Analyse

Nyeste analyser
27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Personer i lavindkomstfamilier

På kortet herunder kan du se, hvor stor en procent af kommunens borgere, der bor i lavindkomstfamilier. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Brug pilene i højre side og se tallene for de enkelte år 2000-2016. // Lavindkomstfamilier er familier, som lever for mindre end halvdelen af medianindkomsten for husstande i Danmark. Danmarks fattigste børn lever i disse familier, og derfor er andelen af personer i lavindkomstfamilier en god indikator for, hvor i landet børnefattigdommen er mest udbredt. Fra 2015 til 2016 er Danmark gået fra at have 438.338 til 472.004 personer i lavindkomstfamilier, hvilket svarer til at der er kommet 33.666 personer flere i lavindkomstfamilierne. Andelen af personer i lavindkomstfamilier stiger dermed over hele landet fra sammenlagt 7,8 til 8,3 procent af landets borgere. Danmarkskortet viser, at andelen af personer i lavindkomstfamilier generelt er størst i de store byer. I København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg, ligger andelen af personer, der lever i lavindkomstfamilier, alle steder over 10 procent. Et stort forbehold for tallene er, at denne statistik for lavindkomstfamilier inkluderer studerende, der med stor sandsynlighed kun er relativt fattige i en midlertidig periode og sjældnere har børn. Sammenlagt bor næsten 42 procent af alle danske lavindkomstfamiliepersoner i disse fem kommuner, selvom blot 25 procent af den samlede befolkning bor i de fire store byer. Det indikerer en stor ulighed, når en rig kommune som Frederiksberg samtidig har en høj andel lavindkomstfamilier. Det samme gør sig ikke gældende i de rige kommuner nord for København og vest for Aarhus, hvor mindre end fire procent af indbyggerne i Egedal og Allerød, Skanderborg og Favrskov lever i lavindkomstfamilier. Uligheden ser altså ud til at være størst i de store byer. Københavns kommune ligger højest i andelen af personer i lavindkomstfamilier med 15,7 procent af kommunens borgere. Det svarer til i alt 91.955 personer. Inkluderer man Frederiksberg Kommune, lander tallet på 103.411 personer i lavindkomstfamilier i hovedstaden. Den laveste andel af personer i lavindkomstfamilier finder man med 3,6 procent i kommunerne Egedal og Allerød. På Københavns Vestegn (Brøndby, Høje Taastrup, Albertslund og Ishøj) og på Lolland-Falster er andelen af personer i lavindkomstfamilier høj med over 8 procent alle steder, mens tallene generelt ligger lavt på under 6 procent i Nord- og Østsjælland uden for hovedstaden og i kommunerne rundt om Aarhus. Teknisk anmærkning: Bornholms Kommune er defineret som ”Landsdelen Bornholm”, og inkluderer således også Christiansø Kommune. Den kommunale statistik indeholder pensionister og studerende, hvorfor statistikken vil overvurdere den reelle familie – og børnefattigdom, særligt omkring storbyerne, hvor der er mange studerende. Det har ikke været muligt at rense for effekten af studerende på kommuneniveau. Kilde: Danmarks Statistik, tabel: IFOR12A og IFOR12P: Personer i lavindkomstfamilier (i pct. af gruppen) efter kommune og indkomstniveau. Variable: Kommune, indkomstniveau og år.

27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Iværksatte anbringelser af børn

På kortet herunder kan du se, hvor stor en promille af kommunens børn, der for hvert år er blevet anbragt uden for hjemmet. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Brug pilene i højre side og se tallene for de enkelte år 2011-2016. // Danmarkskortet viser, hvor stor en del af alle børn i hver kommune i Danmark, der i 2016 blev anbragt uden for hjemmet af myndighederne. Iværksatte anbringelser fortæller, hvor mange nye anbringelser der har været i løbet af et år og altså ikke noget om det samlede antal af anbragte børn. For hele Danmark lå andelen af iværksatte anbringelser på 2,6 børn ud af 1000, altså 2,6 promille. Ser man bort fra den meget fattigt befolkede Læsø Kommune, skete den største andel nye anbringelser i 2016 i Lolland Kommune, hvor næsten 9,1 promille blev anbragt uden for hjemmet. Det svarede i alt til 64 børn. Til sammenligning blev der i Allerød kommune, som har næsten samme størrelse, kun anbragt fem børn uden for hjemmet i 2016. Ligesom i Allerød blev mindre end 1 promille af kommunens børn i Solrød, Skanderborg, Rebild og Aabenraa anbragt i 2016. Modsat anbragtes over 4 promille af kommunens børn i 2016 i store kommuner som Herning, Køge og Høje Taastrup. Andelen af iværksatte anbringelser svinger meget fra område til område i Danmark. Hvor der i København, Frederiksberg og i kommunerne rundt om Aarhus blev anbragt under 2 promille af kommunernes børn, så er andelen højere på over 3 promille i Nordjylland, Lolland-Falster og Vest- og Sydsjælland. Selvom nogle landsdele generelt har flere anbringelser end andre, er der også store forskelle mellem kommuner, som grænser op mod hinanden. Det gælder f.eks. i Egedal og i Frederikssund, hvor andelen af anbragte børn i 2016 lå på hhv. 0,76 og 4,48 promille. Det samme gør sig gældende for nabokommunerne Aabenraa og Tønder, hvor tallene i 2016 lå på 0,99 og 3,60 promille. Teknisk anmærkning: Promillen af børn i kommunen der blev anbragt i 2016 er udregnet ved brug af Danmarks Statistiks tabel FOLK1A, Folketal den 1. i kvartalet efter område og alder. Det er udregnet, hvor mange 0-17-årige, der blev anbragt pr. 1000 0-17-årige i kommunen. Anbringelserne er opgjort ultimo året, mens folketal er opgjort pr. 1. januar det følgende år. Bornholms Kommune er defineret som ”Landsdelen Bornholm”, og inkluderer således også Christiansø Kommune. Kilde: Danmarks Statistik, tabel: ANBAAR4 ”Iværksatte anbringelser af børn og unge efter administrations kommune, tid, alder og anbringelsessted”. Variable: Administrationskommune, alder, år og egne beregninger.

