Inflationen galopperer afsted, og mange har svært ved at betale regningerne. Men skal problemet løses med skattelettelser, bliver det meget dyrt. Og samtidig kan det puste til inflationen, som så risikerer at stige yderligere. Skattelettelser er ikke løsningen her og nu. Økonomisk hjælp bør i stedet målrettes personer med de mindste indkomster og dem med særligt høje el- og varmeregninger.
På længere sigt er politikernes forslag heller ikke svaret. For det første fordi de vil nemlig øge uligheden. Nogle forslag, fx fjernelse af topskatten, mere end andre. Og for det andet fordi skattelettelser i normale tider slet ikke det, et stort flertal af danskerne ønsker. Danskerne foretrækker velfærd og omfordeling.
Danskerne foretrækker velfærd og lighed over skattelettelser
Danskerne ønsker en skattefinansieret velfærd og foretrækker samtidig at mindske forskellene i indkomster fremfor at lempe skatten. Det svarede de blandt andet ved valget i 2019 ifølge Det danske Valgprojekt.
Ifølge Det danske Valgprojekt mente knap 60 pct. af danskerne i 2019, at ”forskellene i indtægter og levestandard er … for store her i landet. Derfor burde folk med mindre indtægter få en hurtigere forbedring af levestandarden end dem med højere indtægter.” Andelen har været nogenlunde konstant siden 1987. Et flertal går altså op i, at uligheden ikke vokser sig for stor. Og her spiller skattesystemet en afgørende rolle.
Pengene skal også bruges fornuftigt, så man får noget for skatten. Vi har en offentlig sektor, som producerer og tilvejebringer den velfærd, borgerne gerne vil have. Danskerne ønskede i 2019 ikke mere egenbetaling (Det danske Valgprojekt), mens et flertal ønskede flere penge til offentlig velfærd, såsom sundhed, børnehaver og uddannelse. Tendensen har været enten stigende eller den samme i årtier.
Danskerne forstår, at der er en sammenhæng mellem skattebetaling og offentlig service, at velfærd koster, og så ønsker de flere midler til at løfte velfærden. Alternativet er som i andre lande, hvor man selv må købe ydelserne på et marked eller sikre gennem private forsikringer. Det bliver det ikke billigere og sikkert heller ikke bedre af. Se bare på sundhed i USA.
Heller ikke den rette kur nu
En galopperende inflation skaber uro om, hvor langt lønnen rækker, og det får sikkert flere end normalt til at ønske sig skattelettelser. Forståeligt nok.
Over det seneste år er det blevet ca. 3.300 kr. dyrere om måneden at være en dansk gennemsnitsfamilie med to børn, vurderer Arbejdernes Landsbank. Hvis et sådan tab af købekraft skal dækkes af skattelettelser for alle danskere, der er 20 år eller derover, kan det komme til at koste over 60 mia. kr. Det er åbenlyst en alt for dyr løsning, der vil være meget svær at finde finansiering til. Ufinansierede skattelettelser risikerer at accelerere inflationen. Inflationshjælp bør i stedet målrettes dem, der er hårdest ramt. Det gælder især for mange af dem, der er udenfor arbejdsmarkedet. Dermed kan vi sikre os mod stigende ulighed.
Skattelettelser kan virke tillokkende i en tid, hvor priserne stiger hurtigere end indkomsterne. Men det er en meget lidt målrettet og derfor dyr måde at hjælpe folk. Samtidig vil næsten alle skattelettelser øge uligheden. Og i øvrigt er danskernes holdning i normale tider, at lighed og velfærd er at foretrække frem for skattelettelser.
Så lad skatten være, og giv i stedet en ekstra hånd til dem, der har sværest ved at betale regningerne.
