fbpx

Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav

INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Stine Laurberg Myssen
    Laura Anker Nielsen

    METODE

    NOTER

    [1] VIVE (2022): Forklaringer på og konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked, s. 58

    [2] Ibid., s. 34.

    [3] Se f.eks. Cevea (2021): Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden, VIVE (2019): Er kvindefag stadig lavtlønsfag?, Lønstrukturkomitéen (2023): Lønstrukturkomitéens hovedrapport, s. 72-73

    [4] Se f.eks. debatindlæg af Brøndum, D. og J. Gaardsdal (2023, 14. marts): Socialrådgiver og pædagoger i opråb til regeringen: Husk indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø, Altinget, og Melchoirsen, M. (2022, 31. august): FOA: Dårligt arbejdsmiljø er en tikkende bombe under velfærdssamfundet, Altinget

    [5] Se Framke, E. et al. (2021): Emotional demands at work and risk of long-term sickness absence in 1·5 million employees in Denmark: a prospective cohort study on effect modifiers, Lancet Public Health, vol. 6,  Madsen, I. E. H. et al. (2022): Emotional demands at work and risk of hospital-treated depressive disorder in up to 1.6 million Danish employees: a prospective nationwide register-based cohort study, Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, vol. 48(4) og Tuxford, L. M. & G. L. Bradley (2014): Emotional job demands and emotional exhaustion in teachers, Educational Psychology, vol. 35(8)

    [6] Yderligere studier vil kunne belyse de mere specifikke årsager til de øgede sygefravær nøjere, og herunder se på hyppigheden og varigheden af psykisk betingede sygemeldinger.

    [7] Baseret på opgørelse over beskæftigede fordelt på køn og branche i 2022 fra Danmarks Statistik (RAS309).

    [8] Ideelt set skulle sygefraværet sammenlignes med de brancher, vi har beskrevet ovenfor. Til denne analyse har vi dog kun haft adgang til data om sygefravær på baggrund af stillingskoder.

    [9] Det Europæiske Arbejdsmarkedsagentur (2019): Risici i fremvækst og deres håndtering: Vanskelige kunder, patienter eller elever. European Survey of New and Emerging Risks

    REFERENCER

    Resumé

    Vi har længe vidst, at kvinder halter bagud, når det kommer til ligeløn. Jo flere kollegaer, der er kvinder, desto lavere er lønnen i branchen. Men det er ikke kun på lønnen, at brancher domineret af kvinder halter bagud. Denne analyse viser, at både kvindelige og mandlige ansatte i kvindedominerede brancher oplever langt større følelsesmæssige krav på arbejdet, f.eks. krav til at håndtere følelsesmæssigt belastende situationer. Det kan være situationer, hvor en læge skal overlevere dårlige nyheder, eller hvor en pædagog på en døgninstitution skal drage omsorg for udadreagerende borgere. Det udgør en risiko for et usundt psykisk arbejdsmiljø. Det kan altså ses som en dobbelt straf, hvor ansatte i brancher domineret af kvinder ikke alene er underbetalte – de står også over for nogle udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, som udgør en reel risiko for ­de ansattes psykiske sundhed og velvære.

    • Oplevelsen af høje følelsesmæssige krav i arbejdet er højest i brancher, som er dominerede af kvindelige ansatte:
      • I kvindedominerede brancher oplever ca. hver tredje lønmodtager (33 pct. af kvinderne og 34 pct. af mændene) ofte at blive bragt i følelsesmæssigt krævende situationer på deres arbejde. I de mandedominerede brancher er det 12 pct. for kvinder og 11 pct. for mænd.
      • Når det kommer til at indgå i følelsesmæssige vanskelige relationer, er der også forskel mellem kvindedominerende og mandedominerede fag. Her angiver 25 pct. af kvinderne i kvindedominerede brancher at opleve følelsesmæssigt krævende relationer ofte eller altid, mens tallet for kvinder i ikke kvindedominerede brancher er 11 pct. For mændene er tallene hhv. 23 og 9 pct.
    • Mens de følelsesmæssige krav er højest i mange kvindedominerede fag såsom hjemmeplejen, hospitaler, daginstitutioner og undervisning, tyder det ikke på, at det er andelen af kvinder i branchen, som i sig selv er årsag til de højere følelsesmæssige krav:
      • Ud af de 7 brancher med de største følelsesmæssige krav er 5 kvindedominerede.
      • Brancherne ”Religiøse institutioner og begravelsesvæsen” samt ”Politi, beredskab og fængsler” er eksempler på brancher med høje følelsesmæssige krav, som ikke er domineret af kvinder.
      • Fælles for de mange kvindedominerede og enkelte mandedominerede erhverv er, at det relationelle arbejde med mennesker stiller høje følelsesmæssige krav.
    • De højere følelsesmæssige krav i visse jobs kan ses på sygefraværet:
      • For kvinder i stillinger med høje følelsesmæssige krav er sygefraværet 2,3 gange højere end i stillinger uden følelsesmæssige krav. For mænd gælder det, at sygefraværet er 2,6 gange højere i stillinger med høje følelsesmæssige krav end i stillingerne med høje følelsesmæssige krav. Sammenhængen er så stærk, at det kunne tyde på, at de høje følelsesmæssige krav er en vigtig årsag til det højere sygefravær.

