Resumé
- Et stort flertal af den danske arbejdsstyrke synes, det er en god idé at lade flygtninge, som allerede er i job eller under uddannelse, blive i landet for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje:
- 69 pct. af arbejdsstyrken er enten helt eller overvejende enige i udsagnet ”For at sikre nok arbejdskraft til sundhed og ældrepleje, bør man gøre det lettere for flygtninge, der er i uddannelse eller job, at blive i Danmark.” Kun 21 pct. af arbejdsstyrken er enten helt eller overvejende uenige.
- Opbakningen gælder på tværs af aldersgrupper, regioner samt uddannelses- og indkomstniveauer.
- Når vi inddeler lønmodtagerne efter, hvorvidt de arbejder inden for enten sundhed eller ældrepleje, varierer holdningen til mere udenlandsk arbejdskraft ikke. Dem, der selv arbejder med sundhed og ældrepleje, ligger altså holdningsmæssigt på linje med de øvrige lønmodtagere:
- Blandt lønmodtagere, som arbejder inden for sundhed og ældrepleje, er 69 pct. enten helt eller overvejende enige i, at det bør gøres lettere for flygtninge under uddannelse eller i job at blive i Danmark for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje, mens 20 pct. er enten helt eller overvejende uenige.
- Der er variation i holdninger på tværs af partitilhørsforhold, men for de fleste partier mener et flertal af lønmodtagervælgerne, at det bør gøres lettere for flygtninge at blive i landet for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje:
- Den største tilslutning findes hos lønmodtagere, der stemmer på oppositionspartier på venstrefløjen (Alternativet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF). Blandt disse lønmodtagere er mellem 85 og 90 pct. enten helt eller overvejende enige i udsagnet.
- Der er også et flertal, der er enten helt eller overvejende enige i udsagnet blandt lønmodtagere, der stemmer på et af regeringspartierne. Det gælder 81 pct. for Moderaterne, 79 pct. for Socialdemokratiet og 64 pct. for Venstre.
- Blandt lønmodtagere, der stemmer på de Konservative og Liberal Alliance er hhv. 65 og 61 pct. af vælgerne enten helt eller overvejende enige i udsagnet.
- Blandt lønmodtagere, der stemmer på de tre indvandrekritiske partier, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne, er der ikke flertal for, at det skal være lettere for flygtninge at blive i Danmark for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft til sundhed og ældrepleje. Her er mellem 40 og 45 pct. af vælgerne enten helt eller overvejende enige i udsagnet, mens 51-56 pct. er helt eller overvejende uenige.
Indledning
Flygtningestrømme har i historiens løb ramt Danmark flere gange. Her har der været store flygtningestrømme fra bl.a. Tyskland i 1940’erne, Jugoslavien i 1990’erne og efter 2010’erne fra både Syrien og Ukraine.[1] Med store flygtningestrømme følger typisk ekstra udgifter for staten til understøttelse af flygtningene – og det betyder ofte en stigende bekymring hos resten af befolkningen.
Den stigende bekymring for flygtningestrømme kommer bl.a. til udtryk i indvandrekritiske holdninger, selv om flygtninge- og udlændingepolitik til dels er to forskellige problemstillinger. De indvandrerkritiske holdninger afspejles i folketingsvalgene, hvor 12-21 pct. af stemmerne siden 2007 er gået til indvandringskritiske partier.[2] Det har betydet, at skiftende regeringer løbende har strammet indvandringspolitikken. Det er sket i en sådan grad, at vores seneste to udlændinge- og integrationsministre har haft udtalt mål om en ”stram, men ikke skør” udlændingepolitik.[3] Om det er lykkedes er op til diskussion.
Nu er vi i en situation, hvor vi ikke mindst i velfærdssektorerne, men også blandt mange faglærte på det private arbejdsmarked mangler arbejdskraft. Ifølge regeringen i en sådan grad, at hænder og hoveder er den nye valuta i dansk politik.[4] Der er særligt stor mangel på personale i sundhedssektoren og ældreplejen, hvor vi i dag taler om en ”velfærdskrise” i Danmark. Ifølge den nyeste fremskrivning fra Finansministeriet vil der bl.a. mangle knap 15.000 SOSU-personale i 2035.[5] Vi står altså i en situation, hvor vores velfærdssystem skriger på arbejdskraft.
For at imødekomme den udfordring har regeringen for nylig indgået en aftale med en række partier i Folketinget om øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft til sundhedsvæsenet og ældreplejen.[6] Aftalen indebærer blandt andet, at man vil undersøge mulighederne for at indgå partnerskaber med Indien og Filippinerne om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale. Det betyder altså, at man vil rekruttere og uddanne udlændinge til at varetage funktioner i sundhedsvæsenet og ældreplejen.
