Cevea arbejder for at styrke og udvikle Danmark


Vores vision er et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab.

Cevea

Vores mål er et Danmark, hvor alle har lige muligheder for at deltage, udvikle sig og få reel indflydelse på sin egen tilværelse.

Vores midler er politisk idéudvikling, løsningsorienterede og tværvidenskabelige analyser, deltagelse i den offentlige debat, netværksskabelse, formidling af inspiration og viden fra udlandet samt uddannelse af nye meningsdannere.

Læs mere om Cevea

Aktuelt
12. March 2019
Cevea afholder Ulighedens Topmøde 2019 tirsdag den 12. marts. I år er fokus lagt på den store gruppe af unge, der hverken er under uddannelse eller i job, og hvad mulighederne er for at løfte denne gruppe af unge, der står yderst på randen i samfundet. Op til Ulighedens Topmøde har Cevea udarbejdet en række analyser, der giver et billede af opgavens størrelse og udfordringerne i det system, der skal forsøge at få de unge mennesker i gang. Det er stærkt bekymrende, at man i de sidste ni år ikke har været i stand til at nedbringe andelen af unge, der står uden uddannelse eller job. De første elever starter den 1. august i den nye uddannelse, Forberedende Grunduddannelse. Uddannelsen skal hjælpe særligt denne gruppe unge tilbage på sporet. Men uddannelsen er født med en usikker økonomi. Og samtidigt skal kommunerne håndtere et stigende antal unge med sociale problemer uden øget finansiering. Det er til gengæld også klart, at der vil være en stor samfundsmæssig gevinst ved at løfte gruppen ud af udsathed, i beskæftigelse eller i uddannelse.   ”Denne gruppe unge mennesker risikerer at komme dårligt fra start og blive en kilde til en masse af samfundets problemer. Vi er bange for, at man ikke tager det her alvorligt nok. Problemet er ikke blevet mindre – eller løst de sidste ni år. Samtidig er uddannelse blevet vigtigere for at klare sig. Derfor bør det politiske system give de unge mere opmærksomhed og investere i deres fremtidsudsigter,” siger Malte Nyfos Mathiasen, analytiker i Cevea.   Analysen konkluderer blandt andet, at:   Andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i job, har ligget relativt konstant omkring 10,5 % siden 2008. I de nyeste tal fra 2017 opgøres antallet til 70.000 unge. Det er en absolut stigning på omtrent 11.600 flere unge siden 2008, hvilket afspejler, at ungdomsårgangene i dag er større. Ungemålsætningen er at halvere andelen af unge, som ikke er under uddannelse eller i job. De seneste ni års politiske initiativer har ikke formået at nedbringe andelen, hvilket illustrerer udfordringens omfang. Flere 25-årige tager i dag en ungdomsuddannelse. I løbet af de seneste 10 år er andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse steget med 7 %-point til 79 % i 2018. Skal man nå Ungemålsætningen om, at 90 % 25-årige skal have en ungdomsuddannelse, skal 8.500 flere 25-årige tage en ungdomsuddannelse i 2030 sammenlignet med i dag. At øge erhvervsdeltagelsen blandt udsatte unge er samfundsøkonomisk en god forretning, fordi de vil betale mere i skat og modtage mindre i overførselsindkomst. Hvis erhvervsdeltagelsen for 5.000 udsatte unge i 25-årsalderen hvert år øges til niveauet for ikke-udsatte ufaglærte unge, vil gevinsten for de offentlige finanser være 12 mia. kr. om året. Efter 5 år vil BNP være vokset med ca. 4. mia. kr. og beskæftigelsen med 11.000 personer. Efter 35 år vil BNP være 33 mia. kr. større og beskæftigelsen forøget med 60.000 personer. De nye FGU-institutioner risikerer at skulle begynde tilværelsen med at spare eller køre med underskud, hvis antallet af elever ikke når de forudsatte målsætninger. Ceveas beregninger viser, at en FGU-institution kan få 6,1 mio. kr. i budgetunderskud i 2019. Tilskuddet per årselev står til at falde fra 106.000 kr. i 2019 til 101.000 kr. i 2022 på grund af omprioriteringsbidraget på 2 % i 2021 og 2022.   Du kan læse vores analysekatalog her
Aktivitet

Er der nogen, der stadig *vil* noget med Europa?