    Indledning

    I Danmark har vi et kønsopdelt arbejdsmarked, hvilket betyder at mænd og kvinder i høj grad arbejder i forskellige stillinger og brancher. Her kan man lidt forsimplet sige, at kvinder typisk arbejder med mennesker, mens mænd typisk arbejder med ting.[1] Kønsopdelingen fører alt andet lige til et mere ineffektivt arbejdsmarked, hvor tilpasningen mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft ikke fungerer optimalt, når den tilgængelige arbejdskraft er begrænset af lønmodtagernes køn.[2] Og konsekvenserne af det kønsopdelte arbejdsmarked rammer ikke kun på samfundsplan – men også på det mere individuelle niveau. Vi ved nemlig, at jo højere andel af kvinder i en branche, desto lavere er gennemsnitslønnen.[3] Det kønsopdelte arbejdsmarked afspejler sig altså i lønforskelle mellem brancher.

    Noget tyder på, at lønmodtagere i brancher med mange kvinder ikke kun mærker det kønsopdelte arbejdsmarked, når de kigger på deres lønseddel – det kan også mærkes på det psykiske arbejdsmiljø. Her har bl.a. sygeplejersker, pædagoger og SOSU’er forsøgt at råbe op om det hårde psykiske arbejdsmiljø i deres fag.[4] Denne analyse peger på, at kønsopdelingen på arbejdsmarkedet ser ud til at pålægge kvinder en dobbelt straf: Ikke alene tjener kvinder mindre, de betaler også en højere pris for at gå på arbejde.

    I denne analyse ser vi nærmere på ulighed i den del af det psykiske arbejdsmiljø, som handler om de følelsesmæssige krav, man som medarbejder oplever på sit arbejde. I de senere år er man i litteraturen begyndt at få øjnene op for, at høje krav til at håndtere egne og andres følelser i ens arbejde har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Både danske og internationale studier har fundet, at høje følelsesmæssige krav i lønarbejde øger risikoen for langtidssygemelding, klinisk depression og udbrændthed.[5] Vi ser derfor også nærmere på, hvorvidt sygefraværet er større i lønarbejde, hvor der er høje følelsesmæssige krav.[6] Hvis brancher domineret af kvinder generelt er præget af større følelsesmæssige krav, og højere sygefravær, kan det tyde på, at der er en sammenhæng. Og så er det manglende fokus på følelsesmæssige krav og psykisk arbejdsmiljø ikke kun en udfordring for arbejdsmarkedet – men også for ligestilling generelt.

    Vi undersøger danske beskæftigedes egen oplevelse af følelsesmæssige krav på baggrund af surveydata fra Arbejdstilsynet. Resultaterne sammenholdes med data for sygefravær fra Danmarks Statistik.

    Følelsesmæssige krav er højest i kvindedominerede fag

    I analysen sondrer vi mellem brancher afhængigt af andelen af kvinder i branchen. Når kvinder eller mænd udgør mere end 60 pct. af de beskæftigede i en branche, kalder vi branchen henholdsvis kvindedomineret eller mandedomineret. Kønsbalancerede brancher er således brancher, hvor begge køn er udgør mellem 40 og 60 pct. af de beskæftigede i branchen.

    Når vi taler om følelsesmæssige krav i lønarbejde, ser vi på to aspekter af dette. Her måler vi følelsesmæssige krav med andelen, som enten har svaret ”ofte” eller ”altid” til følgende to spørgsmål: 1) “Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt krævende situationer?” og, 2) ”Har du i forbindelse med dit arbejde relationer, der er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere?”. Tilsammen siger disse to aspekter noget meningsfuldt om de følelsesmæssige krav i arbejdet – nemlig hvor ofte den ansatte bliver bragt i følelsesmæssige krævende situationer og har følelsesmæssige vanskelige relationer i forbindelse med lønarbejdet.

