fbpx

Stort flertal af danske virksomheder ønsker ensartet CO2-afgift

INDHOLD

FORFATTER(E)

Julie Løvgren Frandsen
Magnus Thorn Jensen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

NOTER

REFERENCER

Resumé

  • Et stort flertal af danske virksomheder (68 pct.) mener, at der bør indføres en ensartet CO2-afgift på tværs af alle sektorer. Opbakningen er bred i både små og store virksomheder, på tværs af brancher og på tværs af virksomheder med forskellige grader af konkurrencepres.
  • Godt 6 ud af 10 virksomheder (62 pct.) har inden for de seneste to år foretaget investeringer for at reducere virksomhedens CO2-udledning. Selv blandt de virksomheder, som ikke har investeret grønt de seneste år, er der et flertal, der mener, at der bør indføres en ensartet CO2

Cevea mener

  • En ensartet CO2-afgift bør indføres hurtigst muligt. Selvom afgiften af hensyn til implementering først kan træde i kraft om nogle år, er det afgørende, at der træffes en klar og konkret beslutning nu, så virksomhederne med det samme kan begynde at indrette sig efter det. Her kan man lade sig inspirere af den norske regerings strategi, som bygger på en gradvis indfasning af CO2-afgiften frem mod 2030.

Indledning

”I år vil vi træffe beslutning om en ny og ambitiøs afgift på CO2. Den skal sikre, at de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning.”[1]

Sådan sagde statsministeren i sin nytårstale på årets første dag. Meldingen kommer efter en lang periode med pres fra både eksperter, grønne organisationer, erhvervsorganisationer og regeringens støttepartier. Hidtil har regeringen været tøvende, selvom blandt andre Klimarådet, Det Miljøøkonomiske Råd og Tænketanken Concito alle har peget på, at en CO2‑afgift er det vigtigste og mest effektive redskab til at nå de danske reduktionsmål.[2]

En af de primære begrundelser for, at regeringen hidtil har afvist at indføre en CO2-afgift, har været, at det vil være for dyrt og kan koste arbejdspladser i dele af dansk erhvervsliv.[3] Da regeringen indgik en aftale om en grøn skattereform sammen med Venstre, Radikale, SF og Konservative gjorde man det også klart, at der ved udformning af en fremtidig CO2-afgift skal tages hensyn til dansk konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social balance og lækage.[4]

De mange forskellige hensyn og afvejninger kan blive vanskelige at balancere, hvis man skal lave en CO2-afgift, der har tilstrækkelig virkning. Eksperter siger netop samstemmende, at afgiften er nødt til at være ensartet og omfatte alle sektorer, hvis den skal være effektiv.[5]

Det er derfor ikke helt klart, hvad vi kan ligge i statsministerens nytårsløfte om en CO2-afgift, herunder om hensynet til dele af erhvervslivet vil stå i vejen for en tilstrækkelig generel og ensartet afgift.

En ny analyse fra Cevea peger på, at det er svært for regeringen at undskylde sig med henvisning til erhvervslivet. Der er nemlig massiv opbakning blandt danske virksomheder til forslaget om at indføre en generel og ensartet CO2-afgift.

Analysen er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 500 danske virksomheder med mindst tre ansatte. Undersøgelsen blev foretaget af MEGAFON på vegne af Cevea i perioden 19. august til 4. oktober 2021.

Stor opbakning til ensartet CO2-afgift

I det nuværende skattesystem sker der en meget forskellig beskatning af CO2-udledninger i forskellige sektorer.[6] Derfor har blandt andre Klimarådet foreslået, at der indrettes et nyt afgiftssystem på energiområdet med en generel og ensartet beskatning af CO2-udledninger.[7]

Figur 1 viser, hvordan danske virksomhedsledere forholder sig til forslaget om at indføre en generel og ensartet CO2-afgift, som omfatter alle sektorer.

Godt 2 ud af 3 virksomhedsledere (68 pct.) er enten helt (40 pct.) eller delvist enige (28 pct.) i forslaget. Omvendt er knap en tredjedel (32 pct.) enten helt (17 pct.) eller delvist uenige (15 pct.).

