Analyse

Nyeste analyser
8. March 2019

Mænd dominerer ledelse - kvinder dominerer dårligst betalte jobs

I anledning af d. 8 marts, kvindernes internationale kampdag, offentliggør Cevea to analyser om kønsrepræsentation på arbejdsmarkedet.   Opsummering af analysen om ledelse: Mandlige topledere tjener i gennemsnit 102.507 kr. om måneden, mens kvindelige tjener 84.108 kr. Det svarer til en forskel på 22 procent i mændenes favør. Blandt ledere på øvrige ledelsesniveauer tjener mænd mellem 15 og 21 procent mere end kvinderne. I topledelse er der fem gange så mange mænd som kvinder. På de øvrige ledelsesniveauer er der dobbelt så mange mænd som kvinder. Læs hele analysen her   Opsummering af analysen om repræsentation i forskellige jobfunktioner:   KVINDER er underrepræsenteret blandt de bedst betalte job, og overrepræsenteret i de dårligst betalte job. De bedst betalte jobgrupper i Danmark er kraftigt domineret af mænd. Det skyldes især, at kvinder ikke er trådt ind på ledelsesgangene i samme omfang som mænd. Ser man bort fra ledelse, er forskellen mellem mænd og kvinders repræsentation i de bedst betalte job mindre tydelig. Mænd dominerer ni af de 10 bedst betalte jobfunktioner. Syv af disse ni jobfunktioner er i ledelse. De resterende tre er læger, speciallæger og piloter. Fem af de 10 jobfunktioner har under 25 % kvinder. Ses der bort fra ledelse, er forskellene mindre. Én af jobfunktionerne har under 25 procent kvinder, mens to har flere kvinder end mænd. I 8 af de 10 af lavest lønnede jobfunktioner er kvinder i flertal. Især fire kategorier er domineret af kvinder: tilberedning af fastfood, rengøring i private hjem, køkkenhjælp og kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening.  Læs hele analysen her

28. February 2019

Andelen af ældre i aldersgruppen 65+ i befolkningen (november 2018)

  ANDELEN AF ÆLDRE I BEFOLKNINGENDer er stor forskel på, hvordan alderssammensætningen i de danske kommuner ser ud i 2017. Nogle kommuner er meget ”unge”, mens andre med tiden er blevet ”ældre”. Særligt i ø-kommunerne udgør ældre i aldersgruppen 65+ en væsentlig del. Op til 37 procent som i Læsø Kommune. I Ærø Kommune er tallet 34,9 procent og i Samsø Kommune 33,5 procent. Også nogle landfaste kommuner har en relativt høj andel af ældre i aldersgruppen 65+. I Odsherred udgør denne del af befolkningen 29,2 procent, i Hørsholm er tallet 27,2 procent. I Københavns Kommune udgør de ældre i aldersgruppen 65+ blot 10,3 procent af den samlede befolkning. I Aarhus Kommune er tallet 14,3 procent, mens det i en række af kommunerne i omegnen af hovedstaden, som eksempelvis Ishøj og Hvidovre, ligger på omkring 17 procent. I 2008 udgjorde andelen af ældre i aldersgruppen 65+ 15,7 procent af hele befolkningen på landsplan – i 2017 var tallet oppe på 19,1 procent. På landsplan udgjorde de ældre i aldersgruppen 65+ i 2008 mindre end 15 procent af befolkningen i 24 kommuner – det samme gælder kun to kommuner i 2017. Den modsatte udvikling ses i antallet af kommuner med en høj andel af ældre over 65 år. I 2007 udgjorde aldersgruppen 65+ 25 procent eller mere i tre kommuner – i 2017 gælder det 13 kommuner.   UDGIFTER PR. ÆLDRE I ALDERSGRUPPEN 65+ De samlede udgifter pr. ældre i aldersgruppen 65+ fordeler sig meget forskelligt i de danske kommuner. Tallet dækker bl.a. over udgifter til genoptræning, ældreboliger, beskyttede boliger og plejehjem, pleje- og omsorgsarbejde, forebyggende indsatser, hjælpemidler mv. I den kommune, hvor udgifterne i 2017 er budgetteret lavest, Gribskov, er de samlede udgifter pr. ældre 27.198 kr., mens tallet i den kommune, hvor udgifterne er højest, København, er 65.078 kr. – der bliver således brugt mere end dobbelt så mange penge pr. ældre i Københavns Kommune som i Gribskov Kommune. I den lave ende finder vi ligeledes Stevns, Fanø og Egedal Kommune, der i 2017 har afsat hhv. 27.885 kr., 29.793 kr. og 31.315 kr. pr. ældre i aldersgruppen 65+. I den anden ende af skalaen ligger kommuner som Lyngby-Taarbæk, Brøndby og Rødovre, der i 2017 har budgetteret med hhv. 54.711 kr., 54.027 kr. og 52.323 kr. pr. ældre i aldersgruppen 65+. Over tid bruges der i gennemsnit i kommunerne færre penge pr. ældre i aldersgruppen 65+. Siden 2007 er den gennemsnitlige samlede udgift pr. ældre i kommunerne på landsplan faldet fra 55.229til 41.315. Altså, et fald på 13.914 kr. I 2007 var antallet af kommuner, der brugte mindre end 40.000 kr. pr. ældre i aldersgruppen 65+ meget begrænset – kun en enkelt kommune brugte mindre end 40.000 kr. og ingen kommunerbrugte mindre end 30.000 kr. pr. ældre i aldersgruppen 65+ i 2007. I 2017 gælder det for 60 kommuner, at der er afsat mellem 30.000-39.999 kr. pr. ældre, mens tre kommuner har afsat mindre end 30.000 kr. pr. ældre. Modsat forholder det sig i de kategorier, der ligger øverst i skalaen. I 2007 brugte 11 kommuner mere end 60.000 kr. pr. ældre borger. I 2017 er det kun én kommune. I 2007 brugte 49 kommuner 50.000-59.999 kr. pr. ældre – i 2017 gælder det for fem af landets kommuner. Der er altså sket en bevægelse, hvor færre kommuner befinder sig i den øverste kategori og flere befinder sig i den laveste. I den midterste kategori – 40.000-49.999 kr. pr. ældre borger – går udviklingen fra 37 kommuner i 2007 til 29 kommuner i 2017.

