Nye teknologier, stigende digitalisering og den grønne omstilling øger behovet for en række nye kompetencer på arbejdsmarkedet. Derfor er efter- og videreuddannelse afgørende for medarbejderne, virksomhederne og for Danmark. Med 360 millioner afsat årligt skal den nye trepartsaftale være med til at sikre mulighed for at udvikle, omstille og uddanne sig gennem et langt arbejdsliv. Men hvad nytter det, hvis motivationen halter både hos virksomhederne og de ansatte?
At få folk til at efteruddanne sig handler i høj grad om at nedbryde barrierer for den enkelte. I trepartsaftalen er der blandt andet afsat en kvalitetspulje til arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), og derudover en national satsning på digital læring. Det er kloge investeringer, som er med til at sikre, at lønmodtagerne tilmelder sig kurserne og forbliver motiverede.
Og netop øget motivation er vigtig. For en økonomisk indsprøjtning i de eksisterende formater kan ikke stå alene. Tværtimod skal både indhold og læringsformer gentænkes og målrettes de mennesker, som skal modtage undervisningen. For mange kan kursets format være afgørende for, om de finder kurset spændende og ønsker at tage det.
En analyse foretaget af Tænketanken Cevea viser, at motivationen til videreuddannelse styrkes, hvis kursernes indhold målrettes og gøres mere praksisorienterede. For eksempel fik markant flere medarbejdere i fødevareindustrien lyst til at til at deltage i et kursus om betjeningen af nye maskiner, hvis man på kurset erstattede det klassiske læsestof med videoer. Ved at bruge video favner man også dem, der ikke har stærke boglige forudsætninger og måske har dårlige erfaringer med skolesystemet. Man kan sagtens tilegne sig nye kompetencer uden at have snuden dybt begravet i en bog.
Trepartsaftalens investeringer i digitale læringsformer er dog ikke nok til at få flere til at opkvalificere sig. Uddannelserne bør også gøres praksisnære og anvendelsesorienterede, så relevansen bliver tydelig i forhold til medarbejdernes arbejdsopgaver. Oplevelsen af, at videreuddannelsen er relevant og nødvendig, er afgørende for motivationen.
Derfor er trepartsaftalens investeringer i brugervenlighed og vejledning også en god idé. Efteruddannelserne bør gøres forståelige og lettilgængelige, så motivationen ikke drukner i administrativt besvær og fine ord. Hvis vi skal sikre livslang læring til lønmodtagerne, skal virksomhedernes motivation til at efteruddanne deres medarbejdere også styrkes. Spørger man virksomhederne selv, hvorfor kun hver tiende medarbejder årligt deltager i efteruddannelse, er det nemlig hverken tid eller penge, der er problemet. Over halvdelen (53 procent) af de danske virksomheder, som sender få medarbejdere på efteruddannelse, svarer, at de ikke ser behov for det.
Det er nødvendigt at gøre virksomhederne opmærksomme på vigtigheden af efter- og videreuddannelse, så de i højere grad sender medarbejdere afsted. For behovet er stort. I den ideelle verden skal virksomhederne planlægge efteruddannelse på samme måde som ferie. Tænk blot på de mange mennesker, der skal omskoles til den grønne omstilling.
I beslutningen om efteruddannelse, bør der være tale om et samspil, hvori interessen er klar, og den deles mellem arbejdsgiver og medarbejder. Det er godt, at regeringen vil styrke efteruddannelsen. Men de 360 millioner gør først for alvor gavn, hvis flere virksomheder kan se behovet for efteruddannelse, og hvis vi fjerner de barrierer, der afholder mange lønmodtagerne fra at tage efteruddannelse.
Bragt i Avisen Danmark d. 29. september 2023.
