fbpx

Privatansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 35.000

INDHOLD

FORFATTER(E)

Ask Lund Jakobsen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Analysen baserer sig på et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) og Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) for ansatte i den private sektor, som AE-Rådet har lavet for Cevea. På baggrund af oplysninger om deltid, arbejdstid og ønsket arbejdstid estimerer vi størrelsen af den private sektors skjulte arbejdskraftreserve. Vi inkluderer i analysen deltidsansatte med en arbejdstid på 18 til 30 timer. Dermed fås et billede af omfanget af arbejdskraftreserve hos beskæftigede med arbejde som en væsentlig del af hverdagen. Eksempelvis vil de fleste studerende, som har arbejde ved siden af studierne ikke indgå i analysen.

Data er fra 2019 og stammer fra AKU, som er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, dvs. en stikprøve med en vis usikkerhed. AKU er desuden koblet med Danmarks Statistiks registerdata og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase, DREAM.

Der ses på personer, der i AKU har besvaret, at de aktuelt er i beskæftigelse, og som i samme måned som deres AKU-besvarelse findes i Danmarks Statistisk register over lønmodtagerbeskæftigelse, BFL. Ud fra sektorkoden fra BFL inkluderes alene lønmodtagere i den private sektor. Arbejdstiden er opgjort som den samlede arbejdstid; altså som summen af arbejdstid i hovedjob og i bijob.

Data er desuden opgjort på brancher, ligeledes hentet fra BFL.

Alder
I analysen af deltidsbeskæftigede indgår personer som er 18 år eller ældre.

Personer i fleksjob
I opgørelsen af deltidsansatte indgår personer i fleksjob ikke. Det valg er truffet for at undgå at beregne arbejdskraftreserve for personer, der er afklaret til et fleksjob og dermed et maksimalt antal timer i et deltidsjob. Personer i fleksjob tæller dog med i den samlede private beskæftigelse i LBESK21.

Fuldtidspersoner
Til estimaterne af arbejdskraftreserve er tallene opgjort i fuldtidspersoner, dvs. omregnet til antal job på 37 timer. Hvis eksempelvis der er to stillinger på hver 18,5 timer per uge, vil de tilsammen udgøre 1 fuldtidsperson. Denne opgørelsesmetode anvendes også i Finansministeriets og andres opgørelser af arbejdsudbud mv.

Løndata – LONS60
Data om timeløn til beregning af potentielle indkomststigninger ved øget arbejdstid kommer fra Danmarks Statistiks lønstatistik, LONS60.

Fortjenesten omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelsen og indeholder basisfortjenesten, (inkl. særlig feriegodtgørelse, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger), pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder, genetillæg, fraværsbetalinger samt overtidstillæg.

Præsterede timer er den tid lønmodtageren har arbejdet inkl. overtidstimer, men ekskl. ferietimer, fritimer på søgnehelligdage og fraværstimer pga. sygdom, børns sygdom, barselsorlov mv. Uregistreret arbejdstid indgår ikke.

Fortjenesten pr. præsteret time fortæller noget om, hvilken indtjening lønmodtageren har pr. times udført arbejde. Har en lønmodtager mange timer med betalt fravær, fx på grund af sygdom, vil det resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time.

Samlet set kan opgørelsesmetoden derfor overvurdere timelønnen. Derfor har vi i analysen valgt at beregne de forskellige branchers potentielle indkomststigninger på baggrund af beløbet ved 1. kvartilgrænse.

Timefortjenesten for de enkelte brancher er opgjort for hele branchen, herunder eventuelt offentligt ansatte i den pågældende branche.

NOTER

REFERENCER

[1] Danmarks Statistik (21. december 2021). 12.000 flere lønmodtagere i oktober

[2] Danmarks Statistik (7. januar 2022). Ledighed faldt til 2,8 pct. i november

[3] DI (7. januar 2022). DI: Massiv mangel på arbejdskraft er den største vækstbarriere i 2022

[4] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (17. april 2021). Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030

[5] Berlingske (30. august 2021). Søren Pape og Sofie Carsten Nielsen går sammen på tværs af midten: Stiller økonomisk hastekrav til Mette Frederiksen

DI (7. januar 2022). DI: Massiv mangel på arbejdskraft er den største vækstbarriere i 2022

Venstre (2021). Venstres finanslovsprioriteter for 2022

[6] FH (4. november 2021). FH: OK at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft – på en klog måde

[7] Konservative (2021). Finanslovsudspil 2022 – En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark

[8] Cevea (23. marts 2021). Offentligt ansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 20.885

[9] I 4. kvartal af 2019 var der i alt 2.804.077 lønmodtagere i Danmark, hvoraf 1.913.695 lønmodtagere arbejdede i private virksomheder eller non-profit organisationer ifølge Danmarks Statistiks tabel LBESK21.

