Cevea arbejder for at styrke og udvikle Danmark


Vores vision er et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab.

Cevea

Vores mål er et Danmark, hvor alle har lige muligheder for at deltage, udvikle sig og få reel indflydelse på sin egen tilværelse.

Vores midler er politisk idéudvikling, løsningsorienterede og tværvidenskabelige analyser, deltagelse i den offentlige debat, netværksskabelse, formidling af inspiration og viden fra udlandet samt uddannelse af nye meningsdannere.

Læs mere om Cevea

Aktuelt
9. February 2018
Det er vores lod i boliglotteriet, der afgør, om vi er formuende eller ej. Derfor skal boligpolitik tilbage på dagsorden hos centrum-venstre.  En bolig er ikke længere bare noget, man bor i. For mange mennesker er det blevet det mest afgørende forhold for, om de får opbygget en formue, og om de bliver del af den mest velhavende del af danskerne. Med alle de fordele og frihed, det giver. Vi har fået en boligadel i Danmark. Det er alle os, der har haft mulighed for at købe en ejerbolig i de steder af landet, hvor priserne stiger. Det er en rimelig bred adel, og på den måde er den meget anerledes end den historiske adel, vi havde under feudalismen. Men de boligprivilegerede har alligevel adelig træk. De ejer land, fordelene ved ejerskabet stiger over tid, og for mange går det i arv: Enten i form af et forældrekøb som indgangen til boligmarkedet eller som hjælp i forhold til udbetaling på den første ejerlejlighed. Boligejere har otte gange større formue Sådan en hjælpende hånd er ikke uden betydning. Boligejernes formue er i gennemsnit 8 gange større end ikke-boligejeres, viser tal fra Danmarks Statistik. Noget af det skyldes, at boligejere generelt har længere uddannelser og højere løn end lejere. Men boligejernes indkomst er kun cirka dobbelt så stor som lejernes. Og boligen i sig selv er dermed af afgørende betydning for, om man havner på den grønne formuegren eller ej. De store boliggevinster skyldes blandt andet, at boliger skattemæssigt er blevet begunstiget de seneste knap 20 år. En ny undersøgelse fra DREAM-gruppen konkluderer, at ”ejendomsværdiskatten i perioden siden årtusindeskiftet har været lavere end sit neutrale niveau” og at ”boligejerne har optjent en positiv skattegevinst (…) i størrelsesordenen 12.000 kr. årligt i årene 2000-15.” Langt mere end de ’historiske skattelettelser’ Anders Samuelsen og Co. har forhandlet om. Det skal kunne betale sig at arbejde, hører vi. Og skal vi kunne acceptere en vis grad af ulighed i vores samfund, må den – for at være retfærdig – bunde i forskelle i evner og indsats. Ingen af delene er tilfældet, når det er vores lod i boliglotteriet, der afgør om vi er formuende eller ej. Boligbeskatning skal tilbage på dagsordenen Boligpolitik må tilbage på dagsorden, særligt blandt partierne på centrum-venstre og venstrefløjen.  Og det må starte med boligskatten. Alle kan se, at det er skævt, at ejendomsværdiskatten har været fastfråsset i knap to årtier. Men ingen tør blinke først og gøre noget ved det. Det holder ikke og må ændres. Bedst vil det være, hvis boligskattesystemet gentænkes, så den løbende beskatning – grundskyld og ejendomsværdiskat – bliver sat ned, mens man til gengæld betaler skat af sin fortjeneste, hvis boligen sælges og man ikke geninvesterer pengene i en ny bolig. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi giver skattemæssige fordele til boliginvesteringer. Hvis man for eksempel investerer i en mindre virksomhed eller en stor en, der er på børsen, så skal man betale skat af den værdistigning, man får. Men det er ikke tilfældet med den værdistigning, der er i ens bolig. Det betyder, at hvis man har penge i banken, så er det væsentlig smartere at investere dem i en lejlighed til sit barn end at investere dem i arbejdspladser i erhvervslivet. Stemmer i boligpolitik Men det er ikke nok, at ændre boligbeskatningen. Det må også være en politisk prioritet at sikre flere gode boliger, der kan betales. Det at være lejer, skal ikke være lig med et liv på anden klasse boligkvalitetsmæssigt eller at man må betale ågerpriser i privat nybyggeri. Vi har i Danmark en stærk almen boligsektor. Den bør udbygges og understøttes politisk. Og det kan der oven i købet være stemmer i: I New Zealand gik socialdemokraten Jacinda Adern i efteråret til valg på at bygge 100.000 kvalitetsboliger, der er til at betale, og vandt en klar sejr over højrefløjen der. Det er da til at lade sig inspirere af.   Af Kristian Weise, direktør i Tænketanken Cevea. Bragt i netavisen PioPio.dk d. 9. februar 2018.  
Aktivitet