    Meget følelsesmæssige krævende situationer opleves i langt højere grad i kvindedominerede brancher. Figur 1 viser, at hver tredje beskæftigede i kvindedominerede brancher ofte oplever at stå i følelsesmæssige krævende situationer på deres arbejde. For kvinderne gælder det 33 pct. og for mændene 34 pct. I de kønsbalancerede og mandedominerede brancher er de følelsesmæssigt krævende situationer en mindre del af arbejdet. Her er andelen som oplever følelsesmæssigt krævende situationer i deres arbejde 11-14 pct. Det svarer til, at omtrent hver 8. beskæftigede i brancher, som ikke er kvindedominerede, ofte oplever at stå i følelsesmæssigt krævende situationer på deres arbejde. Beskæftigede i kvindedominerede brancher står altså langt oftere i situationer på arbejdet, som er følelsesmæssigt krævende.

    Også når vi ser på følelsesmæssigt vanskelige relationer er beskæftigede i kvindedominerede branche mere udsatte. Her er det knap hver fjerde (25 pct. af kvinderne og 23 pct. af mændene), som i forbindelse med deres arbejde ofte har følelsesmæssigt vanskelige relationer. Til sammenligning er andelene i de kønsbalancerede og mandedominerede brancher, der ofte oplever følelsesmæssige krav eller vanskelige relationer, kun 9-12 pct. Der er altså over dobbelt så mange i de kvindedominerede brancher, som ofte har følelsesmæssigt krævende relationer i deres arbejde.

    Nogle vil sikkert indvende, at de højere følelsesmæssige krav i kvindedominerede brancher kan skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at føle sig følelsesmæssigt belastet – og altså ikke pga. karakteren af det arbejde, de udfører. Figur 1 viser, at det ikke forholder sig sådan. Der er nemlig ikke signifikante forskelle i mænd og kvinders vurdering af de følelsesmæssige krav i de kvindedominerede erhverv (p-værdi > 0,05). Her er maksimalt 2 pct.-points forskel mellem mænd og kvinder – både for følelsesmæssigt krævende situationer og følelsesmæssigt vanskelige relationer. Det tyder altså på, at det er karakteren af arbejdet i de pågældende brancher, der kan forklare forskelle i de følelsesmæssige krav – og ikke de beskæftigedes køn.

    Omfanget af følelsesmæssige krav varierer betydeligt på tværs af brancher

    Når vi ser nærmere på de enkelte brancher, tegner der sig et mere nuanceret billede af de følelsesmæssige krav. Her har vi slået mænd og kvinder sammen, da der som sagt ikke er signifikante kønsforskelle i oplevede følelsesmæssige krav.

    Figur 2 viser de syv brancher, hvor de følelsesmæssige krav er højest. Det er de brancher, hvor andelen af beskæftigede, der oplever høje følelsesmæssige krav i jobbet, ligger over gennemsnittet for alle brancher – både når det kommer til krævende situationer og vanskelige relationer. Andelene, der oplever store følelsesmæssige krav, er i alle de viste brancher i figur 2 signifikant forskellige fra de øvrige brancher.

    Selvom der er en overvægt af kvindedominerede brancher med stort omfang af følelsesmæssige krav, er ikke alle syv brancher kvindedominerede. Figur 2 viser, at brancherne ”Religiøse institutioner og begravelsesvæsen” samt ”Politi, beredskab og fængsel” også er brancher med stort omfang af følelsesmæssige krav – og disse brancher er hhv. kønsbalancerede og mandedominerede. Tilsvarende er branchen ”Frisører og anden personlig pleje” en kvindedomineret branche, hvor de ansatte ikke oplever følelsesmæssige krav i stort omfang (15 pct.). Det er derfor ikke i sig selv andelen af kvinder, som medfører højere følelsesmæssige krav i kvindedominerede brancher.

    Spørgsmålet er derfor, hvad der er fællesnævneren for brancherne med høje følelsesmæssige krav, hvis det ikke er andelen af kvinder? Fællesnævneren for følelsesmæssigt krævende brancher er i stedet det relationelle arbejde med mennesker. I hjemmeplejen oplever SOSU’en f.eks. at skulle fortælle børn, at deres mor er sovet ind. På hospitalet oplever lægen, at operationer går galt med fatale konsekvenser, og fængselsbetjenten kan opleve at blive truet af en indsat, som har haft svære vilkår i livet.

