fbpx

Analyser

SØG I ANALYSER
  • TEMA

  • RYD
Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.


Arbejdsmarked
300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer
12. september 2021  |  Af: Simon Bruun, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.


Årsrapport
Ceveas Årsrapport 2020
7. juni 2021  |  Af: Alexander Grandt Petersen

Ulighed
Storbyens skattehul – familiehandlede lejligheder er skattefri arv
20. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Carsten Andersen

Ny analyse fra Tænketanken Cevea og Aarhus Universitet viser, at familiehandler i høj grad bruges til at overdrage boligformuer for milliarder, skattefrit mellem familiemedlemmer. I alt 17,7 mia. kr. er skattefrit blevet overdraget mellem nærtstående familiemedlemmer, typisk fra forældre til deres børn, i perioden fra 2000 til 2019. I nogle år løber de overdragede skattefri formuer op i 1 mio. kr. i den gennemsnitlige familiehandel.


Ulighed
Samfundskagen er vokset – lederne har taget den største bid
15. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uligheden i Danmark har været stigende de seneste 25 år, og på blot 10 år er Danmark gået fra at være det 3. mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst til at være nummer 7. Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget 32-45 pct. siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 pct. højere. Lederne har altså taget den største bid af den voksende samfundskage. Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kr. mindre i 2019.


Uddannelse
Uddannelseshjælpen hjælper kun få
17. april 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Sarah Dyreborg Henriksen

Mange såkaldt ’uddannelsesparate’ unge 25-29-årige modtager den lave uddannelseshjælp længere end maksimum et år, som var målsætningen, da man indførte ydelsen i 2014. Kun 28 pct. af dem, der forlader uddannelseshjælpen, er i uddannelse et år senere, og 40 pct. er tilbage i kontanthjælpssystemet eller uden indkomst. Blandt dem, der starter på en uddannelse, falder halvdelen fra inden for det første år, og de positive effekter af reformen er relativt begrænsede. Cevea opfordrer regeringen til at skabe en reel uddannelseshjælp til unge i kontanthjælpssyste-met og ikke blot parkere de unge på en lav ydelse uden udsigt til uddannelse.


Arbejdskraft
Offentligt ansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 20.885
23. marts 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Opdateret analyse: Arbejdsmarkedsreformer har øget arbejdsudbuddet, men de lavt hængende frugter er høstet. Man bør i stedet rette blikket mod dem, der faktisk ønsker mere arbejde, men ikke får muligheden. Øger man de deltidsansattes arbejdstid med 2,9 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 20.885 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Ligestilling
Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden
6. marts 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Ida Marie Nyland Jensen

Vi skal ind i det næste århundrede, før kvinder og mænd opnår ligeløn inden for alle lønmodtagergrupper, hvis lønudviklingen for mænd og kvinder fortsætter som i perioden fra 1994 til 2019. Værst ser det ud for lønmodtagere i jobfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på mellemniveau – dvs. jobs som typisk kræver en mellemlang videregående uddannelse, og som ofte er besat af kvinder. Kvinder i denne gruppe kan først forvente ligeløn i år 2130.


Demokrati
Danskerne er delte, når det gælder prioriteringen af klima og velfærd
9. november 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (N = 1.006) er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt politikerne skal prioritere klima over velfærd eller velfærd over klima. Blandt alle danskere prioriteres velfærd og klima stort set lige højt. Ældre og især kortuddannede prioriterer velfærden markant højere, mens yngre og dem med de længste uddannelser prioriterer klima højest. Regeringen og Folketinget skal have fokus på både velfærds- og klimadagsordenen, hvis de vil bygge bro over uddannelseskløften.


Efteruddannelse
Skal det være så svært? Efteruddannelse på medarbejdernes præmisser
21. oktober 2020  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

I denne analyse har Cevea interviewet knap 400 fødevaremedarbejdere. Vi har undersøgt, hvordan vi kan øge motivationen og fjerne barriererne for at efteruddanne sig blandt faglærte og ufaglærte. Denne analyse afdækker nogle af de mange håndtag, man kan skrue på, hvis barriererne skal sænkes og motivationen skal øges.


Økonomi
Den offentlige sektor har størst betydning for Danmarks konkurrenceevne
3. september 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Når Danmark ligger i top i internationale målinger over landes konkurrenceevne, er det i høj grad på grund af den offentlige sektor. Især på de områder, hvor Danmark får de flotteste placeringer på de internationale ranglister, og som trækker den danske konkurrenceevne op, har den offentlige sektor stor betydning.


