Analyse

Nyeste analyser
25. april 2017

Mænd med universitetsbaggrund skriver debatsiderne

De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsdækkende medier, har ikke meget til fælles med den danske befolkning, når det kommer til uddannelsesniveau. 11 % af danskerne har en akademisk uddannelse, mens akademikere er forfattere til 48 % af de kortere debatindlæg og hele 64 % af det længere debatstof i de trykte aviser. Dette er en tendens, der er øget siden februar 2015, hvor 42 % af debatindlæggene var forfattet af akademikere. Der er ligeledes en diskrepans mellem kønsfordelingen i befolkningen og i debatspalterne: 70 % af forfatterne på debatindlæg i de store dagblade er mænd. Kønsfordelingen viser sig skæv i debatsektionerne i alle de store dagblade, men særligt i Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten hvor under 20 % af debatindlæggenes forfattere er kvinder.   Læs notatet her    

30. marts 2017

Internationale perspektiver på ulighed

På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed. De store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et klart budskab: ulighed skader vores samfund og vores økonomier. Senest har både Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD givet empiriske beviser på dette og understreget behovet for politisk handling. I dette notat beskriver vi kort disse undersøgelser og policyforslag samt kobler dem til Danmark.   Læs analysen her  

7. marts 2017

Ligestilling er en god investering for Danmark

8 gode grunde til at investere i gode vilkår for danske børnefamilier  Sammenfatning Sammen med de andre skandinaviske lande skiller Danmark sig ud fra de øvrige OECD-lande ved at investere en forholdsvis stor del af BNP i offentlige børnepasningsordninger, børnepenge og andre politiske tiltag målrettet børnefamilier. Med 3,7 pct. af BNP var Danmark i 2013 det land i OECD, der investerede næstmest i området. Cevea har på baggrund af statistik fra OECD analyseret sammenhængen mellem hvor meget OECDlandene investerer i offentlige børnepasningsordninger på den ene side og en række centrale makroøkonomiske og sociale parametre på den anden. Analysen indikerer, at offentlige investeringer i børnepasningsinstitutioner har en positiv samfundsøkonomisk effekt. Offentlige investeringer i gode børnepasningsinstitutioner m.v. fremstår som lidt af en økonomisk ”mirakelkur”. Offentlige investeringer i disse områder går ikke blot hånd i hånd med højere BNP, beskæftigelse og produktivitet m.v., men også med ligestilling på uddannelsesområdet og ligeløn mellem mænd og kvinder. Nærmere bestemt finder analysen en positiv korrelation på tværs af OECD-landene imellem på den ene side, hvor meget et land investerer i offentlige børnepasnings- og familielivsinstitutioner og på den anden side BNP per indbygger, udbud af arbejdskraft, beskæftigelse, produktivitet samt kvinders uddannelseslængde, lønforskel mellem mænd og kvinder samt både mænd og kvinders generelle livstilfredshed. Analysen finder også en negativ korrelation imellem et lands familieinvesteringer og den gennemsnitlige årlige arbejdstid per beskæftiget. En sammenhæng, der dog skal ses i lyset af, at andelen af familier, hvor begge forsørgere arbejder fuldtid er højere og andelen af familier, hvor en af forsørgerne ikke er i beskæftigelse, er lavere i OECD-lande, der investerer en relativ stor del af BNP i offentlige børnepasningsinstitutioner m.v. Som sådan lægger analysen op til en bredere og mere nuanceret offentlig debat om de potentielt positive økonomiske, ligestillingspolitiske og sociale effekter af målrettede investeringer i offentlige børnepasningsinstitutioner m.v. Det anbefales, at Danmark ikke slækker sit, i internationalt perspektiv, høje familiepolitiske ambitionsniveau, idet det kan forventes at have potentielt negative konsekvenser for BNP, beskæftigelse, ligestillingen såvel som den generelle livstilfredshed i Danmark.   Læs analysen her