Analyser

A study of voter attitudes towards welfare and immigration in Denmark, Germany and Sweden

Når kommuner og regioner skal sørge for transport af patienter, ældre eller skolebørn, så udbydes opgaven gennem Flextrafik til lavestbydende vognmandsfirma. Denne analyse afdækker priserne på Flextrafik og
dokumenterer, at priserne ofte er så lave, at det ikke kan lade sig gøre at aflønne chaufførerne efter reglerne. Hele 9 ud af 10 virksomheder kører Flextrafik med underskud, hvis de aflønner, som de skal.

Kvinder er generelt underrepræsenterede i den offentlige debat. Men på Folkemødet på Bornholm er mandlige og kvindelige stemmer næsten lige godt repræsenteret i debatten, og kønsbalancen er blevet væsentligt bedre over de seneste 10 år. Der er dog stadig et stykke vej til ligestilling på nogle områder.

​Indvandring har længe været på dagsordenen i Danmark. Skiftende regeringer har de senere år løbende strammet indvandringspolitikken, så det er blevet sværere som flygtning at få opholdstilladelse i Danmark. Nu er vi i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft, herunder i høj grad i sundhedssektoren og ældreplejen. I denne analyse afdækker Cevea de danske lønmodtageres holdning til at gøre det lettere for flygtninge under uddannelse eller i arbejde at blive i Danmark for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje.

Ceveas årsrapport for 2023 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2023.

Den frie adgang til sundhedsydelser bør også gælde for vores tænder. I dag går dem med de laveste indkomster halvt så ofte til tandlæge som dem med de højeste indkomster. Der er stor ulighed i sundhed, når det gælder vores tænder. Det hænger utvivlsomt sammen med den store egenbetaling. Blandt danske lønmodtagere er der stor opbakning til et forslag om at indføre offentligt betalt tandlæge. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.

Regeringen præsenterede i efteråret et nyt folkeskole-udspil, hvor det praktiske er i højsædet. Her ønsker de at trække folkeskolen i en mere praktisk retning, hvor skolerne og medarbejderne samtidig skal have større frihed i deres arbejde. I denne undersøgelse har vi spurgt undervisere i folkeskolen, hvorvidt de ønsker mere praksislæring ind i folkeskolen. Underviserne støtter ønsket om mere praksislæring, men ser samtidig et behov for mere efter- og videreuddannelse. Ifølge lærerne sker det ikke mange steder, fordi kommunerne og skolelederne synes, at det er for dyrt og besværligt.

Selvom regeringen vil have danskerne til at arbejde mere, så er ønsket et helt andet hos mange lønmodtagere. Omtrent halvdelen af de danske lønmodtagere ønsker at nedsætte deres arbejdstid over de næste fem år, også selvom det betyder en tilsvarende lavere løn. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.

Selvom regeringen planlægger store skattelettelser, så mener danske lønmodtagere, at man bør prioritere at forbedre den offentlige velfærd i stedet. Et stort flertal erklærer sig faktisk klar til at øge skatten, hvis pengene går til velfærdsforbedringer. Det viser en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere.

En undersøgelse blandt undervisere i folkeskolen (N = 2.073) viser, at der er et stort uopfyldt behov for kompetenceudvikling. Det gælder særligt inden for understøttelse af inklusion, læring og trivsel samt faglig opdatering inden for undervisningsfagene. Underviserne oplever, at det i særlig grad er skolernes og kommunernes økonomi, som spænder ben for kompetenceudviklingen.

Regeringen har besluttet at udfase olie- og gasfyr frem mod 2035. Det betyder en omfattende udrulning af fjernvarme og opsætning af varmepumpe, især på Sjælland. Men selv hvis fjernvarme og varmepumper når ud til alle boliger, vil det være i yderområderne og Københavnsområdet, at flest huse skal have skiftet vinduer og isoleret tag og ydermure, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling og skærme sårbare grupper mod høje energipriser. Smarte el-løsninger kan også bidrage til, at vi kommer i mål.

I hovedstadsområdet er indbyggerne bedre rustet til at betale for renoveringerne, end de er i yderområderne. Det kommende bygningsdirektivs krav om at løfte boliger med dårlige energimærker sætter fokus på boligskævheden i Danmark, og at en social retfærdig grøn omstilling kræver økonomisk støtte til de fattigste områder af Danmark.

En gruppe på det danske arbejdsmarked er ikke ansat med ret til pension og sparer derfor ikke op til deres alderdom. Det har ikke kun konsekvenser for den enkeltes økonomi som pensionist, men også for de offentlige udgifter. Udgifterne til folkepension er nemlig større, når mange pensionister kun har en lille eller slet ingen pensionsopsparing. Det koster statskassen 7,5 milliarder kroner årligt, hvis 10 pct. af de beskæftigede, som i dag slet ikke indbetaler til pension, er uden pensionsordning i hele deres arbejdsliv. Særligt blandt unge, er der mange som ikke har en pensionsopsparing. De kommer måske i gang senere. Men hvis 10 pct. af de beskæftigede udskyder deres pensionsopsparing med bare 10 år, vil det koste statskassen omtrent 1,3 milliarder kroner om året.

Ceveas årsrapport for 2022 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2022.

I et rigt land som Danmark, der har en stor velfærdsstat, handler borgernes muligheder ikke kun om velstand, men også om den velfærd, de har adgang til. Ulighed kan komme til udtryk i adgang til psykolog og læge, faglighed i skoler og institutioner osv. I denne rapport viser vi i en række danmarkskort, at ulighed i velstand og velfærd sjældent følges ad.

Dette er et bilag til rapporten, Det skæve Danmark. I rapporten er der anvendt 20 indikatorer til dannelsen af de 6 indeks og de 2 dimensioner, som vi bruger til at tegne billeder af uligheden i Danmark. Herunder er alle 20 indikatorer opgjort for de 94 kommuner i rapporten.

Vejen mod ligestilling er endnu lang. Denne analyser viser, at mænd tjener knap 1.000 kr. mere om måneden end kvinder i kommuner og regioner, når vi sammenligner personer i samme stillinger med samme erfaringsgrundlag. Halvdelen af løngabet opstår på lokale tillæg – mænd ser altså ud til at have størst udbytte af lokale lønforhandlinger. Derudover skal 42 pct. af løngabet findes i overarbejde og skæve arbejdstider. En nærliggende forklaring er, at mens mænd er fleksible på arbejdet, må kvinder være det i hjemmet. Forskellen er blot, at fleksibiliteten er ulønnet i hjemmet.

Danske forældre mener, at de praktiske fag i folkeskolen skal styrkes, og at man skal gøre mere end i dag for at løfte de fagligt svageste elever. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i grundskolen.

De nye folketingsmedlemmers uddannelsesbaggrund afspejler ikke befolkningens. Det er en demokratisk udfordring. Der er alt for få ufaglærte og faglærte og alt for mange med lange videregående uddannelser. Da færre ufaglærte og faglærte bliver opstillet, er der allerede en skævhed i, hvem vælgerne kan stemme på. Og når vælgerne skal sætte krydset på valgdagen, sættes det oftere ved en akademiker end ved en ufaglært eller faglært kandidat.

For mange unge falder igennem det traditionelle uddannelsessystem og ender uden uddannelse og job. De unge kan dog blive grebet på FGU, hvor der findes en alternativ vej til et svendebrev. En ny undersøgelse viser, at muligheden for at tage en FGU-baseret erhvervsuddannelse kan være en del af løsningen på et vanskeligt problem

I anledning af valgkampen har Cevea lavet en pakkekalender til politikerne, hvor der hver dag vil være en besparelse på mange millioner kroner. Pengene findes ved at afskaffe en række skatteregler, som giver store rabatter til dem, der i forvejen har mest. Så længe disse rigmandsrabatter findes, skaber de både ulighed og koster statskassen enorme summer.

Særlige skatteregler, forældede ejendomsvurderinger og voldsomme prisstigninger på boliger muliggør skattefri overdragelse af store formuer. De særligt fordelagtige regler for familiehandler er helt afgørende for prissætningen. Den gennemsnitlige formue, der overdrages skattefrit i familiehandler, er i 46 af landets kommuner over 500.000 kr., i 24 af disse over 1 mio. kr. og i tre kommuner over 2 mio. kr. Det er et udtryk for systematisk unddragelse af skat, giver en kunstigt forhøjet efterspørgsel på boliger og bidrager til en nedarvet formueulighed. Skattehullet bør lukkes hurtigt og effektivt.

Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Det gør de ikke i avisernes debatspalter. Faglærte og ufaglærte er voldsomt underrepræsenterede i debatten, og det er blevet værre de seneste par år.

Der er klar opbakning blandt danske forældre til at indføre gratis skolemad i alle landets folkeskoler. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til børn i grundskolen. Særligt forældre med lave indkomster mener, at der bør indføres gratis skolemad.

Dette notat indeholder en analyse af privat lektiehjælp i grundskolen i Danmark. Analysen baserer sig på en stor spørgeskemaundersøgelse (N = 1.559) blandt forældre med børn i 4. til 10. klasse. Analysen er den hidtil mest indgående i en dansk sammenhæng, og den giver svar på, (1) hvor mange børn der mod betaling får privat lektiehjælp, (2) hvilke børn der får privat lektiehjælp, og (3) hvorfor børn får privat lektiehjælp.

Hvis den demokratiske samtale skal lykkes, er det vigtigt, at alle samfundsgrupper kommer til orde. Den offentlige debat skal helst være et slags kompas, der viser, hvad befolkningen er optaget af. Når kvinder og andre grupper er underrepræsenterede i debatten, så risikerer vi, at det demokratiske kompas peger i den forkerte retning.

Selvom det ofte er store internationale virksomheder, der brander sig på at være socialt ansvarlige, så er det de små lokale virksomheder, der løfter det største samfundsansvar i praksis. Virksomheder, som primært har kunder i lokalområdet, tager mest ansvar, når det kommer til at ansætte fleksjobbere og tage elever og lærlinge. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder.

Langt størstedelen af danske virksomhedsledere mener, at Danmark bør arbejde for, at der indføres en bundgrænse for selskabsskatten i EU. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder. Virksomhedernes holdning står i kontrast til holdningen hos de store erhvervsorganisationer, som hidtil har været kritiske over for indførelsen af en bundgrænse for selskabsskatten.

AE og Cevea har undersøgt deltagelsen i voksen- og efteruddannelse blandt lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Deltagelsen er størst i store virksomheder, samt inden for byggeri, transport og industrien. Når virksomhederne spørges til, hvilke barrierer de oplever ift. at efteruddanne mere, svarer de oftest, at de ikke ser et behov. Omvendt er der få virksomheder, som angiver, at det er tid eller penge, der sætter en stopper for efteruddannelsen.

Mange take-away-bude i Danmark er ikke lønmodtagere. Det gælder bl.a. hos Wolt. De er derfor afskåret fra almindelige lønmodtagerrettigheder og får hverken pension, feriepenge eller løn under sygdom. En ansættelse med overenskomst kan både give take-away-bude langt bedre rettigheder og et betydeligt lønløft. Deltidscykelbude, der bringer mad ud for Wolt, vil få adgang til bl.a. feriepenge, løn under sygdom og løn under barsel og have en gevinst på ca. 1.000 kr. om måneden efter skat, hvis de ansættes som lønmodtagere med overenskomst. Det viser en sammenligning af arbejdsvilkårene for take-away-bude i Danmark.

Unge påvirkes i høj grad af familie og venner, når de vælger ungdomsuddannelse. Men hvad er afgørende for, om vi anbefaler de unge at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Dette notat viser, at vi tager bestik af de unges forældre og karakterniveau, når vi enten anbefaler gymnasium eller erhvervsuddannelse. Og så har vi i øvrigt en stærk tendens til at lade vores anbefaling følge en gør-som-jeg logik: Har vi selv gået på gymnasiet, synes vi i altovervejende grad, at de unge skal gå samme vej.

Ceveas årsrapport for 2021 er udkommet. Læs alt om vores analysearbejde, uddannelser og aktiviteter i 2021.

