fbpx

Ansatte med 0-timers-kontrakter blev ramt hårdere af corona-krisen

INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Magnus Thorn Jensen

    METODE

    NOTER

    REFERENCER

    Resumé

    • Blandt ansatte med 0-timers-kontrakter har 23 pct. oplevet at blive sat ned i tid og dermed mistet en del af deres indkomst under corona-krisen. Omvendt er det kun er sket for 2 pct. af de almindelige lønmodtagere.
    • Langt flere med 0-timers-konktrakter har også oplevet at blive hjemsendt uden løn under corona-krisen. 15 pct. af de 0-timers-ansatte er blevet hjemsendt uden løn, mens kun 1 pct. af de almindelige lønmodtagere har oplevet det samme. Omvendt har en mindre andel af de 0-timers-ansatte været hjemsendt med løn.
    • Samlet set har knap en tredjedel (31 pct.) af de 0-timers-ansatte oplevet enten at blive sat ned i tid eller at blive hjemsendt uden løn under corona-krisen. Til sammenligning har kun 3 pct. af de almindelige lønmodtagere oplevet nogen af disse negative konsekvenser.
    • Ansatte med 0-timers-kontrakter ser ikke ud til at være blevet ramt markant hårdere af fyringer end øvrige lønmodtagere. Det skyldes sandsynligvis, at arbejdsgivere lettere kan tilpasse de 0-timers-ansattes arbejdstid uden at være nødt til fyre dem.

    Indledning

    Den 11. marts 2020 blev der gennemført en omfattende nedlukning af det danske samfund som følge af covid-19-pandemien. Det udviklede sig kort efter til alvorlig økonomisk krise med en drastisk nedgang i dansk økonomi og en voldsom stigning i arbejdsløsheden. BNP faldt med over 6 pct. i 2. kvartal 2020,[1] mens ledigheden steg med over 50.000 personer på få måneder.[2]

    Nogle grupper på arbejdsmarkedet er særligt udsatte, når en økonomisk krise rammer. Det gælder især ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter. De står i en sårbar position i krisetider, fordi de ikke har samme jobsikkerhed og rettigheder som de fleste almindelige lønmodtagere. De risikerer ikke kun at miste jobbet, men kan miste hele ellers dele af deres indtægt, selv hvis de holder fast i jobbet. Dels fordi de kan hjemsendes uden løn, og dels fordi det er lettere at reducerer deres timetal.

    Ingen tidligere undersøgelser har systematisk afdækket, om danskere med 0-timers-kontrakter eller andre atypiske ansættelser blev ramt hårdere af corona-krisen end øvrige grupper på arbejdsmarkedet. I en tidligere opgørelse på tværs af de nordiske lande har man undersøgt, om corona-krisen har haft betydning for antallet af midlertidigt ansatte og deltidsansatte.[3] Konsekvenserne for 0-timers-ansatte er dog ikke tidligere blevet undersøgt.

    I denne analyse afdækker vi, hvilke konsekvenser corona-krisen har haft for de 0-timers-ansatte i sammenligning med almindelige lønmodtagere. Almindelige lønmodtagere er defineret som fastansatte lønmodtagere med fuldtid eller frivillig deltid.[4] Vi anvender data fra en ny stor spørgeskemaundersøgelse (N=1.519), som MEGAFON har gennemført for Cevea. Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år i perioden 8.-17. juni 2021. Undersøgelsens metode er beskrevet nærmere i afsnittet Metoden bag.

    Analysen afdækker omfanget af en række forskellige konsekvenser, som corona-krisen har haft for danskernes arbejde. Analysen afdækker, om ansatte med 0-timers-kontrakter i højere grad end almindelige lønmodtagere 1) er blevet sat ned i tid, 2) er blevet hjemsendt uden løn, eller 3) er blevet opsagt. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt, om de har oplevet nogen af disse konsekvenser siden nedlukningen af Danmark den 11. marts 2020.

    FAKTABOKS: HVAD ER EN 0-TIMERSKONTRAKT? En ansættelse med en 0-timers-kontrakt betyder, at man som ansat ikke er garanteret et bestemt antal arbejdstimer, som man får løn for. 0-timers-kontrakter er i undersøgelsen konkret defineret ved, at respondenten angiver hverken at være garanteret et bestemt antal timer i sin kontrakt[5]eller at være garanteret en fast løn.[6] Kategorien inkluderer både lønmodtagere, vikarer og freelancere uden egen virksomhed, hvis de lever op til kriterierne, mens selvstændige og lærlinge ikke er inkluderet. Blandt de adspurgte i undersøgelsen var ca. 13 pct. af alle beskæftigede ansat med en 0-timers-kontrakt i februar 2020. Hvis man alene ser på de personer, der havde arbejde som deres primære beskæftigelse (og ser bort fra studerende mv.), var ca. 6 pct. ansat på en 0-timers-kontrakt.[7] Læs nærmere om definitionen og omfanget af 0-timers-kontrakter i Ceveas analyse herom.

    Flere 0-timers-ansatte blev sat ned i tid

    Som 0-timers-ansat er man ikke garanteret et fast antal arbejdstimer og står derfor i en sårbar position, når en krise rammer, og arbejdsgiveren pludseligt har behov for mindre arbejdskraft.

    I en krisesituation kan det være svært for en arbejdsgiver at nedbringe lønudgifterne på kort tid, da der for almindelige ansættelser typisk er opsigelsesvarsler, der betyder, at den ansatte i en tid er garanteret et fast timetal eller en bestemt løn. For 0-timers-ansatte er situationen en helt anden, da timetallet kan sættes ned fra den ene dag til den anden uden varsel. Derfor er man som 0-timers-ansat i stor risiko for at blive ramt på sin indkomst i en krisesituation.

    Denne undersøgelse viser, at det i høj grad var, hvad der skete under corona-krisen. Mange 0-timers-ansatte oplevede at blive sat ned i tid i løbet af krisen.

    Respondenterne i undersøgelsen er blevet spurgt, om de siden nedlukningen af Danmark den 11. marts 2020 har oplevet at blive sat ned i tid. Hertil angiver hele 23 pct. af dem, der var ansat på en 0-timers kontrakt før krisen, at de er blevet sat ned i tid, jf. figur 1 (konfidensintervaller fremgår af tabel A i appendiks).

    Blandt de almindelige lønmodtagere har kun 2 pct. oplevet at blive sat ned i tid i løbet af corona-krisen. Risikoen for at blive sat ned i tid har altså været ca. 10 gange så stor, hvis man er ansat på en 0-timers-kontrakt, og forskellen er statistisk meget sikker (p<0,001).

    Ser man alene på dem, der havde arbejdet som deres primære beskæftigelse, er billedet det samme, idet langt flere med 0-timers-kontrakter (29 pct.) er blevet sat ned i tid sammenlignet med de almindelige lønmodtagere (1 pct.). Igen er forskellen altså meget markant og statistisk robust (p<0,001).

    Flere 0-timers-ansatte blev sendt hjem uden løn

    Nedlukningen af Danmark i marts 2020 medførte, at en del danskere i en kortere eller længere periode blev hjemsendt uden at kunne arbejde hjemmefra. Langt de fleste fik løn under hjemsendelsen, blandt andet på grund af de trepartsaftaler, der blev indgået om en lønkompensationsordning. Det vil sige, at de blev hjemsendt med løn. Men nogle blev også hjemsendt uden løn i løbet af krisen, og undersøgelsen viser, at det især gjaldt de ansatte med 0-timers-kontrakter.

    Blandt almindelige lønmodtagere angiver 13 pct., at de i løbet af corona-krisen har oplevet at blive hjemsendt med løn, jf. figur 2 (konfidensintervaller fremgår af tabel A i appendiks). Dette stemmer nogenlunde overens med andelen af alle danske lønmodtagere, der har været hjemsendt med løn via lønkompensationsordningen.[8] Blandt dem, der var ansat på 0-timers-kontrakter, er kun 5 pct. af de adspurgte blevet hjemsendt med løn – altså en betydeligt mindre andel (p=0,02).

