“Mange ansatte i fødevarebranchen, i byggeriet eller servicesektoren har ikke haft den største succes i skolen. Skal vi have dem i gang med at efteruddanne sig, så er vi nødt til at gøre det på deres præmisser. De økonomiske rammer er én ting, men kursernes indhold er mindst lige så afgørende. Vores eksperiment viser, at alene blandt Fødevareforbundet NNF’s medlemmer vil 2200 flere være motiveret til at efteruddanne sig, hvis læsestof og traditionelle læreroplæg erstattes af video og praktiske øvelser. ” udtaler analysechef i Tænketanken Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard.
I Ceveas eksperiment blev ansatte på ni danske fødevarevirksomheder spurgt, om de havde lyst til at deltage i AMU-kurset ”Operatør vedligehold, automatik intro (404889)”.166 respondenter fik at vide, at ”det der vil komme til at ske er, at du vil se nogle videoer, lave nogle praktiske øvelser og diskutere på holdet.” mens 142 respondenter fik at vide at, ”det der kommer til at ske er, at du vil læse om vedligehold, der vil være nogle oplæg fra læreren og diskussion på holdet.” Resultatet var entydigt. Interessen for og lysten til at tage efteruddannelse steg markant, når læsestof og læreroplæg blev erstattet af videoer og praktiske øvelser.
”Det er en klar politisk prioritet fra regeringen, at flere efteruddanner sig. Viljen til at investere er til stede. Men man er også nødt til at kigge på kursernes indhold og undervisningsform. Det er da tude-tosset, hvis ikke man fortæller folk, at de sagtens kan efteruddanne sig uden at behøve at læse tykke lærebøger. Man skal gøre det lettere at efteruddanne sig,” forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.
Flere tillidsrepræsentanter har fremhævet, at virksomhederne mangler en langsigtet uddannelsesplan. De oplever, at bredden af kurserne er for begrænset, og at ledelsen ikke melder deres forventninger klart ud. ”Jeg kunne godt tænke mig en mere tydelig prioritering og langsigtet planlægning. Vi skal have alle vores medarbejdere igennem uddannelsesforløb, som man både kan bruge i ens nuværende job, og som også kan bruges i en anden virksomhed, end den man er i nu. Det skal jo være incitamentet til at gå i gang med at uddanne sig, ” udtaler Henrik Redmond, tillidsrepræsentant på Danish Crown Food i Vejle.
53 pct. af de interviewede i Ceveas analyse fortæller, at ledelsen ikke opfordrer dem til at tage efteruddannelse. Henrik Redmond, tilføjer: ”Mange af mine kolleger er kede af at sidde på skolebænken. Hvis man kan lave kurser, der taler mere til dem, er jeg sikker på, at flere vil have lyst til at efteruddanne sig.”
Forbundssekretær i Fødevareforbundet, NNF, Per Hansen udtaler: ”Vi har stort fokus på behovet for efteruddannelse og er løbende i dialog med virksomhederne om at blive bedre til at lave uddannelsesplaner for medarbejderne. Hvis en ændring i kursusformen kan give et yderligere løft, så er det bare med at komme i gang. Jeg tror egentlig, at en del kurser allerede er meget praktiske og ikke så læsetunge, men det kan man ikke se i kursusbeskrivelsen. Så det skal vi nok også have fokus på.”
Opgørelser fra Danmarks Evalueringsinstitut og Undervisningsministeriet viser, at kontakten mellem virksomheder og uddannelsesudbydere er blevet mindre, og at deltagerantallet er faldet. På arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som er det hyppigst brugte tilbud om efteruddannelse blandt faglærte og ufaglærte, ser man ifølge Børne- og Undervisningsministeriets tal et fald fra 450.000 til 200.000 kursusdeltagere fra 2009 til 2018. Det peger på, at andre midler skal til.
Undersøgelsens metode:
Tænketanken Cevea besøgte i januar 2020 ni fødevarevirksomheder og interviewede 322 ansatte på virksomhederne samt virksomhedernes tillidsrepræsentanter og uddannelsesambassadører. Det er disse interviews, som analysen bygger på.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med Fødevareforbundet NNF og handler om efteruddannelse. NNF har mange ufaglærte og faglærte, som ikke alle er lige uddannelsesparate. Undersøgelsen fokuserer på, hvordan man kan øge motivationen for at deltage i efteruddannelse.