[10] Ifølge Danmarks Statistiks tabel LBESK21 var der i 4. kvartal 2019 1.553.496 fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder og private non-profit organisationer. Dermed beregnes: 35.014/1.553.496 = 2,3 pct.

[11] Industri mv. dækker i hele analysen over industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed.

[12] Erhvervsservice dækker rådgivning, forskning, rejsebureauer, rengøring mv.

[13] Branchen undervisning og sundhed inkluderer hos Danmarks Statistik også offentlig administration, som dog i denne opgørelse for den private sektor må forventes at rumme meget få beskæftigede. Langt de fleste er ansatte indenfor undervisning og sundhed, som blandt andet omfatter ansatte på privatskoler, tandlægeklinikker, privathospitaler, sociale institutioner mv.

[14] Sydbank (2. november 2021). Flaskehalse på det danske arbejdsmarked er nu et udtalt problem

[15] Fortjeneste per præsteret time omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelse, herunder også pension. Der er ikke korrigeret for løn under sygdom mv. Timefortjenesten er opgjort for alle ansatte i en given branche, dvs. både offentligt og privat ansatte.

[16] Der er et par mulige udfordringer med at bruge fortjeneste per præsteret time. For det første kender vi ikke sammenhængen mellem arbejdstidsønske og løn, og for det andet er målet ikke korrigeret for fravær eller overarbejde. Brugen af 1. kvartilgrænsen mindsker risikoen for, at disse giver anledning til en overvurdering af indkomststigningerne.

Resumé

  • Ud af de ca. 1,9 mio. beskæftigede i den private sektor arbejder 202.425 på deltid.
  • I gennemsnit arbejder deltidsansatte i den private sektor 25,6 timer om ugen, men har et ønske om at arbejde 6,4 timer mere, dvs. i gennemsnit 32 timer.
  • Lod man de deltidsansatte i den private sektor arbejde 6,4 timer mere om ugen i gennemsnit, ville beskæftigelsen øges med 35.014 fuldtidspersoner.
  • Alle brancher har et arbejdskraftpotentiale blandt deltidsansatte, men potentialet er særligt stort indenfor handel, industri mv. og erhvervsservice. Disse tre brancher står for halvdelen af det samlede potentiale.
  • Samtidig vil de flere arbejdstimer give den enkelte en højere løn. For eksempel vil deltidsansatte in­denfor bygge og anlæg få 9.479 kr. mere om måneden og indenfor hoteller og restauranter 3.251 kr. mere om måneden, hvis den ønskede arbejdstid blev mødt.

Indledning

Dansk økonomi kører i så højt gear, at arbejdsgiverne har svært ved at finde den fornødne arbejdskraft. Beskæftigelsen er rekordhøj[1], og ledigheden den laveste siden 2008.[2]

Det er godt. Men samtidig er det svært at finde hænder til at besætte de opslåede stillinger, virksomheder er nødt til at begrænse produktion, åbningstider osv. Ifølge 4 ud af 10 af DI’s medlemmer er manglen på arbejdskraft den største udfordring for væksten i 2022.[3] Der er desuden tegn på, at der vil mangle arbejdskraft, særligt blandt faglærte, over de kommende år.[4]

Vi står altså overfor en monumental udfordring, som der er mange bud på at løse. På højrefløjen er De Konservative, Venstre, og DI enige om, at lavere skatter eller højere fradrag og lettere adgang til arbejdskraft udenfor EU, er de væsentligste redskaber til at løse udfordringen, og også de Radikale tilslutter sig forslagene.[5] FH foreslår også at øge adgangen til international arbejdskraft. Ikke ved en lavere beløbsgrænse, men gennem en bedre opdatering af positivlisterne. Dvs. de lister over erhverv, hvor der er en særlig mangel på arbejdskraft, og ansøgere udenfor EU’s grænser derfor kan få arbejdstilladelse i Danmark.[6]

Skal vi løse udfordringerne, må man tænke større end blot en højere grænse for topskatten eller en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Ifølge De Konservatives egne tal, vil en højere topskattegrænse få 2.700 til at stille deres arbejdskraft til rådighed for arbejdsmarkedet, mens et højere beskæftigelsesfradrag vil øge tallet med 300. Sidstnævnte forslag vil koste 2,8 mio. kr. for hver af de 300 fuldtidspersoner, som vil stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet.[7]

