fbpx

Danske lønmodtagere vil gerne betale mere i skat for bedre velfærd

INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Magnus Thorn Jensen

    METODE

    NOTER

    [1] Finansministeriet 2023. Dansk økonomi klarer sig bedre end ventet og sikrer et større råderum frem mod 2030 og Finansministeriet 2023. Faktaark. Opdateret finanspolitisk råderum.

    [2] Berlingske 2023. Regeringens top kommer med en markant erkendelse – og taler om en »ny valuta«, der skal styre dansk politik

    [3] Se Berlingske 2023. Regeringens top kommer med en markant erkendelse – og taler om en »ny valuta«, der skal styre dansk politik og Avisen Danmark 2023. Ellemann lover ekstra skattelettelser i regeringens 2030-plan.

    [4] Se for eksempel Vilstrup Synovate og ACNielsen AIM for Mandag Morgen i 2004 og 2006, Zapera for Mandag Morgen i 2008, Analyse Danmark for Fagbladet 3F i 2019 og J.G. Andersen 2008. Public support for the Danish welfare state: interests and values, institutions and performance.

    [5] Se Epinion for FTF i 2016 og Greens Analyseinstitut for Børsen i 2019

    [6] Analyse Danmark for Fagbladet 3F i 2019

    [7] Her er det antaget, at der alene er tale om en skattestigning på lønindkomst. En gennemsnitlig lønmodtager havde ifølge Danmarks Statistik (INDKP104) en årlig lønindkomst på 461.241 kroner i 2021.

    [8] På baggrund af stilleskrueberegninger i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 ville merprovenuet ved at sætte bundskatten op med 1,0 pct.-point være ca. 10,4 mia. kr., mens provenuet ved at sætte AM-bidraget op med 1,0 pct. ville være ca. 9,7 mia. kr.

    REFERENCER

    Resumé

    • Godt to ud af tre (68 pct.) danske lønmodtagere er villige til at betale 1 procent mere af deres indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd. En sådan skattestigning ville indbringe i omegnen af 10 mia. kroner i øgede skatteindtægter.
    • Villigheden til at bidrage mere for bedre velfærd går igen på tværs af befolkningsgrupper. Uanset om man ser på køn, indkomst, alder eller region er der et klart flertal på tværs af alle grupper, der angiver, at de er villige til at betale mere i skat.
    • Især blandt vælgerne til de røde oppositionspartier, Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale, er der en meget stor andel (90 pct.), der er klar til at hæve skatten. Også blandt Socialdemokratiets og Moderaternes vælgere er der et meget stort flertal (88 pct.) med denne holdning.
    • Selv blandt de blå partiers vælgere er der en vis villighed til at betale mere i skat for bedre velfærd. Blandt oppositionspartierne til højre for regeringen er der i gennemsnit 40 pct., der er villige til at betale mere i skat, mens andelen er 42 pct. blandt Venstres vælgere. Venstres vælgere er således mere på linje med de øvrige blå partiers vælgere end med vælgerne til de andre regeringspartiers vælgere.
    • Danskernes ønske om at prioritere velfærdsforbedringer er ikke nyt, men ifølge tal for valgundersøgelsen foretrækker flere og flere danskere, at der bruges penge på at forbedre den offentlig service frem for at sænke skatterne. Andelen, som vil prioritere bedre offentlig service over lavere skatter, er steget fra 48 pct. i 1994 til 75 pct. i 2019.

    Indledning

    Den nuværende regering kom til magten på ryggen af en fortælling om, at landet stod over for en alvorlig økonomisk krise, som truede vores velfærdssamfund. Derfor lød det, at de ansvarlige partier måtte begrave stridsøksen og stå sammen om svære men nødvendige økonomiske reformer.