Det er derfor paradoksalt, at vi samtidig ser eksempler på, at flygtninge og immigranter, der er under uddannelse eller arbejder i Danmark, bl.a. som SOSU-hjælpere, sendes ud af landet.[7] Det virker umiddelbart tosset at smide herboende udenlandsk arbejdskraft ud af landet for dernæst at hente ny arbejdskraft fra andre lande.
Spørgsmålet er, om de skøre regler skyldes, at de politiske partier danser efter vælgernes pibe? I denne analyse afdækker vi danske lønmodtageres holdninger til at lempe på reglerne for at lade flygtninge, som enten er under uddannelse eller i arbejde, blive i landet for at sikre nok arbejdskraft til sundhedssektoren og ældreplejen. Det har vi undersøgt blandt et repræsentativt udsnit at danske lønmodtagere over 18 år (n=1.204).
Flertallet vil lempe krav til flygtninge for at sikre arbejdskraft
For at afdække holdninger til muligheden for at lade udenlandsk arbejdskraft blive i landet, har Cevea bedt et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere vurdere, hvor enige eller uenige de er i udsagnet: ”For at sikre nok arbejdskraft til sundhed og ældrepleje, bør man gøre det lettere for flygtninge, der er i uddannelse eller job, at blive i Danmark.” Spørgsmålet er altså afgrænset til at vedrøre de flygtninge, som enten er under uddannelse eller i job, ikke flygtninge generelt.
Figur 1 viser, at der er et stort flertal, som ønsker at gøre det lettere for flygtninge i arbejde eller under uddannelse at blive i landet. 69 pct. af de adspurgte har svaret, at de er helt eller overvejende enige i udsagnet mens 21 pct. er enten helt eller overvejende uenige. Et stort flertal af arbejdsstyrken mener altså, at det er en god idé at gøre det lettere for flygtninge at blive i Danmark for at arbejde med sundhed og ældrepleje.
Flertallet, som ønsker at lempe på kravene, gælder på tværs af aldersgrupper, uddannelses- og indkomstniveauer og i alle regioner (se bilag A). For uddannelsesniveau er dog en tendens til, at flertallet er størst blandt de længere uddannede. For eksempel er 79 pct. blandt dem, med lange videregående uddannelse enten helt eller overvejende enige, mens det samme gælder 61 pct. blandt dem med erhvervsfaglige uddannelser.
Ansatte i sundhed og ældrepleje frygter ikke for jobbet
Det store flertal for at lade flygtninge under uddannelse eller i arbejde blive i landet for at sikre tilstrækkeligt med hænder i sundhedssektoren og ældreplejen ses også blandt dem, der selv arbejder med sundhed og ældrepleje. Figur 2 viser, at 69 pct. af ansatte indenfor sundhed og ældrepleje er enten helt eller overvejende enige i, at det bør gøres lettere for flygtninge at blive i landet under nævnte omstændigheder, mens 20 pct. er enten helt eller overvejende uenige. Ønsket om lempelser blandt de ansatte i sundhed og ældrepleje er altså præcis lige så udbredt som blandt andre lønmodtagergrupper.
Ansatte indenfor sundhed og ældrepleje er i dette datagrundlag især mennesker, der arbejder som SOSU-personale og sygeplejersker. Særligt SOSU-personale og sygeplejersker er erhverv, hvor manglen på arbejdskraft har været i fokus.[8] Ser vi kun på SOSU-personale og sygeplejersker (n=86), er der fortsat et flertal på 67 pct., der er enige i udsagnet.
Ifølge ovenstående er der altså ikke grund til at tro, at beskæftigede indenfor sundhed og ældrepleje er imod tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til deres erhverv f.eks. pga. en frygt for arbejdsløshed eller forringede arbejdsvilkår.
Ønsket om lettere mulighed for ophold deles bredt på tværs af politisk ståsted
Opbakningen til at gøre det lettere for flygtninge, der er i job eller under uddannelse, at blive i Danmark for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje er stor blandt danske lønmodtagere, næsten uanset deres politiske ståsted, se bilag B. Kun blandt lønmodtagere, der stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Danmarksdemokraterne er der et lille flertal som ikke bakker op om synspunktet.
Blandt lønmodtagere, som stemmer på Alternativet (90 pct.), Enhedslisten (89 pct.) og Radikale Venstre (88 pct.) er der flest som er enige i at gøre det lettere for flygtninge at blive i Danmark for at sikre arbejdskraft. Lønmodtagere, der angiver at stemmer på SF, Moderaterne og Socialdemokratiet følger lige efter. Her er det mellem 79 og 84 pct. af lønmodtagerne, som ønsker at lade flygtninge, som er i job eller under uddannelse, blive i landet for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje.