Det er således et klart flertal af de danske virksomheder, som bakker op om forslaget. Det samme billede tegner sig, hvis man ser på tværs af forskellige typer virksomheder. Således er der på tværs af alle brancher, på tværs af både store og små virksomheder, på tværs af landet og på tværs af virksomheder med forskellige grader af konkurrencepres et flertal af virksomhedslederne i undersøgelsen, der bakker op om forslaget, jf. tabel 1 i appendiks.

De virksomheder, der vil blive ramt hårdest af en ensartet CO2-afgift, er naturligvis de virksomheder, der har den største CO2-udledning. Det må derfor formodes, at det er de mest udledende virksomheder, som har størst modstand mod forslaget. Eksempelvis har der været stor modstand imod den foreslåede afgift fra både virksomheden Aalborg Portland, som er Danmarks største enkeltudleder af CO2,[8] og fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, som repræsenterer en af de mest udledende sektorer.[9]

Som nævnt er der blandt de adspurgte virksomheder i undersøgelsen et flertal, der ønsker en CO2-afgift i samtlige brancher.[10] Opbakningen er dog størst inden for branchen vidensservice, jf. tabel 1 i appendiks, og det må antages at være en af de brancher med lavest CO2-udledning.

Det må også antages, at virksomheder, der er udsat for et stort konkurrencepres, kan blive ramt hårdt af en CO2­-afgift. Særligt hvis deres konkurrenter er udenlandske virksomheder, som ikke vil blive pålagt samme afgift. Ikke desto mindre viser undersøgelsen, at selv de virksomheder, der oplever størst konkurrencepres, bakker klart op om en ensartet CO2­-afgift, jf. tabel 1 i appendiks.

Undersøgelsen viser desuden, at der er særlig stor opbakning til forslaget om en ensartet CO2-afgift blandt de største virksomheder, jf. tabel 1 i appendiks. Dette gælder også, selvom der tages højde for branche, geografi, konkurrencepres og grønne investeringer, jf. tabel 3 i appendiks. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi det ellers især har været de små og mellemstore virksomheders brancheorganisation, SMVdanmark, der har været fortaler for en generel CO2-afgift i debatten.[11] Omvendt har for eksempel Dansk Industri (DI) været noget mere skeptiske over for forslaget fra Klimarådet. I stedet har DI selv foreslået en afgift, der er meget lavere og ikke omfatter landbruget.[12]

Mange virksomheder har allerede investeret grønt

I december 2020 indgik regeringen en aftale om en ’Grøn skattereform’ sammen med Venstre, Konservative, Radikale og SF.[13] Her besluttede man at udskyde beslutningen om at indføre en ensartet CO2-afgift og i stedet nedsætte en ekspertgruppe, som skal undersøge forskellige modeller.[14]

Begrundelsen for at vente med at indføre en CO2-afgift var bl.a., at erhvervslivet skulle have tid til først at investere og udvikle grønne løsninger, så omstillingen ikke kommer til at koste danske arbejdspladser og konkurrenceevne.[15]

Selvom afgiften altså ikke er indført endnu, så kan både aftalen fra december 2020 og den generelle debat om CO2-afgiften have skabt en forventning hos virksomhederne om, at afgiften vil komme på et tidspunkt. Forslaget om en ensartet CO2-afgift har været debatteret i hvert fald siden Klimarådet satte den på dagsordenen med sin rapport i 2018.[16]

Det kan betyde, at mange virksomheder allerede er i fuld gang med at reducere deres CO2-udledning. For at undersøge dette, er virksomhederne blevet spurgt, om de har foretaget investeringer for at reducere virksomhedens CO2-udledning de seneste to år.

Her angiver størstedelen af virksomhederne (62 pct.), at de har foretaget sådanne investeringer. Dette kunne tyde på, at forventningen om en kommende CO2-afgift allerede har sat gang i den grønne omstilling i mange virksomheder. Det må dog også forventes, at det generelle fokus på global opvarmning igennem de seneste årtier har gjort virksomhederne mere opmærksomme på nødvendigheden af at reducere udledningen af drivhusgasser, bl.a. fordi virksomhedernes klimaprofil kan være vigtig for virksomhedernes omdømme og for efterspørgslen blandt klimabevidste kunder.

Hvis Danmark skal nå sine klimamål, er det vigtigt, at langt de fleste virksomheder foretager grønne investeringer. I dette lys er det stadig en udfordring, at over en tredjedel af virksomhederne (38 pct.) slet ikke har foretaget grønne investeringer de seneste to år.

