Kontanthjælpen steg i 2026 – men flere er på mindstesats

Dataanalyse · Socialpolitik

Kontanthjælpen steg i 2026 – men flere end før er på mindstesats. Det aktuelle fordelingsspørgsmål handler derfor om adgang til satserne og husstandsøkonomi, ikke kun årets regulering.

Udgivet 22. september 2026Nyproduceret analyseOfficielle danske kilder
19.575personer var berørt af mindstesatsen i juni 2026
+44,3 %flere på mindstesats end i juni 2025
79 %af modtagerne var aktivitetsparate

Kontanthjælpen blev ikke generelt skåret ned i 2026. De tre centrale satser steg nominelt med cirka 4,5 procent fra 2025. Alligevel viser de nyeste persondata en markant forskydning: flere er nu på den laveste sats, mens færre er på den højeste.

Det gør “udhulingen” mere sammensat end én procentsats. Den kan handle om satsens købekraft, men også om hvem der får adgang til de forskellige niveauer, hvilke tillæg der følger med, og hvad den samlede husstandsøkonomi er.

Kort fortaltI juni 2026 modtog 88.617 personer en kontanthjælpsydelse. Totalen var kun 1,8 procent højere end året før, men antallet på mindstesats var steget 44,3 procent. Den vigtigste aktuelle fordelingshistorie er derfor skiftet mellem satserne – ikke en ensartet real nedskæring.

Næsten 20.000 var berørt af mindstesatsen

Fra juni 2025 til juni 2026 steg antallet registreret på mindstesats fra 13.567 til 19.575. Det er 6.008 flere. I samme periode faldt antallet på den forhøjede eller tidligere højeste sats fra 43.485 til 39.734.

Forhøjet sats
39.734
Grundsats
28.405
Mindstesats
19.575

Kilde: Statistikbanken, KY22. Grupperne kan ikke summeres direkte til totalen, fordi en person kan være berørt af flere ydelsestyper i samme måned.

Satserne steg – men niveauerne er meget forskellige

I 2026 er den månedlige bruttosats 7.095 kr. på mindstesats, 7.529 kr. på grundsats og 13.060 kr. på forhøjet sats. Alle tre steg omkring 4,5 procent fra 2025. Den forhøjede sats er dog næsten dobbelt så høj som mindstesatsen, før skat og uden tillæg.

Sats20252026Ændring
Mindstesats6.789 kr.7.095 kr.+4,5 %
Grundsats7.205 kr.7.529 kr.+4,5 %
Forhøjet sats12.498 kr.13.060 kr.+4,5 %

Satserne er bruttobeløb og ikke et rådighedsbeløb. Skat, boligstøtte, børneydelser, tillæg, husleje, partnerens indkomst og familieform kan ændre det beløb, en husstand faktisk har til forbrug.

Reformen ændrede adgang og rettigheder

Det nye system trådte i kraft 1. juli 2025 og samlede hjælpen i tre grundlæggende satser. For personer, der er kommet til Danmark, afhænger adgangen til en højere sats som udgangspunkt af ni års ophold inden for de seneste ti år og mindst to et halvt års fuldtidsbeskæftigelse i samme periode. Ved lovens vedtagelse vurderede Beskæftigelsesministeriet, at godt 10.000 borgere ville blive sat ned på den laveste sats.

Reformen havde samtidig modgående forbedringer. Det gamle kontanthjælpsloft og 225-timersreglen blev afskaffet. Der kom fribeløb for arbejdsindkomst, medicintilskud til langvarige modtagere og nye tillæg. Et smallere loft over boligstøtten består for visse gifte og samlevende på forhøjet sats.

Prispresset forsvinder ikke med årets regulering

Selv når en sats stiger hurtigere end priserne i ét år, lever modtagerne med det prisniveau, der er bygget op over flere år. Danmarks Statistiks husstandsindeks for gruppen “arbejdsløs” steg 18,4 procent fra januar 2021 til august 2026. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikke steg 30,6 procent i samme periode.

Indekset er kontekst – ikke et præcist kontanthjælpsindeks. Gruppen omfatter ikke nødvendigvis kun kontanthjælpsmodtagere, og de nuværende satser fandtes ikke i samme form i 2021. Tallene kan derfor ikke oversættes direkte til et bestemt fald i købekraft.

Fire ud af fem er aktivitetsparate

I juni 2026 var 18.100 modtagere jobparate og 69.900 aktivitetsparate i de sæsonkorrigerede tal. Det svarer til, at cirka 79 procent var vurderet aktivitetsparate. Kategorien betyder, at kommunen ikke vurderer, at personen kan tage ordinært arbejde inden for kort tid; den er ikke en medicinsk diagnose.

Konklusion: Et sikkerhedsnet i flere niveauer

2026-reguleringen var ikke i sig selv en real nedskæring. Den dokumenterede udfordring er snarere, at flere er placeret på det laveste niveau, mens forskellen mellem satserne er stor og prispresset fra de foregående år består.

En retvisende vurdering af kontanthjælpen kræver derfor mindst tre mål: satsens realværdi, fordelingen mellem satsniveauerne og familiens disponible økonomi. Ét samlet ord som “udhuling” kan ellers skjule mere, end det forklarer.

Metode og forbehold

  • Persontal kommer fra KY22 og måler personer berørt i måneden; totalen er dubletrenset.
  • Visitationstal kommer fra den sæsonkorrigerede tabel KYS01 og blandes ikke med de faktiske KY22-tal.
  • Reformen ændrede navne, målgrupper og tillæg. Danmarks Statistiks tilbageførte kategorier er analytiske sammenligninger, ikke identiske regelsæt.
  • Før/efter-tal isolerer ikke reformens effekt. Migration, beskæftigelse, demografi og visitation kan påvirke udviklingen.
Redaktionel transparens: Denne side er en nyproduceret analyse fra det nuværende Cevea.dk. Den historiske URL er genoprettet af hensyn til læsere og eksisterende henvisninger, men tekst, analyse, datafremstilling og design er ikke en genudgivelse af tidligere Cevea-materiale.

Kilder

  1. Beskæftigelsesministeriet: Kontanthjælp – satser for 2026.
  2. Folketinget: L 13 om reform af kontanthjælpssystemet.
  3. Danmarks Statistik: Flere modtager kontanthjælp på mindstesats, 11. september 2026.
  4. Statistikbanken, KY22.
  5. Statistikbanken, KYS01.
  6. Statistikbanken, PRIS03.
  7. DST: Sammenlignelighed for kontanthjælpsydelser.
  8. STAR: Nye rettigheder for kontanthjælpsmodtagere.
Del analysen: