Indlægget blev bragt på Altinget.dk den 3. december 2015
Folkeafstemningen torsdag handler om, hvorvidt Danmark skal skifte retsforbeholdet ud med en tilvalgsordning.
Men debatten op til afstemningen har handlet om meget andet end retsforbehold og tilvalgsordning. Det er ikke indholdet, der har domineret, men det grundlæggende spørgsmål: Har vi tillid til politikerne eller ej?
Med et ja til en tilvalgsordning vil de folkevalgte danske politikere fremover bestemme fra sag til sag, hvilke af EU’s retsregler, Danmark skal tilslutte sig. Der skal således ikke afholdes folkeafstemning ved hver ny EU-retsregel, som man ønsker at indføre i Danmark.
Tillidsdebat
Det er ubetinget til nej-partiernes fordel, at det, der skulle have været en debat om fordele og ulemper ved henholdsvis retsforbehold og tilvalgsordning, i stedet er blevet til en tillidsdebat. Der skal ikke mange mistillidsargumenter til, før jorden er gødet hos danskerne, der i forvejen generelt er skeptiske overfor både mere EU-samarbejde og vores folketingspolitikeres.
En ny undersøgelse viste således i sidste uge, at danskerne placerer politikere som den faggruppe, de har mindst tillid til. Altså i den absolutte bund. Politikere rangeres dermed lavere end journalister og bilforhandlere. Særligt det sidste siger en del.
Tilliden til politikere er på det laveste niveau, siden man begyndte at måle den i 1980’erne. Og særlig grelt er det gået siden 2011. På de sidste fire år er tilliden til politikere faldet støt og markant.
Der burde være langt større tillid til og respekt for vores politikere, som i de flestes tilfælde både brænder for deres områder og går seriøst til deres arbejde.
Ikke desto mindre er det dog langt hen ad vejen politikernes egen skyld, at tilliden til dem er blevet erstattet af mistillid. De er nemlig selv med til at generere den høje grad af mistillid og politikerlede, der hersker i befolkningen.
Bilagsrod og løftebrud
Diverse sager om bilagsrod og evindelige beskyldninger om løftebrud er afgørende for den faldende respekt og tillid. Men samtidig har det politiske håndværk, i mine øjne, også mistet værdighed.
Dagens folketingspolitikere deltager i stigende grad i en opmærksomhedskonkurrence, hvor det at råbe højest eller mest kontroversielt ses som en dyd – hvad end det er om selvopfundne fænomener som nazi-islamisme, overdrevne tal om udlændinge i de danske fængsler eller med ’frygtretorik’ om velfærds-statens eller Danmarks nærtforstående sammenbrud.
Spin og politiker-sprog
På stort set daglig basis bliver vi konfronteret med politiske manipulationer – tal og statistikker, der vinkles for at fremme bestemte politikeres egen sag. At et program som DR’s Detektor har fået så stor succes, er udtryk for, at der er masser af sager at tage fat på, og at vi har brug for hjælp til at gennemskue politikernes løgne, spin og såkaldte ’politiker-sprog’.
Det er et stort demokratisk problem, at politikerleden og mistilliden til politikerne er blevet så stærkt forankret i den danske befolkning. Hele grundlaget for det repræsentative demokrati er jo, at vi stoler på, at politikerne forvalter det mandat, vi giver dem på en ordentlig måde.
Hvis politikerleden får lov til rigtigt at rodfæste sig, står vi således med et alvorligt problem. Så kan det betyde lavere stemmeprocent og faldende politisk interesse.
Værdigheden skal tilbage
Derfor er folkeafstemningen i dag – uanset dens resultat – et opråb: Der er brug for, at landets politikere igen finder værdigheden ved deres fag – politik – og at de inspirerer vælgerne og ikke mindst de yngste generationer, der er i gang med eller står overfor at blive formet som politiske individer.
Hvis det ikke sker, er der en stor risiko for, at det politiske Danmark liver fanget i en ond cirkel, hvor både vælgerne og de dygtigste politiske kandidater i stigende grad fravælger den demokratiske politiske proces.
