Landets 9.-klasses-elever har sidste skoledag i en af disse uger. De har allerede valgt, hvad der skal ske efter sommerferien, om det så er 10. klasse, gymnasiet eller måske en erhvervsskole.
Det valg har mange dog stået ret alene med. I hvert fald har kun de færreste haft en individuel samtale med en uddannelsesvejleder. Den slags vejledning er fra en svunden tid. Retten til individuel uddannelsesvejledning til alle elever blev afskaffet med erhvervsuddannelsesreformen i 2014. I dag er det i udgangspunktet kun de såkaldt »ikke-uddannelsesparate« elever, der får individuel vejledning.
Dermed har man i høj grad overladt eleverne til at søge råd hos forældre, søskende eller andre fra deres netværk, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Og det, er der meget, der tyder på, er en dårlig idé. Vi er nemlig i almindelighed ret dårlige uddannelsesvejledere.
I en ny analyse har vi undersøgt, hvad vi lader os påvirke af, hvis vi skal give råd til, hvilken uddannelse en elev skal vælge. Undersøgelsen viser, at vores råd i høj grad er baseret på, hvilken uddannelse vi selv har og på fordomme om erhvervsuddannelserne.
Undersøgelsen er baseret på et eksperiment, hvor vi har bedt godt 1.200 danskere om at anbefale enten gymnasium eller erhvervsuddannelse til en fiktiv 9.-klasses-elev.
Eksperimentet viser, at vi er mindre tilbøjelige til at anbefale unge at tage en erhvervsuddannelse, hvis de har høje karakterer. Når deltagerne i undersøgelsen fik at vide, at eleven havde et karaktergennemsnit på 10 i stedet for 4, faldt sandsynligheden for, at de ville anbefale en erhvervsuddannelse pludselig til det halve. På samme måde viste eksperimentet, at sandsynligheden for, at deltagerne anbefalede en erhvervsuddannelse, faldt med 40 procent, når de fik at vide, at elevens forældre havde lange uddannelser.
Resultaterne indikerer, at mange danskere har en fordom om, at erhvervsuddannelser er mest egnede til unge, der ikke er så dygtige i skolen, og unge, som kommer fra mindre boglige hjem.
Undersøgelsen viser også, at vi meget ofte vil anbefale den samme type uddannelse, som vi selv har taget. Hvis vi selv har gået på gymnasiet, er vi meget tilbøjelige til at anbefale eleven at gøre det samme. Det gælder uanset, hvad vi i øvrigt ved om eleven.
Anbefalingen er altså: »gør som jeg«. Hvis dette fortsætter, vil det betyde, at tendensen til, at færre og færre vælger erhvervsuddannelserne, vil blive forstærket i fremtiden, hvor endnu færre forældre selv vil have erfaring med en erhvervsuddannelse. Det er bekymrende. Vi ved nemlig, at rådene fra familie og netværk betyder meget for de unges uddannelsesvalg. Det gælder ikke mindst, når man ikke får anden råd og vejledning.
Hvis vi skal have flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne, er uddannelsesvejledningen i grundskolen et oplagt sted at sætte ind. Faktisk virker det hovedløst, at den individuelle vejledning blev sparet væk for at finansiere en erhvervsuddannelsesreform, som netop havde som mål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Hvis vi skal have flere unge til at få øjnene op for, at der er andre veje end gymnasiet, skal vi styrke uddannelsesvejledningen. Vejledningen skal ikke kun rettes mod de »ikke-uddannelsesparate«, men bredes ud til alle elever igen. Også de fagligt dygtigste skal have skyklapperne af og blive præsenteret for en bred vifte af muligheder fremfor automatisk at blive kanaliseret over i gymnasiet. Det vil forhåbentlig få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, men først og fremmest vil det give de unge bedre muligheder for at vælge det, der er det rigtige for dem.
Bedre vejledning i skolerne kan dog ikke løse det hele. Der ligger også et stort ansvar hos forældrene, hvis vi skal bryde den negative spiral og få flere unge til at åbne øjnene for erhvervsuddannelserne.
Især akademikerforældrene er nødt til at droppe uddannelsessnobberiet og udvide deres horisont en smule. Hvad fatter og mutter gjorde, er ikke altid det rigtige. De må erkende, at deres børn sagtens kan få en god uddannelse og et godt liv, selv uden en lang videregående uddannelse.
Bragt i Berlingske 8. juni 2022