Ulighed
Ulige adgang til lønforsikringer
2. september 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Nathalie Olsen

Tænketanken Cevea har undersøgt det voksende marked for supplerende lønforsikringer. I takt med den stigende udhuling af dagpengene har flere danskere tegnet supplerende lønforsikringer, men det er langt fra alle danskere der kan få gavn af ordningerne.


Vækst
Danmark er ude af balance – Fem forslag til vækst og beskæftigelse i land- og yderkommunerne
26. maj 2020  |  Af: Alexander Grandt Petersen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Ulighed
De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne
  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Beskæftigelsesfremgangen i Danmark i genopretningsårene efter finanskrisen fik aldrig fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. I land- og yderkommuner har virksomhederne haft svært ved at skabe beskæftigelse, og disse kommuner har generelt haft svært ved at tiltrække nye, mindre virksomheder. Det er en problematisk udvikling, der risikerer at skævvride Danmark yderligere og undergrave den den politiske ambition om et Danmark i bedre balance.


Årsrapport 2019
25. maj 2020  |  Af: Rasmus Pilegaard Petersen

I forbindelse med årsmødet d. 2. juni 2020, har Cevea publiceret sin årsrapport med et tilbageblik på aktiviteter og analyser i 2019.


Ligestilling
Barselsligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen
17. maj 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Malte Nyfos Mathiasen, Benedikte Aunbirk Jeppesen

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau.


Økonomi

Megafon har foretaget en meningsmåling for Cevea, hvor et repræsentativt udsnit af danskerne (N = 1.004) er blevet spurgt om deres holdning til en forsigtig indsats mod corona-epidemien i Danmark, som kan medføre store omkostninger. I dette notat ser vi nærmere på, om der er forskel i holdningerne mellem vælgerne i rød og blå blok.


Økonomi
Corona: Danskere med lave indkomster er mere ængstelige og bekymrede for at miste deres job
19. april 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper.


Økonomi
Danskerne udviser stort samfundssind – også når de skal til lommerne
7. april 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Simon Bruun

Dette notat afdækker danskernes samfundssind på et tidspunkt, hvor omkostningerne ved coronaindsatsen er kommet på dagsordenen. Vi har i dagene 30. marts – 1. april med Megafons hjælp spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne (N=1.004) om deres villighed til at acceptere indsatser mod spredningen af corona-virus, selv om disse kan have store økonomiske konsekvenser for dem selv og for samfundet.


Ligestilling
Mænd dominerer avisernes debatspalter
8. marts 2020  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Benedikte Aunbirk Jeppesen, Rasmus Pilegaard Petersen, Cecilie Bonderup Steffensen, Jonas Korshøj

Kvinders repræsentation i ni landsdækkende dagblade har ikke udviklet sig, siden Cevea sidst undersøgte kønsfordelingen i 2017. Mænd dominerer stadig avisernes debatspalter. 71,3 pct. af debatindlæggene i de store dagblade er forfattet af mænd.


Uddannelse
Nye tal: Faglærte og ufaglærte er markant underrepræsenteret i debatspalterne
6. marts 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Jonas Korshøj, Rasmus Pilegaard Petersen

Der er stadig stor forskel på forskellige samfundsgruppers repræsentation i den offentlige debat. Cevea har gennemgået debatsektionen i ni landsdækkende dagblade i udvalgte uger og undersøgt uddannelsesniveau for debatindlæggenes forfattere.


Økonomi
Danskerne ville være rigere end amerikanerne – hvis vi arbejdede ligeså meget som dem
19. oktober 2019  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA.


Økonomi
Medeje som vej til øget velstand
8. oktober 2019  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Frederik Lasserre

En større udbredelse af medeje kan potentielt både øge produktiviteten og reducere uligheden, men Danmark har ikke i samme omfang som andre lande målrettede ordninger til fremme af medejerskab.


Årsrapport 2018
20. maj 2019  |  Af: Kasper Fogh, Frederikke Funck Raben Rasmussen

I forbindelse med årsmødet d. 20. maj 2019, har Cevea publiceret en rapport på baggrund af hvad tænketanken har bedrevet i 2018.


Ulighed

Cevea afholder Ulighedens Topmøde 2019 tirsdag den 12. marts. I år er fokus lagt på den store gruppe af unge, der hverken er under uddannelse eller i job, og hvad mulighederne er for at løfte denne gruppe af unge, der står yderst på randen i samfundet.