I stedet for at forgylde de bedst stillede med skattelettelser eller straffe de dårligst stillede med lavere ydelser burde man starte med at øge beskæftigelsen ad frivillighedens vej. En stor gruppe af lønmodtagere har selv et ønske om at arbejde mere, men får ikke givet muligheden. Dermed står både samfundet og den enkelte lønmodtager fattigere tilbage. Kunne man derimod imødekomme ønsket om flere timer, ville man både få flere i beskæftigelse og samtidig øge indkomsten for den enkelte. Det vil blot kræve bedre planlægning af arbejdstiden end i dag.

I denne analyse beregner vi, at der i den private sektor er en arbejdskraftreserve på 35.000 fuldtidspersoner. I analysen er arbejdskraftreserven også opgjort på brancher, ligesom vi har beregnet, hvor meget en imødekommelse af arbejdstidsønsket for ansatte i de enkelte brancher i gennemsnit vil øge indkomsten. Cevea har tidligere beregnet, at der i den offentlige sektor er en arbejdskraftreserve på ca. 20.000 fuldtidspersoner.[8]

Analysen baserer sig på et særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) om arbejdstid og ønsket arbejdstid for deltidsansatte i den private sektor, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Cevea. På baggrund af oplysninger om deltid, arbejdstid og ønsket arbejdstid estimerer vi størrelsen af den private sektors skjulte arbejdskraftreserve. Vi inkluderer i analysen deltidsansatte med en arbejdstid på 18 til 30 timer. Dermed fås et billede af omfanget af arbejdskraftreserve hos beskæftigede med arbejde som en væsentlig del af hverdagen og således blandt andet ikke studerende med begrænset arbejdstid. Se metodeafsnit for nærmere beskrivelse.

Arbejdskraftspotentiale på 35.000 i den private sektor

​Af Danmarks 2,8 mio. lønmodtagere arbejder 1,9 mio. i den private sektor.[9] Ifølge Ceveas særudtræk arbejder 202.425 i den private sektor på deltid med en arbejdsuge på mellem 18 og 30 timer. Den gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid for denne gruppe er 25,6 timer, men de ønsker i gennemsnit at arbejde 32,0 timer om ugen.

Hos de 202.425 personer på deltid er der altså i gennemsnit et ønske om at arbejde 6,4 timer mere om ugen. Det svarer til en arbejdskraftreserve på 35.014 fuldtidspersoner, se tabel 1. Med andre ord ville beskæftigelsen kunne øges med 35.014 fuldtidsstillinger, hvis man kom deltidsansattes arbejdstidsønske i møde.

Tabel 1. Arbejdstid og arbejdskraft for deltidsansatte i den private sektor
Ønsket arbejdstid per uge 32,0
Arbejdstid, timer per uge 25,6
Antal beskæftigede på deltid, 18-30 timer/uge 202.425
Arbejdskraftpotentiale, fuldtidspersoner 35.014

Note: Udtrækket omfatter personer med arbejdstid mellem 18 og timer 30 om ugen i 2019.
Kilde: Særudtræk fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

En forøgelse af den private beskæftigelse med 35.014 fuldtidspersoner svarer det til en stigning i den private beskæftigelse på 2,3 pct.[10]

Alle brancher har et arbejdskraftspotentiale

I alle brancher er der et arbejdskraftpotentiale. Størst er potentialet indenfor handel, industri mv.[11] og erhvervsservice[12] med henholdsvis 6.599, 6.200 og 5.524 fuldtidspersoner, figur 1.

Arbejdskraftpotentialet er indenfor undervisning og sundhed 3.293[13], bygge og anlæg 3.111, information og kommunikation 2.179 og kultur og fritid 2.098.

Byggeriet er en af de brancher, som den seneste tid haft et meget stramt arbejdsmarked, hvor mange virksomheder oplever mangel på arbejdskraft.[14] Meget af behovet ville kunne afhjælpes ved at imødekomme de deltidsansattes ønske om flere timer.

Indenfor finansiering og forsikring er arbejdskraftpotentialet 1.763 fuldtidspersoner, indenfor hoteller og restauranter 1.664, indenfor transport 1.475. Til slut er der indenfor ejendomshandel og udlejning 896 og indenfor landbrug mv 375.

