Folketingsvalget er overstået og et nyt politisk landskab tegner sig. Mens partierne i blå blok forhandler om regeringskonstellationen, fyger det med råd og formaninger til den kommende regering fra økonomer og politiske meningsdannere.
Mads Lundby Hansen og Martin Ågerup, henholdsvis cheføkonom og direktør i Cepos, har været ude med opfordringer til en ny borgerlig regering. Begge adresserer de den begyndende mangel på arbejdskraft og peger på, at der er brug for reformer af arbejdsmarkedet for at øge beskæftigelsen. Cepos foreslår derfor reformer af både dagpengesystemet, kontanthjælpen og efterlønnen.
Derudover anbefales det, at skabe et nyt lavtlønsarbejdsmarked – altså at skabe job i Danmark, hvor det er muligt at arbejde til lavere lønninger end 120 kr. i timen. Det kunne eksempelvis være job til ikke vestlige indvandrere, der kan starte med en indslusningsløn på 70 kr. i timen.
Martin Ågerup mener ikke, at et sådan lavtlønsarbejdsmarked vil presse lønningerne nævneværdigt, for dem der allerede er i beskæftigelse. Og desuden vil lavere lønninger betyde at flere vil få adgang til arbejdsmarkedet, påpeger han. Det er et syn man kan have.
Lavere lønninger vil sandsynligvis give flere mennesker joberfaring. Men joberfaringen kan ikke veksles til højere løn. Der er altså ikke tale om en trappestige til bedre løn- og arbejdsvilkår og en ligeværdig plads på det danske arbejdsmarked. I stedet vil indslusningsjob og lavtlønsjob fungere som en trædemølle, der fastholder mennesker i dårlige job og fattigdom. Sammen med lavere ydelser, som Cepos også plæderer for, vil et lavtlønsmarked skabe en lavtlønsspiral, der presser lønnen ned.
I Tyskland har man sænket sit svar på kontanthjælp. Det har betydet lavere lønninger generelt. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ligeledes vist, at lavere ydelser til grupperne på kanten af arbejdsmarkedet ikke vil have store beskæftigelseseffekter. Til gengæld vil flere risikere at blive fattige og uligheden i samfundet vil vokse. Er det den vej, vi vil gå i Danmark?
Vi skal ikke skabe arbejdskraft ved at opbygge et lavtlønsarbejdsmarked, sænke kontanthjælpen og gøre livet mere surt for de svageste i vores samfund. Til gengæld bør beskæftigelsespolitikken fokusere på, hvordan vi kan opkvalificere og gøre brug af de skjulte reserver, vi allerede har på det danske arbejdsmarked
Nationalbankdirektør Lars Rohde ramte sømmet på hovedet, da han på et pressemøde i går svarede på, hvordan vi undgår negative effekter i forhold til økonomien: ”Ja, så må man tage fat i dem, der allerede er i arbejde, og så må de arbejde noget mere,” sagde han.
Der ligger et stort potentiale om i de danskere, der allerede er ude på arbejdsmarkedet. En rapport fra New Insigt for Star i Nordjylland fastslår, at mere en 30.000 specialarbejdere i regionen har så stærke kvalifikationer, at de med bare 20-40 ugers efteruddannelse, vil gå fra specialarbejder til faglært. Vi råder altså over en stærkt kvalificeret gruppe på landsplan, der har arbejdet i industrien i så mange år, at det sidste løft er overkommeligt – både for den enkelte og for samfundet.
Derover har Cevea tidligere vist, at 18 pct. af danske deltidsansatte faktisk hellere vil arbejde fuldtid end deltid. Det betyder, at der i dag er over 117.000 danskere, der ønsker at bytte deres deltidsjob ud med en fuldtidsstilling. At flere arbejder fuldtid vil betyde øget indtægt for berørte, give flere skatteindtægter, samt reducere det beløb fra det offentlige, de ufrivilligt deltidsansatte eventuelt får i boligsikring, friplads i institution osv.
Vi skal øge beskæftigelsen og tage hånd og de begyndende flaskehalsproblemer. Her kan øget indvandring også spille en rolle, men det alene kan ikke løse flaskehalsproblemerne. Det er selvfølgelig væsentligt, at Danmark ikke lukker sig om sig selv. Vi har brug for indvandring og arbejdskraft udefra, og i nogle brancher er det nødvendigt at indhente specialister. Men den mest holdbare løsning vil i første omgang være at fokusere på opkvalificering og konvertering af deltidsstillinger.
Der er brug for, at arbejdsmarkedets parter sætter sig ned og i fællesskab finder løsninger, der kan imødekomme de flaskehalsproblemer, som vi ved vil opstå.