Op til Ulighedens Topmøde har Cevea udarbejdet en række analyser, der giver et billede af opgavens størrelse og udfordringerne i det system, der skal forsøge at få de unge mennesker i gang.


Ulighed
Globalisering uden organisering = ulighed
14. november 2018  |  Af: Aske Skov Andersen, Malte Nyfos Mathiasen

Danmark er fortsat et af verdens mest lige lande. Men verdens lande går mod større ulighed, og Danmark følger trop. Uligheden i indkomst er steget markant fra 1990 til i dag. Og når man ser på internationale sammenligninger af formueuligheden, ligger Danmark i den dårligste ende. Samtidig er uligheden også stigende i verdensøkonomiens vækstcentre som Kina og Indien med store formuekoncentrationer som konsekvens.


Økonomi

21,4 pct. af Danmarks samlede import stammer fra 80 lande, der kendetegnes ved enten et totalt fravær eller systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder.


Integration
Fra flygtning til kollega
23. oktober 2018  |  Af: Kristian Weise, Malte Nyfos Mathiasen, Sofie Engelbrecht, Rie Ljungmann, Simon Bruun

Cevea har lavet en større analyse af arbejdsmarkedsintegrationen af flygtninge i samarbejde med Foreningen Nydansker og støttet af Trygfondens regionale råd Hovedstaden.


Arbejdsmarked
Arbejdsplatforme sænker løn- og arbejdsvilkår, særligt for skærmarbejde
28. september 2018  |  Af: Ask Bo Larsen, Malte Nyfos Mathiasen, Emma Steffensen Bach

Cevea har undersøgt en række brugerprofiler på Upwork, Happy Helper og Worksome; en international og to danske arbejdsplatforme.


Velfærd
Kommunerne har dramatisk reduceret udgifter og tilbud til ældre efter strukturreformen
12. september 2018  |  Af: Rie Ljungmann, Sofie Engelbrecht

Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at den samlede befolkning vil stige med 276.000 personer eller 4,8 procent over de næste ti år. Alene aldersgruppen 70+ vil stige med 203.000 personer. Det er væksten i denne gruppe, der er den primære årsag til den generelle vækst.


Velfærd

En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster.


Skat
Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde i skat
29. juni 2018  |  Af: Frederik Lasserre, Simon Bruun

Nye tal fra SKAT viser et drastisk fald i andelen af virksomheder, der oplever en reel risiko for at blive opdaget i at snyde med skat og sort arbejde. Kun en tredjedel af virksomhederne oplever en stor eller meget stor opdagelsesrisiko.


Økonomi

Der er kommet fem gange så mange danskere på Forbes liste over dollarmilliardærer siden år 2000. De 10 danskere på Forbes liste har tilsammen syvdoblet dollarmilliardærernes formue og øget den fra 6,4 til 43,7 milliarder dollars. Samtidig har de danske millionærer fået en markant mindre andel af den samlede formue end tidligere. Formuetal fra Credit Suisse i 2017 peger på, at velstandsfremgangen også i Danmark er koncentreret i den absolutte top.


Velfærd
Positive økonomiske effekter af sociale indsatser
22. maj 2018  |  Af: Niels Fuglsang

Der er store positive effekter forbundet med at investere i sociale foranstaltninger rettet mod børn og unge.


Uddannelse

Samfundsøkonomisk kan det betale sig at investere i uddannelse.


Uddannelse
En prøveform for piger?
14. maj 2018  |  Af: Rie Ljungmann, Sofie Engelbrecht

Over de seneste ti år er karaktergabet mellem drenge og piger i folkeskolen vokset, når vi ser på resultaterne af folkeskolens afgangsprøve. En stigning på 60 procentpoint i perioden i pigernes favør. I samme periode er karaktergabet mellem drenge og piger mindsket i PISA-testen for dansk og matematik.


Økonomi

Forbruger- og kommunalejede fjernvarmeforsyninger har leveret markante prisfald på fjernvarme siden 2014.


Velfærd

En meningsmåling foretaget af Megafon for Cevea afdækker den overordnede indstilling til den offentlige sektor og dens medarbejdere.


Økonomi
Danmarks bedste erhvervskommune
12. april 2018  |  Af: Ask Bo Larsen, Ask Lund Jakobsen, Rie Ljungmann

En undersøgelse af Danmarks bedste erhvervskommuner, og hvad de gør rigtigt.