Mærkbart højere indkomster, hvis arbejdstiden øges

​Det kan virkelig batte noget, hvis man formår at skrue arbejdstiden op for de deltidsansatte, der har et ønske om flere arbejdstimer. 35.000 flere på arbejdsmarkedet kan gøre en forskel. Men også den enkelte deltidsansatte vil kunne mærke den højere løn, som følger med flere timer.

Vi beregner herunder den indkomststigning, som vil følge af, at deltidsansatte indenfor hver branche bliver mødt i deres arbejdstidsønske. Som timeløn anvendes fortjeneste per præsteret time[15] for de enkelte brancher. Tallene er fra Danmarks Statistiks LONS60 for 2019.

Vi anvender i beregningerne timelønnen ved den nedre kvartilgrænse; dvs. den timeløn som 75 pct. indenfor hver branche tjener mere end.[16] Se metodeafsnit for uddybning.

Indenfor de fleste brancher vil indkomststigningen ligge omkring 6.000 kr. eller derover. Det gælder blandt andet industri mv., bygge og anlæg og information og kommunikation.

Indenfor handel er indkomststigningen 5.281 kr., og indenfor hoteller og restauranter er tallet 3.251 kr. Så selv der, hvor indkomststigningen er lavest, er der tale beløb i en størrelsesorden, der vil kunne mærkes. I øvrigt indkomststigninger, som samlet set vil give 16 mia. kr. i øgede lønninger i den private sektor og en noget større stigning i BNP. Umiddelbart vil det føre til et øget skatteprovenu på omkring 5 mia. kr. Både for den enkelte og for samfundet vil der altså være store gevinster ved at imødekomme de deltidsansattes ønske om flere timer.

Øget arbejdstid gør det ikke alene. Det er ikke alle de deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere, som har de eksakte kvalifikationer, arbejdsgiverne efterspørger. Så må der sættes ind med opkvalificering og kompetenceudvikling af medarbejderne.

Viljen og lysten til at arbejde mere er stor blandt rigtig mange deltidsansatte i den private sektor.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Ask Lund Jakobsen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

Analysen baserer sig på et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU) og Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) for ansatte i den private sektor, som AE-Rådet har lavet for Cevea. På baggrund af oplysninger om deltid, arbejdstid og ønsket arbejdstid estimerer vi størrelsen af den private sektors skjulte arbejdskraftreserve. Vi inkluderer i analysen deltidsansatte med en arbejdstid på 18 til 30 timer. Dermed fås et billede af omfanget af arbejdskraftreserve hos beskæftigede med arbejde som en væsentlig del af hverdagen. Eksempelvis vil de fleste studerende, som har arbejde ved siden af studierne ikke indgå i analysen.

Data er fra 2019 og stammer fra AKU, som er en omfattende spørgeskemaundersøgelse, dvs. en stikprøve med en vis usikkerhed. AKU er desuden koblet med Danmarks Statistiks registerdata og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forløbsdatabase, DREAM.

Der ses på personer, der i AKU har besvaret, at de aktuelt er i beskæftigelse, og som i samme måned som deres AKU-besvarelse findes i Danmarks Statistisk register over lønmodtagerbeskæftigelse, BFL. Ud fra sektorkoden fra BFL inkluderes alene lønmodtagere i den private sektor. Arbejdstiden er opgjort som den samlede arbejdstid; altså som summen af arbejdstid i hovedjob og i bijob.

Data er desuden opgjort på brancher, ligeledes hentet fra BFL.

Alder
I analysen af deltidsbeskæftigede indgår personer som er 18 år eller ældre.

Personer i fleksjob
I opgørelsen af deltidsansatte indgår personer i fleksjob ikke. Det valg er truffet for at undgå at beregne arbejdskraftreserve for personer, der er afklaret til et fleksjob og dermed et maksimalt antal timer i et deltidsjob. Personer i fleksjob tæller dog med i den samlede private beskæftigelse i LBESK21.

Fuldtidspersoner
Til estimaterne af arbejdskraftreserve er tallene opgjort i fuldtidspersoner, dvs. omregnet til antal job på 37 timer. Hvis eksempelvis der er to stillinger på hver 18,5 timer per uge, vil de tilsammen udgøre 1 fuldtidsperson. Denne opgørelsesmetode anvendes også i Finansministeriets og andres opgørelser af arbejdsudbud mv.

Løndata – LONS60
Data om timeløn til beregning af potentielle indkomststigninger ved øget arbejdstid kommer fra Danmarks Statistiks lønstatistik, LONS60.