Andelsboligen har været genstand for megen debat i seneste år. Den store efterspørgsel på bolig-markedet især i København har skabt et stort pres på andelsboligmarkedet. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt adgangen til andelsboligen er blevet begrænset til mennesker med meget høje ind-komster og store formuer, og om andelskøberne i stigende grad minder om køberne af ejerboliger. En helt ny undersøgelse viser, at andelsboligen fortsat er en mellemvej mellem ejer- og lejeboligen. Sammenlignet med dem, der flytter i ejerbolig, har mennesker, der flytter i andelsbolig, betydeligt lavere indkomst og mindre formuer.

Mange har ikke mulighed for at købe en ejerbolig eller andelslejlighed, og en billig almen bolig kan være svær at få. Og så bliver en privat lejebolig den sidste mulighed. Eller rettere: For mange er det heller ikke en mulighed. Skal man ud på markedet og finde en privat lejebolig er lejen i størstedelen af hovedstadsområdet så høj, at hverken den enlige arbejder uden børn eller LO-parret med to børn har råd. Dermed kan den blandede by, hvor også faglærte og ufaglærte har råd til at bo, være under afvikling.

Ingen nordiske lande regner på samme måde som det danske Finansministerium, når de vurderer de budgetmæssige konsekvenser af reformer og politiske forslag. I Danmark indregnes nemlig i vidt omfang dynamiske effekter, som vores nabolande vurderer, er alt for usikre og derfor ikke regnes med. Regnemodellerne har store konsekvenser for, hvad politiske tiltag koster på papiret.

En repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 18 år (N = 1.240) viser, at der er bred opbakning i befolkningen til den danske model, specifikt det kollektive aftalesystem. Det gælder selv blandt lønmodtagere, som står uden for de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger. Selvom fagforeningerne har tabt medlemmer de seneste årtier, er der altså ikke noget, der tyder på, at dette er udtryk for en generel lav opbakning til den danske model.

En nylig analyse fra Københavns Universitet viste, at mænd langt oftere bliver ledere end kvinder – også i kvindefag. Men uligheden ser vi ikke kun i karrierevejene – den fortsætter på ledelsesgangen. Kvindelige skoleledere, daginstitutionsledere og ledende sygeplejersker tjener betydeligt mindre end deres mandlige kolleger.

Virksomheder skriger efter arbejdskraft, og det får borgerlige politikere til at foreslå at sænke ydelser og skatter. Men de lavt hængende frugter er høstet, og der er ikke meget at hente ved at sænke skatten yderligere. I stedet bør man rette blikket mod dem, der faktisk ønsker at arbejde mere, men ikke får muligheden. Øger man arbejdstiden for deltidsansatte i den private sektor med 6,4 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 35.014 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.

Der er bred opbakning blandt danske virksomheder til forslaget om en generel og ensartet CO2-afgift. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder viser, at dansk erhvervsliv ønsker en ensartet CO2-afgift, og at mange virksomheder allerede har foretaget investeringer for at reducere udledningen af CO2.

En kortlægning af omfanget og konsekvenserne ved at være atypisk ansat som ung.

En undersøgelse af kommunernes arbejde med udbud og udlicitering af serviceopgaver.

Topskatten bidrager til velfærd og lighed efter et princip om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder. Cepos og de Konservative hævder, at topskatten rammer for mange ’almindelige mennesker’, men det er forkert. Ledere og lønmodtagere på højeste niveau har uden sammenligning de højeste andele topskattebetalere, de betalere mere i topskat, og deres bidrag til det samlede topskatteprovenu er større end alle andre gruppers til sammen. Topskatten rammer fair og grænsen bør ikke sættes op.

De mange danskere, der er ansat på såkaldte 0-timers-kontrakter, har langt dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de 0-timers-ansatte er dårligere stillet, hvis de bliver syge, hvis de skal på barsel, eller hvis de mister deres arbejde.

Der er mangel på lærere på landets folkeskoler, hvor knapt hver femte person på lærerværelset ikke har en læreruddannelse. Det har konkrete konsekvenser for eleverne. Jo større andel af lærerstillinger i de kommunale skoler, som er besat at uddannede lærere, desto bedre er kommunen til at løfte deres elever fagligt, når der tages højde for elevernes sociale baggrund – f.eks. forældres uddannelse og etniske herkomst.