    Ser man alene på dem, der havde arbejde som primær beskæftigelse, ser det også ud til, at færre ansatte med 0-timers-kontrakter er blevet hjemsendt med løn (2 pct.) sammenlignet med de almindelige lønmodtagere (12 pct.). Forskellen her er også klar og statistisk signifikant (p=0,04).

    En langt mere alvorlig konsekvens af corona-krisen er naturligvis hjemsendelserne uden løn. Kun 1 pct. af de almindelige lønmodtagere har oplevet at blive hjemsendt uden løn. Blandt de ansatte med 0-timers-kontrakter er billedet et ganske andet, idet hele 15 pct. blev hjemsendt uden løn. Også her er der altså en meget stor forskel på 0-timers ansatte og almindelige lønmodtagere, som også er statistisk meget sikker (p<0,001).

    Hvis man alene ser på de ansatte med arbejde som primær beskæftigelse er billedet det samme, idet langt flere 0-timers-ansatte (8 pct.) er blevet sendt hjem uden løn sammenlignet med almindelige lønmodtagere (1 pct.). Igen er forskellen betragtelig og statisk robust (p<0,001).

    Den store forskel skal ses i lyset af, at de 0-timers-ansatte som nævnt ikke er garanteret løn for et bestemt antal timer, og derfor kan arbejdsgiveren uden videre sende disse medarbejdere hjem uden løn. Denne mulighed har en del arbejdsgivere benyttet sig af. Selvom timelønnede med 0-timers-kontrakter i udgangspunktet også kunne indgå i lønkompensationsordningen, så var det alt andet lige billigere for arbejdsgiveren at sende de 0-timers-ansatte hjem uden løn, da kompensationen ikke dækkede hele lønnen.[9]

    Mange ansatte med 0-timers-kontrakter står i en særlig vanskelig situation, hvis de hjemsendes uden løn. Det skyldes især, at mange ikke er medlem af en a-kasse og derfor ikke har ret til dagpenge. Desuden kan det, selvom man er medlem af en a-kasse, være sværere at optjene ret til dagpenge, hvis man har en lav og ustabil indkomst.[10] I undersøgelsen er det således kun 54 pct. af de 0-timers-ansatte, der angiver, at de ville være berettigede til dagpenge, hvis de mistede deres job. Til sammenligning har markant flere (86 pct.) af de almindelige lønmodtagere svaret det samme (p<0,001).[11]

    Samlet set har corona-krisen altså haft store konsekvenser for mange af de 0-timers-ansatte, og de er økonomisk blevet ramt langt hårdere end almindelige lønmodtagere. Næsten hver tredje (31 pct.) med en 0-timers-kontrakt har oplevet enten at blive sat ned i tid eller at blive hjemsendt uden løn, mens det samme kun gælder for 3 pct. af de almindelige lønmodtagere. Der har altså været langt større risiko for at blive ramt af en af disse negative konsekvenser, hvis man var ansat på en 0-timers-kontrakt (p<0,001).

    Ser man alene på dem, som har arbejde som primær beskæftigelse, er det 34 pct. af de 0-timers-ansatte og 2 pct. af de almindelige lønmodtagere, som har oplevet enten at blive sat ned i tid eller blive hjemsendt uden løn – igen er der en enorm forskel med stor statistisk sikkerhed (p<0,001).

