Analyse

Nyeste analyser
17. May 2020

Barsels-ligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau. Læs hele analysen her. Resumé Fra 2003 til 2018 er danske fædre gået fra at tage 6 pct. af den samlede barsel til at tage ca.10 pct. Det svarer til, at danske fædre gennemsnitligt var 32 dage på barsel i 2018. Fra 2010 til 2018 er fædres andel af barslen kun steget med ca. 1,5 pct.-point. Fædre med lange uddannelser og mænd, som danner par med en mor, der har en lang uddannelse, tager mere barsel. Når begge forældre højst har en ungdomsuddannelse, står far gennemsnitligt for 6 pct. af barslen, mens far gennemsnitligt står for 18 pct. af barslen, når begge forældre har lange uddannelser. Stigningen i fædrenes barselsandel er størst blandt fædre med lange uddannelser (100 pct.) i perioden 2003-2018 og mindst blandt fædre uden ungdomsuddannelser (13 pct.) Fars andel af barslen er forskellig på tværs af Danmark. Fædre i Syd-, Vest- og Nordjylland tager gennemsnitligt 8 pct. af barslen i 2018, mens fædre i København tager hele 15 pct. Også når vi kontrollerer for uddannelsesforskelle er der en geografisk forskel. Den skæve barselsfordeling har betydelige konsekvenser. Forskning viser, at hovedparten af løngabet mellem mænd og kvinder kan tilskrives den forskellige effekt af at få børn for mænd og kvinder. Cevea mener Ændringer på barselsområdet kan bidrage til at mindske uligheden mellem kønnene, især blandt kortuddannede. Cevea anbefaler, at man politisk (a) vedtager en barselsreform, der gør orloven til én lang barselsperiode, bl.a. for at imødekomme EU’s barselsdirektiv, og (b) indfører 3 måneders øremærket barsel til hver forælder. Cevea anbefaler også, (c) at arbejdsmarkedets parter fortsætter de gode takter fra OK20 og sikrer fuld lønkompensation under barsel i minimum 3 måneder, og sammen med organisationer og myndigheder (d) iværksætter lokale aktiviteter og initiativer, der informerer om og opfordrer fædre til at tage barsel.

2. May 2020

Et stort flertal af både røde og blå vælgere støtter en forsigtig og omkostningskrævende corona-indsats

Megafon har foretaget en meningsmåling for Cevea, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.004) er blevet spurgt om deres holdning til en forsigtig indsats mod corona-epidemien i Danmark, som kan medføre store omkostninger. I dette notat ser vi nærmere på, om der er forskel i holdningerne mellem vælgerne i rød og blå blok. Læs hele analysen her. Resumé Et stort flertal af vælgerne i både rød og blå blok mener, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan for at begrænse konsekvenserne af corona-epidemien i Danmark, også selv om det kan have store omkostninger, eller det er usikkert, om indsatserne virker: 90 pct. i rød blok og 70 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, selv om jeg skal betale 1% mere i skat. 74 pct. i rød blok og 60 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det er usikkert, at de konkrete indsatser virker. 72 pct. i rød blok og 60 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det betyder, at nedlukningen af Danmark fortsætter indtil 1. juni. 71 pct. i rød blok og 56 pct. i blå blok erklærer sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det medfører, at der kommer 50.000 flere arbejdsløse. Det er tidligere blevet foreslået, at vælgerne i rød blok i højere grad end vælgerne i blå blok er villige til at acceptere store omkostninger ved corona-indsatsen, fordi de oftere er ansat i den offentlige sektor, og derfor er mindre eksponerede for de økonomiske konsekvenser heraf. Dette er der dog ikke noget i data, der tyder på; når vi kontrollerer for, om vælgerne føler sig udsatte for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien, består forskellene mellem de to vælgergrupper.

19. April 2020

Corona: Danskere med lave indkomster er mere ængstelige og bekymrede for at miste deres job

Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper. Læs hele analysen her. Resumé Kun 37 pct. af danskere i job er slet ikke bekymrede for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien. Hver tiende dansker (10 pct.) er i høj grad eller i meget høj grad bekymret for at miste deres job. Bekymringen for at blive arbejdsløs er størst blandt dem med de laveste indkomster. Hver femte danske (21 pct.) med en husstandsindkomst under 300.000 kr. er i høj grad eller i meget høj grad bekymrede for at blive arbejdsløse som følge af corona-epidemien. Kun hver tyvende (5 pct.) af danskerne med husstandsindkomst på over 800.000 kr. er i høj eller i meget høj grad bekymrede for at blive arbejdsløs. Det er også betydeligt flere blandt danskere med de laveste indkomster, som siger, at coronaepidemien gør dem bange og ængstelige. 33 pct. blandt dem med de laveste husstandsindkomster (under 300.000 kr.) kan betegnes som meget ængstelige, mens det gælder for 24 pct. i gruppen med de højeste husstandsindkomster (over 800.000 kr.). Forskning viser, at bekymring, ængstelse og usikkerhed mindsker forbrugslysten. For at øge privatforbruget og den hjemlige efterspørgsel er det derfor vigtigt politisk at prioritere lavindkomstgrupperne, når anden fase af genåbningen af Danmark sker, og økonomien skal stimuleres.