Blandt lønmodtagere, som støtter De Konservative, Venstre og Liberal Alliance er der et flertal på mellem 61 og 65 pct., der vil gøre det lettere for flygtige at blive for at arbejde. Flertallet er også robust når vi tager højde for den statistiske usikkerhed.
Blandt lønmodtagere, der støtter de tre mest indvandringskritiske partier, er der betydelige andele, der synes det er en god idé at gøre det lettere for flygtninge, som er i job eller under uddannelse, at blive i Danmark for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje. Mellem 40 og 45 pct. af lønmodtagere som stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Danmarksdemokraternes har erklæret sig enige i udsagnet, mens 51 til 56 pct. er uenige. Selvom der ikke er tale om et flertal blandt disse vælgergrupper er det mange, som bakker op om synspunktet. Det er derfor ikke en entydig vindersag for disse partier at være imod et forslag om at lempe mulighederne for flygtninge, som er i job eller under uddannelse, at blive i Danmark. Deres vælgere er delte på spørgsmålet.
Ønsket om at gøre det lettere for flygtninge under uddannelse eller i job at blive i landet for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje ses altså over hele det politiske spektrum. Kun blandt lønmodtagere, der stemmer på de tre mest indvandringskritiske partier, er der et flertal, der ikke mener, at det skal være lettere for flygtninge at kunne blive i landet og arbejde under de nævnte omstændigheder. Selv her er der dog betydelige andele af vælgerne, der mener, at lempelse af indvandringsregler for at sikre arbejdskraft til sundhed og ældrepleje er en god idé.
Cevea mener
Der er behov for nytænkning for at løse rekrutteringskrisen i sundhedsvæsenet og ældreplejen. Det kræver ikke mindst, at der uddannes flere SOSU’er, sygeplejersker mv., og at man kan fastholde medarbejderne. Det er et langt sejt træk. Men udenlandsk arbejdskraft kan bestemt også være en del af løsningen på velfærdskrisen på kort sigt.
Regeringen bør derfor forsøge at fastholde indvandrere, herunder flygtninge, der allerede er i landet og er i job eller i gang med uddannelse, og som derfor også er i fuld gang med at lære sproget og kulturen at kende. Efter vores mening bør regeringen se på, hvordan man kan gøre det lettere for flygtninge, der allerede er kommet hertil, at blive i landet og være med til at løse rekrutteringskrisen. Der er simpelthen brug for lempelser.
Den nye uddannelsestilknytningsordning, som regeringen har forslået, er et skridt i den rigtige retning. Med den vil udlændinge, herunder flygtninge og familiesammenførte, kunne få forlænget deres opholdstilladelse, hvis de er i gang med at uddanne sig indenfor et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.[9] Den kommer i kølvandet på en ordning om arbejdsmarkedstilknytning, der blev indført i 2020, hvor udlændinge, efter endt opholdstilladelse, kunne blive i landet, hvis de havde været beskæftigede på det danske arbejdsmarked i minimum to år.[10] Var man i gang med en uddannelse – selv på et område med mangel på arbejdskraft – kunne man ikke få forlænget sin opholdstilladelse. Det bliver der heldigvis nu lavet om på.
Begge ordninger er positive udviklinger, der peger i retning af en mere meningsfuld indvandringspolitik. Vi mener dog, at der stadig er behov for at fjerne nogle benspænd og plads til yderligere lempelse af opholdsreglerne for flygtninge og andre udlændinge, der ønsker at blive i Danmark og arbejde og uddanne sig. Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, præsenterede i efteråret 2023 en række forslag, der netop vil lempe reglerne for opholdstilladelse for udlændinge, der allerede er i landet, mhp. at sikre arbejdskraft.[11] FH’s forslag er gode takter, og vores analyse viser, at befolkningen er enige i, at der skal lempes på reglerne, hvis vi skal løse rekrutteringskrisen inden for bl.a. sundhedsområdet og ældreplejen.
På den baggrund bakker vi op om FH’s forslag:
- Ændr reglerne for permanent opholdstilladelse, så uddannelse tæller på lige fod med arbejde:
For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal udlændinge, foruden en lang række øvrige betingelser, have været i fuldtidsbeskæftigelse tre og år seks måneder ud af de sidste fire år. Som det er i dag tæller uddannelse ikke med i det beskæftigelseskrav. Det skaber incitament til at arbejde som ufaglært, f.eks. i hjemmeplejen, i stedet for at tage en SOSU-uddannelse, som vil kunne øge værdien af arbejdet. Vi mener, at uddannelse bør tælle med i beskæftigelseskravet i betingelserne for permanent opholdstilladelse i Danmark samt i betingelserne for at medfølgende ægtefælle ligeledes kan få opholdstilladelse.
