Barselsligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen

INDHOLD

FORFATTER(E)

Malte Nyfos Mathiasen
Benedikte Aunbirk Jeppesen
60199521
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Analysen anvender Danmarks Statistiks statistikker for samboende forældres barsel efter fødslen
(BARSEL02 og BARSEL05). BARSEL02 dækker årene 2003-2015, mens BARSEL05 dækker 2015-
2018. Analysen anvender BARSEL02 til opgørelse for 2003-2014 og BARSEL05 for 2015-2018.

I BARSEL02 og BARSEL05 opgøres barsel som antallet af dage, forældrene modtager barselsdagpenge. Barselsdagpengedage er antallet af dage efter barnets fødsel, hvor der er udbetalt dagpenge enten direkte til den pågældende forælder eller, hvis man får løn under barsel, til dennes arbejdsgiver. Tallene for BARSEL05 må ifølge Danmarks Statistik betragtes som foreløbige.

Der er to væsentlige forskelle på BARSEL05 og BARSEL02: 1) En dag med blot én times barsel
tæller for en hel dag i BARSEL02, men i BARSEL05 kun for en brøkdel af en dag. 2) I BARSEL05 er
der talt barsel i barnets 1. leveår, mens der i BARSEL02 er talt barsel i året for og året efter barnets
fødsel. Det betyder, at den gamle serie giver et marginalt højere tal for barselsdagpengedage end
den nye serie, især for kvinder, der oftere tager deltidsbarsel, fx halve dage, der talte som hele dage
i den gamle serie.

Forældrenes gennemsnitlige antal barselsdagpengedage er derfor ikke fuldt sammenlignelige på tværs af de to serier, mens danske fædre og mødres andel af den samlede barsel er tilnærmelsesvist sammenlignelige for hele perioden 2003-2018. Dette understøttes af, at fædres gennemsnitlige andel af barsel er stort set ens i 2015 i de to opgørelser, hvor tabellerne overlapper. Fædres barselsandel er 0,2 pct.-point højere for tabellen BARSEL05 end for BARSEL02, hvilket kan betyde, at analysen overvurderer udviklingen i fædres barselsandel fra 2003-2018 en smule.

I statistikken er en person berettiget til barselsdagpenge, hvis personen a) modtager dagpenge som følge af graviditet eller barsel, b) i kalenderåret for barnets fødsel tjener et beløb, som berettiger til dagpenge på mindst 80 pct. af dagpengemaksimum, eller c) hvis andre forhold forud for fødslen giver ret til at modtage dagpenge på et tilsvarende niveau. I analysen er kun medtaget forældrepar, hvor begge har barselsdagpengeret.

NOTER

REFERENCER

Andersen, Signe Hald (2017). Paternity leave and the gender wage gap: New causal evidence. The
ROCKWOOL Foundation Research Unit, Study paper No.118, 2017.

Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels
Forlag. P. 169ff.

Bloksgaard, L., & Borchorst, A. (2011). Barselsrettigheder til danske fædre – en win win situation.
KVINFO’s webmagasin.

Borchorst, Anette (2004). Køn, magt og beslutninger. Politiske forhandlinger om barselsorlov
1901-2002. Aarhus: Magtudredningen. p. 35ff.

Borchorst, Anette (08.03.2018). Arbejdsmarkedsforsker: Øremærket barsel til mænd er
nødvendigt, hvis kvinder skal tjene det samme som mænd. Citeret på jyllandsposten.dk. Tilgængelig
online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10386086/arbejdsmarkedsforsker-oeremaerketbarsel-til-maend-er-noedvendigt-hvis-kvinder-skal-tjene-det-samme-som-maend/

Borger.dk (2020). Det bør du vide om barselsorloven. Tilgængelig online:
https://www.borger.dk/kampagnesider/Barsel

Bünger, Troels Hein (18.11.2016). Pas på: Barsel kan koste dig 350.000 kroner i tabt pension.
Lokalavisen.dk. Tilgængelig online: https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-11-18/Pas-p%C3%A5-Barsel-kan-koste-dig-350.000-kroner-i-tabt-pension-1157162.html

