Privatansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 35.000

Dansk økonomi kører i så højt gear, at arbejdsgiverne har svært ved at finde den fornødne arbejdskraft. Beskæftigelsen er rekordhøj[1], og ledigheden den laveste siden 2008.[2]

Det er godt. Men samtidig er det svært at finde hænder til at besætte de opslåede stillinger, virksomheder er nødt til at begrænse produktion, åbningstider osv. Ifølge 4 ud af 10 af DI’s medlemmer er manglen på arbejdskraft den største udfordring for væksten i 2022.[3] Der er desuden tegn på, at der vil mangle arbejdskraft, særligt blandt faglærte, over de kommende år.[4]

Vi står altså overfor en monumental udfordring, som der er mange bud på at løse. På højrefløjen er De Konservative, Venstre, og DI enige om, at lavere skatter eller højere fradrag og lettere adgang til arbejdskraft udenfor EU, er de væsentligste redskaber til at løse udfordringen, og også de Radikale tilslutter sig forslagene.[5] FH foreslår også at øge adgangen til international arbejdskraft. Ikke ved en lavere beløbsgrænse, men gennem en bedre opdatering af positivlisterne. Dvs. de lister over erhverv, hvor der er en særlig mangel på arbejdskraft, og ansøgere udenfor EU’s grænser derfor kan få arbejdstilladelse i Danmark.[6]

Skal vi løse udfordringerne, må man tænke større end blot en højere grænse for topskatten eller en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Ifølge De Konservatives egne tal, vil en højere topskattegrænse få 2.700 til at stille deres arbejdskraft til rådighed for arbejdsmarkedet, mens et højere beskæftigelsesfradrag vil øge tallet med 300. Sidstnævnte forslag vil koste 2,8 mio. kr. for hver af de 300 fuldtidspersoner, som vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.[7]

I stedet for at forgylde de bedst stillede med skattelettelser eller straffe de dårligst stillede med lavere ydelser burde man starte med at øge beskæftigelsen ad frivillighedens vej. En stor gruppe af lønmodtagere har selv et ønske om at arbejde mere, men får ikke givet muligheden. Dermed står både samfundet og den enkelte lønmodtager fattigere tilbage. Kunne man derimod imødekomme ønsket om flere timer, ville man både få flere i beskæftigelse og samtidig øge indkomsten for den enkelte. Det vil blot kræve bedre planlægning af arbejdstiden end i dag.

I denne analyse beregner vi, at der i den private sektor er en arbejdskraftreserve på 35.000 fuldtidspersoner. I analysen er arbejdskraftreserven også opgjort på brancher, ligesom vi har beregnet, hvor meget en imødekommelse af arbejdstidsønsket for ansatte i de enkelte brancher i gennemsnit vil øge indkomsten. Cevea har tidligere beregnet, at der i den offentlige sektor er en arbejdskraftreserve på ca. 20.000 fuldtidspersoner.[8]

Analysen baserer sig på et særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) om arbejdstid og ønsket arbejdstid for deltidsansatte i den private sektor, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Cevea. På baggrund af oplysninger om deltid, arbejdstid og ønsket arbejdstid estimerer vi størrelsen af den private sektors skjulte arbejdskraftreserve. Vi inkluderer i analysen deltidsansatte med en arbejdstid på 18 til 30 timer. Dermed fås et billede af omfanget af arbejdskraftreserve hos beskæftigede med arbejde som en væsentlig del af hverdagen og således blandt andet ikke studerende med begrænset arbejdstid. Se metodeafsnit for nærmere beskrivelse.

​Af Danmarks 2,8 mio. lønmodtagere arbejder 1,9 mio. i den private sektor.[9] Ifølge Ceveas særudtræk arbejder 202.425 i den private sektor på deltid med en arbejdsuge på mellem 18 og 30 timer. Den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid for denne gruppe er 25,6 timer, men de ønsker i gennemsnit at arbejde 32,0 timer om ugen.