27. November 2017

Ulighedens Danmarkskort 2017 | Indkomst

På kortet herunder kan du se, hvor stor gennemsnitsindkomsten for kommunens borgere er. Klik på de enkelte kommuner og se de specifikke tal – eller vælg en af kategorierne i højre side og se, hvordan kommunerne fordeler sig. Brug pilene i højre side og se tallene for de enkelte år 2012-2016. // Danskerne bliver gennemsnitligt rigere. Vi har set på danskernes A-indkomster, der dækker over løn, pension og offentlige ydelser, før der er trukket A-skat. Når man ser på den overordnede udvikling i A-indkomst de seneste fem år, har tallet ændret sig en smule. I 2012 var den gennemsnitlige A-indkomst 274.419 kroner pr. person. I 2016 var gennemsnitsindkomsten 286.944 kroner – det svarer til en stigning på 4,6 procent. Der er stor forskel kommunerne imellem. Ser vi på 2016-indkomsterne, finder vi i toppen Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommune, hvis borgere i gennemsnit havde en A-indkomst på mere end 400.000 kroner. De tre kommuner er i alle år (2012-2016) kommunerne med de højeste indkomster, og i alle år ligger de over 400.000 kroner i gennemsnit. Herefter følger bl.a. Lyngby-Taarbæk, Allerød, Furesø og Dragør Kommune, hvor borgerne i kommunen gennemsnitligt i 2016 havde A-indkomster på mere end 350.000 kroner. I den anden ende af listen ligger Langeland Kommune, Læsø Kommune, Ærø Kommune og Lolland Kommune, der alle havde en gennemsnitsindkomst på mindre end 240.000 kroner i 2016. Stort set alle jyske kystkommuner, hele Fyn og Sydsjælland ligger generelt i den lave ende og under gennemsnittet for hele landet. Flere af de Nordsjællandske kommuner, særligt de der ligger lige nord for København, ligger som de eneste kommuner i den højeste indkomstkategori. De høje indkomster er generelt koncentreret i oplandet til de to største byer, Aarhus og København. Dem, der bor i Aarhus og Københavns Kommune, har dog selv gennemsnitlige indkomster. Gentofte og Langeland Kommune er i 2016 henholdsvis kommunen med den højeste og den laveste gennemsnitsindkomst pr. person. I Gentofte Kommune havde borgerne en gennemsnitsindkomst pr. person på 448.679 kroner i 2016, mens Langelands borgere i gennemsnit havde indkomst på 232.555 kroner. Forskellen mellem de to kommuners gennemsnitsindkomst er 216.124 kroner – svarende til, at Gentoftes borgere i gennemsnit tjener næsten dobbelt så meget som borgerne i Langeland Kommune i 2016. I 2012 havde Læsø Kommune den laveste gennemsnitsindkomst for borgere i kommunen, 221.979 kroner, og Gentofte Kommune den højeste, 423.681 kroner – svarende til en forskel på 201.702 kroner. Billedet er dermed nogenlunde uændret, men med en forskel i 2016, der var 14.422 kroner større ift. 2012. Teknisk anmærkning: For indbyggere i kommunen er udregnet den gennemsnitlige A-skattepligtige indkomst, som er defineret ved indkomster, hvoraf der trækkes foreløbig A-skat. Det dækker over løn, dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, pension og lign., stipendier (SU) og anden A-indkomst. Tallene er korrigeret ift. Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, så indkomsterne over tid er sammenlignelige. Alle A-indkomster er regulerede til 2016-niveau. Bornholms Kommune er defineret som ”Landsdelen Bornholm”, og inkluderer således også Christiansø Kommune. Kilde: Danmarks Statistik, A-indkomst efter indkomsttype, køn, enhed, område og tid. Tabel: AINDK1, variable: A-skattepligtig indkomst i alt, gennemsnit for personer i kommunen.