Tid og sted: Mandag den 26. februar 2018 kl. 13.00-16.00. LO, Islands Brygge 32D, 2300 København

I et samspil mellem en god leder og motiverede, dygtige medarbejdere kan meget lade sig gøre. Men begreberne - ledelse og styring - er ikke universelle begreber. Resultatet og sammenspillet mellem dem er derimod forskelligt og til tider kompliceret i praksis.

Ledelse og styring i den offentlige sektor står højt på dagsordenen i Norden i disse år. I Danmark er Ledelseskommissionen ved at afslutte sit arbejde og i Sverige er Tillitsdelegationen i gang med at afprøve nye veje til at skabe velfærd og offentlig service under mindre begrænsende rammer. LO, FTF og Cevea bygger bro og inviterer til en workshop om styring og ledelse i Norden.

Vi stiller spørgsmålet: Hvad kan vi lære af hinanden?

Workshoppen sætter således fokus på, hvordan ledelse og styring bidrager til en effektiv produktion af offentlige services - i henholdvis et dansk og svensk perspektiv. 

Og du kan deltage.

Arrangementet er gratis og du kan tilmelde dig workshoppen her. Deadline er d. 16 februar.

Tilmelding er nødvendig og pladserne tildeles efter først-til-mølle.

 

PROGRAM

13.00 | Velkomst

Nanna Højlund, næstformand i LO, byder velkommen på vegne af LO, FTF og Cevea.

Dagens ordstyrer Rie Ljungmann, velfærdsanalytiker i Cevea, rammesætter dagens program og indhold.

13.10 | Ledelse og styring i Danmark og Sverige – hvad kan vi lære af hinanden?

Både herhjemme og hos vores svenske naboer står styring og ledelse i den offentlige sektor højt på dagsordenen. Men hvad kan vi egentlig lære af hinanden og hvor er de relevante snitflader?

Til at starte den diskussion hører vi to korte oplæg af Louise Bringselius, forskningsleder i Tillitsdelegationen, dr. phil, docent og lektor i Organisation og Ledelse på Lunds Universitet, og Lotte Bøgh Andersen, medlem af Ledelseskommissionen og professor ved Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab.

Efterfølgende stiller de to spørgsmål til hinanden og udfordrer forskelle og ligheder i praksis, hvorefter vi i fællesskab diskuterer perspektiver for læring på tværs af de to lande.

14.00 | Pause – kaffe, lidt sødt og eftertanke

14.15 | ”20 spørgsmål til professoren”

Vi formulerer og stiller spørgsmål til Louise Bringselius og Lotte Bøgh Andersen med udgangspunkt i deres oplæg.

14.45 | Fælles debat og indspark

Hvordan ser debatten om styring og ledelse ud – set fra arbejdspladserne i den offentlige sektor? Fælles debat, der kickstartes af input fra:

  • Nicolai Bendtsen, scenetekniker og fællestillidsmand på Det Kgl. Teater
  • Helle Riis, viceforstander på autismecenter Storstrøm i Vordingborg
  • Eva Munch, formand for Lederrådet i BUPL

15.50 | Opsamling og tak for i dag

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, samler på vegne af FTF, LO og Cevea op på dagens diskussioner.