Det europæiske projekt er fanget et sted mellem Brexit, en ny højrenationalisme og en globalisering, hvis negative konsekvenser den europæiske union endnu ikke har magtet at regulere.

Flere frygter, at de politiske beslutningsprocesser går i baglås. Men samtidig har Bruxelles med forbløffende udholdenhed formået at holde sammen på unionen på trods af gældskriser, det britiske bye bye og den euroskepsis, der skyller ind over kontinentet særligt fra syd og øst.

Den ulige fordeling af globaliseringens gevinster og en oplevelse af kontroltab blandt de europæiske befolkninger er af flere udpeget som årsagerne til den nationalistiske strømning. EU kritiseres for hverken at have formået at adressere den stigende ulighed eller levere gode svar på de andre usikkerheder og utrygheder, som globaliseringen har bragt med sig – pres på velfærden, arbejdsløshed og social dumping. De store hvidvaskskandaler og CumExFiles afslørede tilsvarende et efterslæb på reguleringen af den finansielle sektor, mens EU fortsat ikke er i stand til at sikre, at det globale erhvervsliv, der opererer på de europæiske markeder, også betaler skat.

Velfærd, lighed, arbejde og regulering er normalt dagsordener, som det politiske centrum-venstre står stærkt på, men i flere europæiske lande er centrum-venstre partierne trængt tilbage. De har ikke haft samme stærke appel til de vælgergrupper, der har været globaliseringens tabere. Med spørgsmålet om udmeldelse sparket til hjørne i lyset af Brexit, er det tid for centrum-venstre til at gentænke forholdet til EU. Hvordan ser en ny vision for et progressivt Europa ud? Hvad vil centrum-venstre egentlig med EU?  På hvilke områder skal det europæiske samarbejde styrkes eller ændres, hvis centrum-venstre igen skal sikre den brede befolkning en følelse af kontrol, tryghed og fremskridt? 

Onsdag d. 24. april inviterer Tænketanken Cevea og 3F - Danmarks Stærkeste Fagforening til debat om, hvad centrum-venstres politiske projekt for EU er. Med diskussionen om udmeldelse sparket til hjørne i lyset af Brexit, hvordan ser den progressive vision for Europa ud?

Tina Christensen, næstformand i 3F, Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for De Europæiske Socialdemokrater, holder indlendende oplæg. De sidder derefter i panel med bl.a. Karsten HøngeSocialistisk Folkeparti. Der vil løbende blive bekræftet flere paneldeltagere.

Program 
16.00-16.10: Velkomst og introduktion ved Per Michael Jespersen, kommende direktør for Cevea

16.10-16.25: Oplæg ved Tina Christensen, næstformand i 3F. Hvilke udfordringer oplever 3F og forbundets medlemmer, og hvordan arbejder 3F med dem? 

16.25-17.10: Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Oplæg om Progressive Society’s rapport ”Sustanainable Equality” – en ny vision for Europa. 

17.10-18.00: Paneldebat mellem Tina ChristensenPoul Nyrup RasmussenChristel Schaldemose, tentativ (S), Karsten Hønge (SF) og Nikolaj Villumsen, tentativ (Ø). Modereret af Per Michael Jespersen.

  • Hvad er den progressive vision for Europa, og hvordan kommer vi derhen?
  • Hvad er de vigtigste opgaver for et nyt Europaparlament?
  • Hvordan passer vi bedst på den danske model og velfærden i det europæiske samarbejde?


Arrangementet er gratis at deltage i, men kræver tilmelding her.