Danskerne prioriterer velfærd højt – men vil de betale mere i skat?

Velfærd står højt på danskernes politiske dagsorden. Nyere målinger placerer sundhed, ældrepleje, skole og uddannelse blandt de mest prioriterede områder. Men prioritering er ikke det samme som betalingsvillighed, og de gennemgåede nyere kilder dokumenterer ikke, at et flertal af danske lønmodtagere vil acceptere en konkret skattestigning.

Den redelige konklusion er derfor todelt: mange ønsker, at velfærden prioriteres, og mange bekymrer sig om finansieringen. Om regningen skal betales gennem højere skat, omprioritering eller andre greb, kræver et mere konkret spørgsmål end de aktuelle målinger stiller.

Velfærdsområder ligger øverst

I en repræsentativ Voxmeter-måling fra maj 2025 havde 41 procent sundhed og 40 procent ældrepleje blandt deres tre vigtigste kommunalvalgsemner. Folkeskolen blev nævnt af 23 procent, mens skat blev nævnt af 20 procent.

En større Epinion-måling senere samme år pegede i samme overordnede retning. Blandt 102.897 svarpersoner valgte 45 procent skole og uddannelse, 42 procent sundhed, trivsel og socialt udsatte og 39 procent ældrepleje som et af tre vigtigste lokalpolitiske temaer.

Målingerne anvender forskellige spørgsmål og emnekategorier og kan ikke sammenlignes som én tidsserie. De måler emneprioritet, ikke ønsket udgiftsniveau eller skattebetaling.

Bekymring er udbredt – men er ikke et finansieringsvalg

TrygFondens måling fra 2024 viser, at 62,9 procent af de 18-65-årige var bekymrede eller meget bekymrede for, at der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden. Undersøgelsen omfattede 5.725 gennemførte interview og blev vægtet efter køn, alder, region og uddannelse.

Bekymringen siger noget om problemets politiske betydning, men ikke om løsningen. Den samme respondent kan prioritere velfærd og samtidig foretrække omprioriteringer, effektiviseringer eller en anden finansieringsmodel frem for højere samlet skat.

Danmark har et højt skattetryk – men målene fortæller forskellige historier

OECD opgjorde de samlede danske skatteindtægter til 45,2 procent af BNP i 2024, højest blandt OECD-landene. Skattekilen for en enlig lønmodtager uden børn på gennemsnitsløn var derimod 35,8 procent i 2025 mod et OECD-gennemsnit på 35,1 procent.

De to tal modsiger ikke hinanden. De måler forskellige ting og kan ikke bruges som den enkelte lønmodtagers skatteprocent.

Hvad går de offentlige penge til?

I 2025 gik 41 procent af de offentlige udgifter til social beskyttelse, 17 procent til sundhed og 12 procent til uddannelse. Forsvar udgjorde 5 procent. De samlede skatter og afgifter var 1.375,3 mia. kr., og de offentlige finanser viste et overskud på 90,9 mia. kr.

Et overskud i ét år er ikke det samme som et permanent finanspolitisk råderum. Konjunkturer, pensionsafkastskat, selskabsskat og andre midlertidige forhold kan flytte saldoen markant.

Demografien flytter presset mod sundhed

Finansministeriets DK2035-forløb beregner et demografisk træk på 24 mia. kr. fra 2027 til 2035 i 2026-priser, hvis standard og dækningsgrad holdes uændret. I den mekaniske opdeling vedrører 18¼ mia. kr. sundhed, mens undervisning bidrager med minus 2½ mia. kr.

Det er ikke en udgiftsprognose, men et scenarie for, hvad ændret befolkningssammensætning isoleret set betyder. Det viser, hvorfor fremtidens velfærdsdebat både handler om finansiering, kvalitet, produktivitet og tillid.

Konklusion: Prioriteringen er tydelig, prisen er uafklaret

Nyere data viser klart, at centrale velfærdsområder prioriteres højt. De viser også udbredt bekymring for fremtidens finansiering. Men de dokumenterer ikke den stærkere påstand, at danske lønmodtagere aktuelt ønsker en bestemt skattestigning.

Det spørgsmål kræver en ny repræsentativ undersøgelse med konkrete beløb, tydelig øremærkning og reelle alternativer som omprioritering, effektivisering og brugerbetaling. Først da kan betalingsvilligheden vurderes retvisende.