fbpx

Barselsligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen

INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Benedikte Aunbirk Jeppesen
    Malte Nyfos Mathiasen

    METODE

    Analysen anvender Danmarks Statistiks statistikker for samboende forældres barsel efter fødslen
    (BARSEL02 og BARSEL05). BARSEL02 dækker årene 2003-2015, mens BARSEL05 dækker 2015-
    2018. Analysen anvender BARSEL02 til opgørelse for 2003-2014 og BARSEL05 for 2015-2018.

    I BARSEL02 og BARSEL05 opgøres barsel som antallet af dage, forældrene modtager barselsdagpenge. Barselsdagpengedage er antallet af dage efter barnets fødsel, hvor der er udbetalt dagpenge enten direkte til den pågældende forælder eller, hvis man får løn under barsel, til dennes arbejdsgiver. Tallene for BARSEL05 må ifølge Danmarks Statistik betragtes som foreløbige.

    Der er to væsentlige forskelle på BARSEL05 og BARSEL02: 1) En dag med blot én times barsel
    tæller for en hel dag i BARSEL02, men i BARSEL05 kun for en brøkdel af en dag. 2) I BARSEL05 er
    der talt barsel i barnets 1. leveår, mens der i BARSEL02 er talt barsel i året for og året efter barnets
    fødsel. Det betyder, at den gamle serie giver et marginalt højere tal for barselsdagpengedage end
    den nye serie, især for kvinder, der oftere tager deltidsbarsel, fx halve dage, der talte som hele dage
    i den gamle serie.

    Forældrenes gennemsnitlige antal barselsdagpengedage er derfor ikke fuldt sammenlignelige på tværs af de to serier, mens danske fædre og mødres andel af den samlede barsel er tilnærmelsesvist sammenlignelige for hele perioden 2003-2018. Dette understøttes af, at fædres gennemsnitlige andel af barsel er stort set ens i 2015 i de to opgørelser, hvor tabellerne overlapper. Fædres barselsandel er 0,2 pct.-point højere for tabellen BARSEL05 end for BARSEL02, hvilket kan betyde, at analysen overvurderer udviklingen i fædres barselsandel fra 2003-2018 en smule.

    I statistikken er en person berettiget til barselsdagpenge, hvis personen a) modtager dagpenge som følge af graviditet eller barsel, b) i kalenderåret for barnets fødsel tjener et beløb, som berettiger til dagpenge på mindst 80 pct. af dagpengemaksimum, eller c) hvis andre forhold forud for fødslen giver ret til at modtage dagpenge på et tilsvarende niveau. I analysen er kun medtaget forældrepar, hvor begge har barselsdagpengeret.

    NOTER

    REFERENCER

    Andersen, Signe Hald (2017). Paternity leave and the gender wage gap: New causal evidence. The
    ROCKWOOL Foundation Research Unit, Study paper No.118, 2017.

    Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels
    Forlag. P. 169ff.

    Bloksgaard, L., & Borchorst, A. (2011). Barselsrettigheder til danske fædre – en win win situation.
    KVINFO’s webmagasin.

    Borchorst, Anette (2004). Køn, magt og beslutninger. Politiske forhandlinger om barselsorlov
    1901-2002. Aarhus: Magtudredningen. p. 35ff.

    Borchorst, Anette (08.03.2018). Arbejdsmarkedsforsker: Øremærket barsel til mænd er
    nødvendigt, hvis kvinder skal tjene det samme som mænd. Citeret på jyllandsposten.dk. Tilgængelig
    online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10386086/arbejdsmarkedsforsker-oeremaerketbarsel-til-maend-er-noedvendigt-hvis-kvinder-skal-tjene-det-samme-som-maend/

    Borger.dk (2020). Det bør du vide om barselsorloven. Tilgængelig online:
    https://www.borger.dk/kampagnesider/Barsel

    Bünger, Troels Hein (18.11.2016). Pas på: Barsel kan koste dig 350.000 kroner i tabt pension.
    Lokalavisen.dk. Tilgængelig online: https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-11-18/Pas-p%C3%A5-Barsel-kan-koste-dig-350.000-kroner-i-tabt-pension-1157162.html

