Analyse

Nyeste analyser
16. May 2017

Grøn industri bag næste generation af Velstandsdanmark

Betydningen af den grønne økonomi i Danmark I Danmark har vi i dag skabt et sted imellem 67.000 og 110.000 grønne arbejdspladser. Vi har skabt flere grønne job relativt set end stort set alle andre lande, og vi er afgjort ét af de mest konkurrencedygtige lande, når det kommer til grøn teknologi. I hvert fald fylder de grønne varer og ydelser mest i vores eksportregnskab i forhold til andre lande. Vores velstand er tæt knyttet til verdens grønne omstilling. Indekseringen af innovationskraften indenfor grøn teknologi viser, at Danmark ligger helt i top. Det er tydeligt, at de områder, der er essentielle i den grønne eksport, er områder, hvor der har været en overordentligt stor kollektiv indsats: fjernvarme, vindenergi, spildevandshåndtering osv. Det er også klart, at den grønne omstilling, der til at begynde med lignede en udgift, er blevet til en indtægt og en del af det, vi lever af. Spørgsmålet er, hvordan den førerposition bevares og udvikles givet det faktum, at flere lande med store ressourcer i stigende grad begynder at investere i miljøteknologi og grøn omstilling. Danmark har potentialet til at blive én af de primære leverandører til verdens grønne omstilling. Men det er en udfordring, at mange af de strukturelle investeringsinitiativer ligger årtier tilbage med vandmiljøplanerne og en garanteret kilowatt-pris på vindenergi som nogle af de største initiativer. En førende markedsposition på et område med så voldsom en global udvikling vil være beroende på et højt investeringsniveau i forskning og udvikling i Danmark. Danmark har imidlertid en vigende investeringsprofil i eksempelvis grønne energiløsninger, som er den vigtigste del af den grønne eksport. Givet det faktum, at Danmarks industrielle og virksomhedsmæssige gennembrud oftest er skabt i en tæt alliance med en offentlig investerings- forskningspolitik, er det noget, der kan virke uhensigtsmæssigt. Den grønne omstilling er en del af fundamentet for den tredje bølge i Velstandsdanmark. Første store fællesskabsbaserede nationale økonomiske mirakel hvilede på andelsbevægelserne, og landbruget var motoren i rejsningen af landet efter tabet af Sønderjylland. Anden bølge var efterkrigstidens industrialisering. Og tredje bølge, der i dag bærer Velstandsdanmark, er kombinationen af Life Sciences og Cleantech – altså medicin og grønne løsninger. Det er allerede blevet sådan. Spørgsmålet er bare, om vi omfavner den skæbne, og om vores selvbillede, vores politik og investeringer følger med? Analysen viser, at Danmark allerede er i besiddelse af en stor mængde gode, grønne job og at vi står godt ift. at fortsætte jobvæksten på det grønne område. Men også at den forskning, der har medvirket til at give os vores førerposition, ikke prioriteres på nuværende tidspunkt, og det derfor er usikkert, om vi i fremtiden vil skabe de grønne job, vi har potentialet til.   læs notatet her

25. April 2017

Mænd med universitetsbaggrund skriver debatsiderne

De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsdækkende medier, har ikke meget til fælles med den danske befolkning, når det kommer til uddannelsesniveau. 11 % af danskerne har en akademisk uddannelse, mens akademikere er forfattere til 48 % af de kortere debatindlæg og hele 64 % af det længere debatstof i de trykte aviser. Dette er en tendens, der er øget siden februar 2015, hvor 42 % af debatindlæggene var forfattet af akademikere. Der er ligeledes en diskrepans mellem kønsfordelingen i befolkningen og i debatspalterne: 70 % af forfatterne på debatindlæg i de store dagblade er mænd. Kønsfordelingen viser sig skæv i debatsektionerne i alle de store dagblade, men særligt i Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten hvor under 20 % af debatindlæggenes forfattere er kvinder.   Læs notatet her    

30. March 2017

Internationale perspektiver på ulighed

På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed. De store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et klart budskab: ulighed skader vores samfund og vores økonomier. Senest har både Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD givet empiriske beviser på dette og understreget behovet for politisk handling. I dette notat beskriver vi kort disse undersøgelser og policyforslag samt kobler dem til Danmark.   Læs analysen her