Det går godt med ligestillingen på Folkemødet

Kvinder er generelt underrepræsenterede i den politiske debat. Mænd dominerer mediebilledet, både når det handler om, hvem der bliver brugt som eksperter,[1] og hvem der bruges som partskilder i danske medier.[2]

Cevea har også gennem en årrække holdt øje med kønsbalancen i danske avisers debatspalter. Den seneste undersøgelse viser, at der i 2023 stadig kun optræder halvt så mange kvinder som mænd på debatsiderne.[3]

I denne analyse undersøger vi ligestillingen på Folkemødet 2024, og her ser vi et noget andet billede. Her går det overraskende godt med ligestillingen af mænd og kvinder i samfundsdebatten.

Analysen er baseret på en gennemgang af hele programmet på Folkemødet 2024. Ved hjælp af webscraping har vi hentet oplysninger om i alt 3.270 events og undersøgt kønsfordelingen blandt de 9.932 deltagere.

På Folkemødet afholdes en lang række vidt forskellige events, og i alt er der 9.932 deltagerne på tværs af alle events. Ud fra deltagernes fornavne har vi bestemt kønnet på 9.752 af deltagerne (se nærmere under ’Data og metode’).

Ud af alle disse deltagere er 48 pct. kvinder, og 52 pct. er mænd, jf. Figur 1. Mange deltagere optræder flere gange på forskellige events, men kønsfordelingen er den samme, uanset om vi tæller antallet af unikke personer eller lader deltagerne tælle med flere gange. Kvinder og mænd er altså stort set ligeligt repræsenteret på i Folkemødets events i 2024.

Figur 2 viser kønsfordelingen opdelt på de forskellige eventtyper. Som det fremgår, er der nogenlunde balance mellem kønnene ved de fleste eventtyper. Der er dog et klart flertal af mænd på events af typen musik/underholdning/performance (63 pct.) og typen sport/bevægelse (61 pct.). Omvendt er der en klar overvægt af kvindelige deltagere på eventtypen aktivering/workshop (59 pct.).

På de mere klassisk politiske arrangementer, debat, foredrag/tale og interview/samtale, er andelen af kvinder 47 pct. samlet set. Her er der altså en omtrent ligelig fordeling af mænd og kvinder. Debatter er den klart største eventkategori og udgør hovedparten af events på folkemødet. Her er 46 pct. af deltagerne kvinder.

Tallene er bemærkelsesværdige i lyset af den kønsskævhed, vi ser i erhvervslivet, i politik og i den brede offentlige debat. For eksempel er der kun 16 pct. kvinder blandt direktører i Danmark,[3] i landets kommunalbestyrelser er der 36 pct. kvinder,[4] og der er ikke en eneste kvinde blandt de 20 mest citerede eksperter i medierne.[5] En nylig analyse fra Cevea viser, at kun 34 pct. af avisernes debatindlæg i 2023 var skrevet af en kvinde, og på lederplads er skævheden endnu større, idet kvinder kun skrev 24 pct. af avisernes ledere.[6] På den baggrund kunne man have forventet, at der også ville være langt flere mandlige deltagere på Folkemøde, men her har man tilsyneladende knækket koden til en langt mere ligestillet samfundsdebat.

Der er sket en positiv udvikling i ligestillingen i folkemødedebatterne de seneste 10 år. Kvinfo gennemførte i en årrække fra 2014 til 2019 undersøgelser af kønsrepræsentationen på Folkemødet. Kun debatevents indgik i disse undersøgelser.

Ved de første undersøgelser i 2014 og 2015 udgjorde kvinder kun 34 pct. af deltagerne, se figur 3. Dengang var der altså omtrent dobbelt så stor sandsynlighed for at se en mand på scenen til en debat som en kvinde. De efterfølgende år steg kvindeandelen gradvist, og da Kvinfo senest undersøgte kønsrepræsentation i 2019, var kvindeandelen steget til 42 pct.

