Danske lønmodtagere vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd

Den nuværende regering kom til magten på ryggen af en fortælling om, at landet stod over for en alvorlig økonomisk krise, som truede vores velfærdssamfund. Derfor lød det, at de ansvarlige partier måtte begrave stridsøksen og stå sammen om svære men nødvendige økonomiske reformer.

Få måneder senere er situationen en helt anden. Krisefortællingen har vist sig at være stærkt overdrevet, og riget fattes ikke penge alligevel. Faktisk er det økonomiske råderum historisk stort, efter det blev opjusteret med først 16 milliarder kroner i maj i år og yderligere 4 milliarder kroner i sidste uge.[1]

De ekstra penge skal dog ikke kun bruges på at styrke og bevare velfærden, hvis det står til regeringen. Den største trussel for velfærden er nemlig ikke mangel på penge, men mangel på arbejdskraft, lyder det nu. Derfor står de gennemførte besparelser ved forkortelsen af videregående uddannelser og afskaffelsen af store bededag ved magt. Og de økonomisk pressede kommuner og regioner må kigge langt efter den pengeindsprøjtning, som mange nok håbede på ville gå til den borgernære velfærd, da de hørte, at man havde fundet en ekstra pose penge i Finansministeriet.

Som Mette Frederiksen udtrykte det i et nyligt interview med Berlingske: ”Den måde, vi traditionelt har løst problemer på, har været ved at afsætte flere penge til det ene eller andet. Den vej har vi fulgt i årtier, men den slutter her.”[2]

Én ting, som regeringen gerne vil afsætte nogle af de ekstra milliarder til, er dog skattelettelser. Regeringen har bebudet, at der vil komme en skattereform med milliardstore skattelettelser til ”arbejdende danskere”.[3] Skattelettelser, der kommer oveni de massive skattelettelser, der allerede var aftalt i regeringsgrundlaget.

Spørger man de ”arbejdende danskere” selv, ønsker de dog en helt anden prioritering. Mere end 2 ud af 3 danske lønmodtagere er faktisk villige til at betale mere i skat end i dag, hvis det at bidrager til at styrke den offentlige velfærd.

I denne analyse undersøger vi danske lønmodtageres villighed til at betale mere i skat. Analysen er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.204 danske lønmodtagere i maj-juni 2023. Undersøgelsen er altså lavet på et tidspunkt, hvor der har været meget stort fokus på inflation og risikoen for, at reallønnen bliver udhuler. Ikke desto mindre viser undersøgelsen en meget stor opbakning til øgede skatter, der går til velfærd. For en yderligere beskrivelse af metoden bag undersøgelsen henvises til afsnittet ’Metoden bag’.

Et bredt udsnit af danske lønmodtagere er blevet spurgt, om de er enige eller uenige i udsagnet ”Jeg er villig til at betale 1 % mere af min indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd.”

Hertil svarer godt to ud af tre (68 pct.), at de er enten helt eller overvejende enige i udsagnet, mens knap en tredjedel er uenige.

Ser man nærmere på, hvordan svarene fordeler sig på forskellige grupper af lønmodtagere, er der overraskende stor villighed til at betale mere i skat på tværs af stort set alle grupper.

Det gælder både på tværs af alle aldersgrupper, på tværs af køn, på tværs af landet og på tværs af forskellige indkomstgrupper, at et klart flertal angiver at være villige til at betale 1 procentpoint mere i skat, hvis pengene går til velfærdsforbedringer, jf. tabel 1 i bilaget.

Fordeler man svarene efter, hvilket parti respondenten vil stemme på, er der dog visse interessante forskelle.

Blandt vælgerne til oppositionspartierne til venstre for regeringen er villigheden til at betale mere i skat næsten udelt. Et massivt flertal er enten helt eller overvejende enige blandt vælgere til både Alternativet (97pct.), Enhedslisten (93 pct.), SF (89 pct.) og Radikale Venstres vælgere (85 pct.), jf. figur 2.

Blandt regeringspartiernes vælgere er der også stor villighed til at betale mere i skat. Både blandt Socialdemokratiets og Moderaternes vælgere er det næsten 9 ud af 10 (88 pct.), der ønsker at betale 1 procent mere af deres indkomst i skat, hvis det går til velfærdsforbedringer. De to regeringspartier er altså langt fra på linje med deres egne vælgere, når de planlægger at give skattelettelser frem for at bruge pengene på velfærdsforbedringer.

Hos det tredje regeringsparti, Venstre, har vælgerne overvejende den modsatte holdning – her angiver 42 procent, at de er enige i udsagnet, mens 58 procent er uenige. Venstres vælgere er dermed mere på linje med andre blå vælgere, end de andre to regeringspartiers vælgere.

Blandt vælgerne til de blå oppositionspartier er der nemlig også en mindre villighed til at betale mere i skat for velfærdsforbedringer. Hos Danmarksdemokraterne er vælgerne delte (53 procent enige), mens kun et mindretal af vælgerne ville betale mere i skat hos både Dansk Folkeparti (43 pct. enige), Nye Borgerlige (41 pct.), Konservative (38 pct.) og Liberal Alliance (33 pct.). Det skal bemærkes, at der for nogle partier indgår relativt få respondenter i undersøgelsen, og den statistiske usikkerhed er derfor betydelig for nogle af disse andele, se nærmere i tabel 2 i bilaget.

