Giv reel mulighed for, at far tager mere barsel

Indlægget blev bragt i Politiken den 15. juni 2020

Fædre med lange uddannelser har fordoblet deres andel af barsel de seneste 15 år, mens de ufaglærtes andel af barselsorloven kun er vokset med 13 pct. Københavnske fædre tager desuden markant mere barsel end fædre i provinsen på tværs af uddannelse. Det viser Ceveas nyeste analyse af de seneste barselstal. Både uddannelsesbaggrund og geografi har dermed stor betydning for, hvor meget barsel nybagte fædre tager. Det skal vi have gjort op med.

De seneste barselstal fra Danmarks Statistik sender forestillingen om Danmark som et ligestillingsmæssigt foregangsland til revision. Med bare 10 pct. af den samlede barsel tager danske fædre fortsat en forsvindende lille del af barslen i 2018. Dermed halter vi håbløst efter vores skandinaviske naboer, som vi ellers normalt er glade for at sammenligne os med. I Norge tager fædrene 20 pct. og i Sverige og Island hele 30 pct. af barselsperioden. Men hvorfor skal vi stille danske mænd og deres børn ringere end norske, svenske og islandske?

Ligestilling på barselsområdet kommer ikke uden nye politiske initiativer. Skal familierne dele barslen mere ligeligt, så kræver det lige betingelser mellem mænd og kvinder, for langt og kort uddannede, for privat ansatte og offentligt ansatte. Selvom barslen på papiret kan deles mellem mor og far, så står langt de fleste familier stadig ikke overfor et reelt valg om at dele barslen. Både de danske regler og økonomien under barsel står i vejen for reel ligestilling.

Den nordiske sidsteplads har vi nu en kærkommen mulighed for at rette op på, når vi skal implementere EU’s orlovsdirektiv, der giver fædre såvel som mødre ret til minimum to måneders barselsorlov. Cevea foreslår, at vi går længere end orlovsdirektivet og øremærker tre måneders barselsorlov med økonomisk ydelse til hver forælder. Årtiers forskning fastslår, at netop øremærket barsel er en forudsætning for ligestilling på arbejdsmarkedet. Barslen er stadig hovedforklaringen på løngabet mellem mænd og kvinder.

Den nuværende barselslovgivning er ofte blevet prist for at tillade den enkelte familie at træffe et frit valg om barsel. Men uden lige betingelser er valget ikke frit. Familiens økonomi spiller i dag en hovedrolle for den skæve fordeling af barsel mellem mor og far. Derfor anbefaler Cevea, at arbejdsmarkedets parter hurtigst muligt sikrer fuld løn i minimum tre måneder og ideelt set i hele barselsperioden for både mor og far. Fuld løn vil stille familierne overfor et reelt og værdigt valg om at dele barslen, fordi der ikke længere vil være et incitament til, at forælderen med den laveste lønindkomst – oftest moren – tager størstedelen.

Fuld løn vil særligt gøre det lettere for fædre med korte uddannelser at tage mere barsel, fordi de ofte har dårligere dækning under barslen. Ceveas analyse viser, at denne gruppe kun tager ca. 7 pct. af den samlede barsel, mens fædre med lange uddannelser tager 16 pct. og dermed mere end dobbelt så meget. Det skyldes overvejende, at mange kortuddannede fædre danner par med mødre med lavere lønindkomst eller bedre barselsrettigheder end dem selv.

For akademikerparret, hvor far er ansat i staten, og mor er ansat i kommunen, er der tale om 24 ugers fuldt betalt forældreorlov, der er ligeligt delt mellem mor og far. Den mandlige fabriksarbejder, der danner par med en kvindelig kantinemedarbejder på industriens overenskomst, har sammenlagt 16 ugers betalt forældreorlov med fuld løn. Når mange ufaglærte traditionelle mandejob giver en højere løn end kortuddannede eller ufaglærte kvindejob, så fratager vi rigtig mange familier den økonomiske frihed til at kunne dele barslen mere ligeligt. Og er mor offentlig ansat, fx sosu’er med fuld løn under barsel, bliver den økonomiske klemme endnu mere udtalt. I den seneste industrioverenskomst fik fædre ret til 8 ugers forældreorlov med fuld løn. Det er en start, som arbejdsmarkedets parter skal have ros for. Vi vil gerne opfordre parterne til at tage næste skridt og sikre fuld løn i yderligere 4 uger, så vi kommer op på 3 måneder.

Endelig er der stadig geografiske forskelle, som politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere må forpligte sig på at tage et opgør med. Analysen viser nemlig, at barselsfordelingen er pilskæv på tværs af Danmark, også når vi renser tallene for uddannelsesforskelle. Fædrebarsel er i større grad et københavnerfænomen. Mens hovedstadens fædre står for 15 pct. af barslen, tager fædre i Syd-, Vest- og Nordjylland ca. 8 pct. Øremærkning af barslen og fuld løn vil bringe os noget af vejen til lige fordeling, men vi skal også ruske op i normer og kulturer. Både lokale og nationale aktører skal derfor bidrage til at ændre normerne ved at opfordre til og oplyse om fædrebarsel. Provinsens arbejdsgivere og fagforeninger har et særligt stort ansvar.

Vi går ikke ind for at tvinge familierne til en 50-50 deling af barselsorloven, men med en del af barslen øremærket til far, fuld lønkompensation og mere oplysning, kan vi give forældrene en reel valgfrihed, når de beslutter fordelingen af barsel. Det har de ikke i dag. Normer og adfærd vil først for alvor ændre sig, når vores politikere tør udvise lederskab og give familierne bedre og mere lige barselsvilkår. Det har de chancen for nu. Forspild den ikke.

FORFATTER(E)

Benedikte Aunbirk Jeppesen
60199521
Alexander Grandt Petersen
41400033

DEL INDLÆG:

SENESTE INDLÆG AF Alexander Grandt Petersen ELLER Benedikte Aunbirk Jeppesen
SE ALLE
Efteruddannelse
Videoer og praktiske øvelser får flere på efteruddannelse
21. oktober 2020
Økonomi
Kommunikationschef: Nyt økonomisk stjernehold skal gøre op med disse tre dogmer
19. oktober 2020
Økonomi
Arnes pension hindrer ikke klimakampen
4. september 2020
Økonomi
Eksperter og erhvervsliv er enige: Den offentlige sektor betyder mest for Danmarks konkurrenceevne
4. september 2020