Det er værd at bemærke, at der også er klar opbakning til forslaget om en generel og ensartet CO2-afgift blandt de virksomheder, der ikke har foretaget investeringer for at reducere CO2-afgiften de seneste to år. Blandt disse er der 63 pct., der støtter forslaget, jf. tabel 1 i appendiks. Omkostningerne ved afgiften vil antageligt være størst blandt de virksomheder, der endnu ikke har igangsat en grøn omstilling. Alligevel ser vi altså, at der også i denne gruppe af virksomheder er et stort flertal, som ønsker en CO2-afgift.

Konklusion

Erhvervslivet står ikke i vejen for en CO2-afgift. Tværtimod viser undersøgelsen, at der er bred opbakning blandt danske virksomheder til, at der indføres en ensartet og generel CO2-afgift. Meget tyder også på, at store dele af erhvervslivet allerede har indstillet sig på, at CO2-afgiften vil komme.

En sådan afgift er et nødvendigt skridt i den grønne omstilling, men det vil ikke være smertefrit for hele erhvervslivet. Selvom mange virksomheder allerede er godt i gang med den grønne omstilling, vil afgiften have mærkbare konsekvenser, især for de mest energitunge virksomheder.

Det er anerkendelsesværdigt, at regeringen også har blik for hensynet til arbejdspladser og social balance. Det må dog ikke føre til, at man ender med en tandløs CO2-afgift, som er for lav eller ikke gælder alle sektorer.

Som både vismændene og Klimarådet har vist, er en generel CO2-afgift den billigste og mest effektive metode til at nå de danske klimamål om 70 pct.-reduktion i 2030. Det vil være katastrofalt, hvis man ikke tør tage det mest effektive redskab i brug, da vejen til at nå målet vil være langt dyrere uden en CO2-afgift.

Afgiften bør blive indført hurtigst muligt. Embedsværket skal naturligvis have tilstrækkelig tid til at implementere den helt nye afgift, men regeringen bør gå langt for, at afgiften kan træde i kraft, så snart det er muligt, frem for at vente til 2030, som det er planlagt nu.[17] Her og nu er det dog især afgørende, at der træffes en bindende beslutning, så man kan sende et klart signal til erhvervslivet om, at der vil blive indført en høj, ensartet og undtagelsesfri CO2-afgift.

Her man kan lade sig inspirere af den norske regerings strategi. Ved præsentationen af sin klimaplan i starten af 2021 meldte den norske regering ud, at man ville øge CO2-afgiften gradvist frem mod 2030, hvor den skal være på 2.000 norske kroner pr. ton (knap 1.500 danske kroner).[18] Danmark kunne benytte samme strategi, selvom afgiften måtte få en anden udformning. En klar melding kan få effekt med det samme, fordi det vil øge incitamentet for danske virksomheder til at igangsætte eller øge deres investeringer her og nu for at nedsætte deres fremtidige udledning.

Metoden bag

Undersøgelsen er gennemført af MEGAFON som en kombineret telefon- og internetundersøgelse i perioden 19. august til 4. oktober 2021. Der er taget udgangspunkt i private virksomheder med minimum 3 fuldtidsansatte. Interviewene er konkret gennemført med lederen af virksomheden eller alternativt med en person i virksomheden, der kan tale på vegne af ledelsen.

I alt blev 500 brugbare interviews gennemført. Af disse var 462 gennemført over telefon og 38 gennemført via internettet efter rekruttering over telefon. Respondenter, som ikke svarede på spørgeskemaet blev forsøgt kontaktet op til 12 gange. Svarprocenten var 39 pct.

Undersøgelsen blev gennemført særskilt for CEVEA, så ingen uvedkommende spørgsmål har kunne påvirke besvarelserne.

For at sikre, at stikprøven er repræsentativ for danske virksomheder, er virksomhederne udvalgt og vægtet efter branche, område og antal ansatte i forhold til den aktuelle fordeling af virksomheder i Danmark (Bisnode, ”Virksomheder pr. 1 juli 2020 efter”). Vægtningen efter antallet af ansatte er foretaget sådan, at virksomhederne er repræsentative for populationen af ansatte. Det vil sige, at for eksempel virksomheder med 100-200 ansatte udgør ca. 10 pct. af stikprøven, hvilket afspejler at ca. 10 pct. af de privatansatte i Danmark arbejder i virksomheder af denne størrelse.