    Få måneder senere er situationen en helt anden. Krisefortællingen har vist sig at være stærkt overdrevet, og riget fattes ikke penge alligevel. Faktisk er det økonomiske råderum historisk stort, efter det blev opjusteret med først 16 milliarder kroner i maj i år og yderligere 4 milliarder kroner i sidste uge.[1]

    De ekstra penge skal dog ikke kun bruges på at styrke og bevare velfærden, hvis det står til regeringen. Den største trussel for velfærden er nemlig ikke mangel på penge, men mangel på arbejdskraft, lyder det nu. Derfor står de gennemførte besparelser ved forkortelsen af videregående uddannelser og afskaffelsen af store bededag ved magt. Og de økonomisk pressede kommuner og regioner må kigge langt efter den pengeindsprøjtning, som mange nok håbede på ville gå til den borgernære velfærd, da de hørte, at man havde fundet en ekstra pose penge i Finansministeriet.

    Som Mette Frederiksen udtrykte det i et nyligt interview med Berlingske: ”Den måde, vi traditionelt har løst problemer på, har været ved at afsætte flere penge til det ene eller andet. Den vej har vi fulgt i årtier, men den slutter her.”[2]

    Én ting, som regeringen gerne vil afsætte nogle af de ekstra milliarder til, er dog skattelettelser. Regeringen har bebudet, at der vil komme en skattereform med milliardstore skattelettelser til ”arbejdende danskere”.[3] Skattelettelser, der kommer oveni de massive skattelettelser, der allerede var aftalt i regeringsgrundlaget.

    Spørger man de ”arbejdende danskere” selv, ønsker de dog en helt anden prioritering. Mere end 2 ud af 3 danske lønmodtagere er faktisk villige til at betale mere i skat end i dag, hvis det at bidrager til at styrke den offentlige velfærd.

    I denne analyse undersøger vi danske lønmodtageres villighed til at betale mere i skat. Analysen er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 1.204 danske lønmodtagere i maj-juni 2023. Undersøgelsen er altså lavet på et tidspunkt, hvor der har været meget stort fokus på inflation og risikoen for, at reallønnen bliver udhuler. Ikke desto mindre viser undersøgelsen en meget stor opbakning til øgede skatter, der går til velfærd. For en yderligere beskrivelse af metoden bag undersøgelsen henvises til afsnittet ’Metoden bag’.

    Bredt ønske om højere skat for bedre velfærd – også blandt regeringens vælgere

    Et bredt udsnit af danske lønmodtagere er blevet spurgt, om de er enige eller uenige i udsagnet ”Jeg er villig til at betale 1 % mere af min indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd.”

    Hertil svarer godt to ud af tre (68 pct.), at de er enten helt eller overvejende enige i udsagnet, mens knap en tredjedel er uenige.

    Ser man nærmere på, hvordan svarene fordeler sig på forskellige grupper af lønmodtagere, er der overraskende stor villighed til at betale mere i skat på tværs af stort set alle grupper.

    Det gælder både på tværs af alle aldersgrupper, på tværs af køn, på tværs af landet og på tværs af forskellige indkomstgrupper, at et klart flertal angiver at være villige til at betale 1 procentpoint mere i skat, hvis pengene går til velfærdsforbedringer, jf. tabel 1 i bilaget.

    Fordeler man svarene efter, hvilket parti respondenten vil stemme på, er der dog visse interessante forskelle.

    Blandt vælgerne til oppositionspartierne til venstre for regeringen er villigheden til at betale mere i skat næsten udelt. Et massivt flertal er enten helt eller overvejende enige blandt vælgere til både Alternativet (97pct.), Enhedslisten (93 pct.), SF (89 pct.) og Radikale Venstres vælgere (85 pct.), jf. figur 2.

    Blandt regeringspartiernes vælgere er der også stor villighed til at betale mere i skat. Både blandt Socialdemokratiets og Moderaternes vælgere er det næsten 9 ud af 10 (88 pct.), der ønsker at betale 1 procent mere af deres indkomst i skat, hvis det går til velfærdsforbedringer. De to regeringspartier er altså langt fra på linje med deres egne vælgere, når de planlægger at give skattelettelser frem for at bruge pengene på velfærdsforbedringer.

    Hos det tredje regeringsparti, Venstre, har vælgerne overvejende den modsatte holdning – her angiver 42 procent, at de er enige i udsagnet, mens 58 procent er uenige. Venstres vælgere er dermed mere på linje med andre blå vælgere, end de andre to regeringspartiers vælgere.