Bøgelund, Eva (06.09.2007). Min DJØF-far og jeg holder barselsorlov. Djoefbladet.dk. Tilgængelig
online: https://www.djoefbladet.dk/Artikler/2007/9/Min%20DJ%C3%98Ffar%20og%20jeg%20holder%20barselsorlov.aspx

Danmarks Statistik (2020). Dagpenge ved fødsel. Indhold. Tilgængelig online:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagpenge-vedfoedsel/indhold

DJØF Analyse (2017). Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv.
Tilgængelig online: https://www.djoef.dk/-/media/documents/djoef/d/dj-oe-fanalyse/holdninger-til-f-ae-dres-orlov-og-balance-mellem-familieliv-og-arbejdsliv.ashx

Folketinget (06.03.2019). Notat til Ligestillingsudvalget. Om indholdet af EU’s orlovsdirektiv. LIU
Alm.del – Bilag 59. Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/liu/bilag/59/2025543.pdf

Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (Faos) (2020). Resume af
overenskomstforhandlingerne 2020. faos.ku.dk. Tilgængelig online:
https://faos.ku.dk/temasider/ok-forhandlinger/ok-2020/resume/

Institut for Menneskerettigheder (2016). Diskrimination af forældre – oplevelsen af diskrimination
i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Af Kenn Warming. København: Rosendahl.

Jacobsen, Sara Jul, Alice Heegaard Klynge og Helle Holt (2013). Øremærkning af barsel til fædre.
Et litteraturstudie. København. Produceret for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Keiding, Peter (11.02.2020). OK20: Det betyder industriforliget for dig. Fagbladet3F.dk. Tilgængelig
online: https://fagbladet3f.dk/artikel/det-betyder-industriforliget-dig

Kleven, Henrik; Camille Landais og Jakob Egholt Søgaard (2019). Children and Gender
Inequality: Evidence from Denmark. American Economic Journal: Applied Economics, vol 11(4),
pages 181-209.

Landsorganisationen i Danmark (03.11.2017). LO i alliancen bag kampagne for fædrebarsel.
Fho.dk. Tilgængelig online: https://fho.dk/blog/2017/11/03/lo-i-alliancen-bag-kampagne-forfaedrebarsel/

Laursen, Henriette (25.01.2019). Kvinfo: Øremærket barsel er afgørende for ligestilling. Jp.dk.
Tilgængelig online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11148868/kvinfo-oeremaerket-barseler-afgoerende-for-ligestilling/

LEAD Agency (2017). Aktion Fars Orlov. Leadagency.dk. Tilgængelig online:
https://www.leadagency.dk/cases/aktion-fars-orlov/

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (03.11.2017). Orlov – ta’ det som en mand.
Regeringen.dk. Tilgængelig online: https://www.regeringen.dk/nyheder/2017/orlov-ta-det-somen-mand/

Nordisk Ministerråd (2019). State of Nordic Fathers. Af Carl Cederström.

Oxlund, Bjarke (24.09.2019). Danske fædre er stadig mindst på barsel i Norden. Citeret i Djøfbladet.
Tilgængelig online: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2019/9/danske-f-ae-dre-f-aa-r-stadigmindst-barsel-i-norden.aspx

Rostgaard, Tine (14.06.2018). Viden om fædres barsel. Citeret på kvinfo.dk. Tilgængelig online:
https://kvinfo.dk/viden-om-faedres-barsel/

Svanholm, Gitte (04.09.2006). København betaler for at få mænd på barsel. Politiken.dk.
Tilgængelig online: https://politiken.dk/indland/art4813051/K%C3%B8benhavn-betaler-for-atf%C3%A5-m%C3%A6nd-p%C3%A5-barsel

Sørensen, Iben (2014). Fædreorlov er et Københavnerfænomen. Kl.dk. Tilgængelig online:
https://www.kl.dk/nyhed/2014/september/faedreorlov-er-et-koebenhavnerfaenomen/

Walby, Silvia (1997). Gender Transformations. New York: Routledge. P. 2ff.