    Bøgelund, Eva (06.09.2007). Min DJØF-far og jeg holder barselsorlov. Djoefbladet.dk. Tilgængelig
    online: https://www.djoefbladet.dk/Artikler/2007/9/Min%20DJ%C3%98Ffar%20og%20jeg%20holder%20barselsorlov.aspx

    Danmarks Statistik (2020). Dagpenge ved fødsel. Indhold. Tilgængelig online:
    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagpenge-vedfoedsel/indhold

    DJØF Analyse (2017). Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv.
    Tilgængelig online: https://www.djoef.dk/-/media/documents/djoef/d/dj-oe-fanalyse/holdninger-til-f-ae-dres-orlov-og-balance-mellem-familieliv-og-arbejdsliv.ashx

    Folketinget (06.03.2019). Notat til Ligestillingsudvalget. Om indholdet af EU’s orlovsdirektiv. LIU
    Alm.del – Bilag 59. Tilgængelig online:
    https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/liu/bilag/59/2025543.pdf

    Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (Faos) (2020). Resume af
    overenskomstforhandlingerne 2020. faos.ku.dk. Tilgængelig online:
    https://faos.ku.dk/temasider/ok-forhandlinger/ok-2020/resume/

    Institut for Menneskerettigheder (2016). Diskrimination af forældre – oplevelsen af diskrimination
    i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Af Kenn Warming. København: Rosendahl.

    Jacobsen, Sara Jul, Alice Heegaard Klynge og Helle Holt (2013). Øremærkning af barsel til fædre.
    Et litteraturstudie. København. Produceret for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

    Keiding, Peter (11.02.2020). OK20: Det betyder industriforliget for dig. Fagbladet3F.dk. Tilgængelig
    online: https://fagbladet3f.dk/artikel/det-betyder-industriforliget-dig

    Kleven, Henrik; Camille Landais og Jakob Egholt Søgaard (2019). Children and Gender
    Inequality: Evidence from Denmark. American Economic Journal: Applied Economics, vol 11(4),
    pages 181-209.

    Landsorganisationen i Danmark (03.11.2017). LO i alliancen bag kampagne for fædrebarsel.
    Fho.dk. Tilgængelig online: https://fho.dk/blog/2017/11/03/lo-i-alliancen-bag-kampagne-forfaedrebarsel/

    Laursen, Henriette (25.01.2019). Kvinfo: Øremærket barsel er afgørende for ligestilling. Jp.dk.
    Tilgængelig online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11148868/kvinfo-oeremaerket-barseler-afgoerende-for-ligestilling/

    LEAD Agency (2017). Aktion Fars Orlov. Leadagency.dk. Tilgængelig online:
    https://www.leadagency.dk/cases/aktion-fars-orlov/

    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (03.11.2017). Orlov – ta’ det som en mand.
    Regeringen.dk. Tilgængelig online: https://www.regeringen.dk/nyheder/2017/orlov-ta-det-somen-mand/

    Nordisk Ministerråd (2019). State of Nordic Fathers. Af Carl Cederström.

    Oxlund, Bjarke (24.09.2019). Danske fædre er stadig mindst på barsel i Norden. Citeret i Djøfbladet.
    Tilgængelig online: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2019/9/danske-f-ae-dre-f-aa-r-stadigmindst-barsel-i-norden.aspx

    Rostgaard, Tine (14.06.2018). Viden om fædres barsel. Citeret på kvinfo.dk. Tilgængelig online:
    https://kvinfo.dk/viden-om-faedres-barsel/

    Svanholm, Gitte (04.09.2006). København betaler for at få mænd på barsel. Politiken.dk.
    Tilgængelig online: https://politiken.dk/indland/art4813051/K%C3%B8benhavn-betaler-for-atf%C3%A5-m%C3%A6nd-p%C3%A5-barsel

    Sørensen, Iben (2014). Fædreorlov er et Københavnerfænomen. Kl.dk. Tilgængelig online:
    https://www.kl.dk/nyhed/2014/september/faedreorlov-er-et-koebenhavnerfaenomen/

    Walby, Silvia (1997). Gender Transformations. New York: Routledge. P. 2ff.