    I relationelt arbejde med børn, udsatte eller syge kan det opleves som en stor afmagt, hvis man ikke er i stand til at yde den hjælp, som borgeren har brug for. Mange vil komme til at vende det indad og tænke, at de måske kunne have handlet anderledes. Andre vil ofte være udsat for verbale eller fysiske konflikter, som kan være følelsesmæssigt belastende. Samtidig forventes det, at man fremstår professionel, fattet og venlig både overfor borgerne og deres pårørende, uanset hvor følelsesmæssigt presset man selv er.

    Høje følelsesmæssige krav er altså ikke en ekstra byrde, som kun pålægges kvinder, men det er en byrde som ofte er i brancher med en høj andel af kvinder.  Der er altså en kønnet effekt af det kønsopdelte arbejdsmarked på det psykiske arbejdsmiljø. I de syv brancher med de højeste følelsesmæssige krav er over 600.000 beskæftigede kvinder, mens der er godt 230.000 mænd – altså 2,6 gange flere kvinder end mænd.[7] Det betyder, at langt flere kvinder arbejder i brancher, hvor de er udsat for høje følelsesmæssige krav, hvilket udgør en øget risiko for det psykiske arbejdsmiljø.

    Følelsesmæssige krav og sygefravær går hånd i hånd

    Når vi sammenholder omfanget af følelsesmæssige krav med sygefravær, gør vi dette for stillinger frem for brancher.[8] Her vurderer vi, at der er høje følelsesmæssige krav i stillingerne, hvis stillingerne typisk indebærer relationelt arbejde og med stor sandsynlighed falder inden for de syv brancher i figur 2 med høje følelsesmæssige krav.

    De høje følelsesmæssige krav i lader også til at kunne ses i sygefraværet i disse stillingskategorier. Figur 4 viser sygefraværet i de tre stillingskategorier med flest ansatte, hvor der er mange hhv. få, der oplever store følelsesmæssige krav i deres job. Sygefraværet er systematisk højere i de tre stillingskategorier, hvor mange oplever høje følelsesmæssige krav, sammenlignet med de stillingskategorier, hvor få oplever høje følelsesmæssige krav. Sygefraværet er i gennemsnit 2,6 gange højere for mænd og 2,3 gange højere for kvinder i stillingerne med høje følelsesmæssige krav.

    Det højere sygefravær i stillinger med høje følelsesmæssige krav understøttes også, når vi ikke kun ser på stillingerne i figur 4, men ser på sygefraværet for alle lønmodtagere i samtlige stillingskategorier. Både for mænd og kvinder, er sygefraværet betydeligt højere i de stillinger, hvor mange oplever store følelsesmæssige krav, se bilag 3.

    Det højere sygefravær i stillinger med høje følelsesmæssige krav afspejler sig også i antallet af arbejdsrelaterede anmeldelser for stress og udbrændthed. Her gælder det både for mænd og kvinder, at forekomsten af stress anmeldelser til Arbejdstilsynet er signifikant højere i brancher med høje følelsesmæssige krav, se bilag b4.

    Uanset køn, er risikoen for at blive ramt af arbejdsrelateret stress, der anmeldes til arbejdstilsynet, altså højere, hvis man arbejder i brancher, hvor mange oplever store følelsesmæssige krav. Og det er fortrinsvis brancher med en stor andel kvinder.

    Cevea mener: Psykisk arbejdsmiljø er en del af kampen for ligestilling

    Vi har et arbejdsmarked med kønsskæve arbejdsvilkår. Brancher med høje følelsesmæssige krav er overvejende domineret af kvinder. Hvis det ignoreres, har det en kønnet slagside. Forskelle i høje følelsesmæssige krav er et problem, da vi ved, at det betyder øget risiko for mistrivsel og i værste fald psykisk erhvervsskade. Derfor er det en del af kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet.

    Der er altså en dobbelt straf ved at arbejde i kvindedominerede brancher. En straf, hvor kvindedominerede brancher både er underbetalte og står over for højere følelsesmæssige krav.

    Med trepartsaftalen for løn og arbejdsvilkår fra december 2023, der indebærer et ekstraordinært lønløft for bl.a. sygeplejersker, SOSU’er og pædagoger, har man taget hul på at mindske den økonomiske straf for at arbejde i kvindedominerede brancher. Det er positivt, at en række kvindedominerede fag nu får et tiltrængt lønløft.

