Midt i en corona-tid, hvor ledigheden stiger, er det ikke manglen på hænder, man tænker mest på. Men i løbet af ganske få år bliver udfordringen med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft massiv. Ikke mindst i den offentlige sektor.
Alene på SOSU-området vil der ifølge FOA mangle cirka 40.000 medarbejdere indenfor de næste otte til ti år. Dels på grund af stigningen i antallet af ældre, og dels fordi mange SOSU’er nærmer sig pensionsalderen.
Efter flere år med smalkost i det offentlige ønsker regeringen og dens støttepartier tilmed et egentligt velfærdsløft. Det er ikke nok, at velfærden bare følger det demografiske træk. Vores skoler, daginstitutioner, ældreplejen og sundhedsvæsen skal forbedres. Det kræver endnu flere SOSU’er, pædagoger, lærere og sygeplejersker.
At love flere hænder i ældreplejen er den lette opgave. Den svære opgave for rød blok bliver at finde kvalificeret arbejdskraft. Men det kan lade sig gøre. Her er tre konkrete initiativer, regeringen bør sætte i gang, hellere i dag end i morgen.
Kan løses på ledelsens skrivebord
For det første, skal vi udnytte den store arbejdskraftreserve, der er blandt offentligt ansatte på deltid. En ny analyse fra Cevea viser, at blot ved at imødekomme de deltidsansattes egne ønsker om flere timer, vil vi kunne øge beskæftigelsen med 18.385 fuldtidspersoner. Og det tal er konservativt sat.
Det svarer til, at de deltidsansatte, der gerne vil arbejde mere, i gennemsnit arbejder 2,9 timer mere om ugen. Det kræver reorganisering af arbejdet, og at den enkelte medarbejder kan være tilknyttet flere institutioner og borgere, men den udfordring burde kunne løses på ledelsens skrivebord.
For det andet, skal vi have langt flere, der går ud af skolen, til at tage en uddannelse, blandt andet inden for velfærdsområderne. Knap 170.000 af de 15 til 29-årige er hverken i job eller under uddannelse. 122.000 af dem har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det er et kæmpe potentiale, som vi skal have forløst. Alt tegner sig lysere for den enkeltes muligheder og for samfundet, der skriger på uddannet arbejdskraft, hvis ufaglærte unge får en erhvervsuddannelse. En voksende gruppe af unge står i dag med en færdiggjort gymnasial uddannelse, men kommer aldrig videre.
Den gruppe, som tæller over 77.000 alene blandt de 25 til 34-årige, har vist sig klar til at tage en uddannelse, men er alligevel havnet som ufaglærte. Mange i den gruppe vil kunne tage en videregående uddannelse som pædagog, sygeplejerske eller lærer.
Flere indvandrerkvinder i beskæftigelse
For det tredje, skal vi have flere indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Hvis blot vi fik samme beskæftigelsesfrekvens blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund som mændene med samme baggrund, ville det kunne bidrage med knap 19.000 personer. Især omsorgs- og plejeområdet kunne være relevant for mange af kvinderne.
Hvis vi skal have flere unge og indvandrerkvinder i uddannelse og beskæftigelse, kræver det en ekstra indsats. En ting er de økonomiske incitamenter – de er faktisk ganske store, når man tænker på de senere års kraftige beskæringer i kontanthjælpen.
Men lavere sociale ydelser giver ikke af sig selv folk et eksamensbevis eller svendebrev. Der skal mere til. Som noget nyt er der med de seneste ændringer, for eksempel uddannelse på 110 procent dagpenge, også positive tilskyndelser til at uddanne sig.
Støtte og vejledning skal opprioriteres for at få dem på kanten af arbejdsmarkedet med. En nylig beretning fra Rigsrevisionen viser, at indsatsen for at fastholde udsatte uge i uddannelse halter gevaldigt. Mange indvandrerkvinder skal også have ekstra hjælp for at komme i uddannelse og job.
Læsestoffer fylder på skolebænken
Men vi skal nok også gentænke den måde, vi uddanner på. De mindst boglige og skoleparate skal også have en uddannelse.
Cevea har i en analyse sammen med Fødevareforbundet vist, at lysten til at tage efteruddannelse stiger markant, hvis man på kurserne bruger videoer og praktiske øvelser i stedet for tungt læsestof og læreroplæg. Det gælder sikkert også for andre uddannelser.
Vi er nødt til at begynde at kigge lidt mere fordomsfrit på den måde, vi underviser og lærer på. Det har været erkendt i folkeskolen i mange år, at eleverne har forskellige måder at lære på. Men det er som om, at den erkendelse ikke har nået ungdomsuddannelser, erhvervsskoler og videregående uddannelser. Her er det i høj grad stadig læsestoffet, der fylder på skolebænken.
Flere kloge hoveder og hænder på velfærdsområderne kommer ikke af sig selv. Men der er stadig masser af potentiale for mere arbejdskraft, hvis vi får de deltidsansatte op i tid, og hvis flere unge og indvandrerkvinder får uddannelse og deltager på arbejdsmarkedet. Det kræver betydelige investeringer, men gevinsten for vores samfund vil være langt større.
Bragt i Altinget d. 3/2 – 2021
