Indlægget blev bragt på Altinget.dk den 12. januar 2016
Nytårsforsætter er altid en god anledning til at se sig selv i spejlet, løfte blikket lidt op fra hverdagens trummerum og sætte nogle mere eller mindre realistiske mål for sig selv i det nye år.
Selv har jeg mange af de mere realistiske, men som jeg sikkert fejler på igen: mere motion, færre smøger, mindre slik, mere nærvær med ungerne og mere opmærksomhed til konen. Listen er lang og desværre også genkendelig.
Men jeg har også et andet nytårsforsæt, som jeg håber, mange andre også vil overveje: at blande mig direkte i partipolitik ved at melde mig ind i eller starte et parti, lokalt eller nationalt.
En ekstrem mangel på politikudvikling
Gennem det forgangne år har politikerlededebatten fyldt meget. Vores tillid til politikerne er mindre end til journalister og bilforhandlere. En del af forklaringen kan være, at politik i dag er overladt til embedsværket, og at der er en ekstrem mangel på politikudvikling, hvilket vi i Cevea har påpeget ved flere lejligheder.
Men en del af forklaringen skal også findes i medierne. De flyder over med historier om løftebrud og personsager. Når der endelig er en historie om politik, er det ofte enkeltsager, hvor politikerne reagerer med “her-og-nu-brandslukning”.
Så ja, politikerlede, det har vi og måske med god grund. Men den virkelighed dækker over en anden sandhed: Vi har præcis de politikere, vi har valgt. Når partierne er dybt topstyrede og ude af trit med virkeligheden, er det, fordi at de få medlemmer, der er i partierne, giver toppen lov.
Vi har et valg
Som menige danskere står vi altså med et valg: Vi kan tage et år til i sofaen og henholde os til det repræsentative demokrati og den ansvarsfraskrivelse, det giver. Eller vi kan hver især melde os ind i partierne eller lave nye partier og lokallister.
Det er de lange seje træk, der er brug for, for at lave om på tingene. Det er oldschool – men også only school.
Vi er rigtig mange, der blander os i samfundet gennem frivilligt arbejde. 42 % af danskerne er engageret i frivilligt arbejde. Og halvdelen af dem, der ikke er frivillige i dag, har været det inden for de seneste år.
På samme måde er der også mange af os, der støtter en eller flere NGO’er. Vi har altså masser af samfundsengagement. Vi er engagerede som aldrig før i de sammenhænge, som giver mening for os.
Men samtidig får de politiske partier færre og færre medlemmer. I Danmark er det ellers de politiske partier, der kæmper om adgang til husholdningskasserne, der skaber rammen om vores liv. Så hvis vi virkelig vil noget andet med samfundet, hvis vi vil nogle andre politikere, og hvis vi vil politikerleden til livs, bør det netop være partierne, som vi engagerer os mest i. Når politikerne og partierne ikke repræsenterer civilsamfundets interesser, så må civilsamfundet ind og påvirke partierne.
Afvejning og valg er kernen i politik
Vi er mange, der i dag arbejder for et renere klima, for stop af madspild, for bedre forhold til pensionister, hjælper flygtninge og meget mere. Det er nogle klare og entydige sager, der giver mening, og som frivillig er man med til at gøre en synlig forskel.
I politik må vi derimod afveje flere pakker af holdninger, da samfundets råderum ikke er et tag selv-bord. Afvejning og valg er kernen i politik, men det har konkrete konsekvenser for vores hverdagsliv. Derfor skal vi tage del i ansvaret.
Så kig dig selv i spejlet, og overvej, om ikke 2016 skal være det år, hvor du blander dig. Året, hvor du bruger din demokratiske ret og pligt og melder dig ind i partipolitik og deltager i kampen mod politikerleden og tillidskrisen. Det bliver et langt sejt træk, men der er ikke nogen anden vej, hvis vi vil have et andet politisk miljø i Danmark. Det er ikke et blad, der vender sig af sig selv – det skal vendes.