Den udbredte villighed blandt lønmodtagerne til at ville betale mere i skat er bemærkelsesværdig i lyset af, at undersøgelsen er gennemført efter en periode med høj inflation, som ellers kan have skabt bekymring blandt mange danskere for ikke at kunne få pengene til at slå til. Ikke desto mindre ser vi altså, at et flertal på tværs af forskellige lønmodtagergrupper er villige til at betale mere i skat.

Villigheden til at betale mere i skat er mindst på samme niveau som lignende undersøgelser, der er gennemført tidligere. Størstedelen af disse undersøgelser har vist en udbredt villighed til at betale mere i skat blandt danskerne.[4] Enkelte målinger har dog vist en mindre villighed.[5]

Kun i én af de tidligere målinger blev det specificeret, hvor stor en skattestigning, der var tale om, nemlig en stigning på 100 kr. om måneden.[6] I nærværende undersøgelse er der tale om en skattestigning på 1 pct. af indkomsten, hvilket for en gennemsnitlig lønmodtager svarer til ca. 385 kroner om måneden.[7] Her er der altså tale om en betydeligt større skattestigning og dermed en hårdere test for villigheden til at øge skatten. I det lys er det endnu mere slående, at så klart et flertal svarer ja til den øgede skat.

Som beskrevet ovenfor er de medvirkende lønmodtagere blevet spurgt, om de ville være villige til at betale 1 pct. mere af deres indkomst i skat, hvis pengene gik til velfærdsforbedringer.

Det er ikke nærmere specificeret i spørgsmålet, hvordan skattestigningen på 1 pct. præcist skal indføres, herunder hvilken skat der skal sættes op. To muligheder for, hvordan skatten bredt kunne øges med 1 pct. kunne være via bundskatten eller arbejdsmarkedsbidraget.

Hvis man indførte en generel skattestigning via bundskatten på 1 pct.-point, vil det øge skatteindtægterne med godt 10 mia. kroner (efter tilbageløb og adfærd). Satte man i stedet arbejdsmarkedsbidraget op med 1 pct.-point, så kun danskere i beskæftigelse skulle bidrage mere, ville provenuet være knap 10 mia. kroner (efter tilbageløb og adfærd).[8]

 

For at få et billede af, hvordan holdningerne til niveauet af skat og velfærd har udviklet sig, kan vi se på Valgundersøgelsen, som gennemføres ved hvert folketingsvalg. Her har man siden 1994 stillet et spørgsmål om, hvorvidt man foretrækker lavere skatter eller en forbedring af den offentlige service. Spørgsmålet i valgundersøgelsen bygger på en præmis, om at der er et råderum, som enten kan bruges til skattelettelser eller mere offentlig service. Altså præcis den situation, vi har i Danmark i dag.

Spørgsmålet er derfor ikke det samme som i denne undersøgelse, hvor vi direkte spørger til villigheden til at betale mere i skat. Men begge spørgsmål handler om prioriteringen af offentlig velfærd i forhold til skatter.

Som vist i figur 3 var det i 1994 omtrent halvdelen (48 pct.) af de adspurgte, der ønskede en forbedring af den offentlige service frem for lavere skatter. Denne andel er steget markant frem til 2019, hvor 3 ud af 4 (75 pct.) prioriterede bedre offentlig service. Det er kun en smule højere end andelen, som i denne undersøgelse angiver at være villige til at betale mere i skat for bedre velfærd.

Denne tendens går igen på tværs af vælgere fra forskellige partier. Hos alle partier med undtagelse af Liberal Alliance er der klart flere i 2019 end tidligere, der ønsker forbedret offentlig service frem for lavere skat.

Datagrundlaget for analysen er en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere over 18 år med mindst 30 timers arbejde om ugen. Respondenter som har angivet at have en gennemsnitlig arbejdstid over 48 timer om ugen er også udeladt, da det er ulovligt ifølge EU’s Arbejdstidsdirektiv.

Dataindsamlingen er foretaget af Voxmeter i perioden fra den 26. maj 2023 til den 18. juni 2023. Der er gennemført 1.204 interview med en svarprocent på ca. 40. Data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region.

For at sikre en så høj repræsentativitet som muligt er svarmaterialet derudover vægtet efter køn, alder og region i forhold til den aktuelle fordeling i populationen af lønmodtagere, der arbejder heltid, jf. Danmarks Statistik (RAS305).

For at synliggøre den statistiske usikkerhed er alle andele vist med 95 pct.-konfidensintervaller i bilaget.

Spørgsmålet, som analysen primært er baseret på, fremgår nedenfor:

Nedenfor bliver du præsenteret for en række udsagn om, hvordan der bør prioriteres i den offentlige velfærd, herunder om flere velfærdsydelser skal være betalt over skatten. Du bedes angive, hvor enig eller uenig, du er i hvert udsagn.

	Helt enig	Overvejende enig	Overvejende uenig	Helt uenig	Ved ikke
Jeg er villig til at betale 1 % mere af min indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd.					