    Fyringer har ikke ramt 0-timers-ansatte meget hårdere

    En anden alvorlig konsekvens af corona-krisen for mange danskere var, at de mistede deres job. Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var der mere end tre gange så mange, som blev afskediget i større fyringsrunder i 2020 sammenlignet med 2019.[12]

    Det er nærliggende at tro, at ansatte med 0-timers-kontrakter også har været særligt hårdt ramt i den sammenhæng. Ifølge arbejdsmarkedsforskerne Anna Ilsøe og Trine Larsen ser man i krisetider, at personer med atypiske ansættelser er nogle af de første, som mister jobbet.[13]

    Blandt de adspurgte i vores undersøgelse ser det dog ikke ud til, at de 0-timers-ansatte adskiller sig markant fra de almindelige lønmodtagere, i forhold til hvor mange der er blevet ramt af fyringer. 9 pct. af de 0-timers-ansatte angiver, at de er blevet opsagt i løbet af corona-krisen, mens andelen er ca. 5 pct. blandt de almindelige lønmodtagere, jf. figur 3. Denne forskel er lille og er lige præcis ikke statistisk signifikant (p=0,08).

    Hvis vi alene ser på dem, der havde arbejde som primær beskæftigelse, er der blandt de adspurgte også lidt flere 0-timers-ansatte (6 pct.) end almindelige lønmodtagere (5 pct.), der har oplevet at blive opsagt, men forskellen her er langt fra statistisk signifikant (p=0,74).

    De relativt små forskelle skal ses i lyset af, at en arbejdsgiver i mindre grad er nødsaget til at afskedige medarbejdere med 0-timers-kontrakter, når der ikke er behov for deres arbejdskraft. De kan blot nedsætte deres arbejdstid eller hjemsende dem uden løn. Som beskrevet i de foregående afsnit er det netop også der, hvor de 0-timers-ansatte er blevet ramt særligt hårdt af krisen sammenlignet med de almindelige lønmodtagere.

    Metoden bag

    Undersøgelsen er gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse i perioden 8. juni til 17. juni 2021. Internetinterviewene er gennemført blandt medlemmer af MEGAFON-panelet, mens telefoninterviewene er gennemført blandt danskere udtrukket simpelt tilfældigt fra MEGAFONs telefonnummerbase over samtlige fastnet- og mobilnumre i Danmark. Denne metode sikrer en højere grad af repræsentativitet end en undersøgelse udelukkende baseret på internetinterviews, da befolkningsgrupper, der bruger internettet mindre end den generelle befolkning, får mulighed for at deltage i undersøgelsen via telefoninterviews.

    Undersøgelsen er desuden gennemført særskilt for Cevea, så ingen uvedkommende spørgsmål kan påvirke besvarelsen af spørgsmålene.

    I alt blev 1.519 brugbare interviews gennemført. Af disse stammer 1.291 interviews fra internettet og de resterende 228 fra telefoninterviews. For en undersøgelse af denne art er 1.500 interviews et passende antal interviews til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater. Svarprocenten for internet- og telefoninterviewene var hhv. 48 og 38 pct.

    Målgruppen for undersøgelsen er fastsat til personer i alderen 18 år eller derover. Da vi ved, at det især er unge, der har atypiske ansættelsesformer såsom 0-timers-kontrakter, indeholder undersøgelsen en over-sampling af 18-29-årige. Vi tager højde for de unges overrepræsentation i analyserne ved at inkludere vægte for respondenternes alder. Svarmaterialet er desuden vægtet efter køn, uddannelse og bopælsområde i forhold til den aktuelle fordeling af Danmarks befolkning, jf. Danmarks Statistik. I Ceveas tidligere analyse af omfanget af 0-timers-kontrakter var der anvendt en anden vægtning. Analysens konklusioner er robuste for anvendelsen af forskellige vægte, jf. appendiks.

    Respondenterne er i undersøgelsen blevet spurgt retrospektivt til deres beskæftigelsesstatus i februar 2020 – dvs. før den 11. marts 2020, hvor Danmark blev lukket ned på grund af corona-pandemien. Det er rimeligt at antage, at man kan svare retvisende, når der er tale om så markant en begivenhed.

    Gennem hele analysen sammenlignes de 0-timers-ansatte med almindelige lønmodtagere. Der opereres som hovedregel med et signifikansniveau på 0,05. Der er dog af hensyn til gennemsigtighed angivet p-værdier for alle de forskelle, der kommenteres på. Konfidensintervaller for alle andele fremgår af appendiks.