Hos de 202.425 personer på deltid er der altså i gennemsnit et ønske om at arbejde 6,4 timer mere om ugen. Det svarer til en arbejdskraftreserve på 35.014 fuldtidspersoner, se tabel 1. Med andre ord ville beskæftigelsen kunne øges med 35.014 fuldtidsstillinger, hvis man kom deltidsansattes arbejdstidsønske i møde.

Tabel 1. Arbejdstid og arbejdskraft for deltidsansatte i den private sektor
Ønsket arbejdstid per uge	32,0
Arbejdstid, timer per uge	25,6
Antal beskæftigede på deltid, 18-30 timer/uge	202.425
Arbejdskraftpotentiale, fuldtidspersoner	35.014

Note: Udtrækket omfatter personer med arbejdstid mellem 18 og timer 30 om ugen i 2019.
Kilde: Særudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

En forøgelse af den private beskæftigelse med 35.014 fuldtidspersoner svarer det til en stigning i den private beskæftigelse på 2,3 pct.[10]

I alle brancher er der et arbejdskraftpotentiale. Størst er potentialet indenfor handel, industri mv.[11] og erhvervsservice[12] med henholdsvis 6.599, 6.200 og 5.524 fuldtidspersoner, figur 1.

Arbejdskraftpotentialet er indenfor undervisning og sundhed 3.293[13], bygge og anlæg 3.111, information og kommunikation 2.179 og kultur og fritid 2.098.

Byggeriet er en af de brancher, som den seneste tid haft et meget stramt arbejdsmarked, hvor mange virksomheder oplever mangel på arbejdskraft.[14] Meget af behovet ville kunne afhjælpes ved at imødekomme de deltidsansattes ønske om flere timer.

Indenfor finansiering og forsikring er arbejdskraftpotentialet 1.763 fuldtidspersoner, indenfor hoteller og restauranter 1.664, indenfor transport 1.475. Til slut er der indenfor ejendomshandel og udlejning 896 og indenfor landbrug mv 375.

​Det kan virkelig batte noget, hvis man formår at skrue arbejdstiden op for de deltidsansatte, der har et ønske om flere arbejdstimer. 35.000 flere på arbejdsmarkedet kan gøre en forskel. Men også den enkelte deltidsansatte vil kunne mærke den højere løn, som følger med flere timer.

Vi beregner herunder den indkomststigning, som vil følge af, at deltidsansatte indenfor hver branche bliver mødt i deres arbejdstidsønske. Som timeløn anvendes fortjeneste per præsteret time[15] for de enkelte brancher. Tallene er fra Danmarks Statistiks LONS60 for 2019.

Vi anvender i beregningerne timelønnen ved den nedre kvartilgrænse; dvs. den timeløn som 75 pct. indenfor hver branche tjener mere end.[16] Se metodeafsnit for uddybning.

Indenfor de fleste brancher vil indkomststigningen ligge omkring 6.000 kr. eller derover. Det gælder blandt andet industri mv., bygge og anlæg og information og kommunikation.

Indenfor handel er indkomststigningen 5.281 kr., og indenfor hoteller og restauranter er tallet 3.251 kr. Så selv der, hvor indkomststigningen er lavest, er der tale beløb i en størrelsesorden, der vil kunne mærkes. I øvrigt indkomststigninger, som samlet set vil give 16 mia. kr. i øgede lønninger i den private sektor og en noget større stigning i BNP. Umiddelbart vil det føre til et øget skatteprovenu på omkring 5 mia. kr. Både for den enkelte og for samfundet vil der altså være store gevinster ved at imødekomme de deltidsansattes ønske om flere timer.

Øget arbejdstid gør det ikke alene. Det er ikke alle de deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere, som har de eksakte kvalifikationer, arbejdsgiverne efterspørger. Så må der sættes ind med opkvalificering og kompetenceudvikling af medarbejderne.

Viljen og lysten til at arbejde mere er stor blandt rigtig mange deltidsansatte i den private sektor.