28. February 2019

Modtagere af hjemmehjælp, andel (november 2018)

  I 2008 var andelen af ældre i aldersgruppen 65+, der modtog hjemmehjælp i gennemsnit 18,8 procent. I 2016 var det tal faldet til 12 procent. Kommunerne visiterer ligeledes i forskellig grad ældre til hjemmehjælp, om end langt de fleste kommuner – 68 ud af 98 – befinder sig i midterkategorien, hvor 10-14,9 procent af de ældre modtog hjemmehjælp i 2016. I 17 kommuner modtog mindre end 10 procent af de ældre i kommunen hjemmehjælp i 2016, i fire kommuner modtog mellem 15-19,9 procent af de ældre hjemmehjælp. En fælles tendens på tværs af kommunerne er, at det generelt er en mindre andel af de ældre i aldersgruppen 65+, der modtager hjemmehjælp. I 2008 var der 15 kommuner, hvor 20 procent eller derover af de ældre modtog hjemmehjælp. Året efter faldt tallet til 13 kommuner, så seks, så tre, så to og til sidst én. Fra 2014 og frem er der ingen af landets 98 kommuner, hvor mere end 20 procent af de ældre modtager hjemmehjælp. Den kommune, hvor den mindste andel af de ældre i aldersgruppen 65+ modtog hjemmehjælp i 2016, er Allerød – her modtog alene 6,2 procent af de ældre hjemmehjælp. Favrskov, Egedal og Solrød Kommune følger lige efter med henholdsvis 7,3 procent for de første to og dernæst 8,4 procent af de ældre, der i 2016 modtog hjemmehjælp. I den anden ende af skalaen finder vi Samsø Kommune, der i øvrigt også er en af de kommuner, hvor den største andel – 33,5 procent – af befolkningen er 65 år eller ældre sammenlignet med andre kommuner. Her modtog 19,2 procent af de ældre hjemmehjælp i 2016. Dernæst følger Aalborg og Lyngby-Taarbæk Kommune med hhv. 17,7 og 16 procent. I Københavns Kommune, der på landsplan har den mindste andel af ældre i aldersgruppen 65+, modtog 15,2 procent af de ældre hjemmehjælp i 2016. Langt de fleste ældre modtager enten praktisk hjælp eller en kombination af praktisk hjælp og personlig pleje. Antallet af ældre i aldersgruppen 65+, der modtager hjemmehjælp inden for disse to kategorier, er faldet siden 2006. Antallet af ældre, der alene modtager personlig pleje er generelt meget lavere end de øvrige to kategorier, men til gengæld steget en anelse fra 2008-2016.