    Blandt vælgerne til de blå oppositionspartier er der nemlig også en mindre villighed til at betale mere i skat for velfærdsforbedringer. Hos Danmarksdemokraterne er vælgerne delte (53 procent enige), mens kun et mindretal af vælgerne ville betale mere i skat hos både Dansk Folkeparti (43 pct. enige), Nye Borgerlige (41 pct.), Konservative (38 pct.) og Liberal Alliance (33 pct.). Det skal bemærkes, at der for nogle partier indgår relativt få respondenter i undersøgelsen, og den statistiske usikkerhed er derfor betydelig for nogle af disse andele, se nærmere i tabel 2 i bilaget.

    Den udbredte villighed blandt lønmodtagerne til at ville betale mere i skat er bemærkelsesværdig i lyset af, at undersøgelsen er gennemført efter en periode med høj inflation, som ellers kan have skabt bekymring blandt mange danskere for ikke at kunne få pengene til at slå til. Ikke desto mindre ser vi altså, at et flertal på tværs af forskellige lønmodtagergrupper er villige til at betale mere i skat.

    Villigheden til at betale mere i skat er mindst på samme niveau som lignende undersøgelser, der er gennemført tidligere. Størstedelen af disse undersøgelser har vist en udbredt villighed til at betale mere i skat blandt danskerne.[4] Enkelte målinger har dog vist en mindre villighed.[5]

    Kun i én af de tidligere målinger blev det specificeret, hvor stor en skattestigning, der var tale om, nemlig en stigning på 100 kr. om måneden.[6] I nærværende undersøgelse er der tale om en skattestigning på 1 pct. af indkomsten, hvilket for en gennemsnitlig lønmodtager svarer til ca. 385 kroner om måneden.[7] Her er der altså tale om en betydeligt større skattestigning og dermed en hårdere test for villigheden til at øge skatten. I det lys er det endnu mere slående, at så klart et flertal svarer ja til den øgede skat.

    Skattestigningen ville give omkring 10 mia. kroner i statskassen

    Som beskrevet ovenfor er de medvirkende lønmodtagere blevet spurgt, om de ville være villige til at betale 1 pct. mere af deres indkomst i skat, hvis pengene gik til velfærdsforbedringer.

    Det er ikke nærmere specificeret i spørgsmålet, hvordan skattestigningen på 1 pct. præcist skal indføres, herunder hvilken skat der skal sættes op. To muligheder for, hvordan skatten bredt kunne øges med 1 pct. kunne være via bundskatten eller arbejdsmarkedsbidraget.

    Hvis man indførte en generel skattestigning via bundskatten på 1 pct.-point, vil det øge skatteindtægterne med godt 10 mia. kroner (efter tilbageløb og adfærd). Satte man i stedet arbejdsmarkedsbidraget op med 1 pct.-point, så kun danskere i beskæftigelse skulle bidrage mere, ville provenuet være knap 10 mia. kroner (efter tilbageløb og adfærd).[8]

     

    Danskerne vil i højere grad end tidligere prioritere velfærd over skattelettelser

    For at få et billede af, hvordan holdningerne til niveauet af skat og velfærd har udviklet sig, kan vi se på Valgundersøgelsen, som gennemføres ved hvert folketingsvalg. Her har man siden 1994 stillet et spørgsmål om, hvorvidt man foretrækker lavere skatter eller en forbedring af den offentlige service. Spørgsmålet i valgundersøgelsen bygger på en præmis, om at der er et råderum, som enten kan bruges til skattelettelser eller mere offentlig service. Altså præcis den situation, vi har i Danmark i dag.

    Spørgsmålet er derfor ikke det samme som i denne undersøgelse, hvor vi direkte spørger til villigheden til at betale mere i skat. Men begge spørgsmål handler om prioriteringen af offentlig velfærd i forhold til skatter.

    Som vist i figur 3 var det i 1994 omtrent halvdelen (48 pct.) af de adspurgte, der ønskede en forbedring af den offentlige service frem for lavere skatter. Denne andel er steget markant frem til 2019, hvor 3 ud af 4 (75 pct.) prioriterede bedre offentlig service. Det er kun en smule højere end andelen, som i denne undersøgelse angiver at være villige til at betale mere i skat for bedre velfærd.