Fortjenesten omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelsen og indeholder basisfortjenesten, (inkl. særlig feriegodtgørelse, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger), pensionsbidrag, uregelmæssige betalinger, personalegoder, genetillæg, fraværsbetalinger samt overtidstillæg.

Præsterede timer er den tid lønmodtageren har arbejdet inkl. overtidstimer, men ekskl. ferietimer, fritimer på søgnehelligdage og fraværstimer pga. sygdom, børns sygdom, barselsorlov mv. Uregistreret arbejdstid indgår ikke.

Fortjenesten pr. præsteret time fortæller noget om, hvilken indtjening lønmodtageren har pr. times udført arbejde. Har en lønmodtager mange timer med betalt fravær, fx på grund af sygdom, vil det resultere i en højere fortjeneste pr. præsteret time.

Samlet set kan opgørelsesmetoden derfor overvurdere timelønnen. Derfor har vi i analysen valgt at beregne de forskellige branchers potentielle indkomststigninger på baggrund af beløbet ved 1. kvartilgrænse.

Timefortjenesten for de enkelte brancher er opgjort for hele branchen, herunder eventuelt offentligt ansatte i den pågældende branche.

NOTER

REFERENCER

[1] Danmarks Statistik (21. december 2021). 12.000 flere lønmodtagere i oktober

[2] Danmarks Statistik (7. januar 2022). Ledighed faldt til 2,8 pct. i november

[3] DI (7. januar 2022). DI: Massiv mangel på arbejdskraft er den største vækstbarriere i 2022

[4] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (17. april 2021). Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030

[5] Berlingske (30. august 2021). Søren Pape og Sofie Carsten Nielsen går sammen på tværs af midten: Stiller økonomisk hastekrav til Mette Frederiksen

DI (7. januar 2022). DI: Massiv mangel på arbejdskraft er den største vækstbarriere i 2022

Venstre (2021). Venstres finanslovsprioriteter for 2022

[6] FH (4. november 2021). FH: OK at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft – på en klog måde

[7] Konservative (2021). Finanslovsudspil 2022 – En borgerlig retning for et endnu bedre Danmark

[8] Cevea (23. marts 2021). Offentligt ansatte på deltid ønsker flere timer – Beskæftigelsen kan øges med 20.885

[9] I 4. kvartal af 2019 var der i alt 2.804.077 lønmodtagere i Danmark, hvoraf 1.913.695 lønmodtagere arbejdede i private virksomheder eller non-profit organisationer ifølge Danmarks Statistiks tabel LBESK21.

[10] Ifølge Danmarks Statistiks tabel LBESK21 var der i 4. kvartal 2019 1.553.496 fuldtidsbeskæftigede i private virksomheder og private non-profit organisationer. Dermed beregnes: 35.014/1.553.496 = 2,3 pct.

[11] Industri mv. dækker i hele analysen over industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed.

[12] Erhvervsservice dækker rådgivning, forskning, rejsebureauer, rengøring mv.

[13] Branchen undervisning og sundhed inkluderer hos Danmarks Statistik også offentlig administration, som dog i denne opgørelse for den private sektor må forventes at rumme meget få beskæftigede. Langt de fleste er ansatte indenfor undervisning og sundhed, som blandt andet omfatter ansatte på privatskoler, tandlægeklinikker, privathospitaler, sociale institutioner mv.

[14] Sydbank (2. november 2021). Flaskehalse på det danske arbejdsmarked er nu et udtalt problem

[15] Fortjeneste per præsteret time omfatter den samlede indtjening i forbindelse med ansættelse, herunder også pension. Der er ikke korrigeret for løn under sygdom mv. Timefortjenesten er opgjort for alle ansatte i en given branche, dvs. både offentligt og privat ansatte.

[16] Der er et par mulige udfordringer med at bruge fortjeneste per præsteret time. For det første kender vi ikke sammenhængen mellem arbejdstidsønske og løn, og for det andet er målet ikke korrigeret for fravær eller overarbejde. Brugen af 1. kvartilgrænsen mindsker risikoen for, at disse giver anledning til en overvurdering af indkomststigningerne.

SENESTE ANALYSER AF Asbjørn Sonne Nørgaard ELLER Ask Lund Jakobsen
SE ALLE
Uddannelse
Akademikerne dominerer debatten – faglærte og ufaglærte kommer ikke til orde
5. juli 2022
Uddannelse
Danske forældre vil have gratis skolemad på alle folkeskoler
17. juni 2022
Uddannelse
Privat lektiehjælp i grundskolen
14. juni 2022
Ligestilling
Mænd dominerer stadig debatspalterne
13. juni 2022