Coronakrisen risikerer at skævvride Danmark endnu mere. Det så vi efter finanskrisen. Regeringen har lovet, at den vil hjælpe små virksomheder i land- og yderområderne. Det er godt, men der skal mere end økonomiske hjælpepakker til. Udfordringerne for de små erhvervsdrivende i landkommunerne er ikke nye, og coronakrisen udstiller snarere end skaber ulighederne mellem land og by. Derfor er der brug for mere end krisehåndtering nu og her. Vi skal sætte bredt og langsigtet ind for at bremse den skæve udvikling – også når coronakrisen er ovre.
I Cevea har vi undersøgt vækst og beskæftigelsesudviklingen i både land- og bykommuner i kølvandet på finanskrisen. Analysen viser, at beskæftigelsesfremgangen i genopretningsårene efter finanskrisen aldrig fik fat i land- og yderkommunerne i samme grad som by- og mellemkommunerne. Virksomhederne i land- og yderkommunerne er ikke vokset så meget som i byen, og det er sværere at tiltrække nye virksomheder. Mens byerne oplever spirende iværksætteri, og nye virksomheder fødes, når gamle går ned, så er fødekæden i landområderne brudt. Der kommer ikke nok nye virksomheder til.
Hvis vi skal forhindre, at Danmark knækker midt over – coronakrise eller ej – skal der sættes bredt ind på både erhvervs- og beskæftigelsespolitikken i landkommunerne. Vi skal indtænke yderkommunerne i Danmarks samlede vækststrategi og reducere lokale vækstbarrierer. Og vi skal afdække og udbygge lokale og regionale områders potentialer og styrker. Her fremlægger vi tre konkrete indsatsområder for at bremse den skæve udvikling.
For det første skal vi nedbryde vækstbarrierer i landkommunerne. Det gør vi ved at skabe et godt miljø til de lokale erhvervsdrivende og tiltrække nye borgere til landsdelene. Konkret foreslår vi at splitte offentlige udbud op i mindre bidder, så små lokale virksomheder kan byde ind, at styrke rådgivning og støtte til iværksætteri i landkommunerne og at sikre gode velfærdsservice til borgerne i landkommunerne, så folk har lyst til at bosætte sig der.
For det andet skal vi forankre den grønne omstilling i land- og yderkommunerne. Her kan vi bruge klimaloven som redskab til en aktiv udviklingspolitik. Vi skal afprøve og fremvise energi- og miljøteknologier i landdistrikterne og skabe videns-clusters og grøn know-how udenfor byerne. Det er godt for den grønne omstilling, og det skaber grobund for, at der bliver stiftet og tiltrukket flere mindre virksomheder.
For det tredje skal vi decentralisere uddannelsesmulighederne, især erhvervsuddannelserne. Det er svært at tiltrække og fastholde unge i land- og yderkommunerne, hvis de først er flyttet til byerne for at uddanne sig. Vi skal tilbyde lokale og decentrale muligheder for uddannelse, og det kan vi kun opnå ved en stærkere politisk styring af uddannelsesudbuddet. Cevea foreslår derfor at sætte kapacitetslofter på ungdomsuddannelser i tætbefolkede områder og at stille krav til geografisk spredning af uddannelser, så det private erhvervsliv kan rekruttere den relevante arbejdskraft. Sammen med uddannelsesinstitutioner opstår der næsten altid en ung iværksættertrang. Det skal vi opdyrke i land- og yderkommunerne.
Vores forslag er ikke en udtømmende liste, men det er et godt og konkret sted at starte. Skal vi løse vækstudfordringerne, så handler det om at understøtte det private erhvervsliv. Det kræver helt andre tiltag end udflytning af statslige styrelser. Og det er nødvendigt, hvis regeringen skal gøre alvor af sit løfte om et Danmark, der er for lille til for store forskelle.
Bragt i Jyllandsposten, d. 22/2 – 2021
