Analyse

Nyeste analyser
6. November 2018

Mere end 20 pct. af dansk import stammer fra lande, der systematisk krænker grundlæggende arbejdstagerrettigheder

21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder. Arbejdstagere i disse lande er ikke frie til at danne eller tilslutte sig fagforeninger og har ikke ret til strejke eller kollektive overenskomstforhandlinger uden at frygte repressalier fra arbejdsgiver og/eller staten. Det står i skærende kontrast til målsætningen i Danmarks handelspolitiske strategi, der forpligter regeringen og Udenrigsministeriet til at fremme arbejdstagerrettigheder gennem Danmarks handelsrelationer. I en tid med historisk stor international interesse for den danske arbejdsmarkedsmodel bør regeringen og Udenrigstjenesten styrke sit engagement for at fremme arbejdstagerrettigheder hos de samhandelspartnere, der systematisk krænker de grundlæggende rettigheder, som er en central byggesten i den danske arbejdsmarkedsmodel. Fra midten af 2017 og frem til juli i år stammede 21,4 pct. af Danmarks samlede import fra lande, hvor rettighederne til faglig organisering samt kollektiv forhandling og strejke enten er totalt fraværende eller krænkes på systematisk vis. Importen fra disse lande beløb sig sammenlagt til 235,6 mia. kroner i perioden Q3 og Q4 2017, samt Q1 og Q2 2018. Importen fra Kina beløb sig i perioden til ca. 60. mia. svarende til godt en fjerdedel af de 21,4 pct. eller 5,5 pct. af den samlede danske import. Selvom USA har flere store fagforeninger, viser en gennemgang af arbejdsmarkedslovgivningen, at hele sektorer eksplicit er undtaget fra at være omfattet af helt grundlæggende rettigheder til kollektiv organisering, forhandling og strejke. I den undersøgte periode blev der importeret tøj til Danmark for mere end 32 milliarder kroner, hvoraf 65 pct. stammede fra gruppen af lande, der systematisk krænker arbejdstageres rettigheder eller værre. For sko er tallene 6,5 milliarder og 30 pct., for kufferter og tasker 2 milliarder og 45 pct. og for tekstiler generelt 8,3 milliarder og 35 pct. Læs analysen her:

23. October 2018

Analyse: Fra flygtning til kollega

Cevea har lavet en større analyse af arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge i samarbejde med Foreningen Nydansker og støttet af Trygfondens regionale råd Hovedstaden.  Analysen viser, at regeringens mål om at nå en arbejdsmarkedsdeltagelse for asylansøgere på 50 % er realiseret i en lang række kommuner, på landsplan 23 kommuner. Det går særligt godt i Region Hovedstaden, hvor 10 ud af 29 kommuner har nået regeringens målsætning. Hvad virker i arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge: Analysen baserer sig på en kortlægning af og kontakt med indsatsen i hovedstadsregionen. Overordnet set er kommunerne blevet bedre til at sætte sig ind i flygtningenes kompetencer. Kommunerne er blevet bedre til at rette beskæftigelsesindsatsen mod de brancher, hvor der er efterspørgsel. Virksomhederne er mere motiverede – det må forventes at være konjunkturbetonet. Kommunerne kan nemmere skabe resultater med færre flygtninge, der til gengæld får et integreret forløb. Højkonjunkturen kommer flygtningene til gavn. Man skal være sig bevidst, at netop denne gruppe er særligt udsat ved en økonomisk opbremsning. Forbedringspotentiale: Virksomhederne er stadigt uklare over, hvad flygtningene kan, når de møder dem. En bedre uddannelsesindsat og en dokumentation af den enkelte flygtnings kompetencer, vil hjælpe dem yderligere. Uddannelseselementet i en succesfuld IGU er det, der kan forbedres. Nogen flygtninge kunne man med fordel investere lidt mere i uddannelsesmæssigt. Sammenbrud beror som regel på bristede forventninger hos enten virksomhed, flygtning eller kommune – det er en løbende udfordring at skabe klarhed i relationen.     Hvad virker i vores nabolande, som vi burde interessere os for:  Andre lande har haft succes med private rekrutteringsbureauer. De svenske hjemmeserviceordninger RUT & ROT er anderledes designet og er mere succesfulde end den danske. Her har man særligt skabt resultater ift. at få kvinderne på arbejdsmarkedet: Kvinderne er det stadigt uløste problem ift. arbejdsmarkedsdeltagelse. I Sverige og i Norge er de bedre til at få flygtninge i gang hurtigere, end vi er – det skyldes, at man allerede får dem i beskæftigelse under asylbehandlingen. Vi anbefaler, man ser på ’Hurtigsporet’ og ’Snabbsporet’ fra Norge og Sverige, som retter sig især mod uddannede flygtninge tidligt i asylfasen. I Danmark skal asylansøgere have opholdt sig seks måneder i landet, hvilket forhaler den tidlige indsats i den beskæftigelsesrettede integration. Lønsubsidier eller reduktion af sociale bidrag i skattesystemer, der er anderledes end det danske har virket i andre lande, men der er næppe en efterspørgselsmangel i øjeblikket, der kan berettige det, og Danmark har en anden skattestruktur uden sociale bidrag fra virksomheder. LÆS OG DOWNLOAD RAPPORTEN:    

27. September 2018

Arbejdsplatforme sænker løn- og arbejdsvilkår, særligt for skærmarbejde

Cevea har undersøgt en række brugerprofiler på Upwork, Happy Helper og Worksome; en international og to danske arbejdsplatforme. Særligt den største internationale platform, Upwork, adskiller sig ved, at mange laver skærmarbejde – altså arbejde på computer – til en lav løn. Generelt befinder mange arbejdstagere på platformene sig i den lave ende af lønskalaen, hvor der er risiko for, at man ikke kan opretholde en normal indtægt og levestandard i Danmark. Arbejdsplatformene opererer generelt set på et ureguleret marked uden overenskomster og kollektiv aftaleret. Verdens første platformsøkonomiske overenskomst, der blev indgået i april mellem Hilfr og 3F, kan varsle nye tider i Danmark. Analysen viser: Arbejdstagere på platforme udbyder typisk deres arbejde til en lavere løn, end hvad de kunne få som fastansat udenfor platformene. Samtidig udbyder et fåtal af specialiserede og positivt anmeldte arbejdstagere deres arbejde for en relativ høj løn. Der er en tendens til, at løn- og arbejdsvilkår særligt presses når det arbejde der udføres er skærm- og computerarbejde, der kræver kompetencer på mellem- og højt niveau. Det er således ikke for de typiske lavtlønsjob, at lønningerne sænkes mest, men for danske job for middelklassen. På platformen Happy Helper udfører personer rengøringsarbejde i private hjem, typisk til en løn der på månedsbasis ligger 2.000 kr. under en løn på overenskomst for rengøringsassistenter. Den normale timetakst er 576 kr. på Worksome og 127 kr. på Upwork. Journalistforbundet vejleder til sammenligning i en timetakst på 875 kr. til freelancere, hvilket er markant højere end hvad virksomhederne på arbejdsplatformene betaler dem, der udfører arbejde for dem. Arbejdstagerne på arbejdsplatformene er ikke garanteret et vist antal timer. De vil ofte ikke kunne fakturere 37 timer ugentligt og må forventes at supplere med andre indtægtskilder for at opnå en almindelig levefod som privatansat i Danmark. Nye studier af arbejdsplatforme viser, at virksomhederne i høj grad har magt til at fastsætte priserne, og at udbuddet af arbejdskraft kun reduceres med 1 pct., når lønnen reduceres med 10 pct. Læs analysen her