    Begreber
    I alle figurer i dette notat skelnes der mellem 0-timers-ansatte og almindelige lønmodtagere samt mellem alle beskæftigede og primært beskæftigede.

    Almindelige lønmodtagere er defineret som fastansatte lønmodtagere med fuldtid (>30 timer om ugen) eller frivillig deltid (≤30 timer om ugen og intet ønske om flere arbejdstimer).

    0-timers-ansatte er defineret som ansatte, der ikke er garanterede et bestemt antal arbejdstimer eller en fast løn i deres kontrakt. Kategorien inkluderer både lønmodtagere og vikarer, mens selvstændige og lærlinge ikke er inkluderet. Freelancere uden egen virksomhed kan principielt også være på 0-timers-kontrakt, men de indgår ikke blandt de 0-timers-ansatte i figur 1-3 i dette notat, da de pågældende spørgsmål om konsekvenser af corona-krisen ikke er blevet stillet til selvstændige og freelancere.

    Alle beskæftigede dækker over alle personer, der havde arbejde enten som deres primære beskæftigelse eller ved siden af deres primære beskæftigelse (herunder studerende, ledige, hjemmegående, pensionister eller andre). Gruppen af alle beskæftigede tæller alt 915 respondenter i denne undersøgelse (vægtet antal).

    Primært beskæftigede dækker alene over personer, der havde arbejde som deres primære beskæftigelse. Opgørelsen omfatter derfor ikke ledige, studerende, hjemmegående, sygemeldte, pensionister eller personer på barsels- eller forældreorlov, også selvom de måtte have haft en eller anden form for betalt arbejde i den seneste måned. Gruppen af primært beskæftigede tæller alt 775 respondenter i denne undersøgelse (vægtet antal).

    Appendiks

    Konfidensintervaller
    Af tabel A fremgår alle andele fra figur 1-3 i analysenotatet inkl. 95 pct.-konfidensintervaller.

    Robusthedstjek
    I Ceveas tidligere analyse af omfanget af 0-timers-kontrakter i Danmark havde vi ikke vægtet efter uddannelse. Det er blevet kritiseret, og derfor har vi valgt at inkludere uddannelse i vægtningen i denne analyse. Det har ikke væsentlig betydning for analysens konklusioner, men det ændrer lidt på de præcise estimater (sammenlign tabel A og B). Hvis uddannelsesvægten udelades, er andelen af 0-timers-ansatte, der har været hjemsendt uden løn, lidt større, mens andelen, der er blevet sat ned i tid, er lidt mindre.

    Vi har desuden undladt partivalg i vægtningen, som dog ingen betydning har for resultaterne.

    Det er desuden blevet kritiseret, at ansatte uden kontrakt indgår i vores definition af 0-timers-ansatte. Vi er uenige i kritikken, som vi har beskrevet i et notat på vores hjemmeside, og vi har derfor fastholdt samme afgrænsning i denne analyse.

    Det ændrer dog ikke betydeligt på analysens resultater, hvis vi indsnævrer definitionen og udelader alle ansatte uden kontrakt fra gruppen af 0-timers-ansatte (sammenlign tabel A og C). Faktisk bliver andelene af de 0-timers-ansatte, der er blevet sat ned i tid eller er blevet hjemsendt uden løn, en smule større, hvis vi indsnævrer definitionen. Analysens konklusioner er derfor også i denne henseende fuldkommen robuste.

    Det er ligeledes blevet kritiseret, at freelancere indgår i vores definition af 0-timers-ansatte. Det er dog uden betydning for resultaterne i dette notat. Freelancere indgår nemlig ikke i figur 1-3 i analysen, da de pågældende spørgsmål om konsekvenser af corona-krisen ikke er blevet stillet til freelancere og selvstændige.

