Analyser

More than one in ten workers in the Danish labor market are employed on zero-hour contracts, i.e. they are not guaranteed a specific number of working hours. Their rights in connection with illness, maternity leave or unemployment are inferior to those of regular employees. They were hit harder by the corona crisis, as many had their hours reduced or were laid off without pay. The proliferation of atypical employment can be costly for society, as atypical employees are less likely to join a pension saving scheme.

Selvom det ofte er store internationale virksomheder, der brander sig på at være socialt ansvarlige, så er det de små lokale virksomheder, der løfter det største samfundsansvar i praksis. Virksomheder, som primært har kunder i lokalområdet, tager mest ansvar, når det kommer til at ansætte fleksjobbere og tage elever og lærlinge. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danske virksomheder.

AE og Cevea har undersøgt deltagelsen i voksen- og efteruddannelse blandt lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Deltagelsen er størst i store virksomheder, samt inden for byggeri, transport og industrien. Når virksomhederne spørges til, hvilke barrierer de oplever ift. at efteruddanne mere, svarer de oftest, at de ikke ser et behov. Omvendt er der få virksomheder, som angiver, at det er tid eller penge, der sætter en stopper for efteruddannelsen.

Mange take-away-bude i Danmark er ikke lønmodtagere. Det gælder bl.a. hos Wolt. De er derfor afskåret fra almindelige lønmodtagerrettigheder og får hverken pension, feriepenge eller løn under sygdom. En ansættelse med overenskomst kan både give take-away-bude langt bedre rettigheder og et betydeligt lønløft. Deltidscykelbude, der bringer mad ud for Wolt, vil få adgang til bl.a. feriepenge, løn under sygdom og løn under barsel og have en gevinst på ca. 1.000 kr. om måneden efter skat, hvis de ansættes som lønmodtagere med overenskomst. Det viser en sammenligning af arbejdsvilkårene for take-away-bude i Danmark.

En repræsentativ undersøgelse blandt danskere over 18 år (N = 1.240) viser, at der er bred opbakning i befolkningen til den danske model, specifikt det kollektive aftalesystem. Det gælder selv blandt lønmodtagere, som står uden for de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger. Selvom fagforeningerne har tabt medlemmer de seneste årtier, er der altså ikke noget, der tyder på, at dette er udtryk for en generel lav opbakning til den danske model.

Virksomheder skriger efter arbejdskraft, og det får borgerlige politikere til at foreslå at sænke ydelser og skatter. Men de lavt hængende frugter er høstet, og der er ikke meget at hente ved at sænke skatten yderligere. I stedet bør man rette blikket mod dem, der faktisk ønsker at arbejde mere, men ikke får muligheden. Øger man arbejdstiden for deltidsansatte i den private sektor med 6,4 timer om ugen i gennemsnit, sådan som de selv ønsker, vil det øge beskæftigelsen med 35.014 fuldtidspersoner. Det vil være godt for både den enkeltes privatøkonomi og for samfundsøkonomien.

En kortlægning af omfanget og konsekvenserne ved at være atypisk ansat som ung.

De mange danskere, der er ansat på såkaldte 0-timers-kontrakter, har langt dårligere rettigheder end almindelige lønmodtagere. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de 0-timers-ansatte er dårligere stillet, hvis de bliver syge, hvis de skal på barsel, eller hvis de mister deres arbejde.

Danskere med såkaldte 0-timers-kontrakter har ikke samme sikkerhed og rettigheder som almindelige lønmodtagere, og derfor er de langt mere sårbare i krisetider. En spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne viser, at de også blev ramt langt hårdere af coronakrisen.

I en artikel den 16. september 2021 rejses der i Berlingske Business en kritik af vores nyudkomne opgørelse over omfanget af 0-timers-kontrakter i Danmark. Vi fik inden udgivelsen af artiklen lejlighed til skriftligt at forholde os til kritikken, men desværre er det langt fra alle vores svar og uddybninger, der har fundet vej til artiklen. Derfor dette notat.

Med Regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen for ikke-forsørgere fra 13.821 kr. til 9.500 kr. vil de 60 pct. kandidatstuderende med studiejob gå 4.527 kr. ned i indkomst ved overgang til ledighed. Samtidig stiger udgifterne, når studerende afslutter deres uddannelse. Argumentet for at sænke dimittendsatsen bygger på et misvisende billede af studerendes økonomi og bør genovervejes. Hvis man vil sænke dimittendernes dagpenge, bør man som minimum beregne dagpengene på grundlag af de studerendes samlede indkomst.

Ikke alle på det danske arbejdsmarked ved på forhånd, hvor meget arbejde de har, og hvor meget de tjener. Ansatte på såkaldte 0-timers-kontrakter er ikke garanteret et bestemt antal arbejdstimer. En ny undersøgelse viser, at 0-timers-kontrakterne er vidt udbredte i Danmark, og i øvrigt mere udbredt end i Storbritannien, som for mange har stået som skrækeksemplet på et land, hvor traditionelle jobs forsvinder til fordel for prekære jobs. Alene blandt de privat-ansatte på 0-timers-kontrakter kan beskæftigelsen øges med ca. 10.000 fuldtidspersoner, hvis de ansatte får lov at arbejde de timer, som de ønsker.

Corona-epidemien og nedlukningen af Danmark påvirker stort set alle danskere. Mange bliver mere ængstelige og frygter epidemiens konsekvenser, og mange er bekymrede for at miste deres job som følge af corona-krisen. Men hverken bekymringen for at miste sit job eller generel ængstelighed er lige udbredt i alle befolkningsgrupper. Dette notat beskriver (a) bekymringen for at blive arbejdsløs og (b) ængstelighed som følge af coronakrisen på tværs af indkomstgrupper.

Danskerne har i langt større udstrækning end amerikanerne brugt den velstand, der er skabt siden 1970 på fritid. Havde danskerne ikke gradvist valgt en kortere arbejdsuge og mere ferie, ville Danmark målt på BNP per indbygger være mere velstående end USA.