    Young, Kristine E. (12.04.2006). TDC sender fædre på barselsorlov. Politiken.dk. Tilgængelig online:
    https://politiken.dk/oekonomi/art5702327/TDC-sender-f%C3%A6dre-p%C3%A5-barselsorlov

    Resumé

    Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau.

     

    • Fra 2003 til 2018 er danske fædre gået fra at tage 6 pct. af den samlede barsel til at tage ca. 10 pct. Det svarer til, at danske fædre gennemsnitligt var 32 dage på barsel i 2018.
    • Fra 2010 til 2018 er fædres andel af barslen kun steget med ca. 1,5 pct.-point.
    • Fædre med lange uddannelser og mænd, som danner par med en mor, der har en lang uddannelse, tager mere barsel. Når begge forældre højst har en ungdomsuddannelse, står far gennemsnitligt for 6 pct. af barslen, mens far gennemsnitligt står for 18 pct. af barslen, når begge forældre har lange uddannelser.

    • Stigningen i fædrenes barselsandel er størst blandt fædre med lange uddannelser (100 pct.)
      i perioden 2003-2018 og mindst blandt fædre uden ungdomsuddannelser (13 pct.)

    • Fars andel af barslen er forskellig på tværs af Danmark. Fædre i Syd-, Vest- og Nordjylland tager gennemsnitligt 8 pct. af barslen i 2018, mens fædre i København tager hele 15 pct. Også når vi kontrollerer for uddannelsesforskelle er der en geografisk forskel.

    • Den skæve barselsfordeling har betydelige konsekvenser. Forskning viser, at hovedparten af løngabet mellem mænd og kvinder kan tilskrives den forskellige effekt af at få børn for mænd og kvinder.

    Cevea mener

    Ændringer på barselsområdet kan bidrage til at mindske uligheden mellem kønnene, især blandt kortuddannede. Cevea anbefaler, at man politisk (a) vedtager en barselsreform, der gør orloven til én lang barselsperiode, bl.a. for at imødegå EU’s barselsdirektiv, og (b) indfører 3 måneders øremærket barsel til hver forælder. Cevea anbefaler også, (c) at arbejdsmarkedets parter fortsætter de gode takter fra OK20 og sikrer fuld lønkompensation under barsel i minimum 3 måneder, og sammen med organisationer og myndigheder (d) iværksætter lokale aktiviteter og initiativer, der informerer om og opfordrer fædre til at tage barsel.

    INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Benedikte Aunbirk Jeppesen
    Malte Nyfos Mathiasen

    METODE

    Analysen anvender Danmarks Statistiks statistikker for samboende forældres barsel efter fødslen
    (BARSEL02 og BARSEL05). BARSEL02 dækker årene 2003-2015, mens BARSEL05 dækker 2015-
    2018. Analysen anvender BARSEL02 til opgørelse for 2003-2014 og BARSEL05 for 2015-2018.

    I BARSEL02 og BARSEL05 opgøres barsel som antallet af dage, forældrene modtager barselsdagpenge. Barselsdagpengedage er antallet af dage efter barnets fødsel, hvor der er udbetalt dagpenge enten direkte til den pågældende forælder eller, hvis man får løn under barsel, til dennes arbejdsgiver. Tallene for BARSEL05 må ifølge Danmarks Statistik betragtes som foreløbige.

    Der er to væsentlige forskelle på BARSEL05 og BARSEL02: 1) En dag med blot én times barsel
    tæller for en hel dag i BARSEL02, men i BARSEL05 kun for en brøkdel af en dag. 2) I BARSEL05 er
    der talt barsel i barnets 1. leveår, mens der i BARSEL02 er talt barsel i året for og året efter barnets
    fødsel. Det betyder, at den gamle serie giver et marginalt højere tal for barselsdagpengedage end
    den nye serie, især for kvinder, der oftere tager deltidsbarsel, fx halve dage, der talte som hele dage
    i den gamle serie.

