Den danske selskabsskat er sænket adskillige gange i et forsøg på at følge med i den internationale skattekonkurrence. Skridt for skridt har man skruet ned for skatten fra 50 procent i 1989 til 22 procent i 2016 som “selvforsvar” mod andre landes selskabsskattelettelser, som den tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) har udtrykt det.
Nu er diskussionen der altså endnu en gang. Både de store erhvervsorganisationer, de borgerlige partier og den højreorienterede tænketank Cepos har meldt ud, at det er på tide at sætte selskabsskatten endnu et hak ned. Det er ikke overraskende, men tiden er ikke til at fortsætte ræset mod bunden.
For det første er der globalt en stigende erkendelse af, at det ikke er en god idé at fortsætte konkurrencen mod bunden og udhule selskabsskatterne. Både OECD og EU har vedtaget en minimumsgrænse på 15 procent for selskabsskatten. En beslutning, som havde enorm opbakning blandt danske virksomheder.
I øvrigt tegnes der ofte et overdrevent billede af, at Danmark halter efter i konkurrencen med andre lande – Danmarks skattesats på 22 procent er ganske vist lift højere end eksempelvis. Sveriges på 20,6 procent og Finlands på 20 procent, men betydeligt lavere end Tysklands på 29,8 procent og Hollands på 25,8 procent.
Danmark scorer altid helt i top på internationale lister over de mest virksomhedsvenlige lande – det handler altså ikke så meget om en til to procent højere eller lavere selskabsskat.
Ulighedsskabende skattelettelser
For det andet har de økonomiske vismænd for nylig slået fast, at det er både dyrere og mere ulighedsskabende at sænke selskabsskatten, end ministerierne hidtil har regnet med. Blandt andet er det ikke rigtigt, at selskabsskatten “overvæltes” fuldkommen på lønnen til de ansatte. Ifølge vismændene betaler virksomhedsejerne en pæn del af regningen selv, og derfor vil en sænkning af selskabsskatten give dem større profitter og øge uligheden i samfundet.
Hvis man som os er bekymret for uligheden, bliver man ikke mere rolig, når man hører forslagene til, hvordan man kan finde milliarderne til at give selskabsskattelettelser.
Tænketanken Cepos har kigget i det sædvanlige katalog over finansieringskilder og foreslår at finde pengene med “reformer af overførsler, eksempelvis reformer af efterløn, SU og dagpenge.” Her er ’reformer’ naturligvis et pænt ord for nedskæringer.
Man vil altså have de arbejdsløse, efterlønnerne eller de studerende til at betale for selskabsskattelettelser. Det siger nok sig selv, at vi ikke er så begejstrede for den idé. Vi synes heller ikke, at det er en god idé at bruge store dele af råderummet på at finansiere lettelser i selskabsskatten.
Vi har en anden idé, som vi synes er både klogere og mere retfærdig: Indfør en topskat for selskaber med overnormale overskud. Energikrisen har vist, at der nogle steder i økonomien er så svag konkurrence mellem virksomhederne, at de kan score eksorbitante profitter. En lignende situation har vi set i banksektoren, og derfor indførte man i 2022 en højere selskabsskat for finanssektoren. En særskat for visse energiselskaber er vedtaget i 2023.
Skat på overnormal profit
Vi er enige i intentionen med sådanne særskatter. Men det er ikke ideelt med en sådan ad hoc-strategi, hvor man indfører midlertidige særskatter dér, hvor de overnormale profitter pludselig dukker op. I stedet foreslår vi, at man indfører en generel skat på overnormale profitter på tværs af alle sektorer.
På stort set alle andre skatteområder – indkomstskat, aktieskat, ejendomsværdiskat, arveafgift – har vi et progressivt skattesystem, hvor de, der tjener mest, skal betale en højere skat. Vi mener, ligesom de økonomiske vismænd, at det er gode argumenter for at beskatte overnormale profitter.
Det kan vi gøre gennemskueligt og retfærdigt ved at gøre selskabsskatten progressiv, så overskud over et vist niveau beskattes hårdere. Andre lande som eksempelvis Storbritannien har i realiteten progressive selskabsskatter. Lad os indrette selskabsskatten klogere og mere retfærdigt i stedet for at sætte den ned.
Både Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) har været med til at gennemføre selskabsskattelettelser før, og nu håber Lars Løkke Rasmussen på at kunne gøre det igen. Vi håber, at Socialdemokratiet denne gang vil være fornuftens stemme i regeringen.
Så kære Mette: Sidste gang I lagde stemmer til selskabsskattelettelser, kom I til at fortryde det. Som Peter Hummelgaard (S) sagde i 2019, har I efterfølgende erkendt, at det var en dårlig idé, som ikke havde de effekter, man troede: “Alle havde en idé om, at selskabsskattelettelser ville føre til højere lønstigninger og flere investeringer i virksomhedernes produktionsapparat. Det har ikke ført til nogen af delene.”
Bragt i Altinget d. 4. september 2023.