    Referencer

    [1] Danmarks BNP faldt med 6,4 pct. i 2. kvartal af 2020 (realvækst, sæsonkorrigeret) ifølge Danmarks Statistik (https://statistikbanken.dk/NKN1).

    [2] Antallet af ledige steg med ca. 54.000 fuldtidspersoner fra februar 2020 til maj 2020 (bruttoledige, sæsonkorrigeret) ifølge Danmarks Statistik (https://www.statistikbanken.dk/aus07).

    [3] Se Ilsøe og Larsen (2021). Non-standard work in the Nordics, s. 196 og Larsen et al. (2020). Atypisk beskæftigede i atypiske tider, s. 39.

    [4] Fuld tid er defineret som mere end 30 timer om ugen, mens frivillig deltid er defineret som en ansættelse med op til 30 timer, hvor den ansatte ikke ønsker at arbejde flere timer, end de gør. Respondenter, som ikke har angivet, hvad deres almindelige arbejdstid var, er frasorteret.

    [5] På spørgsmålet ”Er du i din kontrakt garanteret et antal timer, som du som minimum får løn for hver uge eller hver måned?” har respondenten således svaret ”Nej, jeg er ikke garanteret et bestemt antal timer i min kontrakt” eller ”Jeg har ikke en kontrakt”.

    [6] På spørgsmålet ”Får du en fast løn eller bliver du betalt pr. time eller pr. opgave i dit nuværende arbejde?” har respondenten svaret ”Jeg bliver betalt pr. arbejdstime”, ”Jeg bliver betalt pr. udført opgave eller på baggrund af mine resultater (akkordløn, provisionsløn, resultatløn eller lignende)” eller ”Ved ikke”. Hvis man får en fast løn, er man således ikke på 0-timers-kontrakt, selv om man ikke har en kontrakt.

    [7] Bemærk, at disse andele afviger en smule fra de tal, der fremgår af Ceveas notat om omfanget af 0-timers-kontrakter. Det skyldes forskelle i vægtning, jf. afsnittet Metoden bag.

    [8] Ifølge Erhvervsstyrelsen var der den 10. maj 2021 330.539 unikke personer, der havde været hjemsendt med løn via lønkompensationsordningen siden corona-krisens start i marts 2020 (https://erhvervsstyrelsen.dk/statistik-kompensationsordninger – tilgået 15. maj 2021). Det svarer til omtrent 12 pct. af alle lønmodtagere i Danmark (2.827.202 i maj 2021, alle aldre, jf. DST).

    [9] Lønkompensationen svarer til 75 pct. (funktionærer) eller 90 pct. (ikke-funktionærer) af lønnen, dog maksimalt kr. 30.000 om måneden pr. fuldtidsansat. Se https://star.dk/puljer/2020/pulje-midlertidig-loenkompensationsordning-som-foelge-af-covid-19/

    [10] Der er et indkomstkrav på 243.996 kr. for fuldtidsforsikrede og 162.660 kr. for deltidsforsikrede, hvor man maksimalt kan medregne 1/12 af beløbet pr. måned, jf. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/10088. Se også Danske A-kassers Evaluering af dagpengereformen fra juni 2021.

    [11] Andelene er beregnet ud fra beskæftigelse mv. i 2021, da respondenterne ikke er blevet spurgt til deres dagpengeret før corona-krisen. Respondenter, der har svaret ”ved ikke” er udeladt i disse beregninger. Kun respondenter, som har svaret, at de har ret til dagpenge, og samtidig har svaret, at de er medlem af en a-kasse, tæller med som dagpengeberettigede.

    [12] I 2019 var 6.053 personer omfattet af afskedigelser af større omfang (varslinger), mens antallet var 21.814 i 2020 (https://www.jobindsats.dk/)

    [13] https://www.djoef-forlag.dk/openaccess/samf/samfdocs/2020/2020_4/Samf_6_4_2020.pdf, s. 39

    INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Magnus Thorn Jensen

    METODE

    NOTER

    REFERENCER