    Denne tendens går igen på tværs af vælgere fra forskellige partier. Hos alle partier med undtagelse af Liberal Alliance er der klart flere i 2019 end tidligere, der ønsker forbedret offentlig service frem for lavere skat.

    Metoden bag

    Datagrundlaget for analysen er en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt danske lønmodtagere over 18 år med mindst 30 timers arbejde om ugen. Respondenter som har angivet at have en gennemsnitlig arbejdstid over 48 timer om ugen er også udeladt, da det er ulovligt ifølge EU’s Arbejdstidsdirektiv.

    Dataindsamlingen er foretaget af Voxmeter i perioden fra den 26. maj 2023 til den 18. juni 2023. Der er gennemført 1.204 interview med en svarprocent på ca. 40. Data er indsamlet efter nationalt repræsentative kvoter på køn, aldersgrupper og region.

    For at sikre en så høj repræsentativitet som muligt er svarmaterialet derudover vægtet efter køn, alder og region i forhold til den aktuelle fordeling i populationen af lønmodtagere, der arbejder heltid, jf. Danmarks Statistik (RAS305).

    For at synliggøre den statistiske usikkerhed er alle andele vist med 95 pct.-konfidensintervaller i bilaget.

    Spørgsmålet, som analysen primært er baseret på, fremgår nedenfor:

    Nedenfor bliver du præsenteret for en række udsagn om, hvordan der bør prioriteres i den offentlige velfærd, herunder om flere velfærdsydelser skal være betalt over skatten. Du bedes angive, hvor enig eller uenig, du er i hvert udsagn.

      Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke
    Jeg er villig til at betale 1 % mere af min indkomst i skat, hvis pengene går til at forbedre den offentlige velfærd.

     

    Bilag

    INDHOLD

    FORFATTER(E)

    Asbjørn Sonne Nørgaard
    21725413
    Magnus Thorn Jensen

    METODE

    NOTER

    [1] Finansministeriet 2023. Dansk økonomi klarer sig bedre end ventet og sikrer et større råderum frem mod 2030 og Finansministeriet 2023. Faktaark. Opdateret finanspolitisk råderum.

    [2] Berlingske 2023. Regeringens top kommer med en markant erkendelse – og taler om en »ny valuta«, der skal styre dansk politik

    [3] Se Berlingske 2023. Regeringens top kommer med en markant erkendelse – og taler om en »ny valuta«, der skal styre dansk politik og Avisen Danmark 2023. Ellemann lover ekstra skattelettelser i regeringens 2030-plan.

    [4] Se for eksempel Vilstrup Synovate og ACNielsen AIM for Mandag Morgen i 2004 og 2006, Zapera for Mandag Morgen i 2008, Analyse Danmark for Fagbladet 3F i 2019 og J.G. Andersen 2008. Public support for the Danish welfare state: interests and values, institutions and performance.

    [5] Se Epinion for FTF i 2016 og Greens Analyseinstitut for Børsen i 2019

    [6] Analyse Danmark for Fagbladet 3F i 2019

    [7] Her er det antaget, at der alene er tale om en skattestigning på lønindkomst. En gennemsnitlig lønmodtager havde ifølge Danmarks Statistik (INDKP104) en årlig lønindkomst på 461.241 kroner i 2021.

    [8] På baggrund af stilleskrueberegninger i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 ville merprovenuet ved at sætte bundskatten op med 1,0 pct.-point være ca. 10,4 mia. kr., mens provenuet ved at sætte AM-bidraget op med 1,0 pct. ville være ca. 9,7 mia. kr.

    REFERENCER

    SENESTE ANALYSER AF Magnus Thorn Jensen ELLER Asbjørn Sonne Nørgaard
    SE ALLE
    Ligestilling
    Det går godt med ligestillingen på Folkemødet
    13. juni 2024
    Ligestilling
    Fortsat dobbelt så mange mænd som kvinder i debatspalterne
    13. juni 2024
    Arbejdsmarked
    Computer in Command: Consequences of algorithmic management for workers
    11. juni 2024
    Arbejdsmarked
    Computerchefer: Algoritmeledelse har store konsekvenser for medarbejderne
    11. juni 2024