Young, Kristine E. (12.04.2006). TDC sender fædre på barselsorlov. Politiken.dk. Tilgængelig online:
https://politiken.dk/oekonomi/art5702327/TDC-sender-f%C3%A6dre-p%C3%A5-barselsorlov

Resumé

Nye tal viser, at det fortsat går meget langsomt med ligestilling mellem kønnene i Danmark i forhold til barselsfordeling. Danske fædre stod i 2018 for 10,4 pct. af barslen. I 2010 var det 8,9 pct. Uligheden er størst blandt kortuddannede og i provinsen. Fædre med lange uddannelser tager mere barsel, og fædre tager også mere barsel, når moderen har en længere uddannelse. Blandt fædre med de længste uddannelser er fædrenes barselsandel steget mest. Endelig tager fædre i København og det østligste Danmark mere barsel end i provinsen – også når man tager højde for forskelle i uddannelsesniveau.

 

  • Fra 2003 til 2018 er danske fædre gået fra at tage 6 pct. af den samlede barsel til at tage ca. 10 pct. Det svarer til, at danske fædre gennemsnitligt var 32 dage på barsel i 2018.
  • Fra 2010 til 2018 er fædres andel af barslen kun steget med ca. 1,5 pct.-point.
  • Fædre med lange uddannelser og mænd, som danner par med en mor, der har en lang uddannelse, tager mere barsel. Når begge forældre højst har en ungdomsuddannelse, står far gennemsnitligt for 6 pct. af barslen, mens far gennemsnitligt står for 18 pct. af barslen, når begge forældre har lange uddannelser.

  • Stigningen i fædrenes barselsandel er størst blandt fædre med lange uddannelser (100 pct.)
    i perioden 2003-2018 og mindst blandt fædre uden ungdomsuddannelser (13 pct.)

  • Fars andel af barslen er forskellig på tværs af Danmark. Fædre i Syd-, Vest- og Nordjylland tager gennemsnitligt 8 pct. af barslen i 2018, mens fædre i København tager hele 15 pct. Også når vi kontrollerer for uddannelsesforskelle er der en geografisk forskel.

  • Den skæve barselsfordeling har betydelige konsekvenser. Forskning viser, at hovedparten af løngabet mellem mænd og kvinder kan tilskrives den forskellige effekt af at få børn for mænd og kvinder.

Cevea mener

Ændringer på barselsområdet kan bidrage til at mindske uligheden mellem kønnene, især blandt kortuddannede. Cevea anbefaler, at man politisk (a) vedtager en barselsreform, der gør orloven til én lang barselsperiode, bl.a. for at imødegå EU’s barselsdirektiv, og (b) indfører 3 måneders øremærket barsel til hver forælder. Cevea anbefaler også, (c) at arbejdsmarkedets parter fortsætter de gode takter fra OK20 og sikrer fuld lønkompensation under barsel i minimum 3 måneder, og sammen med organisationer og myndigheder (d) iværksætter lokale aktiviteter og initiativer, der informerer om og opfordrer fædre til at tage barsel.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Malte Nyfos Mathiasen
Benedikte Aunbirk Jeppesen
60199521
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Analysen anvender Danmarks Statistiks statistikker for samboende forældres barsel efter fødslen
(BARSEL02 og BARSEL05). BARSEL02 dækker årene 2003-2015, mens BARSEL05 dækker 2015-
2018. Analysen anvender BARSEL02 til opgørelse for 2003-2014 og BARSEL05 for 2015-2018.

I BARSEL02 og BARSEL05 opgøres barsel som antallet af dage, forældrene modtager barselsdagpenge. Barselsdagpengedage er antallet af dage efter barnets fødsel, hvor der er udbetalt dagpenge enten direkte til den pågældende forælder eller, hvis man får løn under barsel, til dennes arbejdsgiver. Tallene for BARSEL05 må ifølge Danmarks Statistik betragtes som foreløbige.

Der er to væsentlige forskelle på BARSEL05 og BARSEL02: 1) En dag med blot én times barsel
tæller for en hel dag i BARSEL02, men i BARSEL05 kun for en brøkdel af en dag. 2) I BARSEL05 er
der talt barsel i barnets 1. leveår, mens der i BARSEL02 er talt barsel i året for og året efter barnets
fødsel. Det betyder, at den gamle serie giver et marginalt højere tal for barselsdagpengedage end
den nye serie, især for kvinder, der oftere tager deltidsbarsel, fx halve dage, der talte som hele dage
i den gamle serie.