    Men det er ikke nok at hæve lønnen i de kvindedominerede fag.  Det næste skridt bør være et øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø i fag, hvor de følelsesmæssige krav er høje. Det hårde psykiske arbejdsmiljø er nemlig ikke kun et problem for de beskæftigede kvinder og mænd, der betaler prisen i form af omsorgstræthed, følelsesmæssig udmattelse, og i værste fald længerevarende sygdom. Det er et problem for velfærdsstaten, hvis arbejdsmiljøet driver velfærdspersonalet væk fra det relationelle arbejde i den offentlige sektor. En rapport fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur har vist, at Danmark ligger i den allerhøjeste ende hvad angår oplevelsen af høje følelsesmæssige krav i jobbet, kun overgået af Portugal, Malta og Cypern,[9] og det er altså særligt tilfældet for kvindedominerede brancher. Derfor er vi nødt til at gøre en politisk indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i de kvindedominerede velfærdsfag såvel som øvrige brancher, hvor der er høj følelsesmæssig belastning.

    Det er i høj grad en ledelsesmæssig opgave og en udfordring for virksomhedernes arbejdsmiljøudvalg at sikre et godt arbejdsmiljø. Men det handler også om budgetter og rammevilkår. Derfor er det også en politisk opgave – lokalt og nationalt – at sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø.

    Data og metode

    Data for høje følelsesmæssige krav i arbejdet:

    Data for følelsesmæssige krav i arbejdet kommer fra den nationale overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere (NOA-L), som er en tilbagevendende surveyundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet. Det anvendte data er fra den seneste runde af undersøgelsen i 2023. Vi har opnået adgang til et udsnit af NOA-L data via ansøgning om aktindsigt i køns- og branchefordelinger i udvalgte variable til Arbejdstilsynet.

    Gruppering af brancherne efter kønsbalance er beregnet efter kvindeandel i brancherne. Beregningen af kvindeandele er baseret på åbne registerdata for beskæftigede efter køn og DB07-branche i 2022 fra Danmarks Statistiks statistikbank (RAS309). Antal mænd og kvinder i brancherne er baseret på antal personer, uanset beskæftigelsesgrad. Gruppering af mandedominerede (kvindeandel<40%), kønsbalancerede og kvindedominerede (kvindeandel>60%) brancher er foretaget ved simpelt gennemsnit, så alle brancher vægter ens uagtet antal beskæftigede. I tilfælde af for få respondenter er brancherne udeladt.

    Sammenligning af følelsesmæssige krav på tværs af brancher og køn er testet med proportionstest, hvor vi arbejde med et p-niveau på 0,05.

    Data for sygefravær:

    Data for lønmodtagernes sygefravær stammer fra Danmarks Statistik (FRA026, FRA027, FRA028 og FRA030). Her har vi kun inkluderet sygefravær, som er registreret som ”egen sygdom”. Det vil sige, at fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel ikke indgår som fravær.

    Fraværet er opgjort i fraværsprocent, hvilket sikrer sammenlignelighed mellem stillingerne uafhængigt af omfanget af deltidsansættelser.

    I modsætning til data for følelsesmæssige krav, er data fra sygefravær ikke opgjort på brancher men i stedet på stillinger. Her har vi alene medtaget stillinger med mindst 1.000 fuldtidsstillinger for både mænd og kvinder. Det er gjort for at sikre robusthed i analysens resultater.

    Stillinger som typisk indebærer relationelt arbejde og med stor sandsynlighed falder inden for de syv brancher i figur 2 betegnes her som værende stillinger med høje følelsesmæssige krav.

    Bilag

    Bilag B4. Anmeldelser af erhvervssygdomme, stress

    Data om anmeldelser af erhvervssygdomme stammer fra Arbejdstilsynets opgørelse.

    En sygdom anses som en erhvervssygdom, hvis sygdommen bliver vurderet til enten helt eller delvist at skyldes påvirkning på arbejdet. Denne vurdering foretages af læger og tandlæger, som har pligt til at indberette sygdom, som enten konstateres eller mistænkes for at skyldes påvirkning fra arbejdet.

    I vores opgørelse af stresssygemeldinger indgår følgende diagnoser:

    • Akut belastningsreaktion
    • Posttraumatisk belastningsreaktion
    • Tilpasningsreaktion
    • Belastningsreaktioner, andre
    • Belastningsreaktion uden specifikation
    • Stress, ikke klassificeret andetsteds
    • Stressende arbejdsforhold
    • Udbrændthed

    I alle tilfælde er antallet af anmeldelser afrundet til nærmeste 5 grundet diskretionering.

