Gratis skolemad bidrager til at øge elevernes læring, og sikrer mere lige forudsætninger for eleverne til at være klar til undervisningen i folkeskolen. Vi har netop sparket et nyt skoleår i gang, og også i år bliver det et skoleår med lunkne madpakker fra skoletasken. Men hvorfor gør vi ikke som i Sverige og Finland, hvor der tilbydes gratis skolemad til alle børn?
Forskningen har gentagne gange vist, at gratis skolemad både øger børns sundhed, læring og trivsel. Gratis skolemad har særlig betydning for børn fra ressourcesvage hjem. Derfor er gratis skolemad også et værktøj til at mindske sociale forskelle, og dermed i højere grad ligestille børns mulighed for læring i skolen uanset social baggrund.
I Cevea mener vi, at gratis skolemad skal være en ret for alle børn i folkeskolen. For ellers flytter den sociale ulighed med ind i klasseværelset. Når Agnes fra klassen ikke har fået en madpakke med hjemmefra, har hun meget sværere ved at lære at læse end Oscar, der kan åbne for en sund treretters menu bestående af grøntsager, fuldkorn og frugt, når klokken ringer til frokost. Vi mener, at børn skal have lige muligheder for at blive dygtige – og her er god og gratis skolemad et vigtigt skridt på vejen.
Og det er ikke kun på den korte bane, at gratis skolemad har positive effekter. Et svensk studie har vist, at gratis skolemad har en positiv effekt på uddannelse og livsindkomst. Voksne, der som børn har fået skolemad, får altså som voksne højere indkomst end voksne, som ikke har fået gratis skolemad som børn.
Der er også opbakning til gratis skolemad fra forældrene. En analyse fra Cevea har vist, at forældrene i høj grad bakker op om gratis skolemad i alle folkeskoler – og det på tværs af indkomstgrupper. Det er derfor ikke forældrenes vilje, som spænder ben for gratis skolemad i alle landets folkeskoler.
Og med alle disse gode argumenter for at indføre gratis skolemad – hvorfor gør man det så ikke bare? Ja, ifølge den gamle S-regering er det for dyrt. Men her mener vi, at vi ikke har råd til at lade være. I dag afslutter hver 10. elev folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Det hænger både sammen med social baggrund og trivsel i skolen, som er netop det, vi ved, at gratis skolemad har en positiv effekt på. Hvis vi kan få flere til at bestå dansk og matematik i folkeskolen, kan flere komme direkte videre på ungdomsuddannelse.
Hos vores naboer på den anden side af Øresund, kan de sagtens finde penge til gratis skolemad. Det har de faktisk kunnet i over 50 år. Ifølge vores beregninger skal skolerne årligt tilføres i omegnen af 2,2 mia. kr. Det kan lyde af meget, men samtidigt sparer forældrene en udgift på omkring 1,6 mia. kr. Og i dette regnestykke har vi ikke engang medregnet skatteindtægterne fra den øgede livsindkomst, som gratis skolemad medfører. Mon ikke det går nogenlunde lige op på den lange bane? I hvert tilfælde vil det være godt for børnene – især dem fra ressourcesvage hjem.
Bragt i Information d. 17. august 2023
21725413