Uafhængig viden om økonomi og samfund.
Analyse · Klima & erhverv
Danmarks CO₂-pris er blevet højere og bredere, men ikke ens. Satserne afhænger stadig af kvotesystem, proces, sektor og politisk indfasning.
154,9 kr.national 2026-afgift pr. ton for ETS-omfattede udledninger
120,4 kr.pr. ton for mineralogiske processer mv. i 2026
2030før husdyrafgiften træder i kraft
Danmark har i 2026 en bredere pris på drivhusgasudledning end tidligere – men ikke én ensartet CO₂-afgift. Prisen afhænger blandt andet af, om virksomheden er omfattet af EU’s kvotehandel, hvilken proces udledningen kommer fra, og hvilken sektor der er tale om.
Den historiske påstand om, at et stort flertal af danske virksomheder ønsker en ensartet afgift, kan ikke dokumenteres med en ny repræsentativ måling. Derfor undersøger denne analyse i stedet, hvor ensartet systemet faktisk er blevet.
Kort svarIndustrireformen trådte i kraft 1. januar 2025. I 2026 gælder flere forskellige satser. Landbrugets biologiske udledninger følger en separat tidsplan, hvor husdyrafgiften først begynder i 2030.
Industrien: Tre spor frem mod 2030
Den grønne skattereform opstiller tre politiske slutniveauer i 2030, opgjort i 2022-priser: 750 kr. pr. ton for ikke-kvoteomfattede udledninger, 375 kr. for kvoteomfattede udledninger og 125 kr. for blandt andet mineralogiske processer.
I 2026 er systemet under indfasning. Ikke-kvoteomfattet proces har et politisk trin på 430 kr. pr. ton i 2022-priser. I den praktiske afgiftslovgivning opkræves afgiften gennem brændselssatser og godtgørelser. Kvoteomfattede udledninger møder en indekseret national emissionsafgift på 154,9 kr. pr. ton CO₂e, normalt oven i EU-kvoteprisen. Mineralogiske processer mv. har en indekseret emissionsafgift på 120,4 kr.
| Kategori | 2026 | Politisk 2030-niveau |
|---|---|---|
| Ikke-ETS-proces | 430 kr./ton, 2022-priser | 750 kr./ton, 2022-priser |
| ETS-omfattet | 154,9 kr./ton indekseret national afgift + kvotepris | 375 kr./ton, 2022-priser |
| Mineralogi mv. | 120,4 kr./ton, indekseret | 125 kr./ton, 2022-priser |
Prisgrundlagene er forskellige. 2026’s indekserede lovsatser må ikke sammenlignes direkte med aftalernes 2022-priser uden denne forklaring.
Hvorfor er prisen ikke ens?
En fælles pris på alle udledninger er et økonomisk ideal, fordi reduktionerne i princippet sker dér, hvor de er billigst. Men danske regler afvejer også konkurrenceevne, risiko for udflytning og kulstoflækage, EU’s kvotesystem samt tid til teknologisk omstilling.
Fordelen ved én prisEt tydeligt fælles signal gør det lettere at sammenligne reduktioner på tværs af virksomheder og sektorer.
Begrundelsen for forskelleDifferentiering kan dæmpe produktionsforskydning og lækagerisiko, men gør systemet mere komplekst og kan gøre reduktionerne dyrere.
Systemet indeholder fortsat undtagelser. CO₂-afgiften for erhvervsfiskeri er eksempelvis midlertidigt suspenderet i 2026-2028 efter de gældende regler. Til gengæld giver reglerne fradrag for CO₂, som fanges og lagres permanent.
Landbruget følger en anden tidsplan
Landbrugets energiforbrug berøres allerede af almindelige brændselsafgifter. Den særskilte afgift på biologiske udledninger fra husdyr – især metan fra fordøjelse og drivhusgasser fra gødningshåndtering – starter derimod først i 2030.
| Område | Aftalt tidspunkt og sats | Nuance |
|---|---|---|
| Husdyr | 300 kr./ton i 2030; 750 kr. i 2035 | 60 % bundfradrag giver aftalte effektive satser på 120 og 300 kr.; 2022-priser |
| Lavbundsjorde | 40 kr./ton fra 2028 | Skal understøtte udtagning; 2022-priser |
| Landbrugskalk | 750 kr./ton, indfaset 2028-2030 | Særskilt afgift; 2022-priser |
| Mindre gødning | Tilskud på 750 kr./ton fra 2028 | Et tilskud, ikke en generel CO₂-afgift på gødning |
Erhvervslivets opbakning har forbehold
Dansk Erhverv har støttet en bredere og mere ensartet CO₂-afgift og trepartens landbrugsmodel. Dansk Industri ønsker i sin aktuelle skattepolitik en høj, ensartet afgift eller kvotepris, tættere kobling til EU ETS og mindre dobbeltregulering.
Det er dokumenterede organisationspositioner – ikke en repræsentativ medlemsmåling. De kan derfor ikke bruges som bevis for, at et aktuelt flertal af alle danske virksomheder støtter én bestemt model eller alle konkrete satser.
Konklusion: Ensartethed er et pejlemærke
Den danske CO₂-pris er blevet højere og bredere, men kategorier, bundfradrag, indfasning og særregler betyder, at “ensartet afgift” ikke er en præcis beskrivelse af systemet i 2026.
Debatten frem mod 2030 handler derfor ikke kun om afgiftsniveauet. Den handler også om, hvor meget differentiering der er nødvendig for at beskytte konkurrenceevnen, og hvor meget den gør de samlede klimareduktioner dyrere eller langsommere.
Metode og forbehold
- 2026-satser er holdt adskilt fra aftalte 2030- og 2035-niveauer.
- Politiske aftalesatser i 2022-priser er ikke direkte sammenlignelige med indekserede lovsatser i 2026.
- EU-kvotepris og gratis tildeling kan påvirke den samlede belastning for kvoteomfattede virksomheder.
- Brancheorganisationers udmeldinger er ikke behandlet som en repræsentativ virksomhedssurvey.
Redaktionel transparens: Denne side er en nyproduceret analyse fra det nuværende Cevea.dk. Den historiske URL er genoprettet af hensyn til læsere og eksisterende henvisninger, men tekst, analyse, datafremstilling og design er ikke en genudgivelse af tidligere Cevea-materiale.
Kilder
- Skatteministeriet: En ny CO₂-afgift i industrien er en realitet.
- Aftale om grøn skattereform for industri mv.
- Aftale om et Grønt Danmark.
- Skatte- og Vækstministeriet: CO₂-afgiftsloven – satser.
- Skatte- og Vækstministeriet: Emissionsafgiftsloven – satser.
- Skattestyrelsen: CO₂-afgift for fiskeri, færgefart og luftfart.
- Dansk Erhvervs position.
- Dansk Industris aktuelle skattepolitik.