Nu er det tre måneder siden, at regeringen stolt præsenterede udspillet til en ny og mere praktisk folkeskole. Udspillet har overordnet set mange positive elementer. Det er godt for Danmark, at vi prioriterer at få praksissen ind i klasselokalerne på landets folkeskoler igen. Samtidigt kan en mere praktisk folkeskole være med til at sikre, at også de mindre boglige elever får en god oplevelse af deres skoletid.
Også blandt lærerne er der stor lyst og vilje til at styrke den praksisorienterede undervisning. En helt ny analyse fra Cevea viser, at et stort flertal af lærerne i folkeskolen (60 pct.) bakker op om mere praksislæring i skolen. Lærerne kan altså sagtens se fidusen i, at eleverne skal undervises med en mere praktisk tilgang.
Men det tager tid og løser ikke hele udfordringen. Mere praksis i klasselokalerne på landets folkeskoler kræver, at der investeres massivt i mere efteruddannelse til de lærere, der skal styrke praksisfagligheden. Og her har vi problemet.
Cevea har lavet en undersøgelse, der viser, at op mod hver tredje (31 pct.) lærer i den danske folkeskole oplever et uopfyldt behov for kompetenceudvikling indenfor praksisfaglighed i undervisningen. De savner faglig opdatering og redskaber til indarbejdelse af praksisfaglige elementer.
Det må vi tage alvorligt. For den praktiske folkeskole bygger ikke sig selv. Og den bliver heller ikke praktisk, bare fordi vi plotter nogle nye fag på skoleskemaet. Det viser tidligere reformer med al tydelighed.
Hvis praksisfagligheden skal tages alvorligt, er lærerne altafgørende. De har brug for flere didaktiske redskaber og ressourcer for at kunne gennemføre og bruge den anvendelsesorienterede undervisning ude i klasselokalerne.
Regeringen anerkender i udspillet behovet for ’’bedre videreuddannelsesmuligheder til lærerne’’. Men udspillet lægger ikke op til at gribe ind, dér hvor udfordringen er størst. Og det er den enkelte skoles økonomi.
Over halvdelen af de lærere, der mangler efteruddannelse og kompetenceudvikling oplever, at økonomi, skemalagte timer og manglende vikardækning er de væsentligste årsager til, at de ikke kommer afsted. Det er ikke lysten og motivationen, der mangler.
Hvis eleverne skal have det maksimale ud af den praktiske folkeskole, som regeringen og mange andre ønsker, skal de selvfølgelig møde lærere, der er klædt ordentligt på til at løfte praksisfagligheden i skolen.
Hvad nytter det med kilometerlange kursusudbud, hvis skolerne ikke har råd til at sende de dygtige og engagerede undervisere afsted på uddannelserne til at begynde med?
Regeringen bør sikre bedre økonomiske rammer på skolerne, så det bliver muligt for lærerne at få den efter- og videreuddannelse, der skal til, for at de kan sikre den praksisnære undervisning.
Ikke kun på papiret, men også i praksis.
Bragt i Politiken 3. februar 2024