Der opereres som hovedregel med et signifikansniveau på 0,05, og der kommenteres kun på forskelle mellem grupper, som er signifikante ved dette niveau. Af hensyn til gennemsigtighed er der angivet 95 pct.-konfidensintervaller for alle andele i tabeller i appendiks.

Appendiks

Referencer

[1] Statsministeriet (2022). Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2022.

[2] De Økonomiske Råd (2021). Økonomi og Miljø 2020. Klimarådet (2020). Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion. Concito (2021). Klimaafgifter til et grønt foregangsland – CONCITOs anbefalinger til akutpakke.

[3] Se Finansministeriet (2020). Bred aftale om grøn skattereform baner vej for grøn omstilling i erhvervslivet og Information (2020). Dan Jørgensen: Høj CO2-afgift næppe spiselig for regeringen.

[4] Se Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Grøn skattereform (december 2020)

[5] Se for eksempel Information (2022). Grønne organisationer: Bebudet CO2-afgift skal være høj og uden undtagelser for at virke og Altinget (2018). Vismændene om klimaplan: De billigste CO2-reduktioner bør foretages først.

[6] Danmarks Statistik (2021). Drivhusgasafgifter – hvad er det, og hvem betaler?

[7] Se Klimarådet (2018). Fremtidens grønne afgifter på energiområdet.

[8] DR (2019). Danmarks største CO2-udleder i industrien: Aalborg Portland kæmper med sine grønne mål. Energiwatch (2020). Aalborg Portland truer med at flytte, hvis Klimarådets CO2-afgift bliver en realitet.

[9] Altinget (2019. Landbrugets andel af det danske CO2-udslip vokser. Information (2021). Landbrug & Fødevarer: En CO2-afgift på landbruget vil være gift for klimaomstillingen.

[10] Det skal bemærkes, at antallet af adspurgte virksomheder er relativt lavt i nogle sektorer, hvorfor den statistiske usikkerhed betyder, at andelen godt kan være lidt lavere eller lidt højere i visse sektorer. Se konfidensintervallerne for hver branche i tabel 1 i appendiks.

[11] PolicyWatch (2021). SMV’er langer ud efter DI’s udspil om CO2-afgifter: ”Ser smart ud, men det er dybt uambitiøst og Information (2021). Det bliver dyrt for dansk erhvervsliv, hvis landbruget slipper for klimaafgift. Men erhvervslobbyen er musestille.

[12] Se Dansk Industri (2020). Sandahl: Klimarådets anbefalinger vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere og Information (2021). Det bliver dyrt for dansk erhvervsliv, hvis landbruget slipper for klimaafgift. Men erhvervslobbyen er musestille.

[13] Se Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Grøn skattereform (december 2020)

[14] Ekspertgruppen kommer efter planen med sin første delrapport i februar 2022. https://www.altinget.dk/energi/artikel/eksperters-anbefalinger-til-en-co2-skat-er-forsinket

[15] Finansministeriet (2020). Bred aftale om grøn skattereform baner vej for grøn omstilling i erhvervslivet.

[16] Klimarådet (2018). Fremtidens grønne afgifter på energiområdet.

[17] Se Aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Grøn skattereform (december 2020), s. 3.

[18] Regjeringen (2021). Klimaplan for 2021–2030.

INDHOLD

FORFATTER(E)

Julie Løvgren Frandsen
Magnus Thorn Jensen
Asbjørn Sonne Nørgaard
21725413

METODE

NOTER

REFERENCER

SENESTE ANALYSER AF Magnus Thorn Jensen ELLER Julie Løvgren Frandsen ELLER Asbjørn Sonne Nørgaard
SE ALLE
Uddannelse
Akademikerne dominerer debatten – faglærte og ufaglærte kommer ikke til orde
5. juli 2022
Uddannelse
Danske forældre vil have gratis skolemad på alle folkeskoler
17. juni 2022
Uddannelse
Privat lektiehjælp i grundskolen
14. juni 2022
Ligestilling
Mænd dominerer stadig debatspalterne
13. juni 2022
SENESTE ANALYSER MED TEMAET Klima
SE ALLE
Klima
Stort flertal af danske virksomheder ønsker ensartet CO2-afgift
24. januar 2022