Cevea arbejder for at styrke og udvikle Danmark


Vores vision er et samfund baseret på frihed, lighed og fællesskab.

Cevea

Vores mål er et Danmark, hvor alle har lige muligheder for at deltage, udvikle sig og få reel indflydelse på sin egen tilværelse.

Vores midler er politisk idéudvikling, løsningsorienterede og tværvidenskabelige analyser, deltagelse i den offentlige debat, netværksskabelse, formidling af inspiration og viden fra udlandet samt uddannelse af nye meningsdannere.

Læs mere om Cevea

Aktuelt
28. March 2019
Siden 2007 år er der på landsplan kommet flere elever i en gennemsnitlig klasse. I 2007 var den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan 20,2 elever pr. klasse, i 2018 er den forventede gennemsnitlige klassekvotient på 21,7 elever pr. klasse. I 2018 er kommunen med den lavest forventede gennemsnitlige klassekvotient Læsø, med en klassekvotient på kun 15,3 elever pr. klasse. I den anden ende af spektret er Vejle Kommune, med en forventet gennemsnitlig klassekvotient på 25,5 elever i 2018. Dette er vel at mærke det gennemsnitlige antal i en skoleklasse i kommunen, hvorfor der kan være klasser, hvor antallet af elever er højere eller lavere i kommunen. Antallet af kommuner i kategorien 20 til 22 elever pr. klasse har ligget mere eller mindre stabilt siden 2007. Derimod er der en stor ændring i antallet af kommuner med en henholdsvis lav gennemsnitlig klassekvotient og en høj gennemsnitlig klassekvotient. I 2007 var der i gennemsnit under 20 elever i 43 ud af 98 kommuner – i 2018 gælder det samme i 13 kommuner. I modsætning hertil var der i 2007 kun syv kommuner, der havde en klassekvotient på mere end 22 elever pr. klasse – i 2018 gælder det 38 kommuner. Udviklingen for disse to grupper går altså stort set i modsat retning. Tallene viser en generel udvikling mod flere elever i klasserne. Den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan for 2018 forventes dog at falde fra 21,8 elever i 2017 til 21,7 elever i 2018.
Aktivitet

Er der nogen, der stadig *vil* noget med Europa?

Det europæiske projekt er fanget et sted mellem Brexit, en ny højrenationalisme og en globalisering, hvis negative konsekvenser den europæiske union endnu ikke har magtet at regulere.

Flere frygter, at de politiske beslutningsprocesser går i baglås. Men samtidig har Bruxelles med forbløffende udholdenhed formået at holde sammen på unionen på trods af gældskriser, det britiske bye bye og den euroskepsis, der skyller ind over kontinentet særligt fra syd og øst.

Den ulige fordeling af globaliseringens gevinster og en oplevelse af kontroltab blandt de europæiske befolkninger er af flere udpeget som årsagerne til den nationalistiske strømning. EU kritiseres for hverken at have formået at adressere den stigende ulighed eller levere gode svar på de andre usikkerheder og utrygheder, som globaliseringen har bragt med sig – pres på velfærden, arbejdsløshed og social dumping. De store hvidvaskskandaler og CumExFiles afslørede tilsvarende et efterslæb på reguleringen af den finansielle sektor, mens EU fortsat ikke er i stand til at sikre, at det globale erhvervsliv, der opererer på de europæiske markeder, også betaler skat.

Velfærd, lighed, arbejde og regulering er normalt dagsordener, som det politiske centrum-venstre står stærkt på, men i flere europæiske lande er centrum-venstre partierne trængt tilbage. De har ikke haft samme stærke appel til de vælgergrupper, der har været globaliseringens tabere. Med spørgsmålet om udmeldelse sparket til hjørne i lyset af Brexit, er det tid for centrum-venstre til at gentænke forholdet til EU. Hvordan ser en ny vision for et progressivt Europa ud? Hvad vil centrum-venstre egentlig med EU?  På hvilke områder skal det europæiske samarbejde styrkes eller ændres, hvis centrum-venstre igen skal sikre den brede befolkning en følelse af kontrol, tryghed og fremskridt? 

Onsdag d. 24. april inviterer Tænketanken Cevea og 3F - Danmarks Stærkeste Fagforening til debat om, hvad centrum-venstres politiske projekt for EU er. Med diskussionen om udmeldelse sparket til hjørne i lyset af Brexit, hvordan ser den progressive vision for Europa ud?

Tina Christensen, næstformand i 3F, Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for De Europæiske Socialdemokrater, holder indlendende oplæg. De sidder derefter i panel med bl.a. Karsten HøngeSocialistisk Folkeparti. Der vil løbende blive bekræftet flere paneldeltagere.

Program 
16.00-16.10: Velkomst og introduktion ved Per Michael Jespersen, kommende direktør for Cevea

16.10-16.25: Oplæg ved Tina Christensen, næstformand i 3F. Hvilke udfordringer oplever 3F og forbundets medlemmer, og hvordan arbejder 3F med dem? 

16.25-17.10: Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen, tidligere statsminister og formand for De Europæiske Socialdemokrater. Oplæg om Progressive Society’s rapport ”Sustanainable Equality” – en ny vision for Europa. 

17.10-18.00: Paneldebat mellem Tina ChristensenPoul Nyrup Rasmussen, Jeppe Kofod (S)Karsten Hønge (SF) og Nikolaj Villumsen, tentativ (Ø). Modereret af Per Michael Jespersen.

  • Hvad er den progressive vision for Europa, og hvordan kommer vi derhen?
  • Hvad er de vigtigste opgaver for et nyt Europaparlament?
  • Hvordan passer vi bedst på den danske model og velfærden i det europæiske samarbejde?


Arrangementet er gratis at deltage i, men kræver tilmelding her.

Se mere om begivenheden på Facebook her.