Ligestilling
Danske kvinder lukker gabet i IT-kompetencer
8. marts 2018  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Rie Ljungmann

Analysen viser, at de unge kvinder i dag lukker det kompetence-hul, der ellers er mellem kønnene i forhold til at besidde de væsentligste digitale kompetencer til fremtiden.


Velfærd
Psykiatrien under pres
1. marts 2018  |  Af: Rie Ljungmann, Sofie Engelbrecht

Over en årrække har det psykiatriske system i Danmark være genstand for både debat og hård kritik, ligesom en række forskellige politiske tiltag og økonomiske prioriteringer har søgt at løfte kvaliteten i behandlingen af psykiatriske patienter.


Velfærd
Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene
4. december 2017  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Ask Bo Larsen

Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10 procent fattigste danskere lever altså i dag for mindre, end de gjorde sidste år. Det er første gang siden 2011, at indkomsten falder for en gruppe af danskere.


Velfærd
Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Ask Bo Larsen

Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste grupper. Nye tal viser, at langt flere kontanthjælpsmodtagere nu lever i lavindkomstfamilier, end inden reformerne trådte i kraft.


Økonomi

Rapporten har til formål at kvalificere diskussionen om fremtiden for forsyningssektorens struktur. Den samler en række internationale indsigter om reformer på forsyningsområdet (med særligt fokus på liberaliseringer og privatiseringer) primært hentet fra andre lande end Danmark. Ønsket er at skabe et overblik over, hvad disse reformer har haft af betydning for forbrugerpriserne på vand, el, fjernvarme og affaldshåndtering. Men også at se dem som mulige forklaringer på genkommunaliseringsbølgen.


Uddannelse
Langtuddannede som katalysatorer for vækst
7. november 2017  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen

Langtuddannede er kun i begrænset omfang en del af Danmarks små- og mellemstore virksomheder (SMV’er). Men virksomheder med langtuddannede kolleger er i vækst. Og der kommer stadig flere langtuddannede til. Det er godt. For de langtuddannede skaber sammen med de øvrige medarbejdere ny værdi samt grundlaget for ekspansion og yderligere ansættelser.


Demokrati
Hvem bliver hjemme?
24. oktober 2017  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Therese Alexandra Evald

Ved det seneste kommunalvalg stemte under halvdelen af kontanthjælpsmodtagerne. Også mange unge og indvandrere valgte at blive hjemme på valgdagen.


Velfærd

Cevea opstiller i denne rapport, udarbejdet for DLF, to mulige strategier for en mere klar fordeling af ansvar og økonomi inden for skoleområdet. De to strategier er begrundet i en komparativ gennemgang af anderledes organiserede skolesystemer og andre velfærdsområder i Danmark.


Økonomi
Grøn industri bag næste generation af Velstandsdanmark
18. maj 2017  |  Af: Kasper Fogh, Kristian Weise, Jacob Therkelsen, Niels Fuglsang

Analysen viser, at Danmark allerede er i besiddelse af en stor mængde gode, grønne job og at vi står godt ift. at fortsætte jobvæksten på det grønne område. Men også at den forskning, der har medvirket til at give os vores førerposition, ikke prioriteres på nuværende tidspunkt, og det derfor er usikkert, om vi i fremtiden vil skabe de grønne job, vi har potentialet til.


Uddannelse
Mænd med universitetsbaggrund skriver debatsiderne
30. marts 2017  |  Af: Kasper Fogh, Joen Petur Jacobsen, Edona Xhinovci, Troels Knudsen

De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsdækkende medier, har ikke meget til fælles med den danske befolkning, når det kommer til uddannelsesniveau.


Ligestilling
Ligestilling er en god investering for Danmark
7. marts 2017  |  Af: Martin M. B. Rasmussen, Lillian Ebsen, Jonas Kristiansen

8 gode grunde til at investere i gode vilkår for danske børnefamilier.


Arbejdsmarked
Mange studerende går 4.500 kr. ned i indkomst med ny dimittendsats
14. september 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.


Arbejdsmarked
300.000 danskere har garanteret 0 arbejdstimer
12. september 2021  |  Af: Simon Bruun, Magnus Thorn Jensen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.


