Analyse

Nyeste analyser
23. februar 2017

Gevinsten ved lærlinge

Analyse: Afdækning af indtægter og udgifter forbundet med lærlingeforløb i bygge- og anlægsbranchen. De forløbne år er det politiske fokus på nødvendigheden af uddannelsen af faglært arbejdskraft vokset. En grundpille i de danske erhvervsuddannelser er idéen om vekseluddannelse med en sammensætning af skoleforløb og praktisk erfaring. Det fundament er i stigende grad under pres. Andelen af elever på erhvervsuddannelser, der ser sig nødsaget til at vælge skolepraktik, vokser. Oveni dette er de korte uddannelsesaftaler også blevet mere populære blandt virksomheder og bidrager til et usikkert uddannelsesforløb for eleverne. Baggrund Andelen af elever på erhvervsuddannelser, som er i skolepraktik eller under en kortuddannelsesaftale pr. d. 01/08/16 er 21,7 %: en stigning på 8 % siden 2013. Mere end hver femte elev har altså ingen uddannelsesaftale eller ser et usikkert lærlingeforløb i møde. Såfremt virksomhederne forstår gevinsten ved at ansætte lærlinge, er det en rimelig antagelse at forvente, at det vil kunne modvirke denne udvikling. Opsummering Den direkte gevinst, dvs. dækningsbidraget, ved at have en lærling tilknyttet er op til 277.190kr. pr lærling. Det resultat bygger på de faktureringspriser, altså hvad mestre rundt i landet prissætter deres lærlinges arbejde til. Resultatet er er et gennemsnit beregnet på de priser 20 virksomheder har oplyst ifm. undersøgelsen, samt et estimat af hvor mange timer en lærling kan forventes at udføre fakturerbart arbejde for virksomheden.   Læs analysen

18. januar 2017

Social dumping undergraver de nordiske arbejdsmarkeder

Antallet af østeuropæiske arbejdstagere i Norden er steget fra 57.200 i år 2000 til 440.200 i 2015. Af dem arbejdede knap 106.000 i Danmark. Selvom en stor andel af de mange polakker, rumænere og andre østarbejdere knokler på overenskomstvilkår, breder social dumping sig inden for byggeriet, luftfartsbranchen, godstransportbranchen, rengøringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen. Problemerne i disse brancher skabes af, at virksomheder kan udnytte forskellige EU-regler til at omgå national lovgivning og dermed betale deres arbejdskraft mindre end, hvad der er normalt på det nordiske arbejdsmarked. Cevea har analyseret udbredelsen af social dumping og indsatsen i de nordiske lande. Blandt konklusionerne er, at den danske indsats imod social dumping har været en god forretning, da opdagelsen af skattepligtige medarbejdere og virksomheder har mere end kunne dække udgifterne til indsatsen.  Læs rapporten her  

16. januar 2017

Priserne på boliger skævvrider Danmark - behov for nyt skattesystem

Lønudvikling vs. Prisudvikling på boligmarkedet Et ureguleret boligmarked, har skævvredet Danmark efter krisen. Der er mere at vinde på en boligprisstigning – hvis du vel at mærke bor i de store byer, eller i Nordsjælland - end ved lønstigninger i et regulært arbejde. Det gælder selv for topchefer, der har haft den største årlige lønstigning siden krisen var på sit højeste. Det står klart at særligt det københavnske arbejdsmarked har været mere interessant, fordi man har kunne lægge en stor formueskabelse oveni sin løn, noget der klart giver hovedstadsområdet og Aarhusområdet en forstærket værdi for mange lønmodtagere. Provinsen kan simpelthen ikke konkurrere med de betydelige værdistigninger husejere har kunnet lægge oven i deres ordinære indtægter. Mange steder i Danmark er boligpriserne tilsyneladende ikke færdige med at falde. Notatet viser også hvor stor i udviklingen i huspriser har været i nogen dele af landet, og at disse er helt afkoblet fra den gennemsnitlige lønudvikling. Notatet viser at: Udviklingen i boligpriser er mere afgørende for formueskabelsen end stigningen i lønninger. Det har været klart mest gavnligt ift. formueudvikling at bo i eller omkring byerne. Lønudviklingen mellem socioøkonomiske grupper på arbejdsmarkedet er ikke nær så ulige som udvikling i boligpriser mellem de danske kommuner Der er en geografisk ulighed både i forhold til lønudvikling og prisudvikling på boligmarkedet. Det viser sig dog at: Selvom der er geografiske uligheder i lønudviklingen, er forskelsbeløbene mellem kommunerne ikke i nærheden af forskellen i boligpriser. Man kan opnå langt en langt højere formue gennem boligspekulation, eller ved at købe bolig på det rigtige tidspunkt, end ved indkomststigninger på arbejdsmarkedet Den geografiske ulighed i Danmark øges med den aktuelle udvikling på boligmarkedet. Læs analysen:  https://cevea.dk/filer/dokumenter/analyser/Bolignotat-Cevea-20-jan-2017.pdf