    Ovenstående diagnoser indgår alle i Lægehåndbogen på sundhed.dk som en del af definitionen af stress som arbejdsrelateret sygdom.

    Brancher:

    Brancheinddelingen følger Arbejdstilsynet inddeling og beskriver branchen for den virksomhed, som den tilskadekomne var ansat hos på tidspunktet, hvor erhvervssygdommen er opstået. Virksomhederne er opgjort ud fra Danmarks Statistiks branchekoder (DB07).

    Kvindeandel i branchen:

    Kvindeandelen i branchen er beregnet som andelen af kvindelige ansatte på baggrund af Danmarks Statistiks registre (RAS309). Kvindeandelen er altså beregnet på baggrund af ”antal hoveder” i branchen frem for opgjort i fuldtidsstillinger.

    Opgørelsen af antal beskæftigede opgøres på den sidste arbejdsdag i november hvert år og beskriver derfor kvindeandelen pr. denne dato. Vi har dog ingen forventning om, at kvindeandelen i brancher varierer substantielt hen over året, hvorfor denne opgørelsesmetode ikke er problematisk for analysens sigte.

    INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Stine Laurberg Myssen
    Laura Anker Nielsen

    METODE

    NOTER

    [1] VIVE (2022): Forklaringer på og konsekvenser af det kønsopdelte arbejdsmarked, s. 58

    [2] Ibid., s. 34.

    [3] Se f.eks. Cevea (2021): Ligeløn om 109 år – hvis vi ikke gør noget inden, VIVE (2019): Er kvindefag stadig lavtlønsfag?, Lønstrukturkomitéen (2023): Lønstrukturkomitéens hovedrapport, s. 72-73

    [4] Se f.eks. debatindlæg af Brøndum, D. og J. Gaardsdal (2023, 14. marts): Socialrådgiver og pædagoger i opråb til regeringen: Husk indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø, Altinget, og Melchoirsen, M. (2022, 31. august): FOA: Dårligt arbejdsmiljø er en tikkende bombe under velfærdssamfundet, Altinget

    [5] Se Framke, E. et al. (2021): Emotional demands at work and risk of long-term sickness absence in 1·5 million employees in Denmark: a prospective cohort study on effect modifiers, Lancet Public Health, vol. 6,  Madsen, I. E. H. et al. (2022): Emotional demands at work and risk of hospital-treated depressive disorder in up to 1.6 million Danish employees: a prospective nationwide register-based cohort study, Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, vol. 48(4) og Tuxford, L. M. & G. L. Bradley (2014): Emotional job demands and emotional exhaustion in teachers, Educational Psychology, vol. 35(8)

    [6] Yderligere studier vil kunne belyse de mere specifikke årsager til de øgede sygefravær nøjere, og herunder se på hyppigheden og varigheden af psykisk betingede sygemeldinger.

    [7] Baseret på opgørelse over beskæftigede fordelt på køn og branche i 2022 fra Danmarks Statistik (RAS309).

    [8] Ideelt set skulle sygefraværet sammenlignes med de brancher, vi har beskrevet ovenfor. Til denne analyse har vi dog kun haft adgang til data om sygefravær på baggrund af stillingskoder.

    [9] Det Europæiske Arbejdsmarkedsagentur (2019): Risici i fremvækst og deres håndtering: Vanskelige kunder, patienter eller elever. European Survey of New and Emerging Risks

    REFERENCER

    SENESTE ANALYSER MED TEMAET Ligestilling
    SE ALLE
    Ligestilling
    Det går godt med ligestillingen på Folkemødet
    13. juni 2024
    Ligestilling
    Fortsat dobbelt så mange mænd som kvinder i debatspalterne
    13. juni 2024
    Ligestilling
    Kvinder arbejder under høje følelsesmæssige krav
    2. april 2024
    Ligestilling
    Lokale tillæg er mandetillæg
    8. marts 2023
    SENESTE ANALYSER AF Laura Anker Nielsen ELLER Stine Laurberg Myssen ELLER Asbjørn Sonne Nørgaard
    SE ALLE
    Ligestilling
    Det går godt med ligestillingen på Folkemødet
    13. juni 2024
    Ligestilling
    Fortsat dobbelt så mange mænd som kvinder i debatspalterne
    13. juni 2024
    Arbejdsmarked
    Computer in Command: Consequences of algorithmic management for workers
    11. juni 2024
    Arbejdsmarked
    Computerchefer: Algoritmeledelse har store konsekvenser for medarbejderne
    11. juni 2024