Årsrapport
Ceveas Årsrapport 2020
7. juni 2021  |  Af: Alexander Grandt Petersen

Ulighed
Storbyens skattehul – familiehandlede lejligheder er skattefri arv
20. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Carsten Andersen

Ny analyse fra Tænketanken Cevea og Aarhus Universitet viser, at familiehandler i høj grad bruges til at overdrage boligformuer for milliarder, skattefrit mellem familiemedlemmer. I alt 17,7 mia. kr. er skattefrit blevet overdraget mellem nærtstående familiemedlemmer, typisk fra forældre til deres børn, i perioden fra 2000 til 2019. I nogle år løber de overdragede skattefri formuer op i 1 mio. kr. i den gennemsnitlige familiehandel.


Ulighed
Samfundskagen er vokset – lederne har taget den største bid
15. maj 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Uligheden i Danmark har været stigende de seneste 25 år, og på blot 10 år er Danmark gået fra at være det 3. mest lige OECD-land målt på disponibel indkomst til at være nummer 7. Også når man alene fokuserer på lønmodtagerne, er uligheden herhjemme vokset markant. Ledernes disponible indkomst er steget dobbelt så meget som de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Mens de øvrige lønmodtagergruppers indkomster er steget 32-45 pct. siden 1994, er lederes indkomster blevet 83 pct. højere. Lederne har altså taget den største bid af den voksende samfundskage. Hvis uligheden ikke var taget til, ville ledernes indkomstfremgang have været 139.758 kr. mindre i 2019.


Uddannelse
Uddannelseshjælpen hjælper kun få
17. april 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Sarah Dyreborg Henriksen

Mange såkaldt ’uddannelsesparate’ unge 25-29-årige modtager den lave uddannelseshjælp længere end maksimum et år, som var målsætningen, da man indførte ydelsen i 2014. Kun 28 pct. af dem, der forlader uddannelseshjælpen, er i uddannelse et år senere, og 40 pct. er tilbage i kontanthjælpssystemet eller uden indkomst. Blandt dem, der starter på en uddannelse, falder halvdelen fra inden for det første år, og de positive effekter af reformen er relativt begrænsede. Cevea opfordrer regeringen til at skabe en reel uddannelseshjælp til unge i kontanthjælpssyste-met og ikke blot parkere de unge på en lav ydelse uden udsigt til uddannelse.


Arbejdskraft
Offentligt ansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 20.885
23. marts 2021  |  Af: Ask Lund Jakobsen, Stine Laurberg Myssen, Asbjørn Sonne Nørgaard

Opdateret analyse: Arbejdsmarkedsreformer har øget arbejdsudbuddet, men de lavt hængende frugter er høstet. Man bør i stedet rette blikket mod dem, der faktisk ønsker mere arbejde, men ikke får muligheden. Øger man de deltidsansattes arbejdstid med 2,9 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 20.885 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.


Ligestilling
Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden
6. marts 2021  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Ask Lund Jakobsen, Ida Marie Nyland Jensen

Vi skal ind i det næste århundrede, før kvinder og mænd opnår ligeløn inden for alle lønmodtagergrupper, hvis lønudviklingen for mænd og kvinder fortsætter som i perioden fra 1994 til 2019. Værst ser det ud for lønmodtagere i jobfunktioner, der forudsætter kvalifikationer på mellemniveau – dvs. jobs som typisk kræver en mellemlang videregående uddannelse, og som ofte er besat af kvinder. Kvinder i denne gruppe kan først forvente ligeløn i år 2130.


Demokrati
Danskerne er delte, når det gælder prioriteringen af klima og velfærd
9. november 2020  |  Af: Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun, Stine Laurberg Myssen

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (N = 1.006) er blevet bedt om at tage stilling til, hvorvidt politikerne skal prioritere klima over velfærd eller velfærd over klima. Blandt alle danskere prioriteres velfærd og klima stort set lige højt. Ældre og især kortuddannede prioriterer velfærden markant højere, mens yngre og dem med de længste uddannelser prioriterer klima højest. Regeringen og Folketinget skal have fokus på både velfærds- og klimadagsordenen, hvis de vil bygge bro over uddannelseskløften.


Efteruddannelse
Skal det være så svært? Efteruddannelse på medarbejdernes præmisser
21. oktober 2020  |  Af: Malte Nyfos Mathiasen, Asbjørn Sonne Nørgaard, Simon Bruun

I denne analyse har Cevea interviewet knap 400 fødevaremedarbejdere. Vi har undersøgt, hvordan vi kan øge motivationen og fjerne barriererne for at efteruddanne sig blandt faglærte og ufaglærte. Denne analyse afdækker nogle af de mange håndtag, man kan skrue på, hvis barriererne skal sænkes og motivationen skal øges.


  • TEMA

  • RYD