23. October 2019
I Danmark har vi valgt at bruge en del af velstanden til kortere arbejdsuge, længere ferier og mere samvær med familie og venner. Hvis danskere arbejdede ligeså meget som amerikanere, ville vi være meget rigere end den gennemsnitlige amerikaner.
- Asbjorn Sonne Norgaard & Ask Lund Jakobsen - Tænketanken Cevea
(trykt i Politiken d. 19. oktober 2019)
Trumps økonomer i Det Hvide Hus gik sidste år til angreb på den skandinaviske socialdemokratisme, der nyder voksende popularitet i USA. Påstanden var, at amerikaneren ville blive fattigere, hvis USA overtog den skandinaviske politik. Det er ikke helt sandt. Hvis fritid og ferier tælles med ville Mr. eller Mrs. Smith faktisk blive rigere, hvis de boede og arbejdede i Danmark.
Hvis tid er penge Målt i faktisk BNP per indbygger er amerikanere i gennemsnit rigere end danskere. I 2017 havde amerikanerne ca. 36.000 kr. mere om året til forbrug (før skat) end gennemsnitsdanskeren. Vi ser her bort fra, at indkomstfordelingen er mere ulige i USA end i Danmark, og at rigtigt mange amerikanere har meget lidt at gøre godt med, hvilket i sig selv er et stærkt argument for at foretrække den skandinaviske model over den amerikanske. I gennemsnit kan amerikanerne altså købe flere og dyrere biler, gå oftere på restaurant, eller hvad de nu måtte have lyst til at bruge penge på. Men de har mindre tid til at køre i deres biler eller gå på restaurant. For amerikanere arbejder i snit 6 timer mere om ugen end danskere, og de holderca. 2,5 uger mindre ferie. I 2017 var amerikanere 372 timer mere på arbejde om året, end vi var. Fritid er et gode, og det koster at holde fri. Tid er penge, og i Danmark har vi valgt en anden balance mellem arbejde og fritid, velvidende at det har en pris. Vi har derfor mere tid til at gå en tur i skoven, være sammen med venner, familie og børn eller tage på restaurant. Men vi har færre penge at bruge på vores restaurantbesøg.
Hvad koster fritid?Det er især siden 1970, at arbejdstiden er faldet i Danmark. Kollektive overenskomster, politiske beslutninger og valg foretaget i den enkelte familie er forklaringen på, at arbejdstiden er blevet mindre i Danmark. I 1970 arbejdede amerikanere og danskere stort set lige meget – henholdsvis 1905 og 1845 timer om året. Siden da har især danskere fået kortere arbejdsuger og længere ferier, så forskellen nu er 372 timer – en seksdobling. Til gengæld arbejder lidt flere - især kvinder - i Danmark end i USA, og det giver selvfølgelig et plus, når vi ser på BNP, altså samfundets samlede indkomst.
Vi har i Tænketanken Cevea regnet på, hvad danskernes indkomst ville være, hvis vi i dag arbejdede ligeså meget som amerikanerne. Vi har også opjusteret andelen af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet i USA, til dansk niveau, så sammenligningen bliver helt fair. Hvis vi havde ens arbejdstid og en lige stor andel på arbejdsmarkedet, ville danskerne i gennemsnit være 42.707 kr. rigere end amerikanerne (2017-tal, se figuren).
Vi ville altså være rigere end amerikanerne, hvis vi arbejdede ligeså meget som dem. Grunden er, at danskere i gennemsnit er meget mere produktive end amerikanere. Vi producerer mere og får mere fra hånden, når vi er på arbejde. Hvis man regner værdien af fritid med, har Trumps økonomer altså ikke ret i, at amerikanerne vil blive fattigere, hvis de boede i et land som Danmark. Men de ville have mere tid sammen med familien, for det er til dels, det vi har brugt vores velstand til i Danmark.
Hvad får vi for pengene?Vores fritid er altså noget, vi med åbne øjne har prioriteret og ønsket – politisk, når vi forhandlet løn og arbejdsvilkår og i den enkelte familie. Det er selvfølgelig svært at gøre præcist op i kroner og øre, hvad man får ud af mere fritid. Især fordi mennesker bruger deres fritid forskelligt. Men når vi ser på det samlede billede, tyder det på, at den danske balance mellem arbejde og fritid er bedre end den amerikanske.
På OECD’s mål for en god work-life balance ligger Danmark nummer tre, mens USA ligger nummer 29 – som et rigt land er det en meget lav placering. Hvis vi flyver op i helikopteren, er danskerne også mere tilfredse med livet end amerikanerne. Igen ligger vi nummer tre, mens USA er nummer 17. Alle de skandinaviske lande ligger højt på disse mål for ’det gode liv’. Balancen mellem arbejde og fritid har utvivlsomt betydning for Danmarks høje placering på alskens indikatorer for livskvalitet. Fritid er et gode, og det koster. Det ved enhver økonom. Hvis vi tæller værdien af fritid med, er Danmark rigere end USA. Trumps økonomer må se på tallene igen.
