Unge har ikke mistet troen på fællesskabet – men de tvivler på fremtiden

Generation Z viser ikke et generelt sammenbrud i samfundssindet. Ny dansk forskning peger på, at nutidens unge samlet ligner tidligere generationer, da de var unge. Samtidig er kun omtrent hver tredje ung optimistisk om fremtiden eller oplever, at egne handlinger kan forbedre den.

De to resultater kan godt være sande samtidig. Tillid til andre mennesker, demokrati, myndigheder, regering og fremtid er forskellige mål – og de bør ikke samles til én løs fortælling om, at unge enten “tror mest” eller “har mistet troen”.

Samfundssindet er ikke forsvundet

ROCKWOOL Fondens generationsanalyse sammenligner 18-25-årige på tværs af generationer og samler mål for social og institutionel tillid, normer, valgdeltagelse, frivillighed, kriminalitet og sort arbejde. Hovedresultatet er, at niveauet af samfundssind har været forholdsvis stabilt.

Det er ikke et bevis for, at alle indikatorer er uændrede. Alder, samtid og generation kan ikke adskilles perfekt, og flere dataserier slutter før 2026. Den præcise konklusion er, at forskningen ikke finder dokumentation for et generationsmæssigt kollaps.

Høj systemtillid – lavere tillid til regeringen

DUFs Demokratianalyse 2026 viser 70 procent med tillid til demokratiet og 68 procent til offentlige myndigheder blandt 16-25-årige. Tilliden var 61 procent til Folketinget, 56 procent til regeringen og 51 procent til politikere.

OECDs 2025-måling bruger en anden aldersgruppe og skala. Her havde 38 procent af yngre danskere høj eller moderat høj tillid til den nationale regering mod 51 procent blandt personer på 50 år og derover.

Tallene kan ikke sammenlignes som én rangliste. De viser, at tillid afhænger af, hvilken institution og formulering man spørger til.

Næsten halvdelen har lav demokratisk selvtillid

53 procent havde høj eller meget høj demokratisk selvtillid i DUFs måling, mens 47 procent lå lavt. Kun 32 procent mente, at egne handlinger kan være med til at skabe en bedre fremtid for verden.

Den oplevede handlekraft er socialt skæv. 71 procent af unge med forældre med lang videregående uddannelse havde høj demokratisk selvtillid mod 27 procent blandt unge, hvis forældres højeste uddannelse var grundskole. Det er en sammenhæng, ikke en isoleret årsagseffekt.

Hverdagen er tryggere igen – bekymringen består

TrygFondens tryghedsscore for unge steg fra 62 i 2023 til 67 i 2025. Rapporten advarer dog om større stikprøveudsving blandt unge, og aldersafgrænsningen varierer mellem målingerne.

Samtidig var 65 procent af hele befolkningen bekymrede for, om der bliver råd til velfærd i fremtiden. Det tal gælder ikke unge alene og kan ikke bruges som et ungdomstal. Det viser en bred samfundsbekymring, som eksisterer parallelt med den forbedrede hverdagstryghed.

Flere ældre betyder valg – ikke automatisk kollaps

Danmarks Statistiks fremskrivning reducerer andelen under 30 år fra 34 procent i 2026 til 32 procent i 2040, mens andelen på mindst 70 år stiger fra 16 til 19 procent.

Fremskrivningen er et scenarie baseret på antagelser om blandt andet fertilitet, dødelighed og migration. Virkningen på de offentlige finanser afhænger også af beskæftigelse, produktivitet, pensionsalder, offentlige udgifter og velfærdsstatens konkrete indretning.

ROCKWOOL Fondens modelstudie illustrerer netop, at lavere fødselstal ikke mekanisk kan oversættes til dårligere finanspolitisk holdbarhed. Resultatet er modelafhængigt og kan ikke bruges som et generelt argument for lave fødselstal.

Konklusion: Tillid er ikke det samme som optimisme

Der er ikke belæg for en fortælling om, at unge har vendt fællesskabet ryggen. Men høj tillid til grundlæggende institutioner ledsages af lavere fremtidsoptimisme, en social kløft i demokratisk selvtillid og lavere regeringstillid blandt yngre end ældre.

Velfærdssamfundets ungdomsudfordring er derfor ikke kun finansiering. Den handler også om, hvorvidt unge oplever reel indflydelse og kan se troværdige politiske valg for fremtiden.