Forældrenes gennemsnitlige antal barselsdagpengedage er derfor ikke fuldt sammenlignelige på tværs af de to serier, mens danske fædre og mødres andel af den samlede barsel er tilnærmelsesvist sammenlignelige for hele perioden 2003-2018. Dette understøttes af, at fædres gennemsnitlige andel af barsel er stort set ens i 2015 i de to opgørelser, hvor tabellerne overlapper. Fædres barselsandel er 0,2 pct.-point højere for tabellen BARSEL05 end for BARSEL02, hvilket kan betyde, at analysen overvurderer udviklingen i fædres barselsandel fra 2003-2018 en smule.

I statistikken er en person berettiget til barselsdagpenge, hvis personen a) modtager dagpenge som følge af graviditet eller barsel, b) i kalenderåret for barnets fødsel tjener et beløb, som berettiger til dagpenge på mindst 80 pct. af dagpengemaksimum, eller c) hvis andre forhold forud for fødslen giver ret til at modtage dagpenge på et tilsvarende niveau. I analysen er kun medtaget forældrepar, hvor begge har barselsdagpengeret.

NOTER

REFERENCER

Andersen, Signe Hald (2017). Paternity leave and the gender wage gap: New causal evidence. The
ROCKWOOL Foundation Research Unit, Study paper No.118, 2017.

Beck, Ulrich (1997). Risikosamfundet – på vej mod en ny modernitet. København: Hans Reitzels
Forlag. P. 169ff.

Bloksgaard, L., & Borchorst, A. (2011). Barselsrettigheder til danske fædre – en win win situation.
KVINFO’s webmagasin.

Borchorst, Anette (2004). Køn, magt og beslutninger. Politiske forhandlinger om barselsorlov
1901-2002. Aarhus: Magtudredningen. p. 35ff.

Borchorst, Anette (08.03.2018). Arbejdsmarkedsforsker: Øremærket barsel til mænd er
nødvendigt, hvis kvinder skal tjene det samme som mænd. Citeret på jyllandsposten.dk. Tilgængelig
online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10386086/arbejdsmarkedsforsker-oeremaerketbarsel-til-maend-er-noedvendigt-hvis-kvinder-skal-tjene-det-samme-som-maend/

Borger.dk (2020). Det bør du vide om barselsorloven. Tilgængelig online:
https://www.borger.dk/kampagnesider/Barsel

Bünger, Troels Hein (18.11.2016). Pas på: Barsel kan koste dig 350.000 kroner i tabt pension.
Lokalavisen.dk. Tilgængelig online: https://www.lokalavisen.dk/nyheder/regionale/2016-11-18/Pas-p%C3%A5-Barsel-kan-koste-dig-350.000-kroner-i-tabt-pension-1157162.html

Bøgelund, Eva (06.09.2007). Min DJØF-far og jeg holder barselsorlov. Djoefbladet.dk. Tilgængelig
online: https://www.djoefbladet.dk/Artikler/2007/9/Min%20DJ%C3%98Ffar%20og%20jeg%20holder%20barselsorlov.aspx

Danmarks Statistik (2020). Dagpenge ved fødsel. Indhold. Tilgængelig online:
https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/dagpenge-vedfoedsel/indhold

DJØF Analyse (2017). Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv.
Tilgængelig online: https://www.djoef.dk/-/media/documents/djoef/d/dj-oe-fanalyse/holdninger-til-f-ae-dres-orlov-og-balance-mellem-familieliv-og-arbejdsliv.ashx

Folketinget (06.03.2019). Notat til Ligestillingsudvalget. Om indholdet af EU’s orlovsdirektiv. LIU
Alm.del – Bilag 59. Tilgængelig online:
https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/liu/bilag/59/2025543.pdf

Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (Faos) (2020). Resume af
overenskomstforhandlingerne 2020. faos.ku.dk. Tilgængelig online:
https://faos.ku.dk/temasider/ok-forhandlinger/ok-2020/resume/

Institut for Menneskerettigheder (2016). Diskrimination af forældre – oplevelsen af diskrimination
i forbindelse med graviditet og barselsorlov. Af Kenn Warming. København: Rosendahl.

Jacobsen, Sara Jul, Alice Heegaard Klynge og Helle Holt (2013). Øremærkning af barsel til fædre.
Et litteraturstudie. København. Produceret for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Keiding, Peter (11.02.2020). OK20: Det betyder industriforliget for dig. Fagbladet3F.dk. Tilgængelig
online: https://fagbladet3f.dk/artikel/det-betyder-industriforliget-dig

Kleven, Henrik; Camille Landais og Jakob Egholt Søgaard (2019). Children and Gender
Inequality: Evidence from Denmark. American Economic Journal: Applied Economics, vol 11(4),
pages 181-209.

Landsorganisationen i Danmark (03.11.2017). LO i alliancen bag kampagne for fædrebarsel.
Fho.dk. Tilgængelig online: https://fho.dk/blog/2017/11/03/lo-i-alliancen-bag-kampagne-forfaedrebarsel/

Laursen, Henriette (25.01.2019). Kvinfo: Øremærket barsel er afgørende for ligestilling. Jp.dk.
Tilgængelig online: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11148868/kvinfo-oeremaerket-barseler-afgoerende-for-ligestilling/

LEAD Agency (2017). Aktion Fars Orlov. Leadagency.dk. Tilgængelig online:
https://www.leadagency.dk/cases/aktion-fars-orlov/

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (03.11.2017). Orlov – ta’ det som en mand.
Regeringen.dk. Tilgængelig online: https://www.regeringen.dk/nyheder/2017/orlov-ta-det-somen-mand/

Nordisk Ministerråd (2019). State of Nordic Fathers. Af Carl Cederström.

Oxlund, Bjarke (24.09.2019). Danske fædre er stadig mindst på barsel i Norden. Citeret i Djøfbladet.
Tilgængelig online: https://www.djoefbladet.dk/artikler/2019/9/danske-f-ae-dre-f-aa-r-stadigmindst-barsel-i-norden.aspx

Rostgaard, Tine (14.06.2018). Viden om fædres barsel. Citeret på kvinfo.dk. Tilgængelig online:
https://kvinfo.dk/viden-om-faedres-barsel/

Svanholm, Gitte (04.09.2006). København betaler for at få mænd på barsel. Politiken.dk.
Tilgængelig online: https://politiken.dk/indland/art4813051/K%C3%B8benhavn-betaler-for-atf%C3%A5-m%C3%A6nd-p%C3%A5-barsel

Sørensen, Iben (2014). Fædreorlov er et Københavnerfænomen. Kl.dk. Tilgængelig online:
https://www.kl.dk/nyhed/2014/september/faedreorlov-er-et-koebenhavnerfaenomen/

Walby, Silvia (1997). Gender Transformations. New York: Routledge. P. 2ff.

Young, Kristine E. (12.04.2006). TDC sender fædre på barselsorlov. Politiken.dk. Tilgængelig online:
https://politiken.dk/oekonomi/art5702327/TDC-sender-f%C3%A6dre-p%C3%A5-barselsorlov

SENESTE ANALYSER AF Asbjørn Sonne Nørgaard ELLER Malte Nyfos Mathiasen ELLER Benedikte Aunbirk Jeppesen
SE ALLE
Efteruddannelse
Skal det være så svært? Efteruddannelse på medarbejdernes præmisser
21. oktober 2020
Økonomi
Den offentlige sektor har størst betydning for Danmarks konkurrenceevne
3. september 2020
Ulighed
Ulige adgang til lønforsikringer
2. september 2020
Ulighed
De mindre virksomheder er en erhvervspolitisk udfordring for land- og yderkommunerne
26. maj 2020
SENESTE ANALYSER MED TEMAET Ligestilling
SE ALLE
Ligestilling
Barselsligestilling i sneglefart – især blandt kortuddannede og i provinsen
17. maj 2020
Ligestilling
Mænd dominerer avisernes debatspalter
8. marts 2020
Uddannelse
En prøveform for piger?
14. maj 2018
Ligestilling
Danske kvinder lukker gabet i IT-kompetencer
8. marts 2018