Som denne undersøgelser viser, er udviklingen fortsat. I 2024 er andelen af kvindelige debatdeltagere steget til 46 pct. Samlet set er der altså sket en stigning på 12 pct.-point i andelen af kvindelige debattører på 10 år. Kønsfordelingen er i dag meget tæt på at være lige til debatarrangementerne.

Der er altså stort set er lige mange mænd og kvinder på scenen til både debatarrangementer og andre politiske events på Folkemødet. Der er dog en vis forskel på, hvad kvinder og mænd typisk inviteres på scenerne for at tale om.

Figur 4 viser fordelingen af mænd og kvinder på politiske events med forskellige temaer. Politiske events omfatter debatter, foredrag/taler og interview/samtaler. Den overordnede andel af kvinder på disse events er 47 pct. Men den varierer afhængig af temaet for debatterne

Der er en klar overvægt af mænd, når der er tale om ’hårde’ emner såsom forsvarspolitik (68 pct.), teknologi og digitalisering (61 pct.) og transport og byggeri (61 pct.).

Omvendt er der flest kvinder, når der er tale om ’blødere’ emner såsom ligestilling, køn og minoriteter (65 pct.), socialpolitik og integration (57 pct.) og børn, unge og undervisning (56 pct.).

Selvom der er klare forskelle mellem de forskellige temaer, så er forskellene langt mindre, end de har været tidligere.

Kvinfo har i deres tidligere undersøgelser set på kønsrepræsentationen ved debatarrangementer med forskellige temaer. Sammenlignet med tallene fra 2019, er der sket en markant stigning i andelen af kvinder ved debatarrangementer inden for flere temaer:

• Forsvarspolitik: Fra 13 pct. til 32 pct. kvinder.
• Økonomi, finans og skat: Fra 32 pct. til 42 pct. kvinder.
• Klima og energi: Fra 34 pct. til 42 pct. kvinder.
• Vækst, erhverv og beskæftigelse: Fra 35 pct. til 43 pct. kvinder.

Udviklingen er endnu mere markant, hvis man sammenligner med tidligere år, hvor der i langt højere grad var mandsdominerede temaer med meget få kvindelige deltagere.

Kønsrepræsentationen på Folkemødet 2024 ligner en succeshistorie for ligestillingen. Kvinders deltagelse på scenerne er steget støt men sikkert de seneste 10 år, og i år fylder kvindelige stemmer (næsten) lige så meget som mandlige i samfundsdebatten på Bornholm.

Analysen er baseret på et dataudtræk fra Folkemødets samlede program for 2024 (https://folkemoedet.dk/program/programmet-for-folkemodet/). Ved hjælp af såkaldt data scraping har vi hentet information om blandt andet deltagernavne, eventtype og temaer for samtlige events fra programmet, som det så ud d. 29. maj 2024. I alt er der hentet oplysninger om 9.932 deltagere på 3.270 events. I bilaget kan ses et overblik over datagrundlaget.

Deltagernes køn er bestemt ud fra deres fornavn med udgangspunkt i den officielle liste over alle godkendte navne til drenge og piger.[9] Ved fornavne, der er godkendt til både drenge og piger, har vi kodet kønnet til enten mand eller kvinde, hvis et køn udgjorde mere end 90 pct. af personer med navnet i Danmark.[10] I øvrige tilfælde hvor fornavnet er kønsneutralt, eller deltageren er angivet som en gruppe eller under alias, indgår deltageren ikke i analysen (n=180).

Kønsfordelingen er opgjort ud fra antallet af eventdeltagelser, hvorfor den samme person kan indgå i beregningen flere gange, hvis vedkommende deltager i flere events. I alt er der 9.932 eventdeltagelser fordelt på 4.912 unikke personer. Den overordnede fordeling af mænd og kvinder er den samme, uanset om vi tæller eventdeltagelser eller unikke personer.