- Forkort beskæftigelseskravet for arbejdsmarkedstilknytning fra to til ét år:
Som det er i dag, vil flygtninge og familiesammenførte, der bor i Danmark og f.eks. har været beskæftiget et år og ti måneder i hjemmeplejen, ikke kunne få forlænget deres opholdstilladelse pba. arbejdsmarkedstilknytning for at blive i landet og fortsætte med at arbejde. Vi mener, at ét års tilknytning til det danske arbejdsmarked er tilstrækkeligt til at vise, at man vil Danmark og er en gevinst for det danske arbejdsmarked.
Cevea mener helt generelt, at det skal være smidigere at skifte opholdsgrundlag, og at vi bør lette mulighederne for at blive i Danmark, såfremt herboende udlændinge er i job, uddanner sig og bidrager til det danske samfund. Hvis og når vi har en rekrutteringsudfordring, er det tudetosset, hvis vi ikke plukker de lavest hængende frugter. Det løser ikke hele udfordringen. Men det er én blandt flere løsninger.
Data og metode
Datagrundlaget for analysen er en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere over 18 år, der arbejder fuldtid. Det vil sige, at de har mindst 30 timers arbejde om ugen. Respondenter, som har angivet at have en gennemsnitlig arbejdstid over 48 timer om ugen, er udeladt, da det er ulovligt ifølge EU’s Arbejdstidsdirektiv.
Dataindsamlingen er foretaget af Voxmeter i perioden fra den 26. maj 2023 til den 18. juni 2023. Der er gennemført 1.204 interview, og svarprocenten var på ca. 40.
Data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region. For at sikre en så høj repræsentativitet som muligt er svarmaterialet derudover vægtet efter køn, alder og region i forhold til den aktuelle fordeling i populationen af lønmodtagere, der arbejder heltid, jf. Danmarks Statistik (RAS305).
Den statistiske usikkerhed for alle estimater er vist med 95 pct.-konfidensintervaller i bilaget.
Holdning til udenlandsk arbejdskraft:
Holdningen til udenlandsk arbejdskraft er afdækket gennem følgende spørgsmål:
”Nedenfor bliver du præsenteret for en række udsagn om, hvordan der bør prioriteres i den offentlige velfærd, herunder om flere velfærdsydelser skal være betalt over skatten. Du bedes angive, hvor enig eller uenig, du er i hvert udsagn.
[Udsagn 1-3]
For at sikre nok arbejdskraft til sundhed og ældrepleje, bør man gøre det lettere for flygtninge, der er i uddannelse eller job, at blive i Danmark.”
Svarkategorierne er følgende:
- Helt enig
- Overvejende enig
- Overvejende uenig
- Helt uenig
- Ved ikke
Ansat i sundheds- og ældreplejen:
Arbejde i sundheds- og ældreplejen er opgjort gennem manuel kodning af de åbne besvarelser til følgende to spørgsmål:
”Hvad er det for en organisation eller virksomhed, du arbejder i?” Hvis du har mere end et job, skal du tænke på det job, hvor du arbejder flest timer. Vær så konkret som muligt: Skriv f.eks. ”fiskefabrik” og ikke blot ”fabrik” eller ”dametøjforretning” og ikke blot ”forretning”.
Hvad er din stillingsbetegnelse / titel i dette job? Vær så præcis som muligt: Skriv f.eks. ”murerarbejdsmand” eller ”murersvend” og ikke blot ”murer”.
Respondenter angives som ansat i sundheds- og ældreplejen, hvis de er ansat i en organisation eller virksomhed, der arbejder med sundhed og ældrepleje (fx hospital, region, plejehjem, hjemmepleje, kommune) eller angiver en stillingsbetegnelse, der falder under kategorien sundhed og ældrepleje. Det kan være stillingsbetegnelser, der uden tvivl hører til sundhed og ældrepleje (fx sygeplejerske, SOSU, overlæge, lægesekretær), eller stillingsbetegnelser, som sammenholdt med organisationen vurderes som sundhed- og ældrepleje (fx ernæringsassistent på plejehjem, bioanalytiker på hospital).
Respondenter kan altså være angivet som ansat i sundhed og ældrepleje, selvom de ikke selv udfører plejearbejde eller arbejde med nær patientkontakt.
Parti:
Partitilhørsforhold er opgjort gennem følgende spørgsmål stillet:
”Hvilket parti ville du stemme på hvis der var folketingsvalg i morgen?”
Svarmulighederne er de opstillingsberettigede partier samt andre partier, vil ikke stemme, vil stemme blankt, ved ikke, vil ikke svare, har ikke stemmeret. Respondenter, der har svaret ”ved ikke” til ovenstående, er blevet stillet det opfølgende spørgsmål:
”Selvom du lige nu ikke ved, hvilket parti du vil stemme på, er der så et parti som du i særlig grad hælder imod?”
Svarkategorierne er de samme. Den endelige variabel for partitilhørsforhold er en sammenlægning af svarene på de to spørgsmål.
