Uafhængig viden om økonomi og samfund.
Emner og artikler
Brug emnesiden som indgang til analyser på tværs. Hver klynge samler beslægtede spørgsmål og peger videre til det mest relevante datagrundlag.
Arbejdsmarked og arbejdsliv
Hvordan arbejdstid, barsel, kontrakter og mangel på arbejdskraft fordeler muligheder og risici.
Sygefravær er ikke en rangliste over gode og dårlige kommuner
Hvorfor varierer sygefraværet mellem kommuner og sektorer? Officielle tal, forskelle i job og metode viser, hvorfor en rangliste ikke er det samme som en dokumenteret besparelse.
Læs analysen →Danmark fastholder seniorer – men taber dem ved jobskiftet
Flere seniorer arbejder længere, men mister de jobbet, stiger risikoen for lang ledighed. Nye data viser et hul mellem fastholdelse og genansættelse.
Læs analysen →Rekrutteringsflaskehalse
Mangelproblemerne er koncentrerede efter fag og region – ikke én ensartet national krise.
Læs analysen →Barselsligestilling i Danmark
Fædres orlov er vokset markant, men uddannelse og geografi præger stadig fordelingen.
Læs analysen →Job uden garanterede timer
Danmark mangler et direkte mål for nultimerskontrakter; de nærmeste tal skal holdes adskilt.
Læs analysen →Velfærd, fordeling og kommuner
Offentlige ydelser, skatteprioritering, skoleudgifter og unges forventninger til fællesskabet.
Plejeboligens ventetid: Derfor fortæller kommunetallet ikke hele historien
Kommunernes ventetider til plejeboliger spænder vidt. Vi forklarer forskellen på generel venteliste og frit valg, og hvorfor et gennemsnit ikke afgør, hvem der fik bolig i tide.
Læs analysen →Botilbud koster mere – selv om antallet af beboere næsten står stille
Kommunernes botilbud kostede omkring 26 mia. kr. i 2024. Antallet af modtagere har kun ændret sig lidt siden 2018, mens priserne fortsætter op. Analysen undersøger kapacitet, komplekse behov og et marked med svag gennemsigtighed.
Læs analysen →Kontanthjælpen i 2026
Satserne steg, mens flere modtagere blev placeret på mindstesatsen.
Læs analysen →Velfærd og skat
Danskerne prioriterer velfærd højt, men det dokumenterer ikke en konkret betalingsvillighed.
Læs analysen →Folkeskoleudgifter i 98 kommuner
Find kommunens nettodriftsudgift pr. elev – uden at forveksle udgift med kvalitet.
Læs analysen →Unge, tillid og fremtid
Høj tillid til demokratiet eksisterer side om side med lavere optimisme og oplevet handlekraft.
Læs analysen →Klima og erhverv
Økonomiske virkemidler og regulering, hvor den konkrete sats og sektorforskel er afgørende.
Fjernvarmens prisloft er ikke loftet over din regning
Forbrugerprisloftet for fjernvarme er 408 kr. pr. GJ i 2027, men det er ikke en maksimalpris. Vi adskiller prisloft, selskabstal og din regning.
Læs analysen →Når strømmen skal flyttes: Hvad tidsdifferentierede nettariffer faktisk kan løse
Tidsdifferentierede nettariffer skal aflaste elnettet. Analysen undersøger lokale belastningsdata, husstandenes ulige mulighed for at flytte forbrug og hvad tilsynene endnu ikke dokumenterer.
Læs analysen →CO₂-afgifter i Danmark
Systemet er bredere end tidligere, men satser og indfasning er fortsat forskellige.
Læs analysen →Demokrati og medier
Hvem der bliver hørt, hvordan deltagelse måles, og hvilke data der stadig mangler.
Borgersamlinger kan samle flere stemmer – men ikke af sig selv
Borgersamlinger og borgerforslag har bred opbakning, men dem, der allerede følger lokalpolitik, er mest parate til at deltage. Hvad skal kommuner gøre for at få flere stemmer med?
Læs analysen →Hvem får ordet i medierne?
Aktuelle ekspert- og ledelsestal viser skævhed, men debatspalterne mangler et åbent kønsregnskab.
Læs analysen →Unge, tillid og fremtid
Høj tillid til demokratiet eksisterer side om side med lavere optimisme og oplevet handlekraft.
Læs analysen →Hvorfor overlapper emnerne? Samfundsproblemer følger sjældent én kategori. Analysen om unge handler både om velfærd og demokrati; barsel handler både om familiepolitik og arbejdsmarked. Derfor kan samme analyse optræde i flere klynger.
Åbn hele analysekataloget