Uafhængig viden om økonomi og samfund.
Datakort · Kommuner & velfærd
Fra 69.017 til 174.060 kr. pr. elev: Se folkeskoleudgiften i din kommune. Tallene viser nettodrift – ikke skolernes kvalitet.
85.973 kr.var landstallet pr. folkeskoleelev i 2025
105.043 kr.skiller højeste og laveste kommune
17kommuner lå på mindst 100.000 kr. pr. elev
Kommunernes nettodriftsudgifter til folkeskolen spænder over mere end 100.000 kr. pr. elev. I 2025 lå landstallet på 85.973 kr. Læsø lå højest med 174.060 kr., mens Kolding lå lavest med 69.017 kr.
Forskellen er markant, men kortet er ikke en rangliste over skolekvalitet. Små skoler, geografi, specialklasser, elevsammensætning, kontering og lokale prioriteringer kan alle påvirke udgiften.
Sådan skal tallet læsesIndikatoren viser kommunens nettodriftsudgift på funktion 3.22.01 Folkeskoler divideret med folkeskoleelever efter bopælskommune. Den omfatter ikke anlæg og er smallere end opgørelser over hele grundskoleområdet.
Fra 69.017 til 174.060 kr. pr. elev
De fem højeste kommuner er Læsø, Samsø, Langeland, Lolland og Ærø. Blandt de fem laveste er Kolding, Nordfyns, Skanderborg, Holstebro og Thisted. Små økommuner kan have høje enhedsomkostninger, fordi faste udgifter fordeles på få elever.
| Højeste | Kr. pr. elev | Laveste | Kr. pr. elev |
|---|---|---|---|
| Læsø | 174.060 | Kolding | 69.017 |
| Samsø | 165.284 | Nordfyns | 72.486 |
| Langeland | 120.021 | Skanderborg | 74.742 |
| Lolland | 116.786 | Holstebro | 74.954 |
| Ærø | 115.469 | Thisted | 76.151 |
17 af 98 kommuner ligger på mindst 100.000 kr. pr. elev. Median-kommunen ligger på 86.987 kr., tæt på det elevvægtede landstal, men de to mål beregnes forskelligt.
Hovedstaden ligger højest blandt regionerne
Regionsaggregaterne er nyttige som pejlemærker, men variationen inden for hver region er stor. Kommunale forskelle kan derfor ikke reduceres til en enkel øst-vest-forklaring.
Nominel fremgang, næsten uændret realt
Landstallet steg fra 83.499 kr. i 2024 til 85.973 kr. i 2025, svarende til 3,0 procent i løbende priser. Korrigeret med Danmarks Statistiks faste-pris-serie faldt tallet derimod 0,13 procent. Over ti år steg landstallet 8,0 procent i faste priser.
85 kommuner havde en nominel stigning fra 2024 til 2025, mens 13 havde et fald. Store enkeltårsudsving bør behandles som kontrolpunkter, fordi efterposteringer, kontering og ændringer i elevgrundlaget kan flytte forholdstallet.
Hvad er med – og hvad er ikke?
Med i talletUndervisning, it, skoleadministration, inventar, rengøring, lokaler og udenomsarealer på funktion 3.22.01 samt statsrefusion.
Ikke et kvalitetsmålTallet siger ikke direkte noget om karakterer, trivsel, inklusion, undervisningstid eller forældrenes oplevelse.
Netto, ikke bruttoDriftsindtægter og statsrefusion er trukket fra. Anlægsudgifter er ikke med.
Ikke hele skoleområdetSFO, kommunale specialskoler og flere andre grundskolefunktioner ligger uden for den valgte indikator.
Konklusion: Brug kortet til spørgsmål – ikke karakterer
Spændet mellem kommunerne er reelt i regnskaberne, men forklaringen er ikke én enkelt politisk prioritering. En høj udgift kan afspejle smådrift, specialbehov eller kontering; en lav udgift kan ikke uden videre kaldes effektiv.
Det relevante næste spørgsmål er derfor, hvilke lokale forhold der ligger bag tallet, og om kommunens udvikling kan forklares over flere år – ikke om kommunen er “bedst” eller “værst”.
Metode
- Kilde: Statistikbanken NGLK, 2025-regnskab, nettoudgifter, løbende priser.
- Indikator: funktion 3.22.01 divideret med elever pr. 1. oktober efter bopælskommune.
- Tidsudvikling vurderes i faste priser; det aktuelle kommunekort vises i løbende 2025-kroner.
- Alle 98 kommuner indgår. Datasættet blev hentet 22. september 2026.
Redaktionel transparens: Denne side er en nyproduceret analyse fra det nuværende Cevea.dk. Den historiske URL er genoprettet af hensyn til læsere og eksisterende henvisninger, men tekst, analyse, datafremstilling og design er ikke en genudgivelse af tidligere Cevea-materiale.