    Forældrenes gennemsnitlige antal barselsdagpengedage er derfor ikke fuldt sammenlignelige på tværs af de to serier, mens danske fædre og mødres andel af den samlede barsel er tilnærmelsesvist sammenlignelige for hele perioden 2003-2018. Dette understøttes af, at fædres gennemsnitlige andel af barsel er stort set ens i 2015 i de to opgørelser, hvor tabellerne overlapper. Fædres barselsandel er 0,2 pct.-point højere for tabellen BARSEL05 end for BARSEL02, hvilket kan betyde, at analysen overvurderer udviklingen i fædres barselsandel fra 2003-2018 en smule.

    I statistikken er en person berettiget til barselsdagpenge, hvis personen a) modtager dagpenge som følge af graviditet eller barsel, b) i kalenderåret for barnets fødsel tjener et beløb, som berettiger til dagpenge på mindst 80 pct. af dagpengemaksimum, eller c) hvis andre forhold forud for fødslen giver ret til at modtage dagpenge på et tilsvarende niveau. I analysen er kun medtaget forældrepar, hvor begge har barselsdagpengeret.

    NOTER

    REFERENCER

    Andersen, Signe Hald (2017). Paternity leave and the gender wage gap: New causal evidence. The
    ROCKWOOL Foundation Research Unit, Study paper No.118, 2017.

    Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels
    Forlag. P. 169ff.

    Bloksgaard, L., & Borchorst, A. (2011). Barselsrettigheder til danske fædre – en win win situation.
    KVINFO’s webmagasin.

    Borchorst, Anette (2004). Køn, magt og beslutninger. Politiske forhandlinger om barselsorlov
    1901-2002. Aarhus: Magtudredningen. p. 35ff.

    Borchorst, Anette (08.03.2018). Arbejdsmarkedsforsker: Øremærket barsel til mænd er
    nødvendigt, hvis kvinder skal tjene det samme som mænd. Citeret på jyllandsposten.dk. Tilgængelig
    online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10386086/arbejdsmarkedsforsker-oeremaerketbarsel-til-maend-er-noedvendigt-hvis-kvinder-skal-tjene-det-samme-som-maend/

    Borger.dk (2020). Det bør du vide om barselsorloven. Tilgængelig online:
    https://www.borger.dk/kampagnesider/Barsel

    Bünger, Troels Hein (18.11.2016). Pas på: Barsel kan koste dig 350.000 kroner i tabt pension.
    Lokalavisen.dk. Tilgængelig online: https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-11-18/Pas-p%C3%A5-Barsel-kan-koste-dig-350.000-kroner-i-tabt-pension-1157162.html

    Bøgelund, Eva (06.09.2007). Min DJØF-far og jeg holder barselsorlov. Djoefbladet.dk. Tilgængelig
    online: https://www.djoefbladet.dk/Artikler/2007/9/Min%20DJ%C3%98Ffar%20og%20jeg%20holder%20barselsorlov.aspx

    Danmarks Statistik (2020). Dagpenge ved fødsel. Indhold. Tilgængelig online:
    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagpenge-vedfoedsel/indhold

    DJØF Analyse (2017). Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv.
    Tilgængelig online: https://www.djoef.dk/-/media/documents/djoef/d/dj-oe-fanalyse/holdninger-til-f-ae-dres-orlov-og-balance-mellem-familieliv-og-arbejdsliv.ashx

    Folketinget (06.03.2019). Notat til Ligestillingsudvalget. Om indholdet af EU’s orlovsdirektiv. LIU
    Alm.del – Bilag 59. Tilgængelig online:
    https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/liu/bilag/59/2025543.pdf

    Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (Faos) (2020). Resume af
    overenskomstforhandlingerne 2020. faos.ku.dk. Tilgængelig online:
    https://faos.ku.dk/temasider/ok-forhandlinger/ok-2020/resume/

    Institut for Menneskerettigheder (2016). Diskrimination af forældre – oplevelsen af diskrimination
    i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Af Kenn Warming. København: Rosendahl.

