øget produktivitet for disse mennesker, der medfører øgede skatteindtægter for staten. Til sammenligning har nedsættelse af topskattesatsen en selvfinansieringsgrad på 31 procent ifølge Finansministeriet (Finansministeriet, 2017) Læs analysen her   

22. May 2018

Positive økonomiske effekter af sociale indsatser

Der er store positive effekter forbundet med at investere i sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge. Konkret viser analysen, at de 15 milliarder kroner, der årligt bruges på sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge kan forventes at have positive effekter på mellem 2,9 og 8,6 milliarder kroner. Det skyldes de gavnlige virkninger, foranstaltningerne har i forhold til at få folk i beskæftigelse og forhindre fremtidige udgifter for det offentlige i forhold til at tage sig af disse mennesker. Analysen viser derudover, at yderligere forbrug på sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge kan forventes at have en selvfinansieringsgrad på mellem 20 pct. og 57 pct. Læs analysen her

14. May 2018

En prøveform for piger?

Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. I samme periode er karaktergabet mellem drenge og piger mindsket i PISA-testen for dansk og matematik. Prøveformen, som eleverne testes efter, fremstår kraftigt medvirkende til den kønsmæssige spredning af karaktererne. Pigerne klarer sig i stigende grad bedre til den mundtlige prøve i faget dansk. En stigende spredning indenfor denne eksamen alene er hovedårsag til de øgede forskelle i karakterer mellem drenge og piger i folkeskolens afgangseksamen.   Analysen viser: Karaktergabet mellem køn i hhv. folkeskolens afgangsprøve og PISA-testen af danske skoleelever i udskolingen udvikler sig i hver sin retning. Gabet mellem drenge og pigers karakterer ved folkeskolens afgangsprøve[1] i dansk og matematik er vokset fra 0,6 karakterpoint i 2007 til 0,8 karakterpoint i 2017. I folkeskolens afgangsprøve er gabet mellem piger og drenge voksende over tid – i pigernes favør. I PISA-testens resultater bliver gabet mindre over tid. Den prøveform, hvor udviklingen er mest markant, er den mundtlige prøve i dansk i folkeskolens afgangsprøve. Her er karakterforskellen mellem drenge og piger steget fra 1 karakterpoint i 2007 til 1,9 karakterpoint i 2017. Det er den prøveform, hvor karaktergabet i dag er både størst og steget mest over tid på karakterpoint. Cevea mener: Cevea stiller sig tvivlende overfor den prøveform, der er i brug i folkeskolen, fordi der er stor grund til at mistænke, at den forfordeler en særlig gruppe elever, nemlig pigerne. Cevea mener, at der må udvikles en prøveform, der ikke har en uforklarlig, stigende kønsmæssig forskel i karaktergivningen. Cevea er af den opfattelse, at en af de underliggende faktorer formentligt er bedømmerbias – altså at en bestemt gruppe elever ubevidst forfordeles i vurderingen. Den mundtlige eksamen åbner for en bedømmerbias. Prøveformen burde forsøge at eliminere denne. Derudover kan en del af forskellen mellem kønnene forklares med en forskellig modenhed hos eleverne på det klassetrin, der ikke desto mindre ikke må være afgørende for de unge menneskers livsbane. Det skal understreges at der ikke for nuværende er forskningsmæssigt belæg for ovenstående vurdering, og at kausalitet bør belyses ved yderligere undersøgelse. Det ændrer ikke ved, at der et handlingskrævende kønsproblem ved folkeskolens afgangsprøve. læs analysen