    Jacobsen, Sara Jul, Alice Heegaard Klynge og Helle Holt (2013). Øremærkning af barsel til fædre.
    Et litteraturstudie. København. Produceret for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

    Keiding, Peter (11.02.2020). OK20: Det betyder industriforliget for dig. Fagbladet3F.dk. Tilgængelig
    online: https://fagbladet3f.dk/artikel/det-betyder-industriforliget-dig

    Kleven, Henrik; Camille Landais og Jakob Egholt Søgaard (2019). Children and Gender
    Inequality: Evidence from Denmark. American Economic Journal: Applied Economics, vol 11(4),
    pages 181-209.

    Landsorganisationen i Danmark (03.11.2017). LO i alliancen bag kampagne for fædrebarsel.
    Fho.dk. Tilgængelig online: https://fho.dk/blog/2017/11/03/lo-i-alliancen-bag-kampagne-forfaedrebarsel/

    Laursen, Henriette (25.01.2019). Kvinfo: Øremærket barsel er afgørende for ligestilling. Jp.dk.
    Tilgængelig online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11148868/kvinfo-oeremaerket-barseler-afgoerende-for-ligestilling/

    LEAD Agency (2017). Aktion Fars Orlov. Leadagency.dk. Tilgængelig online:
    https://www.leadagency.dk/cases/aktion-fars-orlov/

    Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (03.11.2017). Orlov – ta’ det som en mand.
    Regeringen.dk. Tilgængelig online: https://www.regeringen.dk/nyheder/2017/orlov-ta-det-somen-mand/

    Nordisk Ministerråd (2019). State of Nordic Fathers. Af Carl Cederström.

    Oxlund, Bjarke (24.09.2019). Danske fædre er stadig mindst på barsel i Norden. Citeret i Djøfbladet.
    Tilgængelig online: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2019/9/danske-f-ae-dre-f-aa-r-stadigmindst-barsel-i-norden.aspx

    Rostgaard, Tine (14.06.2018). Viden om fædres barsel. Citeret på kvinfo.dk. Tilgængelig online:
    https://kvinfo.dk/viden-om-faedres-barsel/

    Svanholm, Gitte (04.09.2006). København betaler for at få mænd på barsel. Politiken.dk.
    Tilgængelig online: https://politiken.dk/indland/art4813051/K%C3%B8benhavn-betaler-for-atf%C3%A5-m%C3%A6nd-p%C3%A5-barsel

    Sørensen, Iben (2014). Fædreorlov er et Københavnerfænomen. Kl.dk. Tilgængelig online:
    https://www.kl.dk/nyhed/2014/september/faedreorlov-er-et-koebenhavnerfaenomen/

    Walby, Silvia (1997). Gender Transformations. New York: Routledge. P. 2ff.

    Young, Kristine E. (12.04.2006). TDC sender fædre på barselsorlov. Politiken.dk. Tilgængelig online:
    https://politiken.dk/oekonomi/art5702327/TDC-sender-f%C3%A6dre-p%C3%A5-barselsorlov

    SENESTE ANALYSER MED TEMAET Ligestilling
    SE ALLE
    Ligestilling
    Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav
    2. april 2024
    Ligestilling
    Lokale tillæg er mandetillæg
    8. marts 2023
    Ligestilling
    Mænd dominerer stadig debatspalterne
    13. juni 2022
    Ligestilling
    Kvindelige ledere i velfærdens tjeneste har lavere løn end deres mandlige kolleger
    13. marts 2022
    SENESTE ANALYSER AF Asbjørn Sonne Nørgaard ELLER Malte Nyfos Mathiasen ELLER Benedikte Aunbirk Jeppesen
    SE ALLE
    Ligestilling
    Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav
    2. april 2024
    Ulighed
    Stort flertal af danske lønmodtagere vil have offentlig betalt tandlæge
    29. februar 2024
    Arbejdsmarked
    Udhulingen af kontanthjælpen. En analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år
    20. februar 2024
    Uddannelse
    Undervisere støtter regeringens forslag om mere praksislæring i folkeskolen
    22. januar 2024